Læsetid: 5 min.

Forsvarsministeriet undlod at orientere Udenrigsministeriet om muligt sanktionsbrud

På trods af opfordringer fra sin egen styrelse afviste Forsvarsministeriet i en periode at orientere Udenrigsministeriet om sagen, hvor nordkoreanske arbejdere blev hyret til at bygge Danmarks nye krigsskib. Amatøragtigt, siger tidligere udenrigsminister
Det virker ikke som nogen særligt klog beslutning ikke at involvere det ministerium, der beskæftiger sig med Danmarks forpligtelser over for FN, og over for de sanktioner man har indført over for Nordkorea, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, efter at det er kommet frem, at forsvarsministeriet undlod at orientere Udenrigsministeriet om muligt sanktionsbrud

Det virker ikke som nogen særligt klog beslutning ikke at involvere det ministerium, der beskæftiger sig med Danmarks forpligtelser over for FN, og over for de sanktioner man har indført over for Nordkorea, siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, efter at det er kommet frem, at forsvarsministeriet undlod at orientere Udenrigsministeriet om muligt sanktionsbrud

Jakob Dall

30. november 2017

Stik imod indstillingen fra chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), generalløjtnant Flemming Lentfer, undlod Forsvarsministeriet i en periode at orientere Udenrigsministeriet (UM) om sagen om brug af nordkoreanske tvangsarbejdere i forbindelse med byggeriet af skibet Lauge Koch på det polske skibsværft Crist.

FMI mente, at Udenrigsministeriet burde have besked, sådan at ministeriet kunne orientere de polske myndigheder om sagen. Og som to tidligere udenrigsministre siger til Information, burde Udenrigsministeriet også have fået besked af den grund, at det er ministeriet, der har kompetencen til at vurdere, om der var tale om et sanktionsbrud.

Men Forsvarsministeriet fulgte altså ikke indstillingen fra FMI. Det viser en mailkorrespondance mellem styrelsen og ministeriet, som Information har fået aktindsigt i. Dens indhold sætter spørgsmålstegn ved ministeriets håndtering af sagen – og giver samtidig et indblik i, hvordan myndighederne forsøgte at bedrive damage control.

I en mail til blandt andre FMI-chef Flemming Lentfer skrev FMI’s pressechef Svend Olaf Vestergaard, at »det er uhensigtsmæssigt, at departementet hidtil ikke har ladet os sige, at/om forholdet er indberettet til UM«.

Mailen er sendt den 20. september, det vil sige få dage inden, Information og DR publicerede afsløringen om, at nordkoreanske svejsere ifølge en kontrakt og øjenvidneberetninger fra polske værftsarbejdere var blevet hyret til at bygge Danmarks nye krigsskib.

Samme dag havde en DR-journalist henvendt sig med supplerende oplysninger i sagen. Journalisten refererede formanden for FN’s Sikkerhedsråds ekspertpanel Hugh Griffiths for at sige, at der virkede til at være tale om en klar overtrædelse af de internationale sanktioner.

Sagen havde, skrev pressechef Svend Olaf Vestergaard, »antaget en karakter, som UM efter min opfattelse bør være vidende om«.

Desuden ville FMI »ærligt talt tage os bedre ud«, hvis de »kunne sige«, at de havde »orienteret/indberettet til UM«.

Grimt potentiale

FMI-chef Flemming Lentfer videresendte mailen til Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, og tilføjede:

»Se lige nedenfor – denne sag har et grimt potentiale – og det er stadig min opfattelse (som vi har drøftet et par gange), at vi (nationen DNK) burde sende et UM-brev til Polen for at henlede deres opmærksomhed på problemstillingen. Så har vi gjort noget, og vi kan sige, at evt. ulovligheder i forhold til en FN-embargo i et andet land er en sag, vi har søgt at oplyse landet om«.

Trods den klare opfordring fra FMI kunne Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør ikke umiddelbart se behovet for at involvere UM. Han ville dog »for en god ordens skyld« nu »varsle UM om, at de evt. kan få pressehenvendelser i denne sag«.

På dette tidspunkt havde ministeriet været bekendt med beskyldningerne om brug af nordkoreanske arbejdere i forbindelse med byggeriet af det danske skib i mere end et år. Allerede i september 2016 havde FMI orienteret Forsvarsministeriet, efter at der var kommet henvendelser fra fagbladet Ingeniøren, som var på sporet af sagen. Alligevel havde ministeriet altså ikke ønsket at orientere UM.

