Læsetid: 7 min.

De nye partier får kun få mandater til kommunalvalget – i Gentofte er der spænding til det sidste

Det var afgørelsens time for Alternativet og Nye Borgerliges spidskandidater i Gentofte Kommune. På landsplan fik de nye partier ikke mange pladser i byrådene, men valgforsker vurderer, at partierne har klaret sig godt – for det er svært at være et nyt parti i lokalpolitik
Alternativets spidskandidat i Gentofte Kommune Jens Henrik Wiene (t.h. i blå skjorte) og partifællerne følger spændt med, da valgresultaterne begynder at tikke ind. De er samlet til valgaften med grønne drinks og grøn oppyntning.

Alternativets spidskandidat i Gentofte Kommune Jens Henrik Wiene (t.h. i blå skjorte) og partifællerne følger spændt med, da valgresultaterne begynder at tikke ind. De er samlet til valgaften med grønne drinks og grøn oppyntning.

Sille Veilmark

23. november 2017

Uret på Gentofte Rådhus viser 20.01.

En lille dreng med mørkegrå tweedjakke og nypudsede sko får overrakt valgklokken af kommunens konservative bykonge Hans Toft. Drengen ringer stolt med klokken. Den sidste stemme er afgivet.

I et lokale under rådhushallen sidder Alternativets spidskandidat Jens Henrik Wiene sammen med seks partifæller. De fleste har fundet deres grønne sæt frem fra garderoben. Der er Faxe Kondi, grønne stearinlys, pærer, vindruer og grønne drinks på bordet foran dem.

»Kan du klare presset, Jens?« vil en partifælle vide. »Nej, det er uudholdeligt,« siger Jens Henrik Wiene med et lille smil. Han går frem og tilbage fra computeren, hvor resultaterne efter en times stemmeoptælling begynder at tikke ind.

Cirka 30 kilometer fra Gentofte Rådhus sidder spidskandidat for Nye Borgerlige i Gentofte Kommune, Poul V. Jensen, i en bil på vej til Regionsgården i Hillerød. Her skal han og en anden kandidat følge aftenens valgresultater.

I bilen snakker de to kandidater om forventningerne til aftenen.

»Jeg har fået mange tilkendegivelser fra folk, der skriver, at de har stemt på mig. Nogle har også sendt billeder af det,« siger Poul V. Jensen. Han er optimistisk. Men han har også kleenex med – hvis nu det går galt.

Poul V. Jensens telefon ringer. Det er partiformand Pernille Vermund:

»Jeg vil bare sige tak for indsatsen. I har ført en sej valgkamp. I har været velorganiserede og serveret pandekager for kommunens borgere. Jeg får helt tårer i øjnene. Stort klap på skulderen til jer,« siger hun.

Succes for de nye partier

På det tidlige tidspunkt af valgaftenen ved de to spidskandidater endnu ikke, hvordan det kommer til at gå. Hverken for dem selv eller for deres nye partier generelt.

Det skal senere vise sig, at partierne på landsplan kun får få mandater i byrådene. Alternativet får 20 pladser og en borgmesterpost i København, mens Nye Borgerlige må nøjes med et enkelt mandat.

Martin Vinæs Larsen, der forsker i vælgeradfærd på Københavns Universitet, ser det som en succes for partierne.

»Det er gået rimelig godt, når man tager i betragtning, at det er svært at slå igennem lokalpolitisk for et nyt parti. Spærregrænsen er høj i kommunerne, fordi der er få pladser i byrådene, så det er svært for de nye, små partier at blive valgt ind,« siger han.

Alternativet tog 2,9 procent af stemmerne ved tirsdagens valg, hvilket er markant lavere end de 4,8 procent, det grønne parti fik ved folketingsvalget i 2015. Nye Borgerlige fik 0,9 procent. Det er knap en tredjedel af partiets tilslutning ved en meningsmåling i oktober 2016 kort efter partiets stiftelse.

Ifølge Martin Vinæs Larsen er det svært for de nye partier at nå at få en lokalafdeling på plads.

