Læsetid: 7 min.

Omstridt betjent skal i retten: Anklaget for hæleri af lysekrone stjålet fra Politigården

En forhenværende leder af Københavns Politis specialpatrulje, som i visse kredse er kendt som ’Bjarne Benlås’ eller ’Lorte Bjarne’ blev for halvandet år siden dømt for forfalskning af en politirapport. Nu skal han i retten igen for hæleri af en sjælden Art Deco-lysekrone stjålet på Københavns Politigård af en kollega
Den sjældne lysekrone, som den omstridte betjent Bjarne C skulle have forsøgt at sælge, havde været opbevaret i et depot på Politigården sammen med andre stjålne lamper, og sidste efterår blev de efterlyst af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Den sjældne lysekrone, som den omstridte betjent Bjarne C skulle have forsøgt at sælge, havde været opbevaret i et depot på Politigården sammen med andre stjålne lamper, og sidste efterår blev de efterlyst af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Khan Tariq Mikkel

24. november 2017

Der verserer mange historier om en tidligere urobetjent, der indtil for nylig var leder af Københavns Politis specialpatrulje, der ikke mindst på Vesterbro skulle efterforske narkokriminalitet.

Fælles for de fleste er, at den nu 61-årige Bjarne C’s virke i Københavns Politi siden 1984 som bl.a. urobetjent og indsatsleder i årevis har gjort ham kendt og upopulær i storbyens alternative miljøer som f.eks. Christiania, hvor han går under tilnavnet Bjarne Benlås eller Lorte Bjarne.

Den konkrete anledning til det første tilnavn har det ikke været muligt at opspore, men formentlig er det opstået i løbet af de tre-fire år, hvor Bjarne C var leder for de betjente, der frem til 2008 dagligt patruljerede på Christiania efter rydningen af Pusherstreet i 2004.

Bjarne C beskrives af flere som en kæmpestor mand, der var i stand til nærmest med én arm at lægge folk ned på maven og derefter få dem i benlås.

Det sidstnævnte tilnavn kom efter en episode i maj 2007, hvor Bjarne C under en politiaktion også på Christiania blev overhældt med urin og fækalier.

Snart vil Bjarne C måske kunne erhverve sig endnu et tilnavn: ’Lampe Bjarne’. Statsadvokaten i København har nemlig den 7. november udfærdiget et anklageskrift mod Bjarne C, som drejer sig om hæleri. Information har fået aktindsigt i anklageskriftet, og ifølge dette modtog og opbevarede Bjarne C på sin bopæl på et tidspunkt mellem januar 2013 og september 2015 en sjælden Art Deco-lysekrone.

Sammen med tre særlige arkitekttegnede bordlamper fra 1924 var den og to tilsvarende lysekroner ifølge anklageskriftet blevet stjålet fra Politigården af en kollega.

De karakteristiske og letgenkendelige lamper havde været opbevaret i et depot på Politigården, og sidste efterår blev de efterlyst af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der havde overtaget sagen. På billeder, der blev udsendt samtidig med efterlysningen, kan man se, at Art Deco-lysekronerne er lavet af patineret, bruneret messing og prydet med lodrette riller, såkaldte kanneleringer, og pyntet hele vejen rundt med slebne glaskugler.

»Politiklagemyndigheden iværksatte en efterforskning og konstaterede, at tilsvarende lamper var solgt eller forsøgt solgt via auktionshuse,« hed det i DUP’s årsberetning for 2016.

Ifølge anklageskriftet fik Bjarne C sidenhen vurderet den stjålne lysekrone til 25.000 kroner, hvorefter han forsøgte at sælge den via Bruun Rasmussens kunstauktion og på Lauritz.com.

I alt havde en politibetjent, der også er rejst tiltale mod, stjålet seks lamper, hvoraf de fem nåede at blive solgt på auktioner for tilsammen 187.500 kroner.

Bjarne C’s advokat, Torben Koch, oplyser, at hans klient nægter sig skyldig. Advokaten forventer, at en retssag først vil kunne berammes i efteråret 2018 i Københavns Byret, idet fire personer er omfattet af sagen, som derfor vil kræve flere vidneafhøringer og formentlig seks-otte retsdage. Advokaten understreger, at han altid opfordrer sine klienter til ikke at udtale sig til pressen, mens en sag verserer.

