Læsetid 6 min.

Green Desert-sag kan gøre dansk krigsdeltagelse vanskelig

Tirsdag begynder en historisk retssag om Danmarks mulige medansvar for fangetortur i Irak. Hvis de 23 irakere, der har anlagt sagen, får medhold, kan det få stor betydning for Danmarks fortsatte krigsdeltagelse, vurderer flere eksperter
Under Operation Green Desert dannede de danske soldater bl.a. ring om de mål, irakisk politi havde udpeget. Her ses nogle af de fanger, som blevet taget under operationen.

Under Operation Green Desert dannede de danske soldater bl.a. ring om de mål, irakisk politi havde udpeget. Her ses nogle af de fanger, som blevet taget under operationen.

Foto fra video publiceret på Ekstra Bladets hjemmeside i 2012

7. november 2017

Tæsk, ydmygelser, pinefulde ophængninger i arme og ben og elektrisk tortur. Det er nogle af de overgreb, som 23 tidligere irakiske fanger angiveligt blev udsat for på den berygtede al-Jamiat politistation i Basra i november 2004.

Der blev de afleveret efter at være blevet anholdt under en storstilet dansk-irakisk militæroperation med kodenavnet Green Desert.

Tirsdag, næsten 13 år senere, begynder den historiske retssag om Danmarks medansvar for mishandling og tortur af de 23 tidligere fanger, hvoraf flere angiveligt har fået både fysiske og psykiske mén, heriblandt posttraumatisk stress syndrom (PTSD) på grund af deres oplevelser i irakisk fangenskab.

Sagen, der har været usædvanlig længe undervejs, kan få afgørende betydning for Danmarks fremtidige samarbejde med lande, der som Irak har problemer med at overholde menneskerettighederne, vurderer flere eksperter.

»Hvis sagsøgerne får medhold, vil det fremover blive endnu sværere for Danmark at deltage i militære operationer side om side med lokale myndigheder,« siger Anders Henriksen, folkeretsekspert og leder af Centre for international Law, Conflict and Crisis ved Københavns Universitet. »Det siger næsten sig selv. Allerede i dag er det i praksis meget svært, fordi soldaterne hele tiden risikerer at overtræde reglerne.«

Og Claus Juul, folkeretsekspert og chefjurist hos Amnesty International, siger:

»Hvis Danmark viser sig at være medansvarlig, er det et spørgsmål, om eller hvordan vi i fremtiden kan arbejde sammen med lande eller styrker, der ikke har rene hænder.«

En principiel sag

Det er enighed blandt folkeretseksperterne om, at sagen om Danmarks mulige medansvar for de 23 irakiske torturofre er både vigtig og principiel. Det samme mener både Østre Landsret og Højesteret, der i flere indledende afgørelser har hæftet sig ved sagens »helt særlige karakter«.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at bruge flere måneder af landsrettens tid på at gennemtrawle en 13 år gammel sag fra en længst svunden krig? Det er der flere årsager til, mener Elna Søndergaard, seniorjuridisk rådgiver hos Dignity, Dansk Institut mod Tortur.

»Det er naturligvis vigtigt for de 23 tidligere fanger at få oprejsning og erstatning for den mishandling og tortur, de angiveligt har været ude for. Men det er også vigtigt at få afklaret, hvor grænsen for de danske soldaters ansvar går, når de er ude på internationale operationer,« siger hun.

»Og endelig er denne sag i øjeblikket eneste mulighed for at få kastet lys over lovligheden af den danske krigsindsats i Irak. Irak- og Afghanistan-kommissionen skulle have beskæftiget sig med netop dette spørgsmål, men blev jo desværre nedlagt i 2015.«

Claus Juul fra Amnesty International mener også, at landsretssagen er meget vigtig.

»Det er utrolig vigtigt at få afklaret, om den såkaldte britefinte er lovlig, eftersom det er en praksis, Danmark har anvendt gentagne gange,« siger han.

Britefinten er et udtryk, som dækker over en dansk praksis med at medbringe nogle få britiske, afghanske eller i dette tilfælde irakiske styrker på danske operationer for at lade dem håndtere eventuelle fanger, så Danmark ikke bagefter står med ansvaret for deres skæbne.

Hvem havde ansvaret?

Den kommende retssag, der er berammet til 53 dage i landsretten, vil koncentrere sig om at afklare, hvem der havde såkaldt jurisdiktion under Operation Green Desert, er eksperterne enige om.

Det står allerede klart, bl.a. fra en omfattende pressedækning i Information og fra de indledende kendelser i sagen, at Green Desert blev iværksat på opfordring fra det irakiske politi. De ville gerne have hjælp til at arrestere en række formodede oprørere, som angiveligt holdt til fire steder i byen Az-Zubayr.

Operationen blev planlagt af den danske styrke, som fik tilladelse fra den britiske brigade i Basra-provinsen til at gennemføre den tidligt om morgenen den 25. november 2004. Omkring 1.000 britiske, danske og irakiske soldater samt irakiske politifolk deltog i operationen, hvor danskerne bl.a. dannede en såkaldt »ydre ring« omkring de fire mål.

I alt 36 mistænkte irakere blev arresteret af irakiske specialpolitifolk fra den såkaldte Tactical Support Unit, TSU, hvorefter fangerne blev fragtet til den britisk-danske base Shaiba Log Base, bl.a. i danske militærkøretøjer.