»Det er vigtigt at have nogle, der kan føre kampagne for partierne, og som kan sætte plakater op, så de er synlige i bybilledet.«

Han peger desuden på, at partierne har en udfordring i at få rekrutteret gode lokale kandidater. Alternativet stillede med kandidater i 83 ud af landets 98 kommuner, mens Nye Borgerlige var opstillet i 61 kommuner. Hos begge partier var mange af kandidaterne dog uerfarne i politik.

»Det kan være svært for et parti som Alternativet, der klarer sig godt i byerne, at få egnede kandidater klar i landkommunerne. Vi kan også se, at de af Alternativets kandidater, der er kommet ind uden for byerne, er nogle, som er lokalt kendte, og som derfor stod stærkt,« siger Martin Vinæs Larsen.

Jens Henrik Wiene fra Alternativet (t.v.) og Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige (t.h.) diskuterer aftenens valggyser, efter det står klart, at valget ikke gik som forventet

Sille Veilmark

Lige ved og næsten

Tilbage i kælderen på Gentofte Rådhus er resultaterne fra de fleste valgsteder i kommunen tikket ind. Enhedslisten, SF og Alternativet, som er i valgforbund, ser ud til at skulle fordele to pladser i byrådet, og da Enhedslisten får flest stemmer, går det ene mandat med sikkerhed til dem.

Dermed skal Alternativet og SF kæmpe om det andet. Under hundrede stemmer adskiller de to partier.

»Har du forberedt en rød og en grøn tale, Jens?,« vil en vide. Jens Henrik Wiene sender ham et anstrengt smil.

Da resultatet fra sidste valgsted, Maglegård, er opgjort, står det klart: Alternativet får 56 færre stemmer end SF, og dermed ikke en plads i byrådet. 

Alligevel klapper alle og krammer hinanden. Jens Henrik Wiene slår på glasset. Partifællerne stiller sig op i en rundkreds omkring ham.

»En af Alternativets værdier er at have mod til at sige sandheden. Så det vil jeg gøre. Jeg synes, resultatet viser, at der er plads til Alternativet i Gentofte. Hvis vi havde været mere øvede, haft mere viden, ressourcer og en stærkere organisation, så var det måske lykkedes. Det har vi næste gang. Men jeg synes trods alt, vi er kommet godt igennem vores første valgkamp. Tak for det.«

En nuller

På Regionsgården i Hillerød opdaterer Poul V. Jensen fra Nye Borgerlige løbende computeren for at se, om der er nyt fra Gentofte Kommune. Efter en times tid tikker de første resultater ind: 116 stemmer til Nye Borgerlige, svarende til 1,5 procent.

»Det var da meget godt?« spørger partikollegaen tøvende.

»Nej, det var sørme ikke meget. Vi skal helt op på 5 procent, hvis vi skal ind,« siger Poul V. Jensen. Han kan godt se, hvor det bærer henad og konkluderer:

»Det bliver en nuller. Den står ikke til at redde. Sikke en bet.«

Der er stille i lokalet. Poul V. Jensen klikker rundt i resultaterne. Udbryder enkelte bandeord – »fandme, lort, pis« – men siger ellers ikke meget.

Et par timer efter ligger resultatet fast. Nye Borgerlige får 1,4 procent af stemmerne i Gentofte Kommune. Selv om det er bedre, end partiet klarede sig på landsplan, er det langtfra nok.

»Øv,« skriver Pernille Vermund i en sms til Poul V. Jensen.

Til gengæld kan hun glæde sig over, at partiet fik et mandat i Hillerød Kommune, hvor den tidligere konservative politiker Mette Thiesen blev valgt ind.

I Gentofte accepterer Nye Borgerlige-spidskandidaten valgnederlaget, for som han siger, »må jeg respektere vælgernes valg«.

Poul V. Jensen har flere forklaringer på, at det ikke lykkedes for ham at blive genvalgt. Han er måske blevet straffet for sit partiskifte fra Liberal Alliance i 2016, og han har brugt mindre tid på at uddele flyers, fordi han har været syg.

