Læsetid 4 min.

Efter it-skandaler: Ingeniørforeningen foreslår almægtig it-arkitekt

Statens It-projektråd vurderer i ny rapport, at 40 pct. af statens it-projekter er højrisiko-projekter. Derfor og på baggrund af rækken af milliarddyre it-skandaler foreslår Ingeniørforeningen en chefarkitekt for den digitale del af den offentlige forvaltning
10. november 2017

Tillid er godt. Kontrol er bedre. Og styring er bedst.

Ifølge Ingeniørforeningen IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen, har der nok været lidt for meget tillid, når det offentlige har søsat sine ofte ikke helt sejlfærdige it-projekter.

Derfor skal Danmark først og fremmest sikre styring og kontrol.

»Det er nødvendigt at få ansat en chefarkitekt, der skal have det store overblik over hele den offentlige sektors it,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Han understreger, at chefarkitekten skal have meget vide magtbeføjelser.

»Vi ser gerne, at vedkommende kommer til at referere direkte til departementschefen i enten Stats- eller Finansministeriet. Arkitekturfunktionen skal også understøttes af et stærkt sekretariat.«

IDA har haft et udvalg af eksperter til at udarbejde en lang række anbefalinger, og udvalget har også kunnet konstatere, at der ofte er et mønster i de problemer, der over de seneste årtier har kostet det offentlige store milliardbeløb.

»Vi mener på den baggrund ikke, at der er grund til, at styrelser og statslige instanser hver især skal opfinde den dybe tallerken,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Til at få styr på den side af sagen foreslår IDA, at chefarkitekten udstyres med et rejsehold, som man kender det fra politiet, der kan sendes rundt i systemerne, når der er særligt vanskelige sager, der skal løses.

Milliarddyre it-skandaler

Selv om der løbende loves bod og bedring lige fra Banedanmark, der med sit nye signalsystem spås gode muligheder for at toppe IC-4-skandalen, til SKAT, der nærmest umætteligt har boltret sig i milliarddyre it-skandaler, synes der ikke at være grund til optimisme, så længe der ikke gøres noget radikalt ved problemerne fra centralt hold.

Det understreges af en ny rapport fra Statens It-projektråd, som har set på udviklingen i første halvår af 2017. To ud af 29 projekter har fået røde trafiklys, og seks har fået gule.

»It-projektrådet bemærker, at myndighederne i det sidste halvår har igangsat mange store og komplekse it-projekter. Faktisk har næsten en tredjedel af projekterne i den samlede portefølje nu budgetter på over 100 mio. kr., og It-projektrådet har vurderet, at knap 40 pct. har høj risiko,« som rådet selv formulerer det i en pressemeddelelse.

»Det finder vi problematisk, for digitaliseringen buldrer derudaf med en sådan hastighed, at vi ikke har tid til at læne os tilbage på sofaen,« siger Thomas Damkjær Petersen. »Det betyder også, at tiden er løbet fra de store mastodontiske it-projekter. Vi anbefaler, at Danmark undgår at udvikle store systemer som ’big bang’.«

Og etableringen af en stærk central enhed under ledelse af en chefarkitekt muliggør netop, at myndighederne selv bliver herre over selve arkitekturen.

Stort er dyrt

Det er forudsætningen for, at de kan dele deres it-udbud op i flere små projekter, da det blandt andet giver mulighed for dels at benytte flere forskellige leverandører og gøre sig fri af de store, ofte globale it-spillere. Samtidig vil man langt hurtigere kunne synliggøre gevinster – og opdage, når noget er ved at køre af sporet.

Den libanesiske forfatter, filosof og økonom Nissam Nicholas Taleb har i sin bog Anti-fragile påvist, at risikoen stiger, desto større et projekt er. Enhedsprisen for enkelte funktioner i et projekt vil være stigende, da systemernes kompleksitet betyder, at der er dyrere at tilføje en ny funktionalitet, jo større systemet er. Og det taler ganske enkelt for, at mindre systemer ikke alene er nemmere at styre. De er også billigere.

Dertil kommer, at man hidtil i stor udstrækning har benyttet dyre konsulenthuse til at udarbejde de store offentlige udbud af it-opgaver.

IDA er her på linie med nuværende afdelingschef i Finansministeriet og tildligere chef for Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen, som i foråret sagde til Information, at staten skulle skære ned på brugen af konsulenthuse. 

IDA-formanden forestiller sig, at chefarkitekten og ikke mindst dennes sekretariat kan spille en central rolle, når det offentlige skal tage magten og ansvaret tilbage.

»Det kræver et brud med gamle aflønningsdogmer at tiltrække de rigtige it-professionelle.«

Og her kender IDA sine medlemmer godt nok til at vide, at der skal mere end idealisme, faglige udfordringer og troen på at gøre noget godt for fællesskabet til at få de dygtigste til at søge en af de nye specialiststillinger under chefarkitekten. IDA har spurgt sine medlemmer, og 49 procent af de it-kompetente privatansatte vil have mere i løn eller bedre bonusser, hvis de skal overveje at skifte til den offentlige sektor.

»Aflønning betyder noget, og her bliver man nødt til at se i øjnene, at en række af de folk, der er brug for, ofte skal have det samme som en departementschef,« vurderer Thomas Damkjær Petersen.

Til gengæld er det en rigtig god forretning.

»De konsulenthuse, man bruger, er mindst lige så dyre,« siger han og indrømmer samtidig, at han sagtens kan forestille sig, at forslaget vil møde modstand i Moderniseringsstyrelsen, som håndterer det statslige lønsystem.

»Det er til gengæld nødvendigt. Og jeg er sikker på, at enhver vil kunne se, at det er en god forretning, hvis der bliver regnet på det.«

IDA foreslår også, at man tager et opgør med den såkaldte nulfejlskultur og at man arbejder mere smidigt. Ligesom de ikke overraskende slår til lyd for, at det »tekniske rationale« får større vægt end for eksempel det økonomiske eller det politiske rationale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Michael Hullevad
Anker Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Det er ufattelige midler der kanaliseres igennem til it-systemer der viser sig ikke fungerer optimalt. Borgernes interesser knytter sig til det Offentliges udgifter, de private må skøtte sig selv.

Kan Det Offentlige finde den Chefarkitekt, som artiklen her omtaler ? Hvis, så kan det ikke gå hurtigt nok med at finde og ansætte vedkommende, og udstyre vedkommende med de økonomiske muskler, det personale og de beføjelser der skal til, for Borgerne kan ikke stiltiende se til at mia. af kroner postes i det ene projekt efter det andet, mens de berørte samfundsfunktioner ligger mere eller mindre døde.

Flemming Berger, Torben K L Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et eller andet skal der jo gøres ved alle de inkompetente projekter, der fejler gang på gang, og koster kassen. Men om dette er den rigtige løsning har jeg ikke ekspertise nok til at kunne bedømme. Glæder mig til at høre, hvad de mere tech-kyndige her på forummet mener?

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er fuldstændig enig i artiklens grundide, jeg har advokeret for de samme tanker siden 92, Der mangler effektiv styring fra top til bund i offentlige IT-projekter og mennesker der intet ved om IT sættes til at lede projekter hvor en ekspertgruppe af systemudviklere er det eneste ansvarlige svar på store og komplekse systemer. Det er ikke en opgave for almindelige offentlige ansatte at lede store komplekse systemer og listen af forfejlede systemer er alenlang som bevis på at det.

Men det kan blive en hård fødsel for det kræver mange år at etablere en "virksomhed" med den fornødne ekspertise på området og skabe en kultur hvor man lærer af fejlslagne projekter og udvikler andre arbejdsgange og metoder så de samme fejl ikke sker igen og igen. Jeg tror ikke på at staten, regionerne og kommunerne kan stå sammen og arbejde på et fælles projekt af den størrelse uden at der går politisk studehandel i det :-(

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@John Christensen
Hele ideen med en Enterprise Arkitekt funktion, er jo netop at spare penge, gennem faglighed.

Ja.. sådan nogle er nogle dyre drenge (jeg er selv en), men man kan få rigtig rigtig rigtig mange Senior Enterprise Arkitekt mandeår for de penge, som bare et fejlet offentligt IT-projekt har kostet.

Det største problem vi i dag har i det offentlige er politikerne og centraladministrationens foragt for faglighed. For Faglighed er tit det der står i vejen for at kunne udøve RIGTIG magt, og være en god stærk politiker/embedsmand.

Læs eventuelt tråden på Version2.dk (Ingeniørens IT hjemmeside)

https://www.version2.dk/artikel/idas-formand-faa-styr-paa-de-offentlige-...

// Jesper

Torben K L Jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Problemet kunne blive, kan en sådan "Arkitekt" forblive uafhængig?
Hvis han kan "smøres" ender vi bare med et dobbelt så stort problem.
(lobbyister kan have mange penge og få skrubler)

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det der er tale om er om en funktion lig med ombudsmanden der kan påtale fejl og mangler ved projekterne inden de implementeres endeligt. Udviklere med de fornødne færdigheder til at udvikle store projekter er i million plus klassen og de har ikke råd til at lade sig købe, for hvert eneste projekt står på deres CV og et fejlslagent projekt kan lukke døre permanent for en.

Michael Kongstad Nielsen

Johnny Winther Ronnenberg
11. november, 2017 - 12:07

Problemet med en ombudsmands-funktion er, at Ombudsmanden først kommer ind, efter det er gået galt. Altså ikke fra start.
En 'almægtig it-arkitekt' lyder ikke særlig demokratisk, men man kunne måske udvikle nogle kursustilbud specielt for alle it-beslutningstagere, typisk offentlige, dvs. politikere, bestyret af sådan nogle it-arkitekter, hvor kursisterne gennemgribende lærer hvordan man skruer it-projekter sammen fra start.

Fx. "Gør det så enkelt som muligt."
"Skru ned for ambitionerne".
"Et system, det først kører, kan videreudvikles senere"
"Kører det ikke, kommer det aldrig til det".
Osv.