Det skyldtes, forklarede koncernstyringsdirektøren i sit svar til FMI, »at der i relation til den generelle problemstilling vedr. anvendelse af nordkoreansk arbejdskraft ikke er noget substantielt nyt i forhold til, hvad der har været offentligt kendt siden efteråret 2015«.

Han henviste til, at netmediet Vice allerede i efteråret 2015 afslørede, at polske skibsværfter benyttede sig af nordkoreanske tvangsarbejdere, at »anvendelse af nordkoreansk arbejdskraft i udlandet har været drøftet« i FN og EU, og at international medieomtale af problemstillingen »indikerer, at det ikke er en overskridelse af sanktionerne mod Nordkorea at hyre nordkoreansk arbejdskraft«.

Den juridiske detalje

Koncernstyringsdirektøren mente med andre ord ikke, det var en væsentlig ny oplysning, at nordkoreanerne også var blevet hyret til at bygge lige netop det danske skib.

Den danske sag indeholder ellers et helt nyt element i forhold til, hvad der har været fremme tidligere. I modsætning til de sager, som blandt andre Vice og norske Teknisk Ukeblad tidligere havde beskrevet, er der her tale om et militært skib.

Og i juridisk forstand gør det en forskel. Ganske vist var der, som koncernstyringsdirektøren anførte, ikke et generelt forbud mod anvendelse af nordkoreansk arbejdskraft. Men som formanden for FN’s Sikkerhedsråds ekspertpanel Hugh Griffiths har pointeret, har det siden 2009 været »udtrykkeligt forbudt« at modtage service eller assistance fra Nordkorea til levering, fremstilling eller vedligehold af militært udstyr.

Efter at Information og DR offentliggjorde afsløringen, tog Forsvarsministeriet tilsyneladende sin vurdering af sagen op til revision, og den 1. oktober modtog UM en »anmodning om notat vedrørende sanktioner mod Nordkorea«.

Information har fået afslag på aktindsigt i indholdet af korrespondancen mellem de to ministerier, men UM oplyser, at de over for Forsvarsministeriet har »beskrevet, hvordan retstilstanden var i relation til sanktioner mod Nordkorea på tidspunktet for bygningen af skibet, og givet en vurdering af, om der på baggrund af de oplysninger, Udenrigsministeriet er blevet forelagt, har været en overtrædelse af sanktionerne.«

Læs også

Forsvarsministeriet skriver til Information, at UM oplyste ministeriet, »at det på baggrund af de sparsomme foreløbige oplysninger i sagen ikke forekommer at være tilfældet [at der har været brud på sanktionerne, red.] - for at etablere en endelig afklaring heraf, vil det være nødvendigt at inddrage EU-kommissionen og FN’s sanktionskomite vedrørende Nordkorea i spørgsmålet«.

Det er uklart, hvilket grundlag Udenrigsministeriet har baseret den vurdering på.

Gevaldig fejl

Selv om det altså til sidst endte med, at Forsvarsministeriet involverede UM, vækker forløbet kritik fra to tidligere udenrigsministre.

SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen kalder Forsvarsministeriets håndtering af sagen »amatøragtig« og »overfladisk«.

Han mener, at forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i dag skal i samråd om sagen, må »lægge sig fladt ned og sige, at det her var en gevaldig fejl«.

De Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard vil ikke gøre sig til »overdommer over for regeringens interne kommunikation«. Men: »Det virker ikke som nogen særligt klog beslutning ikke at involvere det ministerium, der beskæftiger sig med Danmarks forpligtelser over for FN, og over for de sanktioner man har indført over for Nordkorea,« siger han.

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen mener, at Forsvarsministeriet »groft har forsømt sine forpligtelser«.

»Det burde være ministeriets førsteprioritet at undersøge, om der har været brud på FN’s sanktioner. Og det har det tydeligvis ikke været,« siger han.

Forsvarsministeriet skriver i en mail til Information, at der i efteråret ikke var tilstrækkeligt nyt i sagen til at inddrage Udenrigsministeriet.

Serie

Pengestrømmen til Nordkoreas atomprogram

Tvangsarbejdere, lyssky forretningsfolk og en brutal diktator med nukleare ambitioner.

Det er ingredienserne i en international skandale, hvor polske virksomheder har sendt penge til Nordkorea til gengæld for flittige arbejdere, der under livsfarlige forhold knokler mere end 12 timer om dagen uden at kny.

Ikke bare er det en menneskelig tragedie. Det kan også have været med til at finansiere det atomprogram, der i dag bekymrer det meste af verden.

I denne serie undersøger Information sammen med DR sagens danske forbindelser.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
Toke Andersen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu