Læsetid 5 min.

Menneskerettighedsdomstolen er en succes – men den er ikke fejlfri

Danmark har netop overtaget formandskabet for Europarådet, og regeringen har varslet et opgør med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men måske har vi i Danmark fokuseret lidt for meget på det, vi må tåle fra Strasbourg, frem for på, hvad vi får til gengæld
Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til EU-staternes kritik om større tilbageholdenhed fra Strasbourg. Det ses eksempelvis på religionsområdet, hvor Frankrig og Belgien gerne må forbyde tildækning, herunder burka og niqab, i det offentlige rum. Det er, fordi domstolen i Strasbourg afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.

Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til EU-staternes kritik om større tilbageholdenhed fra Strasbourg. Det ses eksempelvis på religionsområdet, hvor Frankrig og Belgien gerne må forbyde tildækning, herunder burka og niqab, i det offentlige rum. Det er, fordi domstolen i Strasbourg afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.

Fred Ernst

25. november 2017

Danmark var blandt de ti vesteuropæiske lande, som i 1950 sammen grundlagde en enestående succeshistorie: Menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Et projekt, som siden er blevet genstand for beundring og inspiration over hele verden. Danmark har været med hele vejen.

Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for dansk ret?

En hel del. Man kan nævne: En mere tilbageholdende brug af isolationsfængsling, en bedre forståelse for pressefrihedens demokratiske betydning, bedre retssikkerhed ved domstolene og bedre beskyttelse af borgernes personoplysninger.

Hvad har Menneskerettighedsdomstolen betydet for Europa?

Der er bred enighed om, at den har ydet et væsentligt bidrag til at fastholde og udbygge fundamentale retsstatsprincipper og demokratiske værdier over hele Europa. Dermed har domstolen også medvirket til at forebygge konflikter og sikre fred.

Man bør ikke letsindigt tale om at kaste alt dette på historiens mødding.

Lige lovlig kreativt

Med 1.000 afsagte domme om året kan man altid finde nogle spøjse eksempler på temmelig banale ’menneskeretskrænkelser’.

Derfor er det også rigtigt fremover at fokusere endnu mere på alvorlige og udbredte krænkelser frem for bagateller. Og det er jo også i domstolens egen interesse at få færre sager.

Menneskerettighedsdomstolen fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fleksibelt. Domstolen søger hele tiden fornuftige, balancerede resultater og løsninger. Nogle gange kan domstolens fortolkning forekomme en dansk jurist lovligt kreative i udvidende retning. Jeg har da også selv flere gange kritiseret domstolen for undertiden at gå for vidt. Man skal dog bemærke, at domstolens undertiden ’kreative’ fortolkninger langtfra altid udvider menneskerettighederne. Det sker også, at domstolen kreativt indskrænker rettighederne for at tilgodese legitime modhensyn.

I den danske debat har man talt meget og kritisk om domstolens ’dynamiske fortolkning’. Dynamisk er dog ikke noget specielt for Menneskerettighedsdomstolen, men en almindeligt accepteret tilgang til fortolkning. Fortolkningen af en tekst kan ændre sig med samfundsudviklingen. Er brug af spanskrør i skolen f.eks. ikke ’nedværdigende’ i 2017? Er en ’familie’ kun far, mor og deres børn i 2017? Og det samme kan siges om et ændret syn på forskelsbehandling af kvinder og homoseksuelle og på børns rettigheder.

Så hvad er det egentlig debatten mest handler om: Kritisable fortolkninger eller upopulære resultater? Mest det sidste tror jeg – og det er for så vidt også helt legitimt og i orden.

Enhver magtfuld institution har brug for modspil. Det gælder også domstolen i Strasbourg.

Menneskerettighedsdomstolen er afhængig af staternes accept – menneskerettighederne kan derfor ikke i længden gives et indhold, som møder massiv modstand hos staterne og deres befolkninger. Det er tilfældet, hvis menneskerettighederne gives et indhold, som er i modstrid med den generelle retsfølelse eller har uholdbare praktiske og økonomiske konsekvenser.

Domstolen lytter til kritik

Menneskerettighedsdomstolen er ikke bundet af sin egen praksis, og domstolen lytter faktisk til kritik. Lad os se på udvisning af kriminelle udlændinge, et emne som mildest talt har fyldt en del i den danske debat.

Udvisningspraksis er ikke – som nogle har hævdet – udtryk for en dynamisk eller vidtgående fortolkning af konventionens artikel 8 om respekt for privat- og familielivet. Men konsekvenserne af domstolens praksis har været politisk kontroversielle.

I øvrigt er der færre sager, hvor artikel 8 står i vejen for udvisning, end mange nok tror. Og måske kunne der være endnu færre. Langt de fleste, som begæres udvist, dømmes faktisk til udvisning – op mod 90-95 procent. Nye analyser fra Institut for Menneskerettigheder tyder på, at der kan være et hidtil uudnyttet spillerum for danske domstole.