Og så peger han på, at Nye Borgerlige er et mindre kendt parti end mange af de andre.

»Vi er ikke et etableret parti på Christiansborg, så vi har ikke samme gennemslagskraft. Vi er de nye,« siger han.

Bedre chance til Alternativet

Næste kommunalvalg er i 2021. Valgforsker Martin Vinæs Larsen tør godt spå, at det vil gå bedre for Alternativet ved næste valg.

»På lang sigt nærmer resultaterne i kommunalpolitik sig dem på landsplan. Jeg tror, Alternativet kommer til at klare sig bedre næste gang. Så har de også siddet i byrådet længere tid og haft mulighed for at skabe nogle resultater for borgerne.«

For Nye Borgerlige er det mere tvivlsomt, mener valgforskeren.

»Det afhænger af, hvordan det går for Nye Borgerlige ved næste folketingsvalg. Kommer de ind på Christiansborg, og kan de bruge det som en platform til at skabe en stærkere lokalorganisation? Så vil det formentlig gå dem bedre.«

Resultater

Sådan gik det de kandidater, Information fulgte under valgkampen:

Vesthimmerland Kommune: Den siddende borgmester fra Konservative, Knud Kristensen, går tilbage med otte procent, og må overlade posten til udfordreren Per Bach Laursen fra Venstre. Målt på mandater betyder det syv mandater til Socialdemokratiet og De Konservative, mens Venstre får otte.

Lyngby-Taarbæk Kommune:Den konservative borgmester Sofia Osmani genvinder posten, fordoblede næsten sit mandatantal og ender med 10 ud af 21 pladser i byrådet. Venstre-udfordreren Søren P. Rasmussen gik otte procent tilbage og får to mandater.

Hvidovre Kommune: Det tyder på, at Socialdemokratiets borgmester Helle Adelborg genvinder posten og bevarer partiets otte mandater i byrådet. Dansk Folkeparti med Mikkel Dencker går tilbage fra fem til tre mandater.

Guldborgsund Kommune: Det lykkedes ikke Dansk Folkepartis René Christensen at vippe borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten af pinden. Guldborgsundlisten får 33 procent af stemmerne og 11 mandater, mens Dansk Folkeparti får næstflest stemmer med 24 procent og bevaresyv mandater i byrådet.

Slagelse Kommune: Ny borgmester er socialdemokraten John Dyrby Paulsen efter en aftale, der giver ham det mindst mulige flertal på i alt 16 mandater – hvor de 12 er socialdemokrater. Liberal Alliance står til at ryge helt ud af byrådet. Venstres Stén Knuth mister borgmesterposten. Partiet går 0,2 procent tilbage og får 10 mandater.

Randers Kommune: I Randers Byråd blev Venstremanden Claus Omann Jensen afsat som borgmester. I stedet overtager Socialdemokratiets Torben Hansen posten med et bredt flertal i ryggen. S får 13 mandater i det nye byråd, hvor begge lokallister, Velfærdslisten og Beboerlisten også bliver.

Odense Kommune: Christel Gall der var spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense havde håbet på en rådmandspost, men det lykkedes ikke. DF gik tilbage fra tre til to mandater.

Serie

De nye på stemmesedlen

Du ser det allerede i navnene: De ønsker at forandre det eksisterende. Gøre op med traditioner og indgroede vaner. Det ene parti vil vise vælgerne en ny vej til borgerlig politik. Det er de Nye Borgerlige. Det andet parti vil skabe en venlig revolution af den politiske kultur, vi kender. Det er Alternativet.

De to partier har det til fælles, at de er uprøvede i kommunalpolitik. Nye Borgerlige er to år gammelt. Alternativet er fire. Så har de overhovedet nået at få græsrødderne på plads med flyere og valgplakater? Kan de stå prøven i politiske diskussioner om den lokale skole og de ældre på plejehjemmet?

Information tager til Gentofte Kommune for at følge partiernes spidskandidater, Poul V. Jensen og Jens Henrik Wiene, gennem valgkampen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu