Læsetid: 6 min.

Da Nye Borgerliges spidskandidat afviser, at klimaforandringerne er menneskeskabte, bliver det for meget for Alternativet

Klima, flygtninge og økonomi. På mange områder er Nye Borgerlige og Alternativets spidskandidater i Gentofte Kommune lodret uenige. Men at den konservative kommune har brug for nye partibogstaver – det er de enige om
’Det er svært at diskutere klima, hvis ikke du tror på de 97 procent af forskerne, som mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte,’ siger Alternativets Jens Henrik Wiene, da det går op for ham, at hans vært, Nye Borgerliges Poul V. Jensen, er klimaskeptiker.

’Det er svært at diskutere klima, hvis ikke du tror på de 97 procent af forskerne, som mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte,’ siger Alternativets Jens Henrik Wiene, da det går op for ham, at hans vært, Nye Borgerliges Poul V. Jensen, er klimaskeptiker.

Sille Veilmark

8. november 2017

Når Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige og Jens Henrik Wiene fra Alternativet sidder over for hinanden, er ligheden slående: to skaldede mænd i hver deres lyseblå skjorte med foldede hænder og ens Royal Copenhagen kopper placeret på bordet foran dem.

»Jeg mangler bare brillerne, så er vi helt ens,« konstaterer Poul V. Jensen.

De to kandidater ligner muligvis hinanden af udseende. Men de understreger begge, at det samme ikke er tilfældet politisk. Selv om Jens Henrik Wiene må indrømme, at Poul V. Jensen ikke helt lever op til hans fordomme.

»Det er jeg da ked af. Det må du endelig ikke sige til min formand,« lyder Poul V. Jensens reaktion.

»Nej, vi får nok begge problemer i baglandet, hvis vi bliver alt for enige,« erkender Jens Henrik Wiene.

Nye Borgerliges spidskandidat i Gentofte Kommune har inviteret Alternativets ditto hjem i sin lejlighed til en samtale om de to partiers politiske ligheder og stridigheder og om at være de nye partier på gentofteborgernes stemmeseddel.

Ved ankomsten tager Jens Henrik Wiene sig et kig rundt i lejligheden. Væggene er fyldt med store malerier, og det kongelige porcelæn er opstillet i et højt glasskab. Da han går gennem de to stuer, som ligger i forlængelse af hinanden, udbryder Jens Henrik Wiene:

»Du godeste. Din lejlighed er næsten lige så stort som mit kollektiv, hvor vi bor syv.«

Poul V. Jensen sætter en skål med Merci-chokolade på bordet og skænker en kop sort, friskbrygget kaffe til sin gæst. Selv drikker han grøn te.

Ansvaret for flygtninge

De to spidskandidaters samtale drejer sig hurtigt over på flygtninge. Det er et emne, som står højt på dagsordenen i Gentofte Kommune. For to år siden kom det frem, at kommunen talte au pairs med som flygtninge for at pynte på statistikken om, hvor mange de modtog. Regeringen har siden ændret reglerne, og i dag er Gentofte Kommune forpligtet til at modtage mere end dobbelt så mange flygtninge som tidligere.

»Vores kommune skal sørge for at finde almindelige boliger til de flygtninge, som vi er bundet til at tage imod. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Og så skal vi ellers få integrationsindsatsen til at fungere,« siger Jens Henrik Wiene.

Det får Poul V. Jensen til at reagere.

»Jeg mener ikke, det er kommunens ansvar at skabe integration. Det er tværtimod et personligt ansvar.«

Alternativets spidskandidat tager sig til hovedet.

»Du kan da ikke komme og sige til flygtninge, som er alt fra analfabeter til højtuddannede, at det er et personligt ansvar at integrere sig i et helt andet samfund end det, de er vant til?«

Men det mener Poul V. Jensen.

»Det altoverskyggende fokus i dag er at få flygtninge i arbejde. Men min kæphest er, at det har den uheldige konsekvens, at vores egne bliver ladt i stikken,« argumenterer Nye Borgerliges spidskandidat.

Jens Henrik Wiene kalder det for en udokumenteret påstand. De bliver enige om, at de må vente og lade statistikken afgøre det.

Menneskeskabte klimaforandringer?

Kopperne er tømt, og de to politiske kandidater rykker fra spisebordet i den ene stue og over i det hvidklædte sofaarrangement i den anden. Gennem vinduespartierne, som udgør hele den ene væg, er der panoramaudsigt ud over Øresund.

»Hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne, risikerer vi, at havet om ti år når op i din lejlighed,« påpeger Jens Henrik Wiene.

Samtalen er faldet på klima, miljø og den grønne omstilling i kommunerne. Det viser sig at være det emne, som adskiller kandidaterne mest.

