Analyse
Læsetid: 5 min.

Ny uro om miljøskader fra regeringens landbrugspakke

Forskere er enige: Det savner videnskabeligt grundlag, når pakkens accept af mere gødning bygger på regnemodel, der nedsætter udslip af kvælstof til vandmiljøet
Forskere er enige: Det savner videnskabeligt grundlag, når pakkens accept af mere gødning bygger på regnemodel, der nedsætter udslip af kvælstof til vandmiljøet

Ivan Riordan Boll

Indland
28. november 2017

Nu bliver der igen advaret mod de miljøskader, der kan følge af Venstre-regeringens landbrugspakke fra 2016.

Forskeren Bjørn Molt Petersen, der tidligere har arbejdet for Aarhus Universitet, er i en analyse, han har lavet for Danmarks Naturfredningsforening, nået frem til denne konklusion: Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at udslippet af kvælstof fra tilført gødning på markerne skulle være så lavt som 18 procent. Det går regnemodellen bag landbrugspakken ud fra, selv om udslipstallet hidtil ellers i modeller har været sat til 33 procent.

Bemærkelsesværdigt er det, at praktisk talt alle forskere, der beskæftiger sig med området, erklærer sig enige med Molt Petersen i, at modellens grundlag er usikkert. Det gælder også de Aarhus-forskere, der i sin tid leverede faglige bidrag til landbrugspakkens tilblivelse.

Kun på spørgsmålet om, hvor vidtgående konsekvenserne kan blive for vandmiljøet, er der forskellige synspunkter blandt forskerne. Dette er søndag og mandag afdækket af Berlingske, der igennem forløbet af sagen om Landbrugspakken har foretaget forbilledlig journalistisk kulegravning.

Fulgt af skandale

Skandaler har fulgt Landbrugspakken allerede fra dens tilblivelse, som var en af den nytiltrådte Venstre-regerings større initiativer ved årsskiftet 2015-16 – med statsminister Lars Løkke Rasmussen i en særdeles aktiv rolle bag kulisserne.

Da Venstre i december 2015 fik De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med på planen og dermed på at give landbruget lov til at sprede langt mere gødning, jublede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse: »Danmarks fødevaresektor har i dag fået tilført nye superkræfter af et flertal i Folketinget.«

Men mergødningen ville ikke skade miljøet, tværtom, bedyrede Kjer Hansen i et svar til Folketinget den 22. januar 2016: »Beregningerne, der ligger til grund for pakken, viser, at den samlede kvælstoftilførsel vil falde som følge af de initiativer, der nu bliver igangsat,« skrev ministeren.

Det viste sig at være usandt. Det blev – også i Berlingske – påpeget af de forskere ved Aarhus Universitet, der havde leveret pakkens oprindelige beregninger.

Venstre-regeringen havde nemlig – for at skjule den øgede kvælstofmængdes skadevirkning på miljøet – skønsmæssigt inddraget en række udefrakommende faktorer, der intet havde at gøre med Landbrugspakken. Herunder de gunstige virkninger af tidligere års miljøtiltag og det forhold, at samfundsudviklingen mindsker den dyrkede og gødede landbrugsjord.

»Misinformation og kreativ bogføring,« erklærede professor ved Aarhus Universitet Stig Markager, der oprindeligt havde regnet på tallene.

Det kom samtidig frem, at Miljø- og Fødevareministeriets øverste ledelse havde lagt et kraftigt pres på forskerne for at få dem til at gå med på talmagien – og givet dem mundkurv på. Alt dette fik De Konservative, der endnu ikke var regeringsparti, til at kræve Eva Kjer Hansens afgang som miljø- og fødevaremininister.

Lars Løkke Rasmussen truede med at gøre sagen til et kabinetsspørgsmål, men endte med at lade Kjer Hansen falde og erstatte hende med Esben Lunde Larsen. De Konservative stemte – måske lidt overraskende – for den pakke, hvis tilblivelse de så kraftigt havde undsagt. Til gengæld fik de sidenhen – i en »naturpakke« – nogle mindre ’kvælstofreducerende tiltag’.