Men spørgsmålet om, hvem der havde kommandoansvaret under operationen, er uafklaret.

Tidligere efterretningsofficer Anders Kjærgaard, der deltog i Operation Green Desert om bord på styrkechefen, oberst John Dalbys køretøj, er ikke i tvivl.

»Det var danskerne, der havde ansvaret fra a til z. Det var danskerne, der planlagde operationen, det var danskerne, der gav signal til at gå ind og arrestere de mistænkte, det var danskerne, der meddelte, at operationen var slut, og at man skulle vende tilbage til basen. Hverken irakerne eller briterne havde noget kommandoansvar,« siger han til Information.

Forsvarsministeriets repræsentant, kammeradvokat Peter Biering, ønsker ikke at svare på spørgsmål forud for retssagen, men i en pressemeddelelse skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at Danmark ikke har noget ansvar for de 23 irakernes skæbne.

»Sagsøgerne, som alle er irakiske statsborgere, blev tilbageholdt af irakiske sikkerhedsstyrker på irakisk territorium. Forsvarsministeriet vil under retssagen påvise, at sagsøgerne på intet tidspunkt var i dansk varetægt eller under dansk kontrol. Derfor er det Forsvarsministeriets klare holdning, at der ikke er noget som helst grundlag for at rette krav mod danske myndigheder,« skriver han.

Samme konklusion fremgår af kammeradvokatens opsummerende processkrift, som ministeriet har offentliggjort på sin hjemmeside.

Hvem vidste hvad, hvornår?

Et andet nøglespørgsmål, Østre Landsret forventes at afklare, er, hvorvidt de danske myndigheder, herunder Forsvaret og de danske soldater på jorden i Irak, vidste, at de irakiske fanger risikerede at blive udsat for tortur og mishandling i det irakiske politis varetægt.

Ifølge Østre Landsrets sammenfatning af hændelsesforløbet fra august sidste år er der enighed om, at de 36 fanger efter en kort afhøring, foretaget af britiske soldater på Shaiba Log Base, blev hentet af TSU og bragt til al-Jamiat politistationen i Basra by.

Også hvad det angår, mener Anders Kjærgaard, at det danske medansvar for situationen er åbenlyst.

»Vi vidste udmærket, at det irakiske politik brugte tortur og mishandlede deres fanger. Det var noget af det første, vi fik at vide, da vi kom til Irak. Selv hørte jeg om det efter blot to eller tre dage i Irak, på en briefing vi fik af vores britiske kolleger,« siger han. Det billede bekræftes blandt andet af en række tilsynsrapporter, som militærjurist Kurt Borgkvist sendte hjem til Danmark i sommeren 2004, et halvt år før Operation Green Desert.

Det siger loven

»Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3

»Enhver deltagende stat skal i sit retssystem sikre, at et offer for en torturhandling opnår oprejsning og har en eksegibel ret til rimelig og tilstrækkelig erstatning og herunder midler til en så fuldstændig rehabilitering som mulig. I tilfælde af et offers død som følge af en torturhandling, skal de, som han har forsørgerpligt overfor, være berettiget til erstatning.«

Torturkonventionens artikel 14

Borgkvist har også tidligere over for Information bekræftet, at Forsvaret vidste, hvordan det irakiske politi behandlede sine fanger. Den britiske undersøgende journalist Stephen Grey, der dækkede Irak-krigen og særligt situationen i Basra for blandt andet tidsskriftet The New Statesman, besøgte i foråret 2004 Al Jamiat-politistationen. Han har bekræftet over for Information, at stationen var berygtet for fangemishandling.

»Det var velkendt blandt koalitionstyrkerne og blandt menige irakere i hvert fald fra årsskiftet 2003-2004, men formentlig også tidligere. I en periode foregik torturen i en nedlagt natklub i nærheden af politistationen,« har han tidligere sagt til Information.

Hos Amnesty International mener Claus Juul, at danskernes viden under alle omstændigheder betyder, at Danmark har et medansvar for irakernes skæbne.

»Alene det, at danskerne vidste, at der var en risiko for, at fangerne ville blive mishandlet, er nok til, at Danmark pådrager sig et medansvar i torturkonventionens forstand. De danske soldater gjorde jo ikke noget for at forhindre udleveringen af fangerne til det irakiske politi eller føre tilsyn med dem – og det burde de have gjort,« siger han.

Kræver frifindelse

Information ville gerne have haft et svar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen på, hvordan han vurderer denne del af sagen. Men hverken han eller kammeradvokat Peter Biering har ønsket at svare på Informations spørgsmål.

I sin pressemeddelelse understreger ministeren dog, at »der skal ikke herske tvivl om, at jeg – ligesom mine forgængere – er af den opfattelse, at de danske soldater handlede fuldt ud korrekt under den konkrete operation i 2004. Fra Forsvarsministeriets side vil man derfor nedlægge påstand om frifindelse i sagen.« 

I alt 78 vidner ventes afhørt i den omfattende sag, heraf 54, som er indkaldt af Kammeradvokaten, og 24, som er indkaldt af de tidligere irakiske fangers advokat Christian Harlang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Eva Schwanenflügel og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Alene hvis dansk krigsdeltagelse kan blive vanskelig på baggrund af medhold til klagerne, så er det jo værd at håbe på præcis dette udfald.

Preben Jensen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar