Læsetid: 13 min.

Kom ind i kampen! Du ved langt mere om KV17, end du tror

Du har brug for at sætte dig op for at slæbe dig ned på kommuneskolen og pligtstemme på tirsdag den 21. november. Vi giver dig her dét, der på moderne dansk hedder et ’roadmap’ til at gøre KV17 spændende på baggrund af den bedste viden om danske lokalvalg
Du har brug for at sætte dig op for at slæbe dig ned på kommuneskolen og pligtstemme på tirsdag den 21. november. Vi giver dig her dét, der på moderne dansk hedder et ’roadmap’ til at gøre KV17 spændende på baggrund af den bedste viden om danske lokalvalg

Mikkel Berg Pedersen

20. november 2017

Du tror måske, at KV17 er et røvsygt valg. Vigtigt, men lumsk kedeligt.

Med dine venner taler du ironisk og nedladende om de mest idiotiske valgplakater. Du ved godt, at valgkampen slet, slet ikke kommer til at leve op til underholdningsværdien i Anna Mee Allerslevs bryllupsfadæse i København eller gangbangskandalen i Syddjurs Kommune.

Du har på en måde ret.

KV17 er det valg, ingen regner for noget. Ham den grimme lillebror med bøjle på tænderne og hestegrinet, som vi bliver nødt til at vise interesse, før vi kan nå hen til det lækre folketingsvalg.

Selv de forskere, som lever af at analysere valg, taler om »second order elections«, hvilket har en klang af andenrang.

Men det kan faktisk lade sig gøre at få et spændende og givende forhold til dit lokalvalg. Information har lavet et roadmap. Målet er at forvandle et røvsygt kommunalvalg til en fest for den smarte og optimistiske vælger.

Vejkortet bygger på den bedste viden om kommunalvalget i 2013 i form af to bøger. Begge bøger er udkommet i år. Den ene har bidrag fra 22 forskere, som fremlægger resultaterne af deres analyser af kommunalvalget 2013. Den anden er et instruktivt casestudie af valget i Næstved Kommune foretaget af to forskere.

 

Første trin 

Hold op med at skamme dig. Du er medborger allerede

Siden ruder konges tid har politikerne skældt vælgerne ud for at forsømme deres borgerpligt. Vi ved ikke nok. Deltager ikke nok. Siden ruder konges tid har modsvaret fra vælgerne været til politikerne: I lytter ikke nok. Og det nytter alligevel ikke at engagere sig.

Det viser et studie af kommunalvalget i 2013 i Næstved. Studiet et netop udkommet som bog med titlen Lokaldemokrati på spil.

Det handler om deltagelse. Fordi deltagelse er godt, og hvis deltagelse er godt, så er mere deltagelse endnu bedre. Det ligger i selve demokratiet – en iboende søgen efter mere og bedre demokrati. Hver stemme tæller, siger vi til hinanden. Men inderst inde er mange fulde af skam og bebrejdelser. Fordi ingen af parterne kan leve op til forventningerne, hverken til hinanden eller sig selv.

Dét er en fejl.

Forskerne bag bogen, Pernille Almlund og Nina Blom Andersen, citerer en anonym lokal politiker fra Næstved for at sige: »Folk, de siger: ’Det har jeg ikke tid til’ eller ’Jeg er ikke engageret’ eller ’Det interesserer mig ikke’, lige indtil den dag, bussen holder op med at køre ude foran deres dør – så er de engagerede, og så er de interesserede.«

Politikeren foreslår, at vi begynder at engagere os, før bussen holder op med at køre.

En anden politiker i samme studie siger, at klynkeriet ikke nytter, og at borgerne selv må være med til at løfte opgaver på kommunalt niveau. »Det kan ikke nytte, at man sætter sig ned og piber og siger: ’Det er synd for os, og politikerne bruger ikke penge på os.’ De der tider er bare forbi. Man må selv være aktiv.«

Den første forudsætning for selv at blive aktiv er at droppe skammen og indse, at man allerede er medborger.

 

Andet trin

Deltag. Som vælger og hverdagsmager

Politikerne ser ikke valgkampen som en demokratisk konkurrence, der afholdes hvert fjerde år. De ser en pligt til deltagelse.