Opblusset skandale

I juni 2016 blussede skandalen op igen. Berlingske kunne påvise, at regeringen havde fortiet advarsler fra embedsmænd om, at EU ville reagere, fordi Landbrugspakken er i strid med EU’s retsregler, der forpligter Danmark til at nedsætte udslippet af kvælstof.

I maj 2016 indledte EU en sag mod Danmark for overtrædelser – sådan som de danske embedsmænd havde forudset. Venstre-regeringens mørklægning af EU-perspektivet førte til, at et folketingsflertal bestående af oppositionen og Dansk Folkeparti i slutningen af juni gav Venstre-regeringen en gevaldig irettesættelse.

EU-sagen mod Danmark har endnu fundet sin endelige afslutning.

Det er vigtigt nu at holde sig for øje, at den nye kritik af Landbrugspakken ikke er en gentagelse af indvendinger, der allerede er fremført. Det er en ny og væsentlig indvending mod pakkens beregningsgrundlag. Den handler om det, fagfolk kalder »den marginale kvælstofudvaskning«.

Det drejer sig om: Hvor meget af en ekstra tilført mængde kvælstof optages ikke af afgrøderne, men går derimod tabt til miljøet i vandløb, søer og farvande og til grundvandet? Her antager landbrugspakkens model, at 18 procent af det tilførte kvælstof ender som miljøbelastning, mens tidligere modeller har sat tallet til 33 procent.

Tusinder ton

Til Berlingske siger lektor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet Jens Borum om sine beregninger af følgerne af Molt Petersens analyse:

»Vi må forvente langt mere kvælstof i havet, end regeringen har lagt frem. Vi taler flere tusinde ton kvælstof i havet – hvert år.«

I denne måned kunne netmediet Altinget afsløre, at målinger i vandmiljøet peger på, at udledningen af kvælstof er forøget i årene 2013-16, bedømt ud fra, at algemængden i samme periode er steget omkring 13 procent.

Selv fortæller Bjørn Molt Petersen, at han blev chokeret over fejlagtigheden i Landbrugspakkens model, da han i efteråret 2016 begyndte at studere beregningerne nærmere. Det fik ham til i marts i år at opsige sin stilling på universitetet og rette henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening, der bad ham foretage en egentlig analyse. Det er den, der nu foreligger og har vakt opsigt.

De Radikale og Enhedslisten har på baggrund af forskernes tilslutning til Molt Petersens analyse stillet krav om, at Landbrugspakken – med dens ekstra ret til gødning – trækkes tilbage. De Konservative, der siden planens tilblivelse er blevet regeringsparti, vil derimod afvente 2018-resultatet af nye målinger af kvælstofudslippet, før de tager stilling.

Derimod rokker kritikken ikke Liberal Alliance, der i de senere år har søgt at udmanøvrere Venstre som landbrugslobbyens bedste ven – blandt andet i parløb med den yderligtgående organisation med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug.

Til Ritzau siger LA’s miljø- og landbrugsordfører, Carsten Bach:

»Det, at en tilfældig forsker sidder og regner noget ud i en kælder og er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, får ikke mig til overhovedet at overveje ændringer i reguleringen af landbruget.«

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at kommentere med andet end en mail, hvori hans ministerium erklærer »tillid til, at de universiteter, som myndighedsbetjener ministeriet, leverer fagligt velunderbygget og konsolideres viden«.

Så let slipper Esben Lunde Larsen dog ikke. Allerede onsdag i denne uge skal han i et samråd i Folketinget besvare spørgsmål om sagen.

Forløbet for landbrugspakken:

  • Juni 2015: Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering træder til og sammenlægger Miljø- og Fødevareministeriet med Eva Kjer Hansen som minister.
  • December 2015: V-regeringen får flertal for sin landbrugspakke, der giver landbruget lov til at sprede mere gødning.
  • Januar 2016: Eva Kjer Hansen forsikrer Folketinget om, at landbrugspakken vil føre til mindre forurening.
  • Februar 2016: Forskere, der har bidraget til landbrugspakkens tal, gør indsigelse mod regeringens brug af dem. De Konservative udtaler mistillid til Eva Kjer Hansen, og hun erstattes af Esben Lunde Larsen.
  • Maj-juni 2016: EU tager retlige skridt mod Danmark som følge af Landbrugspakkens mere-forurening. I juni giver et flertal i Folketinget Venstre-regeringen en næse for at have undertrykt embedsmænds advarsler om risikoen for en EU-sag.
  • November 2017: Forskeren Bjørn Molt Petersen undsiger Landbrugspakkens beregningsmodel for udslip af kvælstof. Andre forskere erklærer sig enige: Modellen sætter forureningen alt for lavt.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

