I Randers har to byrådsmedlemmer lagt sag an mod kommunen

To lokallister i Randers Byråd ’skamrider demokratiet’ med utallige punkter på dagsordenen og verbale angreb i byrådssalen, mener flertalspartierne Venstre og Dansk Folkeparti. Lokallisterne siger, at de er ofre for politisk udrensning og har lagt sag an mod deres egen kommune
Vorup Skole i Randers ligger øde hen. I skolegården ligger en halv tennisbold, og smadrede flasker spreder skår over hinkebanen. Snart skal skolen rives ned til fordel for nye boliger. Byrådet lukkede skolen og fire andre tilbage i 2014. Kasper Fuhr var som byrådsmedlem for den lokale liste Velfærdslisten aktiv modstander af skolelukningerne.

Vorup Skole i Randers ligger øde hen. I skolegården ligger en halv tennisbold, og smadrede flasker spreder skår over hinkebanen. Snart skal skolen rives ned til fordel for nye boliger. Byrådet lukkede skolen og fire andre tilbage i 2014. Kasper Fuhr var som byrådsmedlem for den lokale liste Velfærdslisten aktiv modstander af skolelukningerne.

Ulrik Hasemann

Indland
15. november 2017

Ringeklokken på Vorup Skole i Randers er indhyllet i spindelvæv. Skoleskiltet er blevet grønt af alger. Vinduer er blevet knust. I skolegården ligger en halv tennisbold, og smadrede flasker spreder skår over hinkebanen.

Børnene er væk, og den store bygning fra 1930’erne står tom. Snart skal den rives ned. Nye boliger skal opføres.

»Det er lidt dystopisk,« siger Kasper Fuhr.

I 2014 lukkede flertallet i Randers Byråd Vorup Skole og fire andre skoler i Randers Kommune. Kasper Fuhr var som byrådsmedlem for den lokale liste Velfærdslisten aktiv modstander af skolelukningerne. Ifølge ham selv var han så aktiv en modstander, at han efterfølgende blev væltet som formand for Socialudvalget.

»Det var en strafaktion, som gik ud på, at vi havde været skide besværlige og gjort livet besværligt for dem i forbindelse med skolelukningerne. Og så fortjente vi at blive straffet for det, mente Venstre og Dansk Folkeparti,« siger Kasper Fuhr.

Der har åbenlyst været ballade i Randers Byråd længe. Men kort før kommunalvalget 2017 har to lokallister og en konservativ politiker taget oppositionsrollen til et nyt niveau: De har lagt sag an mod kommunen.

De to lokallister er Velfærdslisten og Beboerlisten med frontløberne Kasper Fuhr og Bjarne Overmark, og den konservative politiker er Daniel Madié. De blev alle tre fjernet fra deres udvalgsposter i byrådet i 2015, og alle tre beskylder deres politiske modstandere for at have gennemført en ulovlig »politisk udrensning«.

»Det var svinsk, det de gjorde,« siger Kasper Fuhr.

Retssagen begynder til februar og bliver en kulmination på en årelang konflikt mellem de to fløje i byrådssalen. De venstreorienterede lokallister mod de etablerede, borgerlige partier. En prøvelse af mindretalsbeskyttelse, og hvor langt man kan strække oppositionspolitik.

»Det er jo bare endnu et eksempel på den dybe splittelse og uenighed, der er i Randers Byråd. At man virkelig er så uenige, at det er nødvendigt at anlægge retssag mod hinanden. Det er i særklasse usædvanligt,« siger chefredaktøren på Randers Amtsavis, Axel Præstmark.

Den nuværende splittelse i byrådet er blandt andet næret af, at lokallisterne stiller utallige spørgsmål til flertallet. I en periode pressede det byrådsmøderne til at vare fra kl. 16.00 til efter midnat, før der blev vedtaget en regel om, at møderne skal slutte kl. 22.

Det har også vakt opsigt og frustration, at Kasper Fuhr har foreslået, at byrådsmedlemmerne skal spise deres egne madpakker til møderne i stedet for at få et gratis måltid af kommunen.

Hovedpersonerne i Randers-sagen

Kasper Fuhr

Formand for Velfærdslisten og byrådsmedlem. Væltet formand for Socialudvalget. Yderst aktiv oppositionspolitiker. Gjorde stor modstand under skolelukninger og er en evig torn i øjet på flertalspartierne. Nu en af de anklagende parter i den retssag, han har anlagt mod byrådet med påstanden om, at han blev afsat ulovligt som udvalgsformand.

Bjarne Overmark

Formand for Beboerlisten og mangeårigt byrådsmedlem. Væltet formand for Børn- og skoleudvalget. Bringer mange borgersager for byrådet og har kaldt flertalspartierne for »krystere« og »svagpissere« i forbindelse med omstridte skolelukninger. Er jurist og anklagende part i den retssag, de væltede udvalgsformænd nu fører mod byrådet.

Daniel Madié

Byrådsmedlem for De Konservative. Var formand for Erhvervs- og Landdistriktsudvalget indtil omkonstitueringen splittede udvalget og afsatte ham som udvalgsformand. Er en del af stævningen mod kommunen for uretmæssig afsættelse.

Claus Omann Jensen

Venstre-politiker og borgmester i Randers kommune siden kommunalvalget i 2013. Stod som Venstres leder i Randers med ansvaret for vedtagelsen af omkonstitueringen. Er som borgmester i skudlinjen i den retssag, de afsatte formænd nu vil føre mod kommunen.

Anders Buhl Christensen

Gruppeformand for Venstre i Randers og erfaren byrådspolitiker. Er borgmesterens fortrolige. Var en af hjernerne bag skolelukninger, som førte til enorme stridigheder i byrådet. Var ligeledes en af hovedmændene bag afsætningen af udvalgsformændene gennem omkonstitueringen.

Frank Nørgaard

En af Dansk Folkepartis ledende skikkelser i Randers Byråd. Opfordrede forvaltningen til at udregne, hvor mange ressourcer, der bruges på at besvare Kasper Fuhrs henvendelser. Var med til at stemme skolelukninger igennem. Stod ved Venstres side, da de afsatte lokallisterne som udvalgsformænd gennem omkonstitueringen.

Desuden har byrådet den regel, at man ikke må tage billeder i byrådssalen. Den regel brød Kasper Fuhr, da han lagde et billede på Facebook af flertalspolitikere i byrådssalen. Til billedet skrev han en politisk tekst, som faldt Venstres gruppeformand Anders Buhl Christensen for brystet. Anders Buhl Christensen kommenterede på Kasper Fuhrs åbne profil:

»Han har ingen respekt for demokratiet, byrådskolleger og sandheden. Men det er Velfærdslisten i en nøddeskal.«

Den dårlige stemning har sågar inspireret et nyt parti, der stiller op til kommunalvalget, Fusion Randers. Partiets mærkesag er at skabe et bedre politisk klima i byrådet.

Hvis man skal forstå byrådssamarbejdets totale kollaps, den udtalte konflikt og byrådsmedlemmernes sagsanlæg mod deres egen kommune, må man følge talrige konflikter tilbage til valgnatten 2013, hvor magten over Randers blev fordelt efter sidste kommunalvalg.

Ren økonomi

På valgnatten i 2013 indgik Randers Byråd en sjældent bred konstituering. Venstres borgmesterkandidat Claus Omann Jensen havde støtte fra Dansk Folkeparti og De Konservative, men manglede to mandater for at få flertal.

De traditionelt venstreorienterede listepartier, Velfærdslisten og Beboerlisten, lod deres mandater gå til borgerlig side. Ifølge dem selv for at sikre, at der endte »velfærdsvenlige« partier på formandsposterne. Som del i aftalen fik Velfærdslistens Kasper Fuhr formandsposten i Socialudvalget, og Bjarne Overmark fik titlen af formand for Børn- og Skoleudvalget.

En koalition bestående af byrådets mest venstreorienterede og mest borgerlige politikere var en realitet. Men derudover kunne lokallisterne og de borgerlige ikke blive enige om meget den kommende tid. Det var en tikkende bombe, som eksploderede, da Venstre og DF begyndte et arbejde for at lukke fem lokale skoler.

»Det var ren økonomi,« siger Anders Buhl Christensen, gruppeformand i Venstre og borgmesterens højre hånd i byrådet.

Lokallisternes Kasper Fuhr og Bjarne Overmark samarbejdede tæt, og i fællesskab gik de i 2015 på aktivistisk vis til modangreb på skolelukningerne. De arrangerede demonstrationer foran byrådet og stillede en uendelig strøm af spørgsmål i byrådssalen, hvilket ifølge modstandere fik gejlet folkestemningen op på et ubehageligt niveau.

