Kronprins Frederik sætter nu spørgsmålstegn ved regeringens forsøg på at få udelukket Rusland fra sidste sommers OL i Rio i Brasilien. Kronprinsen, som er medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), mener, at beslutningen om at forsøge at udelukke Rusland var forhastet og byggede på et usikkert grundlag.
Daværende kulturminister Bertel Haarder (V) tog ellers initiativ til at få en række europæiske lande til at skrive under på en opfordring til IOC om at udelukke Rusland fra OL i Rio. Det skete, efter at det internationale dopingagentur, WADA’s, undersøger Richard McLaren i en rapport havde afsløret systematisk statsstøttet doping.
Men i en ny biografi med titilen Under bjælken: Et portræt af Kronprins Frederik skriver forfatter Jens Andersen, at Bertel Haarders opfordring kom som »noget af en overraskelse« for kronprinsen, ligesom det hedder, at Haarders »forhastede politiske handlemåde« satte kronprinsen i et dilemma.
»Det var en meget pludselig holdning, ikke?« siger kronprins Frederik selv i biografien. »McLarens rapport var jo kun første del af to, og sine steder en særdeles teknisk gennemarbejdet betænkning. Jeg spurgte i hvert fald mig selv, om materialet nu også var solidt nok til at antage, at samtlige russiske sportsudøvere var dopede.«
Kun en stemte imod
Kronprins Frederik kom da også frem til en anden konklusion end Bertel Haarder, da han den 2. august ankom til Rio og tog del i det første møde i IOC om McLaren-rapporten.
IOC’s eksekutivkomité (som kronprinsen ikke er medlem af) havde forinden besluttet, at man ville lade det være op til de respektive internationale specialforbund af udelukke russiske atleter fra legene.
Men nu bad IOC’s præsident, Thomas Bach, de 85 fremmødte medlemmer af IOC om ved håndsoprækning at tage endelig stilling til eksekutivkomiteens tidligere beslutning om ikke at udelukke Rusland. 84 hænder røg i vejret. Kun én stemte imod beslutningen, Storbritanniens Adam Pengilly.
Information har tidligere på baggrund af en aktindsigt beskrevet, at Kulturministeriet flere gange henvendte sig til Kongehuset forud for den afgørende afstemning i IOC. Indholdet af henvendelserne er dog ikke blevet udleveret af Kulturministeriet med henvisning til behovet for at »beskytte væsentlige hensyn til private og offentlige interesser«.
Ifølge den ny biografi står det derfor »hen i det uvisse«, om Bertel Haarder ønskede, at kronprins Frederik havde hans opfordring i »baghovedet« under afstemningen i IOC.
Efterfølgende har kulturministeren i et skriftligt svar til Folketingets kulturudvalg gentaget, at »ligesom WADA, Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund havde jeg gerne set, at Rusland var blevet udelukket fra De Olympiske Lege«.
Kronprins Frederik afviser kritikken af sin stemmeafgivning i biografien:
»Jeg har jo fået på puklen for at sige, at jeg stod inde for det, IOC havde meldt ud. Og jeg er blevet beskyldt for at have talt imod den daværende kultur- og sportsminister i Danmark. Det har jeg ikke gjort, og jeg ville jo have bedrevet udenrigspolitik, hvis jeg ene mand havde bedt om at få ordet i IOC-forsamlingen og sagt: ’Jeg synes, det er forkasteligt, at alle russiske sportsudøvere ikke bliver udelukket’. I den her sag var jeg bedre klædt på end andre, der så det udefra, fordi jeg havde fået en viden omkring, hvad IOC’s begrundede holdning til det var. Løsningen blev som bekendt, at Den Olympiske Komité opstillede en række skærpede krav, som alle internationale forbund skulle vurdere de russiske OL-deltagere ud fra. Det var en fair løsning, der i øvrigt også blev bakket op af WADA’s nuværende præsident, Craig Reedie, samt den tidligere WADA-præsident, Richard Pound, og det var den løsning, jeg stod på mål for. Det gør jeg stadig.«
’En stærk repræsentant’
Tidligere kulturminister Bertel Haarder henviser i dag i en kortfattet mail til sine tidligere udtalelser om forløbet omkring OL:
»Jeg har ikke noget nyt at tilføje. En række lande ønskede som bekendt at følge McLarens rapport, og Handicap-OL fulgte den.«
Da den daværende VK-regering i 2008 tillod kronprins Frederik at blive medlem af IOC, forsikrede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at denne altid ville blive holdt informeret om regeringens holdning, så »der ikke dukker et modsætningsforhold op i mellem, hvad han gør og siger, og hvad der er den politiske linje«.
I september, på IOC’s kongres i Perus hovedstad, Lima, blev kronprins Frederik genvalgt som medlem af IOC for en ny otteårig periode. Det skete med støtte fra regeringen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde kaldt kronprinsen for »en stærk repræsentant for Danmark i IOC«.
Kongehuset skriver i en mail til Information, at det ingen kommentarer har til sagen.
IOC er en korrupt forsamling, så den kan man ikke forholde sig til
Uanset hvad man mener om Rusland og om IOC, så kan jeg ikke begribe at politikerne også skal balnde sig i OL. Politikerne skal styre Danmark. Ikke de Olympiske Lege.
Frederiks IOC medlemsskab er og bliver en fadæse. Og det var fuldstændig forudseeligt at det ville føre til latterlige situationer som denne. Hver gang andre eller - især - han selv forsøger at bortforklare problemet bliver det kun værre.
Men desværre forstår Frederik ikke, at han bør undgå at udtale sig om noget som helst. Når han åbner munden går det med usvigelig sikkerhed galt.
Kronprinsen er med til at skabe opmærksomhed på og derved lys over hvad det egentlig er IOC laver og det i sig selv er alle pengene værd. At det så giver nogle kontroverser engang imellem er vel ikke så slemt, især hvis man ser det ud fra et underholdningsmæssigt synspunkt, for vist bliver der drevet politik gennem IOC, men det er trods alt ikke storpolitik. Men i stedet for løse forsikringer var det måske en idé at indføre en klausul (altså en lex royale) hvorefter Folketinget har mulighed for at fjerne ham og øvrige fremtidige royale fra den slags poster, hvis sagerne bliver af for stor vigtighed for landets sikkerhed. Det vil så være op til Folketinget at afgøre med. fx. 2/3 flertal.
Jeg beundre den nidkærhed vi udviser over for mulige Russiske dopede sportfolk, samtidigt med at vi acceptere ære fra vore egne dopede cykelrytter. Da jeg var ung (det er 60 år siden), lærte man at holde sport ude af politik.
Det er naivt at tro at man kan holde sport og politik adskilt. Det kunne man heller ikke for 60 år siden. Da et hold brydere fra Sovjetunionen i begyndelsen af 30'erne kom til Danmark fik danske brydere forbud mod at møde dem. Enkelte danske brydere trodsede forbudet, og blev efterfølgende udelukket for livstid. Og det havde intet med doping at gøre, det var en ren politisk afgørelse"