En magtperson, som Carsten Bach, der sidder skamløs oppe i sit ideologiske træ og sammen med Bæredygtigt Landbrugs parti på tinge gambler med vores natur, burde kunne ryste ethvert ansvarligt menneske.

Halfdan Muurholm, Vibeke Hansen, Jens Falkenberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Ryan Klitholm, Morten Larsen, Carsten Munk, kjeld jensen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Burde denne sag ikke være NOK til igen at skille statens sektorforskning ud fra universiteterne - så der i det mindste var "en neutral forskergruppe" der kunne fremlægge sin forskning og kritik.

Halfdan Muurholm, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Larsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Landbrugspakken er, som så meget andet i disse "moderne" tider, ikke vedtaget ud fra dens nytteværdi for samfundet som helhed, men er en politisk beslutning til gavn for en lille snæver kreds, som stort set alle "moderne" politiske beslutninger.

Halfdan Muurholm, Mogens Holme, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Karsten Lundsby, Ryan Klitholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Larsen, Thomas Tanghus, Bjarne Jørgensen, Henrik Leffers, Tue Romanow, Carsten Munk, Finn Egelund og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det mest bemærkelsesværdige er, at forskerne, over en bred kam, er enige om, at den centrale regnemodel bag landbrugspakken er afgørende fejlbehæftet/uanvendelig. Derfor er det nærliggende at konkludere, at de forskere, der var direkte involveret i tilblivelsen af landbrugspakken enten 1) er inkompetente eller 2) var under så stort pres, at de så sig nødsaget til at levere hvad der blev efterspurgt.

Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen, Jens Kofoed, Frede Jørgensen, Karsten Lundsby, Ryan Klitholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Larsen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke fra sektorforskningen, og jeg er så nervøs for, at de kun arbejder for den til enhver tid siddende regerings dagorden. Jørgen E. Olsen, som udtalte sig på tv i går til støtte for de anvendte modelberegninger, har været anderkendt forsker i mange år og har også leveret forskningsresultater, når regeringen har en anden farve. Modellen skal og er forhåbentlig verificeret på baggrund af målinger i marken (landløb m.m.), så man ved om den giver et retvisende billede af virkeligheden. Og forskningsresultaterne skal publiceres og verificeres af andre forskere. Det er meget sjældent vi har snyd med den slags.

Mente "ikke så nervøs "

Hvordan skulle et øget forbrug af gødning, kunne have andre konsekvenser end et dårligere vandmiljø o.lign ? Det skal man ikke være forsker for at forudsige, deres beregninger er selvfølgeligt essentielle. Men man skal være politiker, med snablen godt nede i landbrugsorganisationernes kasser, eller lovning på et fremtidigt topjobfor for at benægte det....

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lobbyisterne fra Bæredygtigt Landbrug - en meget misvisende titel, som Rehling siger - har alt for megen magt over V og LA, ligesom de berygtede 'kvotekonger'. Men fordi det er tilladt for hemmelige erhvervsklubber at støtte partiforeninger eller fonde som fx Løkkefonden, og betale sig til eksklusive møder med de magthavende politikere, får de serveret nøjagtigt det de ønsker sig - på alle andres bekostning. Det hjælper heller ikke, at det efterhånden er blevet en farce at enhver regering kan forudbestille resultater hos forskerne, som i tilgift bliver pålagt dobbelt mundkurv, (de må ikke udtale sig om deres resultater, og de må heller ikke udtale, at de ikke må udtale sig ) !
At der er korruption i Danmark, er vel snart gået op for enhver?

Halfdan Muurholm, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Larsen, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar