Læsetid: 5 min.

Højesteret: Treårsfrist for familiesammenføring ikke i strid med menneskerettighederne

Det lykkedes ikke for advokat Christian Dahlager at få underkendt Inger Støjbergs treårsregel for familiesammenføringer for visse flygtninge. Sagen vil nu blive indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger advokaten
Nogle flygtninge må indstille sig på års ventetid for familiesammenføring, efter Højesteret mandag har slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Nogle flygtninge må indstille sig på års ventetid for familiesammenføring, efter Højesteret mandag har slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Joachim Ladefoged

7. november 2017

I enighed har syv højesteretsdommere med retspræsident Thomas Rørdam i spidsen mandag afgjort, at det ikke har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at give afslag på familiesammenføring til den syriske læge Mosalam Albaroudi.

Med afgørelsen har dommerne fundet, at den danske stats ret til i en treårsperiode at begrænse tilstrømningen af udlændinge skal veje tungere end Mosalam Albaroudis ret til et familieliv med sin kone, som han har været gift med siden 1990.

Som omtalt i Information er sagen principiel, fordi det er den første domstolsprøvelse af den omstridte treårsfrist for familiesammenføringer, som blev gennemført i februar 2016 med Inger Støjbergs lovpakke. Dengang vakte det opsigt, at der i lovbemærkningerne helt usædvanligt var noteret, at der var »en vis risiko« for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, ville nå frem til, at en generel treårsfrist ikke ville være i orden.

Advokat Christian Dahlager oplyser, at han nu vil forsøge at få sagen indbragt for EMD.

»For mig at se er det ikke rimeligt, at Højesteret i så stor grad henviser til, at EMD ikke har taget stilling til en venteperiode på tre år, som derudover skal tillægges ni-ti måneders sagsbehandling. Jeg mener, at domstolen allerede har taget stilling til så lang en venteperiode. Med indbringelsen for EMD vil vi få en klar afgørelse for, hvad der gælder,« siger han og kalder dommen for »saglig og fornuftig, men efter min opfattelse forkert«.

Ministeriet var klar over, at deres minister løb en risiko, da hun fremsatte et lovforslag, der indebærer, at flygtninge fra Syrien efter at have fået ophold i Danmark må vente tre år på at blive sammenført med deres familie.
Læs også

Også Jonas Christoffersen, der som direktør for Institut for Menneskerettigheder har deltaget i retssagen som biintervenient, forventer, at sagen om treårsreglen går videre til EMD.

»Vi kan konstatere, at Højesteret har godkendt reglen, så nu må vi se, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil se på sagen,« skriver Jonas Christoffersen på instituttets hjemmeside.

»Vi anerkender, at man ikke med stor sikkerhed kan sige, præcist hvor grænsen går for retten til familiesammenføring, men tre år er en lang venteperiode, og selv om flere lande har indført venteperioder, er der er kun meget få lande, der har indført lige så lange venteperioder som Danmark,« tilføjer han.

Professor i statsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet ser dommen som udtryk for, at Højesteret har anlagt »en forsigtig brug af menneskerettighederne« over for en klar dansk lov.

»Traditionelt har Højesteret været tilbageholdende med at tilsidesætte det, der kommer fra Folketinget. Højesteret vil ikke tage ansvar for at tilsidesætte dansk lovgivning, når de ikke har en fuldstændig identisk sag fra EMD at læne sig op ad,« siger han.

Han henviser til, at dommerne fem-seks gange i præmisserne fremhæver staternes ret til en skønsmargin.

»Højesteret ser ud til at have været i tvivl, men trods alt fundet, at der var et spillerum. Det spillerum vil Højesteret så gerne overlade til Folketinget.«

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet kalder dommen for »en tilbageholdende og forsigtig prøvelse«. 

»Højesteret foretager ikke nogen nærmere vurdering af de hensyn, som regeringen og Folketinget anførte, da de indførte lovpakken i 2016. De gengiver det, men går ikke nærmere ind på, om det er holdbart,« siger han og tilføjer:

»Når spørgsmålet for Højesteret bliver, om man skal tilsidesætte en lov, ser det ud til, at man er villige til at acceptere regeringens og Folketingets vurderinger og begrundelser. Det er lettere at forstå, når det drejer sig om politiske vurderinger, men måske sværere at forstå, når det drejer sig om, hvor vidt folk med midlertidig beskyttelsesstatus har et mindre og mere kortvarigt beskyttelsesbehov, som er den rent faktuelle begrundelse for, at de må vente tre år.«

Beskyttelsesstatus

Da Mosalam Albaroudi kom til Danmark i 2015, fik han opholdstilladelse efter den bestemmelse i udlændingeloven, der giver såkaldt beskyttelsesstatus til flygtninge, der kommer fra et område, hvor der sker vilkårlige overgreb og vold mod civile. Men i modsætning til f.eks. konventionsflygtninge, der er individuelt forfulgte, må udlændinge med beskyttelsesstatus ifølge lovpakken fra februar 2016 vente tre år, før de kan søge om familiesammenføring.