»Jeg mener, det er vigtigt at have styr på det økonomiske regnskab. Hvorimod I gerne vil ofre økonomien på den grønne ideologis alter,« siger Poul V. Jensen.

Jens Henrik Wiene griner, en smule forarget.

»For mig er det ikke ideologi. Hele klimakampen og den grønne omstilling er realpolitik, så det vil noget. Jeg er overbevist om, at vi bliver nødt til at tage det meget mere alvorligt, end vi gør i dag,« siger han.

»Spørgsmålet er jo, om klimaforandringerne er man made. Det mener jeg ikke, de er,« udfordrer Poul V. Jensen.

Der bliver helt stille. Det er første gang i løbet af den politiske samtale. Efter fem-seks sekunders stilhed siger Jens Henrik Wiene:

»Mener du virkelig det? Ja, så er det svært at diskutere klima, hvis ikke du tror på de 97 procent af forskerne, som mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Så er det godt nok op ad bakke.«

Miljøpolitik er ifølge Jens Henrik Wiene et af de områder, hvor det giver allermest mening at handle kommunalpolitisk.

»Kommunerne administrerer jo mere og mere af samfundskagen, så indflydelsen ligger lige så meget i kommunerne som på Christiansborg. Det gælder især miljø, hvor det er i kommunerne, at de praktiske løsninger skal findes. Det er derfor, det er så relevant, at Alternativet stiller op til kommunalvalg.«

Det kan Poul V. Jensen »godt følge«, selvom han er uenig i vigtigheden af den grønne dagsorden.

»Men som kandidat har jeg så den fordel, at jeg har siddet i byrådet i fire år. Jeg har en indsigt, og jeg tror også, at de borgere, som interesserer sig for de områder, jeg har arbejdet med, kender mig. Det giver mig en fordel,« siger politikeren, der blev valgt ind i byrådet i 2013 for Liberal Alliance, men som i 2016 skiftede til Nye Borgerlige.

»Hvis jeg skal give dig et godt råd, så er det, at du skal undgå at gøre dig sårbar i forhold til den viden, du ikke har. Det er ærligt at indrømme, at man mangler viden om et emne, men det er også vigtigt at spare på de ord, så du ikke kommer til at klaske dig op ad en væg.«

Jens Henrik Wiene nikker.

»Du har ret i, at man ikke skal overspille det kort. Det skal jeg huske.«

De to nye partiers spidskandidater bliver enige om, at det dermed må stå 1-1, når det handler om deres chance for at blive valgt den 21. november.

Nye politiske vinde i Gentofte

Samtalen forlader de politiske stridspunkter, som udover spørgsmålene om integration af flygtninge og klimaproblemer også tæller størrelsen på kommuneskatten og den økonomiske ulighed i samfundet. 

I stedet begynder de at snakke om det nærtstående valg, hvor de to spidskandidater hurtigt kan blive enige om, at der er brug for de to nye partier i Gentofte Kommune.

De Konservative har haft borgmesterposten i mere end 100 år. Næsten en fjerdedel af tiden har den nuværende borgmester Hans Toft (K) haft borgmesterkæden om halsen.

»Det er vigtigt for mig, at der ikke er ét parti, som har magten alene. Det er skadeligt for demokratiet. I vores kommunalbestyrelse er der ikke nogen diskussion om tingene,« siger Poul V. Jensen.

Jens Henrik Wiene er enig i, at situationen i Gentofte Kommune, hvor 17 ud af 19 byrådsmedlemmer typisk bliver enige om den førte politik, er uhensigtsmæssig. I tråd med Alternativets politiske mærkesag ønsker han en ny politisk kultur for sin kommune.

»Det er grundlæggende i et demokrati, at man hører forskellige synspunkter, så der er nogle, som kan påpege svaghederne i et politisk forslag,« siger han.

De to spidskandidater læner sig tilbage i sofamøblementet. Strækker benene og lader hænderne falde til ro.

»For at være helt ærlig, så tænkte jeg, inden vi startede kommunalvalgkampen, at Nye Borgerlige var helt ude i hampen og ikke nogen, jeg kunne snakke med. Men det har jeg fået afkræftet – bortset lige fra det med klimaet,« siger Jens Henrik Wiene.

Poul V. Jensen giver ham ret.

»Politisk uenighed vil aldrig afholde mig fra at tale med andre. Trods politiske opgør er det muligt at samarbejde og kommunikere. Det sætter jeg stor pris på.«

Jens Henrik Wiene kalder det »et godt demokratisk princip at slutte af på«.

Serie

De nye på stemmesedlen

Du ser det allerede i navnene: De ønsker at forandre det eksisterende. Gøre op med traditioner og indgroede vaner. Det ene parti vil vise vælgerne en ny vej til borgerlig politik. Det er de Nye Borgerlige. Det andet parti vil skabe en venlig revolution af den politiske kultur, vi kender. Det er Alternativet.

