Læsetid 8 min.

’Da jeg nævnte ligestilling, blev der først helt stille. Så grinede de’

Venstres Mette Engelbrecht er ene kvinde blandt 18 mænd i byrådet i Brøndby Kommune. Hun er et eksempel på, at ligestilling i kommunalpolitik har stået stille i 25 år: I 1993 var en tredjedel af de danske kommunalpolitikere kvinder. Og sådan er det også i dag
Mette Engelbrecht (V) er den eneste kvinde i Brøndbys kommunalbestyrelse. Screendump fra kommunalbestyrelsesmødet 11. oktober 2017.

Mette Engelbrecht (V) er den eneste kvinde i Brøndbys kommunalbestyrelse. Screendump fra kommunalbestyrelsesmødet 11. oktober 2017.

Brøndby Web TV

21. november 2017

I 1970’erne var kvinderne i flertal i byrådet i Albertslund, husker Susanne Storm Lind, der er byrådskandidat for Socialdemokratiet til dagens kommunalvalg. Men siden sidste kommunalvalg i 2013 har kun fem ud af 21 byrådsmedlemmer i Albertslund været kvinder.

»Der er en anden tone til møderne,« forklarer Susanne Storm Lind på gågaden mellem Albertslund Centerets lave betonbygninger.

Hun har savnet flere kvinder i byrådet, fortæller hun denne kolde lørdag eftermiddag, hvor hun sammen med fire andre kvindelige kommunalvalgskandidater deltager i Kvinderådets kampagne ’Stem flere kvinder ind’.

Især kvinderne på gågaden virker interesserede i de tværpolitiske løbesedler, mens en 50-årig mand helt ignorer SF-kandidaten Birgit Hauers høflige opfordring. En kvinde med valgballoner i alle partifarver snupper en flyer:

»Det er godt, I gør opmærksom på det her. Det er jeg glad for at se.«

Det lave antal kvinder i Albertslund byråd er ikke enestående. Ved sidste kommunalvalg blev lidt under 30 procent af pladserne i landets kommunalbestyrelser besat af kvinder, og sådan har det været i over 25 år, siger professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Skiftet skete ved kommunalvalget i 1993, hvor vi lavede en undersøgelse, som viste, at mange af de magtfulde partiforeningsformænd egentlig var meget godt tilfredse med 30 procent kvinder. De tidligere kun 10-15 procents kvinder var pinligt, men det, der skete ved de 30 procent, var nok, at mange partiforeninger ikke længere gjorde en ekstra indsats for at få flere kvinder med,« siger Ulrik Kjær.

Dansk stilstand

Mens udviklingen mod flere kvinder i kommunalbestyrelserne er gået i stå i Danmark, ser det anderledes ud i både de øvrige nordiske lande og en række andre EU-lande. Ifølge Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik på Aarhus Universitet, skyldes den danske stilstand især, at der mangler en løbende debat om ligelig repræsentation.

»Den her diskussion om, hvorfor der ikke er flere kvinder i kommunalpolitik, dør typisk, når valget er overstået. Det skete ved både valgene i 2005, 2009 og 2013,« siger Christina Fiig og henviser til, at der flere steder i Europa og især i de nordiske lande er et langt mere vedholdende fokus på ligestilling.

»I de nordiske lande er der en demokratisk norm om kønsbalance blandt kandidaterne til kommunalvalg, og ligestillingsspørgsmålet er meget mere politiseret, også når der ikke er valg. Så den skæve repræsentation af kvinder i dansk kommunalpolitik afspejler jo den danske debat, hvor vi ikke taler særligt meget om ligestilling eller gør noget særligt for at ændre på uligheden,« siger Christina Fiig.

Den danske ph.d. Signe Bock Segaard, der forsker i norsk kommunalpolitik på Institutt for Samfunnsforskning i Oslo, er enig i, at den løbende debat om ligestilling er vigtig for udviklingen i Norge, hvor 39 procent af kommunalpolitikerne i dag er kvinder.

»Når ligestilling og kvotering kommer op i den offentlige debat i Danmark, lader det til at være helt fint at affeje det med, at vi går mere op i folks kompetencer, men i Norge tager man det for givet, at vi selvfølgelig skal tænke i lige repræsentation også,« siger Signe Bock Segaard.

Ene kvinde i Brøndby

Brøndby Kommune på Københavns Vestegn indtager en sidsteplads blandt de 98 kommuner med kun én kvinde ud af 19 byrådsmedlemmer. Som ene kvinde er Mette Engelbrecht fra Venstre, der ellers ikke går op i ligestilling, enig i, at der mangler debat om kvindernes lave repræsentation.

