Læsetid: 2 min.

Landsretten giver transmænd ret til at være fædre

En mand, der har foretaget juridisk kønsskifte, har ret til at være far til sit barn – såfremt barnet er født af en anden. Det fastslog landsretten i denne uge i en kendelse vedrørende en familie, hvor faderen fik afvist sin ansøgning om faderskab af Statsforvaltningen
28. november 2017

I marts måned skrev Information om Camilla og Jon, der på daværende tidspunkt ventede deres første barn.

Barnet var blevet til ved hjælp af donorsæd. I denne families tilfælde var årsagen, at Jon er transkønnet og derfor ikke er født med mandlige reproduktive organer.

Camilla blev gravid ved insemination, og Jon sendte derfor, i overensstemmelse med reglerne, en ansøgning om faderskab til Statsforvaltningen. Han blev afvist.

Ifølge Statsforvaltningen skulle han i stedet ansøge om ’medmoderskab’ – et tilbud, der gives lesbiske par – til trods for, at han i juridisk forstand var mand. Det ville Jon og Camilla ikke acceptere og gik derfor rettens gang.

I denne uge, efter at have anket byrettens beslutning, fastslog landsretten i en kendelse, at »det juridiske kønsskifte skal slå igennem fuldt ud, således at en transseksuel tidligere kvinde, der før undfangelsen af barnet har fået juridisk kønsskifte, kan registreres som far«.

Principiel sag

Jon, der i dag er far til en dreng på ni måneder, er glad og lettet.

»Det er jo en anerkendelse af mig. Det ændrer jo ikke på mine følelser for min søn – jeg var hans far uanset – men nu har jeg næsten de samme rettigheder som enhver anden mand,« siger Jon, der ser det som mere end en personlig sejr.

»Jeg er også rigtig glad på vegne af andre mænd, der står eller kommer til at stå i samme situation.«

Helena Gjerding, der har repræsenteret parret, kalder det en principiel sejr.

»Landsretten har fastslået en ny praksis i forhold til Statsforvaltningen, der i højere grad ligestiller juridiske kønsskiftede,« siger hun.

»Derved bliver dansk praksis i højere grad i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen«.

Børneloven

Baggrunden for Statsforvaltningens afvisning af Jons anmodning om faderskab skal findes i en relativ ny revision af børneloven.

For da loven om juridisk kønsskifte, der trådte i kraft i 2014, blev udarbejdet, havde det konsekvenser for en række andre love og bestemmelser, så der skete en revision af de tilstødende områder, herunder børneloven.

Her blev indført: »I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig (...)«.

Det vil altså sige, at hvis man har æggestokke, kan man være mor. Hvis man har en sædproduktion, kan man blive far. Uanset, hvilket køn man juridisk har.

Ny praksis

Helena Gjerding vurderer ikke umiddelbart, at kendelsen får konsekvenser for loven. For hensigten med revisonen af børneloven var, ifølge landsrettens vurdering, ikke at forhindre en mand som Jon i at blive far, da han jo ikke har leveret biologisk materiale, men er blevet far ved hjælp af donorsæd.

Sådanne tilfælde forholder børneloven sig ikke til. Den tager sigte i tilfælde, hvor den, som har født barnet, ønsker at blive registreret som far, fordi den pågældende juridisk set er en mand. Eller i tilfælde med en person, som efter et juridisk kønsskifte er en kvinde, men har gjort en kvinden gravid på ’naturlig vis’, og derfor i børnelovens forstand er far.

Jon har ikke ønsket at stå frem med sit rigtige navn af hensyn til sit privatliv. Redaktionen er hans rigtige navn bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Ussing
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Peter Ussing og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tillykke til Camilla og Jon, og tillykke til os andre, fordi det er endnu et skridt i den rigtige retning til at sikre transkønnedes menneskerettigheder.