Kommunalvalgets politiske kampe står om parkeringspladser, fartgrænser og kunstgræs

Holger rejser sig fra sin stol og stiller det åbenlyse spørgsmål:

»Hvorfor har Dyrehavsbakken lukket i efterårsferien?«

En blandt publikum hvisker, at det er, fordi »hjortene er i brunst på det tidspunkt«. Hans sidemand mener, det allerede er i september.

Det er onsdag aften i Vangede, en mellemstor by i Gentofte Kommune. På Café Caféen, som drives af frivillige fra borgerforeningen Vangedes Venner, sidder kandidater fra ni partier på række ved langbord og diskuterer parkeringspladser, pesticider og psykiatri. Den kommunale valgkamp er skudt igang, og det betyder, at borgernes får mulighed for at komme til orde med frustrationer og hjertesager.

Spørgsmålet om Dyrehavsbakkens åbningstider er et af de få i aftenens løb, som samler alle kandidater. Selvfølgelig skal forlystelsesparken kunne holde åbent i efterårsferien.

Jens Henrik Wiene fra Alternativet og Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige sidder med i panelet. Det er en af de første gange, de som repræsentanter for de to nye partier skal i direkte dialog med Gentofte Kommunes borgere og overbevise dem om, at der er behov for de to partier i det konservativt dominerede byråd.

Jens Henrik Wiene skifter emne fra Bakken til busser:

»Vi skal ikke have flere halvtomme dieselbiler kørende i kommunen. Vi må prøve at være lidt kreative og finde på andre løsninger: Små busser, delebiler, elbusser. Eller en svævebane, hvad ved jeg,« foreslår han.

Flere griner. En pige fra Venstres Ungdom himler med øjnene.

’Frisk pust er velkomment’

Aftenens ordstyrer ringer med sin klokke og gennemgår debattens spilleregler. Publikum skal stille spørgsmål, ikke konstatere, og politikerne skal svare præcist, hurtigt og højt.

»Vi har nemlig ikke nogen mikrofon. Men så er det heldigt, at alle herinde er så unge. Ellers må I justere lidt på høreapparaterne,« siger ordstyreren.

Forsamlingen griner. Strikketøj, stokke og gråt hår afslører, at det ikke er førstegangsvælgerne i Vangede, som bruger aftenen i lokaldemokratiets tegn.

Som spidskandidater for det kommunalpolitiske landskabs nye partier skal Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige og Jens Henrik Wiene fra Alternativet omsætte partiprogrammerne til konkret lokalpolitik.

Det kan være svært at se, hvordan visioner om slankning af kommunalforvaltningen eller grøn omstilling hænger sammen med kunstgræs på sportsanlægget, antallet af parkeringspladser eller Dyrehavsbakkens åbningstider. Men Poul V. Jensen og Jens Henrik Wiene mener godt, det kan lade sig gøre at forene politiske visioner med borgernes særinteresser.

»Jeg bruger den baggrundsviden, jeg har til at danne mig en mening. Og så afstemmer jeg det i mit hoved, så det passer med Nye Borgerliges koncept. Men der er jeg nu aldrig i konflikt,« siger Poul V. Jensen.

Jens Henrik Wiene supplerer:

»Der findes jo ikke nogen manual, jeg kan slå op i, hvor Alternativets holdninger til det ene og det andet er klart defineret. Partiet har nogle grundværdier, såsom grøn omstilling og involverende demokrati. Det er så op til mig at overføre de idealer til min konkrete politik.«

En håndsoprækning viser, at de fleste blandt aftenens publikum på forhånd har besluttet, hvor de sætter krydset den 21. november. Men der er også flere, som stadig overvejer, om de skal stemme på et af de nye partier på listen.

»Fornyelse er altid velkommen. Det ville være strålende med nye ideer og energi i kommunalbestyrelsen,« siger 67-årige Karl Gaub, som især byder Alternativet velkommen, selv om det grønne parti ikke får hans stemme denne gang.

Han bakkes op af sidemanden, Bjarne Burkal på 63.

»Jeg har været til flere møder i kommunalbestyrelsen, hvor tonen bestemt ikke fremmer samarbejde. Måske Alternativet kan tilføje debatten lidt god energi.«

65-årige Mette Drasbeck overvejer at stemme på Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige, som hun mødte til Vangedes byfest for et par måneder siden.

»Jeg gik hjem og læste propagandaen i hans brochure, og Poul sagde mig noget. Han har især mange gode ambitioner for os ældre,« siger hun.

Lav interesse

De opstillede borde er dækket med flyers med fotos af kandidaternes smilende ansigter og politiske paroler. Jens Henrik Wienes ansigt er ikke at finde, for partiet kom for sent i gang med at producere foldere og valgplakater.

»Så sparer vi også miljøet,« som han siger.

Det spørgelystne publikum omkring bordene sidder tæt. Der er fuldt hus, 40-50 er mødt op. I Vangede engagerer de ældre borgere sig i lokalpolitiske spørgsmål.

Det er ellers svært at tænde danskernes kommunalpolitiske ild, viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Blot otte procent af danskerne erklærer sig ’meget interesserede’ i lokalpolitik, mens 40 procent vurderer, at de er ’noget interesserede’. Det er et absolut lavpunkt, siden centeret stillede spørgsmålet første gang i 2001.

Det dalende engagement afspejler sig langt fra i aftenens diskussioner om placering af parkeringspladser og fartgrænser på villaveje. Ifølge Jens Henrik Wiene kan de meget nicheprægede emner både være en fordel og ulempe for interessen for lokalpolitik.

»Det er jo de konkrete emner, folk møder i deres dagligdag, som optager dem. Men jeg synes, nogle lokalpolitiske debatter kan drukne i folks personlige problemer. Jeg kan bedst lide, når der kommer lidt mere luft under vingerne på diskussionen,« siger han og fremhæver publikums interesse for brugen af pesticider i Gentofte Kommune som et eksempel på det.

Poul V. Jensen er mere begejstret for de specifikke særinteresser, der præger kommunalpolitik.

»Jeg kan godt lide, at emnerne er så konkrete. Jeg elsker at deltage i denne her slags vælgermøder, for det er nærværende. Folk kommer med input, og distancen mellem vælgere og politikere er kort. Jeg vil gerne endnu tættere på og have mere tid med borgerne,« siger han.

Uret viser 21.45, da ordstyreren ringer med sin klokke for sidste gang den aften. Vælgermødet er slut, tre kvarter senere end planlagt, men politikerne og Vangede-borgerne summer videre.