»Vi diskuterer simpelthen ikke emnet nok i kommunalpolitik. Jeg bragte den manglende ligestilling op på det sidste møde i byrådet i oktober, fordi ligestillingsministeren havde sendt et spørgeskema om, hvad man gør for ligestillingen i kommunerne. Brøndby Kommunes svar var, at det gør vi ikke noget ved, og det skal vi ikke gøre noget ved. Og da jeg nævnte ordet ligestilling, blev der først helt stille, og så grinede de. Det er selvfølgelig følsomt, fordi det handler om genvalg, men det er da paradoksalt, at de ikke går op i ligestillingen, netop fordi vi i Brøndby har en stor udfordring,« siger Mette Engelbrecht.

Hendes erfaring fra Brøndbys kommunalbestyrelse er, at den skæve kønsfordeling har betydning for det politiske arbejde, fordi den viden, som de mange kvinder sidder med, mangler.

»Når der er for få kvinder med kendskab til praksis i børnehaver og ældrepleje, så kommer kommunalpolitik meget til at handle om de store linjer og økonomi, og det bliver ret kedeligt og fjernt,« siger Mette Engelbrecht, der dog ikke går ind for regler og kønskvotering.

Hun mener i stedet, at de politiske partier skal gøre sig klart, at de går glip af en vigtig ressource i det politiske arbejde, når der er så få kvinder.

»I virkeligheden er kommunalbestyrelser, hvor der primært sidder mænd over 60 år, jo slet ikke repræsentative, men jeg tror, det ville virke, hvis vi løbende talte mere om ligestilling,« siger Mette Engelbrecht, der ikke køber det typiske argument om, at de få kvinder i kommunalpolitik skyldes, at det er svært at få tid til familien, når der skal lægges i gennemsnit 19 timers arbejde i byrådet.

»Man skaber en stereotyp blandt kvinder om, at de hellere vil være noget for familien end at gøre en forskel i samfundet. Selvom jeg har børn og er gift, så synes jeg ikke, jeg vælger noget fra – bortset fra at se tv,« siger Mette Engelbrecht.

’Normalt er jeg ikke til det her ligestillingshalløj, men efter at have læst afrapporteringen til ligestillingsministeren, bliver jeg alligevel som ene kvinde her i salen nødt til at kalde til kønskamp frem mod kommunalvalget,’ sagde Mette Engelbrecht på et møde i byrådet i oktober. Screendump fra kommunalbestyrelsesmødet 11. oktober 2017.

Brøndby Web TV
Både i regionerne og i Folketinget er der flere kvinder end i kommunerne. Mette Engelbrecht mener, at arbejdet i byrådene er indrettet efter, at flertallet er midaldrende mænd – og det burde laves om, mener hun.

»Vi bliver nødt til at se på debattonen i kommunalpolitik og vilkårene for at være folkevalgt, så f.eks. børnefamilier også kan deltage. Det kræver en åbenhed i partier og nogle ændringer i det kommunalpolitiske arbejde, så nye, yngre og kvindelige kandidater også kan se sig selv i politik.«

Gør kvinder forskel?

I Brøndbys nabokommune, Hvidovre, har kvinderne en mere fremstående plads. Tre kvindelige borgmestre har sammenlagt siddet 34 år ved magten i Hvidovre.

Helle Moesgaard Adelborg (S) er den seneste i rækken af kvindelige borgmestre i kommunen, og hun fortæller, at de tre øverste socialdemokratiske kandidater til kommunalvalget i Hvidovre også er kvinder.

»Det er med til at synliggøre kvinderne, for der er ellers ikke så mange på vores liste.« 


Henrik Rademacher (til højre) fra Dansk Folkeparti konstaterer i byrådet i Brøndby den 11. oktober 2017, at indstillingen om ligestilling fra byrådsmedlem Mette Engelbrecht (V) kommer på FN’s officielle pigedag. ’FN har til gengæld ikke nogen officiel drengedag,’ slutter han.

Brøndby Web TV

Spørgsmålet er så, om det har gjort en forskel i den førte politik i Hvidovre.