På den anden side står de opgivende borgere. Dem, der ikke tror på, at deres engagement kan flytte noget og derfor ikke ser nogen grund til at involvere sig. De er demokratisk desillusionerede. Ofte borgere uden ressourcer, som synes, at hele det politiske spil virker uigennemtrængeligt.

»De har mistet overblikket, har mistillid til systemet og føler sig afkoblet fra de demokratiske processer,« skriver Pernille Almlund og Nina Blom Andersen.

»De desillusionerede oplever ikke indflydelse og deltagelse som noget, man kan opnå relativt enkelt og selvfølgeligt.«

Det er selvfølgelig, fordi demokratisk deltagelse har at gøre med ressourcer. Hvis man skal deltage, skal det læres og erfares.

Ser man på studiet fra Næstved, har fire procent arbejdet inden for en vælgerforening – altså et politisk parti. Det er jo ikke opmuntrende.

Men når Pernille Almlund og Nina Blom Andersen ser bredere på demokratisk deltagelse, ser det slet ikke så sløjt ud: Næsten hver fjerde har deltaget i underskriftindsamlinger eller arbejdet inden for lokale foreninger. Næsten hver femte har rettet henvendelse til forvaltningen angående lokalpolitiske emner, deltaget i borgermøder eller deltaget i institutioners bestyrelser.

Vi ved altså godt hvordan. Vi deltager sådan set allerede. Hverdagsmageri kalder forskningen det.

Så selvfølgelig skal du også deltage i KV17.

 

Tredje trin

Gør din indsats – og forbered dig på at tabe

Når der er indkaldt til vælgermøde i Tappernøje Forsamlingshus med den lokale busdrift og kæmpevindmøller på dagsordenen, er der fuldt hus. Borgerne spiller faktisk med i det lokale demokrati – eller mere præcist: Nogen gør. I modsætning til de desillusionerede kan vi kalde dem de engagerede. De oplever, at de er med, at de bidrager, og at de gør en forskel.

De gør deres indsats, men er samtidig realister. De indser, at det er besværligt at blive hørt eller få en sag igennem, og at man skal spille et særligt politisk spil. Det er muligt, at det ikke vil lykkes. Men de ser det som en naturlig del af hele den politiske proces – meninger og interesser brydes, og man kan ikke forvente at vinde, men man kan ikke vinde uden at gøre sin indsats.

Sådan er det i øvrigt også den 21. november.

Det er sjovere at stemme end ikke at stemme. Det er sjovere at deltage end ikke at deltage. Også selv om man ikke vinder hver gang.

 

Fjerde trin

Du er ikke uvidende

Præcis som at du deltager mere, end du tror, vil du opdage, at du som vælger ved mere, end du tror, at du ved.

Forskerne Christian Elmelund-Præstekær og Morten Skovsgaard har gennemført en undersøgelse, hvor de har testet både vælgernes specifikke viden om kommunalpolitik og deres generelle viden. Resultatet er stærkt opmuntrende.

Næsten alle kender borgmesterens partifarve og kan svare på, hvem der er ansvarlig for folkepension (staten), sygehuse (regioner), byggetilladelser og plejehjem (kommuner). Det er dog kun halvdelen, der ved, hvem der står for miljøtilsynet (Gør du? Se det korrekte svar i bunden af artiklen)**. Næsten hver fjerde kan faktisk også svare på antallet af pladser i kommunalbestyrelsen.

Det er altså en myte, at du ikke er klædt på til at stemme. Du er fint klædt på.

 

Femte trin

It’s good to be the king

Okay, du ved nu, hvorfor du selvfølgelig skal deltage. Men du vil alligevel gerne være sikker på, at du forstår forskellen på, hvordan et byråd sammensættes og ledes og så f.eks. Folketinget og en regering.

I de danske kommuner er borgmesteren magtfuld. Hvem, der bliver borgmester, er derfor lige så vigtigt som kommunalbestyrelsens præcise sammensætning. Hvis ikke vigtigere. Borgmesteren er kommunens mest kendte lokalpolitiker og kommunens eneste professionelle politiker. Det er vigtigt for hele kommunens lederskab, den politiske dagsorden og forvaltningen, hvem den person er, og hvilke evner borgmesteren har.