Forfalskede politirapport

Det vil ikke være første gang, at Bjarne C skal forklare sig over for domstolene. Tilbage i november 2015 blev han sammen med endnu en kollega dømt ved Retten i Glostrup for at have forfalsket en politirapport.

»Bevidst usande oplysninger i en politirapport« var ifølge byrettens dom »en generel krænkelse af retssystemet og dermed af samfundet«, og selv om det var sket for at beskytte en af politiets meddelere i en lyssky sag om amfetamin, blev Bjarne C og kollegaen af en domsmandsret idømt otte dagbøder á 500 kroner med en forvandlingsstraf på otte dages fængsel (hvis bøden ikke betales, red.) for at have misbrugt deres stillinger som polititjenestemænd.

Kort fortalt drejede det sig om en overdragelse af narko den 11. november 2013 ved Glostrup Apotek. Forinden havde en meddeler fortalt en københavnsk betjent, som var meddelerens kildefører, dvs. kontaktperson, at han skulle mødes der med en person Y, som Københavns Politi et stykke tid havde haft i kikkerten.

En håndfuld betjente fra Københavns Politi besluttede sig for at overvåge mødet, og fra taktiske gemmesteder overværede betjentene, hvordan Y kom kørende i en sølvgrå BMW. Lidt efter kom en tredje person i endnu en BMW. De københavnske betjente besluttede sig for at anholde de to, og måske for syns skyld også deres egen meddeler. I et bagagerum i den ene af bilerne fandt politiet to kilo amfetamin, hvorefter sagen blev overdraget til Vestegnens politi, der senere fandt syv kilo amfetamin hjemme hos en af de tre og en pistol med skarp ammunition.

Vestegnens Politis følgende tids efterforskning af bl.a. nogle sms’er pegede imidlertid på, at meddeleren også havde overtrådt narkotikalovgivningen, og derfor meddelte en af de københavnske betjente, at den pågældende var politiets meddeler. Derpå bad Vestegnens politi om en forklaring på, hvorfor de københavnske betjente egentlig opholdt sig i Glostrup, og det var angiveligt her, at ideen om at forfalske politirapporten opstod.

Måtte beskytte meddeler

I byretten forklarede Bjarne C nemlig, at han var klar over, at af hensyn til meddelerens sikkerhed kunne man ikke skrive, at de var på stedet som følge af kildeoplysninger. Det var efter deres vurdering for risikabelt, når højst tre personer kunne have kendt til mødet, og indholdet af politirapporten ville komme til forsvarernes kendskab.

»De sigtede havde forbindelse til rockermiljøet og Østeuropa, og [meddelerens] liv ville helt klart være i fare, hvis han blev eksponeret,« forklarede Bjarne C ifølge dommen og tilføjede, at meddeleren i øvrigt var blevet tilbudt beskyttelse, fordi hans identitet senere var kommet ud.

Derfor skrev den københavnske betjent med Bjarne C’s indforståelse i december 2013 en rapport om, at de under patrulje på Vesterbro var blevet opmærksomme på »en afrikansk mand«, der udviste mistænkelig adfærd i forbindelse med narkotika, og at de derfor havde besluttet at skygge afrikaneren.

Ved Glostrup station mistede de kontakten, men da de under eftersøgningen af den forsvundne afrikaner blev opmærksomme på en mistænkelig sølvgrå BMW, besluttede de sig for at observere bilen og dens fører. Og således gik det til, at de kunne træde i aktion og anholde de tre personer. Rapporten blev underskrevet af Bjarne C, afleveret til Vestegnens Politi og senere udleveret til forsvarerne for de tre anholdte.

Københavns Vestegns Politi havde forinden fået færten af, at rapporten om, hvordan kollegerne fra København var kommet på sporet af amfetaminen, var forfalsket. Vestegnens Politi ville heller ikke udelukke, som de skrev i en rapport, at meddeleren »eventuel på egen hånd er gået videre, end den rene meddelerrolle tilsiger«. Derfor havde Vestegnens Politi overladt sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

I dommen over de tre anholdte, der i marts 2014 blev idømt henholdsvis seks, syv og to års fængsel, fremhæves det, at retten ikke har kunnet udelukke, at meddeleren »har medvirket til, at forbrydelsens omfang og grovhed blev forøget«, eller at meddeleren havde »presset eller truet [en af de tiltalte] til at fremskaffe narkotika«.