Helle Moesgaard Adelborg er ikke i tvivl: Allerede den første kvindelige borgmester, Inge Larsen, fik gennemført flere og bedre tilbud til børn, familier og foreninger i kommunen fra 1979 til 1993. Dette fokus fortsatte borgmester Britta Christensen fra 1993-2007, og Helle Adelborg fremhæver arbejdet med udsatte familier i hendes borgmesterperiode. Antallet af anbragte børn er via en tidligere forebyggende indsats faldet fra 140 til 99.

»Det kan vi se en økonomisk effekt af, som giver ekstra penge til forebyggende indsatser, færre sager pr. socialrådgiver og en opnormering af vores børne- og familieafdeling. Tror du, det var sket, hvis det var en mand?« spørger Hvidovre-borgmesteren.

Partierne har et ansvar

Selvom vestegnskommuner som Brøndby og Albertlund mangler kvinder, så er det dog især de fynske og jyske kommuner, der er bagud på kvindelige kandidater. I Norge har de også kæmpet med at få en mere ligelig repræsentation i landkommunerne. Erfaringerne her viser dog, at flere opstillede kvinder ikke nødvendigvis giver flere kvinder i kommunalpolitik.

»Kvinderne bliver i høj grad ’straffet’ af vælgerne, fordi de stemmer på dem, de kender, dem der er mest synlige i lokalaviserne og dem med mest politisk erfaring. Og det er oftest mænd. Derfor er partierne også nødt til at være mere bevidste om, hvilken arbejdsdeling de har, hvem der udtaler sig til medierne, og hvordan tonen er i kommunalbestyrelserne, hvis de kvinder, som er valgt ind, skal blive i politik i længere tid,« siger kommunalforsker Signe Bock Segaard.

Både Ulrik Kjær og Christina Fiig mener, at de store kommunalpolitiske partier som Venstre og Socialdemokratiet bærer en del af ansvaret for, at der ikke er flere kvinder i kommunalpolitik i Danmark, fordi de simpelthen ikke stiller nok kvinder op eller profilerer dem nok.

»Der er ret stor forskel på partiernes andel af opstillede kvindelige kandidater. Mindre partier som De Radikale, SF og Enhedslisten opstiller en del kvinder til kommunlvalg, mens de to store partier, S og V, er nogle af de partier, der stiller færrest kvinder op. Så det har en vis betydning, når to af de bærende partier tilsyneladende ikke fokuserer særligt på ligestilling,« siger Christina Fiig.

På webcasten fra byrådsmødet i Brøndby den 11. oktober 2017 kan man se, hvordan den socialdemokratiske borgmester Kent Max Magelund begynder at grine, da Mette Engelbrecht (V) bringer ligestillingsredegørelsen på banen.

Brøndby Web TV

Katrine Skov, der sidder i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i Gladsaxe, blev ved et møde med norske kommunalpolitikere opmærksom på, hvor langt bagefter Danmark er. Derfor har hun i år været med til at starte Helga-netværket, som arbejder for at få flere kvinder ind i kommunalpolitik for Socialdemokratiet.

»Ligestillingsdebatten herhjemme er blevet saboteret – måske især af de borgerlige, som jo nægter, at det er et problem. Men nu er det snart 30 år med 30 procent kvinder, og det er pinligt,« siger Katrine Skov, der dog ikke tror, at det nystiftede kvindenetværk har kunnet nå at rykke særligt meget i forhold til dagens kommunalvalg. Håbet er, at det kan være med til at påvirke udviklingen frem mod det næste kommunalvalg i 2021.

Jan Juul Christensen, der er partisekretær i Socialdemokratiet, erkender, at der ikke har været nok opmærksomhed omkring ligestilling.

»Det er jo stadig rigtigt ulige fordelt, hvem der stiller op, men første skridt er at erkende, at det er en udfordring, og det har vi gjort med Helga-netværket. Og så går vi i gang med at arbejde for at få flere kvinder interesseret i kommunalpolitik allerede efter nytår.«

Claus Richter, der er partisekretær i Venstre, mener, at partiet har fået mere fokus at få kvinder ind i kommunalpolitik og henviser til, at Venstre har fået knap to procent flere kvindelige kandidater siden sidste valg.

»Det, man skal huske, er, at kandidaterne jo afspejler partiets medlemmer, og her svarer de 30 procents kvinder nogenlunde til vores medlemsskare.«

Han mener, at de øvrige politiske partier bærer en lige så stor del af ansvaret som de store partier. De andre partier i blå blok har færre kvinder stillet op end Venstre, mens de mindre partier i rød blok har flere kvinder stillet op. Liberal Alliance er med 21 procent det danske parti, der har færrest kvindelige kandidater til kommunalvalget, viser en optælling lavet af Altinget.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Præcist hvornår er vi begyndt at tænke om ligestilling som ens-stilling? Som om at der ikke er ligestilling, hvis der ikke er lige mange af hvert køn i en branche? "Stem flere kvinder ind"? Det er ligeså absurd en opfording som "Stem flere mænd med et Kejser Vilhem overskæg ind - dem ser vi nemlig heller ikke mange af!".

