Læsetid: 8 min.

I Hvidovre samarbejder S og DF om velfærd og økonomi. Men ikke værdipolitik

I Hvidovre forlovede Socialdemokratiet sig med Dansk Folkeparti lang tid før, de to partier begyndte at danne par landspolitisk. I 2013 fik DF frikadeller på menuen i børnehaverne, og partiet er normaliseret på kommunalt plan. Til gengæld fik S borgmesterpost og DF-støtte til velfærd. De eneste rigtig sure er den gamle venstrefløj
Knud Jensen har boet i Hvidovre, siden han var tre år, og moren på 96 bor her stadig. Han har intet imod samarbejdet mellem S og DF, så længe det handler om at sikre velfærden for de ældre og børnene. Han har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men har tænkt sig at stemme SF denne gang.

Knud Jensen har boet i Hvidovre, siden han var tre år, og moren på 96 bor her stadig. Han har intet imod samarbejdet mellem S og DF, så længe det handler om at sikre velfærden for de ældre og børnene. Han har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men har tænkt sig at stemme SF denne gang.

Sofie Amalie Klougart

16. november 2017

»Det er ret vildt, hvor meget af det, vi skrev om miraklet fra Hvidovre og behovet for en alternativ alliance mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der siden er gået i opfyldelse,« smågriner Mattias Tesfaye i telefonen. Han tænker på en stærkt omdiskuteret og skelsættende kronik i Politiken, han skrev sammen med en anden af Socialdemokratiets opstigende stjerner, Peter Hummelgaard, i kølvandet på kommunalvalget i 2013.

Her havde Hvidovre overrasket det politiske Danmark, da DF’s Mikkel Dencker efter to nervepirrende forhandlingsdøgn pludselig sprang fra blå blok, der ikke ville gøre ham til borgmester – til trods for at DF var blevet kommunens største borgerlige parti. Der var »noget ikkestuerent på spil«, mente Dencker, og så gik han til Socialdemokratiet, som han i valgkampen havde forsøgt at fravriste borgmesterposten. De var til gengæld villige til at glemme alt om Poul Nyrups gamle stempling af DF for »ikke at være stuerene« for at få den gyldne borgmesterkæde.

Ophavet til miraklet i den 30 år gamle indvandrerdebat, mente Tesfaye og Hummelgaard, var en politisk aftale om madpolitikken i kommunen, hvor det hed, skrev de i kronikken, at »fremmed madkultur ikke (må) erstatte dansk madkultur, men skal supplere den«.

I dag kan samarbejdet mellem S og DF virke som en fortærsket nyhed. Men det er altså ikke mere end knap fire år siden, at den slags var så kontroversielt, at de store medier valfartede til Hvidovre og spurgte kommunens borgere og personalet i daginstitutionerne om, hvad de mente om frikadeller og halal.

Til S-borgmester Helle Adelborgs store forundring er der bare ingen, der har interesseret sig for, hvordan det siden gik. Heller ikke engang, da Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen i et dobbeltinterview med Fagbladet 3F i februar for alvor åbnede ballet for et større samarbejde mellem de to partier landspolitisk.

»Det var meget hypet dengang i 2013: ’S fik borgmesterposten, DF fik frikadeller og juletræ tilbage på torvet’, hed det sig. Men hvad med at se på resultaterne. Vi har investeret mere i de ældre, har en højere normering i daginstitutionerne end i sammenlignelige kommuner og et højere vejledende timetal i folkeskolen. Og for mig er det vigtigste, hvem jeg kan få med på de socialdemokratiske værdier, som er at investere i de ældre, de unge og børnene. Det var ikke svært med Dansk Folkeparti,« konstaterer Helle Adelborg, der tager imod på borgmesterkontoret på det moderne lave rådhusbyggeri på Hvidovrevej.

Og hun er ret bestemt, når hun siger det. Som om der er noget, resten af Danmark stadig ikke har fattet: Samarbejdet med Dansk Folkeparti har været »fantastisk«, som Adelborg har udtrykt det over for TV 2/Lorry, og ganske ukontroversielt.

Sund fornuft

Helle Adelborg har siddet på borgmesterposten siden 2012, og i 2013 lykkedes det hende altså at beholde borgmesterkæden, som partiet har haft i vestegnskommunen i 92 år.

»Det kan godt være, der var nogle, der skulle synke dengang. Men jeg fik også at vide, at det var godt politisk håndværk, for vi beholdt borgmesterposten. Det er jeg stolt af,« siger Helle Adelborg, skubber de sorte og røde briller op i panden og henter den aftale, der rent faktisk blev lavet i Hvidovre efter den landspolitiske debat om frikadeller og dansk mad i daginstitutionerne. En debat der var så vigtig, at statsministeren på det tidspunkt, Helle Thorning-Schmidt, syntes hun skulle give sit besyv med til fordel for svinekødet på landsdækkende tv.

Det lykkedes borgmester Helle Adelborg at fortsætte Socialdemokratiets godt 90-årige ubrudte styre i Hvidovre ved i 2013 at indgå en meget omdiskuteret aftale med Dansk Folkeparti.

Sofie Amalie Klougart

For Helle Adelborg handler det om sund fornuft, forstår man. Ikke knæfald for Dansk Folkepartis værdipolitik. I Hvidovre samarbejder S og DF om velfærd og økonomi. Men værdipolitikken skiller.

»DF rejste i mange kommuner kravet om, at der skulle være 20 pct. dansk mad i daginstitutionerne. Men værdipolitik på den måde, har vi aldrig villet være med til. De har også foreslået, at ansatte i kommunen ikke må bære tørklæder. Det har vi også stemt imod. Men som led i konstitueringen, lavede vi en aftale om, ’at hensynet til fremmede kulturer ikke må hindre, at der tilberedes traditionelt danske retter’,« læser hun op af aftalen:

»Det er jo meget andet end svinekød og frikadeller, og den aftale kunne vi som socialdemokrater godt leve med. Vi fik en politisk mad- og måltidsvision ud af det.«

Glade for madpolitik

De skulle også lige synke en gang i den integrerede daginstitution Frydenhøj, der ligger bag rækker af boligblokke med samme navn. Leder Janni Juhl-Petersen fik besøg af den landsdækkende presse dengang i 2013, og hun fortalte, at de var mest bekymret for, at den politiske indblanding i institutionens madordning ville blive for detaljeret. Madordningen i Frydenhøj er nemlig 90 procent økologisk, og økologisk kød er dyrt.

Men der kom ikke procenter på, og det er Janni Juhl-Petersen glad for, fortæller hun, mens børnene guffer deres eftermiddagsmåltid – bagte rodfrugter og kartofler vendt i chili og lime med bønnehummus. Faktisk får børnene typisk kun kød én gang om ugen i institutionen, hvor Janni Juhl-Petersen skyder på, at 15 til 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund.

»Den slags gør vi ikke op, for os er børn børn,« siger hun. Til gengæld har Janni Juhl-Petersen aldrig fået forespørgsler fra forældrene, der selv finansierer madordningen, om mere traditionel dansk mad eller svinekød.

»Det er ikke det, forældrene er optagede af. De tænker mere på, om deres børn får spist nok. Men jeg synes ikke, der er noget kontroversielt i, at vi også serverer mad, der repræsenterer dansk madkultur. Bare politikerne ikke blander sig ned i detaljen, så bliver det for kompliceret et puslespil, når det både skal være økologisk og bæredygtigt.«

Mad på Hvidovres institutioner – frikadeller eller ej – blev en landsdækkende diskussion tilbage i 2013. Her på Frydenhøj er langt det meste mad økologisk. Kød får børnene dog typisk kun én gang om ugen. For økologisk kød er dyrt.

Sofie Amalie Klougart

Samme holdning har pensionist Knud Jensen, der får sig en smøg og en øl på værtshuset Rottehullet på Hvidovrevej, et værtshus som »hvidovredrengen« Daniel Agger, den tidligere professionelle fodboldspiller, på et tidspunkt købte. Knud Jensen har boet i kommunen, siden han var tre, er tidligere været formand for DUI Leg og Virke i kommunen, og har været tekniker hos ’Ålen’ (Peter Aalbæk, red.) og Zentropa i Avedøre, hvor han bl.a. har produceret trailers og arbejdet med unge i et filmprojekt.

»Vi er jo stadig i Danmark. Her får man flæskesteg til jul, og vi har juletræ på torvet. Hvis de (indvandrerne, red.) ikke kan lide det, må de rejse andre steder hen,« siger Knud Jensen, der er optaget af de ældres vilkår i kommunen, fordi hans mor på 96 bor også i Hvidovre. Han har tænkt sig at sætte sit kryds ved SF denne gang. Fortrinsvist pga. en datter til en bekendt, der stiller op for partiet. Ellers er han vist mest til Socialdemokratiet.

Om deres samarbejde med DF, siger han: »Et eller andet sted er de jo nødt til at samarbejde på kryds og tværs. Så længe de er optagede af de ældre og børnene, er det fint.«

DF og S endnu tættere

SF, det parti Knud Jensen vil stemme på, var også med i konstitueringsaftalen i 2013, der gav dem én plads i byrådet. DF blev det største borgerlige parti med fem pladser, S fik otte (en er siden sprunget fra), og de to partier har nu flertallet på 12 ud af 21 mandater.

Men op til valget den 21. november er SF gået i valgforbund med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet for at vriste socialdemokraterne ud af favnen på Dansk Folkeparti, som de mener trækker S til højre. Det har fået Socialdemokratiet og DF til at styrke samarbejdet yderligere og danne deres eget valgforbund.