’Dilemma uden alternativer’

I byretssagen om den forfalskede politirapport forsvarede Bjarne C sig med, at han havde handlet i et anerkendelsesværdigt formål i et etisk dilemma uden alternativer, og derfor burde han være straffri. Desuden havde han forud vendt spørgsmålet med sin foresatte, den daværende chef for Station City, Kaj Lykke Majlund. Chefen var ifølge Bjarne C’s forklaring »helt enig i, at man ikke kunne skrive sandheden, fordi det var nødvendigt at beskytte kilden«.

Kaj Lykke Majlund blev dog ikke ført som forsvarerens vidne under sagen.

I den endelige afgørelse fremhævede domsmændene, at Københavns Politi ikke havde ulejliget sig med at forklare Vestegnens Politi, at indholdet i politirapporten var forkert. Men den usande rapport havde afledt såvel efterforskernes som forsvarernes opmærksomhed fra, »om der var anledning til nærmere undersøgelse af, hvilken rolle [meddeleren] egentlig havde spillet og dermed vurdere, om der kunne foreligge formildende omstændigheder«, hedder det i dommen.

Derfor har den usande politirapport ud over at have krænket retssamfundet også krænket meddelerens og de øvrige tiltaltes rettigheder, fordi forsvarerne ikke fik adgang til alle de oplysninger, der var nødvendige for at varetage retssikkerheden for deres klienter.

Østre Landsret stadfæstede

Byretsdommen blev efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet anket, men Østre Landsret fandt i juni sidste år ikke grund til at ændre straffen.

Det har »afgørende betydning for retssystemet, at der hersker tillid til sandheden af de oplysninger, der fremstår af politirapporter – uanset om de umiddelbart primært er tiltænkt anvendt under efterforskningen af forbrydelser – da de indgår i grundlaget for strafforfølgningen af personer, herunder straffeprocessuelle tvangsindgreb«, hed det i dommen.

Landsretten lagde også til grund, at da Bjarne C og hans kollega udarbejdede den falske rapport i december 2013, måtte det stå dem klart, at deres meddeler måske på egen hånd var gået videre, end meddelerrollen tilsagde. Og at de derfor også måtte være klar over, at oplysningen herom »kunne være af væsentlig betydning for såvel de sigtedes forsvareres tilrettelæggelse af forsvaret som for rettens afgørelse af sagen«.

Nu ser det ud til, at Bjarne C’s endelige eftermæle efter mere end 30 år i politikorpset bliver præget af en sag om hæleri af en lysekrone.

Selv vil Bjarne C kun oplyse, at han nægter sig skyldig i hæleri. Derudover har han ingen kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Eva Schwanenflügel
ulrik mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så vidt vides kaldes han Bjarne Benlås, fordi han var en af de tre betjente, der lagde Benjamin i benlås nytårsaften omkring årtusindskiftet. Benjamin kom aldrig til bevidsthed men døde på et plejehjem mange år efter. Det må I kunne verificere.

Charlotte Kecks påstand om Bjarne Christensen er en udbredt fortælling på venstrefløjen. Jeg kan stå inde for den. Han har i alt fald fået skylden for brutal og apatisk politiadfærd gennem mange år, og man ønsker nok at sværte ham til ved at associere ham med hans morderiske underordnede den nat, som aldrig blev dømt for magtmisbrug. Benlåsen blev dog efterfølgende forbudt, fordi der havde været andre traumatiserende sager fremme med utilsigtede følgevirkninger af den.

Rettelse: Påstanden er at Bjarne var indsatsleder på natten for Benjamin Schous død - ikke at han var en af håndlangerne. Men han har altid været en grænseoverskridende betjent, som dengang han tog til G8-topmøde i civil, tilsyneladende for at udspionere danske demonstranter og indsamle efterretninger om dem. Dokumenteret af en daværende Modkraft-fotograf. http://spip.modkraft.dk/nyheder/article/berygtet-dansk-politichef-pa-egen Noget af et scoop, som aldrig udviklede sig til en offentlig debat om uautoriserede politiagenter uden for PET. Efter min egen vurdering er han nok dén betjent i dansk politikorps, som er blevet associeret mest med fascistiske bøllemetoder.