Få endelig motiveret flere kvinder til at engagere sig politisk, men spar samfundet og dem selv for at deres køn skulle have en politisk relevans. At stemme på en kvinde FOR at stemme på en kvinde, er at behandle dem som om de fortjente en eller anden unik form for medlidenhed i kraft af deres køn, at de skulle have brug for særbehandling. Det er helt på sin plads at grine af.

Asger Høgsted, Povl Jensen, Verner Nielsen, Klaus Seistrup, Niels K. Nielsen, Hans Aagaard, Teis Iversen og Michael Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Connie Brask

Det er godt nok uuuhyggelig læsning. At det repræsentative demokrati i kommunerne er blevet slået så meget tilbage, - så det slet ikke er repræsentativt. I 70`erne og 80`kæmpede vi bravt, og lykkedes med at sætte kvinder på dagsordenen. Så deltagelsen af kvinder i alt fra sogneråd, bestyrelser, kommunalbestyrelser osv, - steg ganske markant.
At vi nu har nået et nyt lavpunkt, ja det ryster mig faktisk.
Så alle kvinder til stemmeurnerne i dag, - så vi kan sørge for at de nye kommunalbestyrelser og regionsråd afspejler befolkningen i dette land.
Har lige meldt mig ind i et parti.
Klar til kamp.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Anne Eriksen, Sascha Olinsson, David Zennaro, Katrine Damm og Ann Thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Se videoen fra byrådsmødet i Brøndby, det virker i mine øjne ret gemytligt.

Og hvis det er så vigtigt at få kvinder ind i byrådet, så stem dog på en kvinde! Det gør jeg, ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er den bedste kandidat!

Asger Høgsted, Flemming Berger, Sascha Olinsson og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

Så stil dog op hvis I vil ind! Hvad er problemet. Kvinder udgør en majoritet i kongeriget så jeg kan ikke rigtigt forstå hvad problemet er. Måske at der bare ikke er nok kvinder der gider bruge sin tid på kommunalpolitik. Fair nok så lav noget andet..

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er, fordi mænd anser sig selv for at være mere betydningsfulde end kvinder, alder og politik uanset. De fatter ikke meningen, så derfor kommer disse "de gider nok ikke" "har ikke overskud/ int" - Bortset fra, at det hele kører baglæns, især hos de højre orienterede, så skal diskussionen dreje sig om egnethed og ikke køn, hvad der altså er betydelig modstand imod - bevidst eller ubevidst!

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

@Anne Eriksen "Det er, fordi mænd anser sig selv for at være mere betydningsfulde end kvinder, alder og politik uanset."

Gør "mænd", ubestemt flertal, nu også det? Hvis det du siger er sandt, så må "kvinder" (ubestemt flertal, naturligvis) vel også føle at deres køn er mindre betydningsfuldt siden de jo også mest stemte på mænd, eller hur?

Eller... kan det mon være at flertallet af kvinder her i landet faktisk tager politisk stilling til kandidaternes synspunkter, motiver og mærkesager, og ikke bare går efter kandidatens fysiske udseende og navn?

Ideen om at hvis der ikke er lige mange af begge køn i dansk politik anno 2017, er det mangel på ligestilling, er ikke ligestilling. Det er en accept af ideen om kvinden som den "naturligt" passive, som en af natur ikke-selvstændig aktør, som er offer og modtager for alt der sker fra oven (mænd). Kvinden som det "beskyttede køn". Det er et uværdigt og regressivt form for ligestillingsprojekt.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Ja, men tingene ændrer sig kun langsomt, meget langsomt...
Det med udseende, synspunkter, motiver og mærkesager slås med kulturen på området og så kan man jo prøve at orientere sig i efterdønningerne af KV 2017.

Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

Over halvdelen af stemmeberettigede er kvinder så der er vidst nok rigeligt liestilling på valgdagen mener jeg. Lad nu være med at umyndiggøre dine kvindelige medborgere fordi de ikke nødvendigvis stemmer på baggrund af køb som du vil at de skal. Måske de rent faktisk stemmer på de opstillede de har mest tiltro til.