Du har hørt om bykongerne. Dem, der er så populære og stærke i deres byer, at de med deres karisma og erfaring kan få vand til at løbe opad. Forskerne har nogle ret stramme kriterier for definitionen af bykongen: En bykonges parti skal have absolut flertal i kommunalbestyrelsen, OG bykongen skal have fået mindst en tredjedel af alle afgivne stemmer som personlige stemmer, OG bykongen skal have været borgmester i mindst to valgperioder.

Efter valget 2001 var der ti bykonger – Peter Brixtofte i Farum, Ove E. Dalsgaard i Ballerup og Per Tærsbøl i Helsingør blandt andre.

Spørger man forskerne Ulrik Kjær og Niels Opstrup, er der efter kommunalvalget i 2013 ingen, som lever op til alle tre krav. Men der er faktisk tre borgmestre i landets 98 kommuner, som kommer meget tæt på: Hans Toft (K) i Gentofte (borgmester siden 1993, absolut flertal, 31,8 procent af de afgivne stemmer som personlige), Lars Krarup (V) i Herning (borgmester siden 2001, absolut flertal, 27,4 procent af de afgivne stemmer som personlige) samt Thomas Gyldal Petersen (S) i Herlev (først tiltrådt som borgmester i 2011, absolut flertal, 35 procent af de afgivne stemmer som personlige).

Men hvad så med Michael Ziegler (K) i Høje Taastrup eller Steen Dahlstrøm (S) i Middelfart, som er Danmarks længst siddende borgmester (siden 1. januar 1986)? Ingen af dem har absolut flertal, og de skal derfor manøvrere i det politiske landskab i kommunalbestyrelsen.

Der er altså blevet færre bykonger, og siden strukturreformen har der været en tendens til, at borgmesterposten skifter hyppigere. Og ja, bykongerne er mænd og lidt oppe i årene.

Du forstår nu, hvor vigtig borgmesterposten er. Derfor skal du selvfølgelig påvirke, hvem der skal være borgmester. Men der er lige én ting mere, du skal vide.

 

Sjette trin

Kongen krones ikke kun på baggrund af antallet af stemmer, men også ud fra alliancer

Der er og har altid været to store borgmesterpartier i Danmark: Socialdemokraterne (indtager borgmesterkontorerne i 33 kommuner) og Venstre (indtager borgmesterkontorerne i 48 kommuner). De Konservative sidder på 13 borgmesterposter, De Radikale på en, SF på en og de lokale lister på to.

Medmindre man kan mønstre et absolut flertal, er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem stor opbakning fra vælgerne, og hvem der bliver borgmester. Det klassiske eksempel er sammenligningen mellem DF og K. Dansk Folkeparti opnåede i 2013 en større stemmeandel end De Konservative. Alligevel opnåede Dansk Folkeparti ikke en eneste af de 98 borgmesterposter, mens K tog 13.

For at få borgmesterposten må man i stedet samle et flertal på tværs af de forskellige partier i byrådet. At få borgmesterposten handler om at opbygge alliancer og koalitioner. Hvis en borgmester mister et mandat eller to ved valget, kan posten stadig reddes, hvis borgmesteren evner at bygge en koalition i byrådet frem mod konstitueringen. Omvendt kan et partis landspolitiske fremgang vise sig at være helt ligegyldig, hvis ikke de andre partier i kommunalbestyrelsen er overbeviste om, at fremgangen skal omsættes til en borgmesterpost.

Det er dog forkert at udråbe De Konservative til kun at være konstitueringsforhandlings-genier. Forskerne peger på, at det er en stor fordel, at partiets vælgere i særlig grad er samlet i bestemte kommuner – såkaldte højborge ­– frem for at være lige fordelt i alle kommuner. Dansk Folkeparti har derimod ikke decideret højborge.

