Læsetid: 5 min.

Menneskerettighedsdomstolen er en succes – men den er ikke fejlfri

Danmark har netop overtaget formandskabet for Europarådet, og regeringen har varslet et opgør med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men måske har vi i Danmark fokuseret lidt for meget på det, vi må tåle fra Strasbourg, frem for på, hvad vi får til gengæld
Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til EU-staternes kritik om større tilbageholdenhed fra Strasbourg. Det ses eksempelvis på religionsområdet, hvor Frankrig og Belgien gerne må forbyde tildækning, herunder burka og niqab, i det offentlige rum. Det er, fordi domstolen i Strasbourg afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.

Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til EU-staternes kritik om større tilbageholdenhed fra Strasbourg. Det ses eksempelvis på religionsområdet, hvor Frankrig og Belgien gerne må forbyde tildækning, herunder burka og niqab, i det offentlige rum. Det er, fordi domstolen i Strasbourg afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.

Fred Ernst

25. november 2017

Danmark var blandt de ti vesteuropæiske lande, som i 1950 sammen grundlagde en enestående succeshistorie: Menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Et projekt, som siden er blevet genstand for beundring og inspiration over hele verden. Danmark har været med hele vejen.

Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for dansk ret?

En hel del. Man kan nævne: En mere tilbageholdende brug af isolationsfængsling, en bedre forståelse for pressefrihedens demokratiske betydning, bedre retssikkerhed ved domstolene og bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger.

Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for Europa?

Der er bred enighed om, at den har ydet et væsentligt bidrag til at fastholde og udbygge fundamentale retsstatsprincipper og demokratiske værdier over hele Europa. Dermed har domstolen også medvirket til at forebygge konflikter og sikre fred.

Man bør ikke letsindigt tale om at kaste alt dette på historiens mødding.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Benno Hansen
  • Dorte Sørensen
Steffen Gliese, ingemaje lange, David Zennaro, Benno Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vedr. 'opgør':

I overskriften står: "Regeringen har varslet et opgør med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol".

Det må være tilføjet af debatredaktøren, for Jens Elo Rytter bruger ikke ordet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen afviste kraftigt på et møde i DIIS 7.11.2017, at der var tale om et opgør :

"Det spørgsmål, som så kom i forhold til, at når vi så har - hvad hedder det - det kommende formandskab, som der blev spurgt ind til, så vil vi bruge det til et opgør med menneskerettighedskonventionen osv. Det ved jeg ikke, hvor du har fra. (Replik fra TJ) - Nej, det har vi ikke sagt. Men, men det er simpelthen forkert. Altså, vi vil ikke!

Vi står fuldstændig last og brast om konventionerne. Og det, det gør vi."
Citat slut.

Resten af svaret har jeg udskrevet her:

https://sites.google.com/site/dkogeuroparaadet/7-11-17