I september 2016 gav Udlændingenævnet afslag på familiesammenføring til Mosalam Albaroudi, hvis kone stadig opholdt sig i Syrien. Han anlagde sag, som han for godt fem måneder siden tabte i Østre Landsret.

I dommen, der er på 33 sider, bemærker Højesteret, at lande som Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Schweiz og Sverige alle har en venteperiode, før personer med beskyttelsesstatus kan få familiesammenføring, og at domstolsprøvelsen skal ske på baggrund af de forhold, der gjorde sig gældende på afgørelsestidspunktet, altså i september 2016.

Dernæst finder dommerne – i modsætning til Christian Dahlager – at EMD ikke har taget stilling til, i hvilket omfang en lovbestemt venteperiode for personer med beskyttelsesstatus er i modstrid med artikel otte i menneskeretskonventionen om retten til familieliv.

De EMD-domme, der har været nævnt i sagen, drejer sig ifølge Højesteret dels om konventionsflygtninge, dels om sagsbehandlingstiden i en sag, der ikke handlede om familiesammenføring af flygtninge.

Ifølge artikel otte må en stat ikke gøre indgreb i retten til familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med lovgivningen og findes nødvendig af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd.

Argumentet for at indføre treårsfristen var ifølge bemærkningerne til Inger Støjbergs lovpakke, at Danmark ikke kunne tage så mange flygtninge, at det truede sammenhængskraften i landet. Desuden havde antallet betydning for, om integrationen efterfølgende kunne lykkes. Ifølge Højesteret er det hensyn, der kan varetages efter artikel otte i konventionen.

Forstemmende

Dernæst lægger dommerne til grund, at selv om Mosalam Albaroudi på grund af forholdene i Syrien ikke kan leve sit familieliv der, så er hindringen i at udøve familielivet »dog alene midlertidig«.

Hvis forholdene i Syrien skulle bedre sig i løbet af den treårsperiode, kan han vende tilbage til sit hjemland, og hvis hans kone undervejs skulle blive alvorligt syg, kan han søge på ny.

Derfor er kravet om en treårsfrist »inden for den skønsmargin, der tilkommer staten ved afvejningen af hensynet til hans familieliv over for hensynet til de samfundsmæssige interesser, som kan varetages efter artikel otte«.

At antallet af asylsøgere faldt i 2016 og 2017 i forhold til de tal, der dannede baggrund for lovpakken i februar 2016, kan ifølge Højesteret ikke tillægges betydning, og dommerne henviser til, at loven indeholder en bestemmelse om, at den senest i indebærende folketingsår skal tages op til revision.

På den baggrund har Højesteret tiltrådt, at Udlændingenævnets afslag til Mosalam Albaroudi ikke har været strid med menneskerettighedskonventionen.

Det har ikke været muligt at få et interview med ministeren, men i en skriftlig kommentar skriver Inger Støjberg, at hun er tilfreds med, »at Højesteret nu i en konkret sag er kommet frem til, at vores regler står ved magt«.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen overordnet set ønsker at begrænse tilstrømningen af flygtninge og migranter til Danmark. Som jeg før har sagt, er det regeringens opfattelse, at opholdsvilkår – herunder adgangen til familiesammenføring – betyder noget for, hvilke lande asylansøgere søger til,« skriver ministeren, der på sin side på Facebook skriver, at hun finder det »lidt forstemmende, når flygtninge fører sager mod den danske stat. Danmark er trods alt det land, som har hjulpet dem og givet dem beskyttelse«.

 

Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at Højesteret giver medhold i, at det var i orden, at jeg udskød...

Posted by Inger Støjberg on Monday, November 6, 2017

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så jamrer Dansk Folkefrygt over, at domstolene er ude af trit med Folketingets flertal og hvad "danskerne" ønsker. Nu får DF det jo igen, som partiet vil have det, men heller ikke det er godt nok. Bare vent, Martin Henrikzen kommer inden middag med en mopset kommentar, om "at det ville da være glædeligt om Højesteret også, osv..."

Og så jamrer Dansk Folkefrygt over, at domstolene er ude af trit med Folketingets flertal og hvad "danskerne" ønsker. Nu får DF det jo igen, som partiet vil have det, men heller ikke det er godt nok. Bare vent, Martin Henrikzen kommer inden middag med en mopset kommentar, om "at det ville da være glædeligt om Højesteret også, osv..."