Det hjælper bestemt at være den, der få flest stemmer, hvis man vil være borgmester. Det største parti i kommunen fik ved valget i 2013 i 77 procent af tilfældene borgmesterposten, mens det kun lykkedes i ni procent af de tilfælde, hvor partiet ’kun’ var størst på sin politiske fløj. Kun i én procent af tilfældene, hvor et parti hverken blev størst i kommunen eller på fløjen, lykkedes det at erobre borgmesterposten.

Det lykkedes for Guldborgsundlisten i Guldborgsund, for De Radikale i Rebild samt De Konservative i Hillerød, Køge og Viborg.

Konstitueringens eneste formelle udtryk er afstemningen på det første møde i den nyvalgte kommunalbestyrelse, hvor forslaget til borgmester samt fordelingen af poster såsom formandsposter i de faste udvalg forelægges.

Konstitueringsforløbene kendes som de lange knives nat, hvor vilde ting kan ske, men fakta er, at i 90 ud af 98 kommuner opstod der ikke for alvor dramatik i 2013.

Gør dig lige den ulejlighed at sætte dig ind i, hvilke koalitioner der er eller tegner sig i din kommune. Så kan du måske få endnu mere ud af din stemme. Hvis du ikke selv gider at undersøge det, så spørg en ven.

 

Syvende trin

Go local

Kommunalvalget 2017 er ikke ét valg, selv om vi i de landsdækkende medier ofte dækker det som om. Det er 98 valg. Ved at se prøve at se generelle træk overser man let det lokale drama, der til gengæld dækkes grundigere af lokale og regionale medier. I virkeligheden læser du den forkerte avis her. Læs den lokale eller den regionale.

Næsten en tredjedel af vælgerne stemmer på forskellige partier ved folketingsvalg og kommunalvalg. Det betyder, at kommunalvalgene ikke er afgjort på forhånd – vælgerne er ikke låst af deres landspolitiske ståsted.

Ringsted – og kun Ringsted – var i 2013 den kommune, hvor alene alle de otte landsdækkende partier stillede op, og alene de blev repræsenteret.

Læsø er i den anden grøft: Læsøboerne må til valget kigge forgæves efter Enhedslisten, SF, Alternativet, De Radikale og Nye Borgerlige. I 2013 slugte lokallister næsten halvdelen af stemmerne på øen.

To tredjedele af vælgerne har de lokale forhold med i deres overvejelser, når de overvejer, hvor de sætter deres stemme. Omvendt afgiver næsten en tredjedel af vælgerne deres stemme til kommunalvalget primært ud fra landspolitiske overvejelser.

Pessimisten vil hæfte sig ved, at en tredjedel af vælgerne har misforstået konceptet ved lokalvalg ved ikke at sætte sig ind i den lokale politik. Optimisten vil juble over, at to tredjedele faktisk sætter sig ind i de lokale forhold og f.eks. tager stilling til, om en siddende borgmester fortjener fire år mere.

Den smarte vælger orienterer sig lige lidt i den lokale eller regionale avis for at gøre op med sig selv, hvem der fortjener fire år mere.

 

Ottende trin

Valgvinden blæser med forskellig styrke

Tendenser i de landspolitiske meningsmålinger slår igennem med forskellig styrke lokalt fra parti til parti og kommune til kommune. Det er vigtigt at vide, ikke mindst fordi lokalvalgene udråbes til en slags midtvejsvalg, der giver et fingerpeg om partiernes aktuelle styrke på Christiansborg.

Partiernes nationale frem- eller tilbagegang har ved de seneste valg slået igennem med ca. halv styrke lokalt. Men i kommuner med en lille befolkning påvirkes lokalvalget langt mindre af valgvinden. Det samme gælder borgmesterpartier og partier med en stor andel af personlige stemmer. Valgvinden dæmpes altså af lokale forhold, viser en analyse foretaget af forskerne Christian Elmelund–Præstekær, Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen.

Enhedslisten har en lav andel af personlige stemmer og nul borgmestre. Derfor er partiet langt mere påvirket af valgvinden, hvad enten den blæser med eller mod partiet, end de gamle store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokraterne.

Det er værd at vide, når man skal se på sandsynligheden for, hvem man får som borgmester.

Et eksempel: Lad os sige, at du godt kan lide den lokale borgmester, men endnu bedre kan lide en lille lokalliste, der ikke er sikker på at komme i byrådet. Så er det værd at se på en prognose, der tager højde for valgvinden.