Men min pointe her er, at Menneskerettighedsdomstolen har lyttet til staternes kritik og ønsker om større tilbageholdenhed fra Strasbourg.

I sin nyeste praksis har Menneskerettighedsdomstolen knæsat det princip, at den ikke vil underkende en national udvisningsafgørelse truffet på et forsvarligt grundlag, med mindre den ligefrem er »vilkårlig eller åbenbart urimelig«.

Dét er en markant udvikling.

Fremover vil det inden for vide rammer være overladt til danske myndigheder at fastlægge, hvornår udvisning af kriminelle udlændinge er rimeligt.

Den samme tilbageholdenhed fra Strasbourg ser vi også på religionsområdet. Italien har fået lov at beholde krucifikser i skoleklasserne, og Frankrig og Belgien må gerne forbyde tildækning, herunder burka og niqab, i det offentlige rum. Det er, fordi domstolen i Strasbourg afholder sig fra at blande sig i følsomme nationale spørgsmål.

Så summa summarum: Mange knaster – om end ikke alle – kan løses gennem dialog.

Menneskerettighedsdomstolen består nok af jurister, men de er ikke politisk tonedøve. Det gør de også klogest i ikke at være.

Menneskerettighedsdomstolen er en skrøbelig institution

Menneskerettighedsdomstolen er i virkeligheden ikke så stærk, som mange tror. At gå imod en højesteretsdom om grundloven ville i Danmark have karakter af statskup. Domstolen i Strasbourg er derimod helt afhængig af staternes opbakning. Hvis den begynder at skride, kan domstolen og hele menneskerettighedssystemet hurtigt miste autoritet.

Mange mener da også, at den største udfordring for systemet i virkeligheden er, at visse stater ikke efterlever domstolens domme. År efter år er det således den samme lille gruppe af primært østeuropæiske lande, der tegner sig for langt hovedparten af alle krænkelser, herunder de alvorlige og systematiske.

Men også tankeløs kritik fra lande som Danmark, der omhyggeligt efterlever praksis fra Strasbourg, kan gøre skade. Kritik er sundt, men den bør være velbegrundet og frem for alt konstruktiv. En kritisk ven er ikke det samme som en fjende.

Igen er det vigtigt at løfte blikket og huske at se det store billede:

Ethvert internationalt samarbejde er et give-and-take. Måske har vi i Danmark på det seneste fokuseret lidt for meget på det, vi må tåle fra Strasbourg, frem for på, hvad vi får til gengæld.

Når Menneskerettighedsdomstolen medvirker til at håndhæve retsstatens og demokratiets standarder i hele Europa, er det ikke bare godt for Europa. Det er i sidste ende også godt for Danmark og for Danmarks sikkerhed.

Danmark er et lille land. Derfor har vi altid anset det for at være i Danmarks interesse med en stærk international og europæisk retsorden. Hertil hører også en stærk europæisk menneskerettighedsdomstol.

Man skal derfor tænke sig om. Domstolen og hele EMRK-systemet er skrøbeligt.

Det gælder da især dér, hvor Europa står nu. Mon ikke folk som Putin, Erdogan og Orban sidder og gnider sig i hænderne, hver gang repræsentanter fra de liberale europæiske demokratier kritiserer Menneskerettighedsdomstolen og søger at undergrave dens autoritet og indflydelse?

For mange kom Brexit sidste sommer som en brat opvågnen. En erkendelse af, at alt, hvad Europa har opbygget efter Anden Verdenskrig, faktisk hurtigt kan falde fra hinanden. Den erkendelse har været som et koldt styrtebad, og mange synes nu at besinde sig. For nok er unionen ikke perfekt, men hvor ville Europa være uden?

Det samme kan man i høj grad sige om Menneskerettighedskonventionen og dens domstol.

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret med speciale i menneskerettigheder på Københavns Universitet og skriver analyser og kommentarer i Information. Ovenstående kommentar er en bearbejdet version af et oplæg, Jens Elo Rytter har holdt ved en høring om Menneskeretsdomstolens praksis hos Folketingets Retsudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Steffen Gliese, ingemaje lange, David Zennaro, Benno Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Albinus

Vedr. 'opgør':

I overskriften står: "Regeringen har varslet et opgør med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol".

Det må være tilføjet af debatredaktøren, for Jens Elo Rytter bruger ikke ordet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen afviste kraftigt på et møde i DIIS 7.11.2017, at der var tale om et opgør :

"Det spørgsmål, som så kom i forhold til, at når vi så har - hvad hedder det - det kommende formandskab, som der blev spurgt ind til, så vil vi bruge det til et opgør med menneskerettighedskonventionen osv. Det ved jeg ikke, hvor du har fra. (Replik fra TJ) - Nej, det har vi ikke sagt. Men, men det er simpelthen forkert. Altså, vi vil ikke!

Vi står fuldstændig last og brast om konventionerne. Og det, det gør vi."
Citat slut.

Resten af svaret har jeg udskrevet her:

https://sites.google.com/site/dkogeuroparaadet/7-11-17