De to partier har det til fælles, at de er uprøvede i kommunalpolitik. Nye Borgerlige er to år gammelt. Alternativet er fire. Så har de overhovedet nået at få græsrødderne på plads med flyere og valgplakater? Kan de stå prøven i politiske diskussioner om den lokale skole og de ældre på plejehjemmet?

Information tager til Gentofte Kommune for at følge partiernes spidskandidater, Poul V. Jensen og Jens Henrik Wiene, gennem valgkampen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Lucas

FacePalm.

Tænk at benægte så meget videnskab bare for at profilere sig og skabe kortsigtet profit. "Grøn Ideologi's alter" - Vor Herre Bevares.

Frede Jørgensen, Mads Berg, John Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vi kan jo også stemme om tyngdekraften skal ophæves!

David Joelsen, Frede Jørgensen, Trond Meiring, morten rosendahl larsen, Mads Berg, John Andersen, Torben Skov, John Hansen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Er det da ikke meget godt at lade et par af outsiderne og mere ukendte komme til orde? Lidt som Ôzlems dialog kaffe, modsætninger mødes og sød musik kan opstå, men nok ikke altid.

I begge de nævnte spørgsmål kunne sandreden ligge et sted midt imellem.

Klimaet : Naturlige svingninger er et faktum over tid. Men menneskelig aktivitet skubber bagpå - helt sikkert i langt højere grad end havstrømme og solaktivitet, o.a. En afgørende faktor er den særlige aktivitet at avle for mange børn.

Integration : Ja, det offentlige har ansvar gennem de regler, der nødvendigvis skal være. Danske borgere i miljøet skal også være med. Men indvandrene har i høj grad deres personlige ansvar. Det ved de godt - de er vant til at klare sig selv meget mere end velfærdsdanskeren.
Og det er altså ikke bander, de taler om, men lovlydige borgere , som nogen vil gøre til frikadelle- danskere.

Så hvorfor grave grøfterne dybere.

Nej! Sandheden kunne ikke ligge et sted midt imellem, Leo Nygaard. Dit skriv er rendnu en gang ævl fra din liberale hjernekasse.

Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, kjeld jensen, Mads Berg og John Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Hvordan får man fat i de dummes stemmer? Thjaaa, at benægte klimaforandringer er menneskeskabte, på trods af at 95% af fag videnskaben siger noget andet, er en af mulighederne.

Frede Jørgensen, Trond Meiring, morten rosendahl larsen, kjeld jensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Slap af, TS. Der SKAL samarbejdes for at klare de store sager. Læs mit indlæg ordentligt.
Mit ærinde er ikke at debattere hverken klima eller integration, men at nuancere debatten som en besked til alle politikere.

Det er spild af tid, at tale om at ændringer i klimaet er menneskeskabte eller ej. For hvem ligger hovedet på blokken og proklamerer, at vi mennesker kan ændre klimaet til det bedre? Det gør ingen. Evig snak om hvad man eventuelt kan forhindre af udvikling i diverse klimamodeller. Verdens befolkning er bedøvende ligeglade med den intellektuelle tilgang til hvad jordens klimatiske udsving bunder i, for det løser intet og det kommer heller aldrig nogensinde til at få betydning for de mennesker som berøres af klimaændringer.

Lars Steffensen

"på trods af at 95% af fag videnskaben siger noget andet"

Det er et løjerligt argument at bruge om noget der er en objektiv virkelighed. Det giver ingen mening at stemme om ting, man ikke har nogen indflydelse på. Hvis de 95 % har ret, så ville de i princippet have lige så meget ret, selv om de kun udgjorde 5 % af videnskaben.

Hvis man overhovedet vil hæve sig over gætterier, så må man forholde sig til substansen ikke til optællinger af stemmer.

Det er ca. 97% af forskningen, der understøtter videnskaben om menneskeskabte klimaforandringer. De sidste 3% er der fejl i. Selvfølgelig er de menneskeskabte. Sikke noget ævl at diskutere.

Estimaterne på, hvor meget af de for tiden observerede klimaforandringer, der er menneskeskabter (for selvfølgelig er der også naturlige klimaforandringer, sikke noget ævl at insinuere, klimatologerne ikke skulle have styr på) har jeg set på forskellige værdier omkring 100%. Den store, nye amerikanske rapport siger ca. 90%.

Og selvfølgelig kan vi gøre noget ved det.

Torben K L Jensen

I virkeligheden er det ligegyldigt når realiteterne tilsiger at der skal investeres kraftigt i klimasikring - hvad enten man tror det ene eller det andet.

Jeg tør godt love, at der intet bliver gjort for at stoppe menneskets indflydelse på klimaet - uanset hvor stor en effekt denne indflydelse har. Vi tilpasser os bare som vi altid har gjort.