Hvis prognosen forudser, at borgmesterens genvalg er sikkert, så kan du vælge at satse på lokallisten, sandsynligvis uden at det koster borgmesteren posten. Modsat hvis borgmesterens genvalg er usikkert, er det måske bedre at skifte sin stemme til borgmesterens parti.

 

Niende trin

Oksen i Plymouth

Selv om forskerne med en vis præcision kan forudsige opbakningen til de enkelte partiet i de enkelte kommuner, har de svært ved at forudsige, hvem der bliver borgmester. Selv under ideelle betingelser kan de eksisterende metoder kun give os det rigtige resultat i 75 procent af kommunerne.

Det får forskerne Martin Vinæs Larsen og Asmus Leth Olsen til at foreslå, at vi dropper de hidtidige modeller med fokus på de landspolitiske valgvinde.

De vil i stedet udnytte wisdom of the crowd – altså det forhold, at hver enkelt af os har individuel og privat information og erfaring om den forestående konstitueringsproces. Summen af den viden kan måske være det bedste kollektive bud på, hvem der bliver borgmester.

Den engelske videnskabsmand Francis Galton lavede et klassisk eksperiment på baggrund af et dyrskue i den engelske by Plymouth. Her var der en konkurrence om, hvem der kunne gætte den præcise vægt på en stor okse. Galton samlede deltagernes gæt og viste, at deres mediangæt rammer bare ni pund over oksens samlede vægt på 1.198 pund.

Forskerne foreslår simpelthen, at forskere, medier og meningsmålingsinstitutter til KV17 spørger en udvalgt gruppe af borgere i hver kommune: Hvem bliver borgmester i din kommune?

Det er jo et vidunderlige eksempel på, at vi som vælgere kollektivt både har information og erfaring, som selvfølgelig skal bringes maksimalt i spil til KV17.

 

Tiende trin

Det magiske felt

Nu vi er ved den nørdede valgviden: Den fysiske udformning af stemmesedlen betyder noget for, hvor mange stemmer en kandidat får. De fire forskere Jens Blom-Hansen, Jørgen Elklit, Søren Serritzlew og Louise Bové Villadsen udnytter det naturlige eksperiment, der opstår ved stemmesedlens opdeling i kolonner.

Placeringen øverst i anden kolonne er virkelig gunstig, og det er faktisk tilfældigt, hvem der kommer til at stå der. Placeringen øger en kandidats andel af stemmerne med 3,8 procentpoint. Det har ikke mindst betydning for valgrækkefølgen og er i nogle tilfælde afgørende for, hvem der faktisk vælges ind.

Men med den information du nu har, går du naturligvis ikke i fælden og sætter kryds øverst i anden kolonne, alene fordi dit øje vil snyde dig til at se derhen.

 

KV17 er i gang, og det er faktisk vanvittigt spændende

Dem fra udkanten vil ofte havne i centrum, siger de i Game of Thrones. Og dem i centrum vil gøre plads for dem, villige eller ej.

Engang var Lars Løkke Rasmusen amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Engang var Esben Lunde Larsen viceborgmester i Ringkøbing-Skjern.

Glem det lækre Folketingsvalg. Gå i stedet efter den kiksede lillebror, KV17.

Kom ind i valgkampen.

KV13 – Analyser af kommunalvalget 2013, redigeret af Jørgen Elklit, Christian Elmelund-Præstekær og Ulrik Kjær, fra Syddansk Universitetsforlag

Lokaldemokrati på spil – Et casestudie af et dansk kommunalvalg af Pernille Almlund og Nina blom Andersen

* Kun for den smarte, optimistiske vælger

** Det er kommunerne, der er ansvarlige for at føre miljøtilsyn med virksomhederne.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Kurt Nielsen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Nikolai Beier, Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Kommunen får ikke min stemme i år. Jeg har influenza og skal fadme ikke ud og stå i kø i november. Hvis demokraturet savner min stemme må det operere i sommerhalvåret eller gøre det muligt at jeg kan stemme med nemID.
Hav et godt valg, derude.