Valgforbundet bliver af TV 2/Lorry vurderet som en af de tre sager, der kan afgøre valget i Hvidovre. Og for blandt andre tidligere partisekretær i Socialdemokratiet, Steen Christensen, er valgforbundet da også blevet for meget.

I et læserbrev i Hvidovre Avis anerkender han det gode samarbejde i den forløbne valgperiode. Til gengæld er han stærkt utilfreds med, at en stemme på S kan komme til at sikre valget af en af DF’er.

»En repræsentant for en helt anden ideologi og politik (…) Og der er ikke udsigt til, at DF vil vælge side for en mere solidarisk politik til fordel for jævne mennesker. På det seneste har DF tværtimod medvirket til en asocial skattepolitik og nedsat afgifterne på luksusbiler, alene til gavn for de højtlønnede,« skriver Steen Christensen, der ikke har lyst til at uddybe sine synspunkter, da Information ringer ham op.

DF og indflydelsen

Til trods for at både Frederiksen og Thulesen Dahl på landsmøderne har opfordret deres lokalpolitikere til at være åbne for alliancer med hinanden, er der imidlertid kun fire kommuner, der har fulgt opfordringen, viser en kortlægning DR har lavet. Det er dobbelt så mange som i 2013.

Samtidig går mange spekulationer i denne kommunalvalgkamp på, om Dansk Folkepartis landspolitiske succes slår igennem på kommunalt plan, hvor partiet indtil videre kun har været i stand til at mønstre omkring halvdelen af de stemmer, de får ved folketingsvalgene.

For DF’s førstemand i Hvidovre, viceborgmester Mikkel Dencker, der også sidder i Folketinget for partiet, er indflydelse næsten lige så godt som borgmesterposter. Men borgmesterkæderne har også stor symbolsk værdi.

»Og derfor vil vi selvfølgelig gerne have nogle af dem denne gang,« forklarer han, mens han i mørk knælang overfrakke, skjorte og nyklippet frisure putter valgbrochurer ind ad brevsprækkerne på Baunebakkevej, et stenkast fra den daginstitution, han gik i som barn.

DF’s ansigt i Hvidovre Mikkel Dencker er også valgt til Folketinget for sit parti. Ved seneste kommunalvalg udfordrede han den siddende socialdemokratiske borgmester Helle Adelborg. Denne gang er de to partier gået sammen i valgforbund. På landsplan er det kun sket i tre øvrige kommuner.

Sofie Amalie Klougart

Mikkel Dencker forventer ikke, at han denne gang får held til at fravriste socialdemokraterne borgmesterkæden. »De blå partier er ikke klar endnu,« som han siger.

»Men vi har siddet fire år med magten sammen med S, det har været med til at normalisere Dansk Folkeparti kommunalt, og det er da lidt ironisk, at det er sket ved hjælp af Socialdemokratiet.«

I de 16 år før 2013 havde DF kun lavet to budgetaftaler og et forlig om skolestruktur med S i byrådet. Og selv om Dencker ikke kan få flertal for sine værdipolitiske forslag, fører DF dem alligevel frem i byrådet.

»Vi stiller stadig vores værdipolitiske forslag, som f.eks. det om at kommunens medarbejdere ikke skal bære tørklæder. Det vil S så ikke være med til, men her er det vigtigt for os at demonstrere vores politik,« siger Mikkel Dencker.

Spørger man Helle Adelborg, om ikke hun risikerer at gøre Dansk Folkeparti så acceptable, at de får borgmesterposten engang, svarer hun med fast blik og en lidt uvant selvtillid for en socialdemokrat, kunne man synes.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg vinder, og at jeg skal pensioneres fra det her job.«

Vi er jo også på Vestegnen, hvor de røde borgmestre har været i stand til at holde på magten i årtier. Til trods for DF’s succes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Så hvis han var blevet borgmester, var den forlovelse ikke blevet til noget ... er politik de anløbne studehandlers bollerum, eller kan vi snart få noget ærlig, transparent og borgernær forvaltning.

Problemet er, som jeg ser det, at det politiske lag ikke har forstået deres rolle og ansvar. De skal forvalte fællesejet til gode for hele ejerkredsen, ikke udlicitere til privat drift. Og livskvalitet skal vægtes højere end materielle 'goder'. Med andre ord : den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling er målet - som ikke helliger midlet.

I den proces må fællesskabet vriste sig fri af konkurrencestatens privatkapitalistiske aktører, som har administrationen af vores fælles ressourcer i et ødelæggende jerngreb af økonomisk magt.

Og det nytter ikke at vende det døve øre til den besked.

Margrethe vestager og eu's skattekommissær synes at være i gang med den omstilling. Som er enormt omfattende pga det store og langvarige misbrug, der er foregået.