»Der blev både en hård og hadsk stemning,« fortæller Anders Buhl Christensen.

Beboerlistens Bjarne Overmark kaldte blandt andet det politiske flertal for »krystere« og »svagpissere« for åben mikrofon i byrådssalen.

»Det var latterligt, at flertallet af politikerne ikke ville stille op til debat om det. Det var tøsedrengs-agtigt,« siger Kasper Fuhr.

Skolelukningerne blev gennemført, og det gjorde ikke samarbejdet mellem lokallisterne og resten af byrådet bedre. For Bjarne Overmark skulle som formand for Børn- og Skoleudvalget implementere de skolelukninger, han var imod.

Venstre og Dansk Folkeparti mener stadig i dag, at Kasper Fuhr og Bjarne Overmark via deres udvalgsformandsposter obstruerede byrådets arbejde ved at modarbejde de udvalgsbeslutninger, de var politisk uenige i. Det skete blandt andet ved at »påstå processuelle fejl«, skrev flertalspartierne i et udspil. Lokallisterne afviser og mener ikke, at de brugte andre beføjelser, end hvad der er tilladt for alle udvalgsmedlemmer.

De borgerliges lykke blev dog gjort, da der i 2015 afhoppede to socialdemokrater til fordel for Venstre. Manøvren sikrede de borgerlige et flertal udenom lokallisterne og skabte en mulighed for at slippe af med de to besværlige udvalgsformænd. For hvis man i et byråd flytter udvalgsopgaver fra et udvalg til et andet, kan man nemlig gøre op med den aftale, eller konstituering, man indgik på valgnatten.

Og det gjorde Venstre og Dansk Folkeparti.

Man tog eksempelvis de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere fra at være socialudvalgets ressortområde til beskæftigelsesudvalgets, og derved kunne Venstre og Dansk Folkeparti fjerne Kasper Fuhr som udvalgsformand. Ifølge flertallet blev det gjort for at give de ikke-arbejdsmarkedsparate lige mulighed for hjælp til at komme i arbejde igen.

Manøvren blev kaldt ’Randers i Fremdrift’, og den kostede også Bjarne Overmark fra Beboerlisten hans post som formand for Børn- og Skoleudvalget. De afsatte formænd hævder, at Overmark blev afsat, fordi han udtalte sig kritisk om processen i medierne, men det afviser det borgerlige flertal. I ’Randers i Fremdrift’-udspillet står der, at omkonstitueringen bl.a. skete på grund af manglende tillid til udvalgsformændene.

I samme omgang blev erhvervsdelen i Erhverv-og Landdistriksudvalget, hvor Daniel Madié var formand, flyttet til økonomiudvalget, så landdistrikterne fik deres eget udvalg og mere fokus. Derved mistede også den konservative Daniel Madié formandsposten.

Omkonstitueringen gjorde Kasper Fuhr og Bjarne Overmark rasende, og de klagede til Statsforvaltningen, som er den instans, der kontrollerer kommunerne. Det fik de ikke noget ud af, og så klagede de til Indenrigsministeriet – hvilket heller ikke hjalp dem. Nu er domstolen deres sidste mulighed for oprejsning for den omkonstituering, som de mener, afsatte dem ulovligt i 2015.

Oppositionsførelse

Siden da har lokallisterne taget deres rolle som opposition meget alvorligt og er i byrådet blevet berygtet for at stille utallige spørgsmål til både forvaltningen og byrådsflertallet.

Forvaltningen har på Dansk Folkepartis opfordring udarbejdet en opgørelse, hvor det kan ses, at Kasper Fuhr i det første halvår af 2017 har stillet 31 spørgsmål, 31 anmodninger om sagsindsigt og 22 forslag til byrådet. Til sammenligning har DF stillet fire spørgsmål, én anmodning om sagsindsigt og nul forslag til byrådet. Samme mønster gjorde sig gældende i 2015 og 2016.

Blandt Kasper Fuhrs indvendinger er politiske forslag og borgersager. Men også forslag som det, der handler om, at byrådsmedlemmernes gratis måltid ved byrådsmøder skal erstattes af egne madpakker – ligesom alle de andre ansatte i kommunen.

»De misbruger deres demokratiske ret til at stille spørgsmål, og vi har dagsordner, der tager seks eller otte timer at komme igennem. I sammenlignelige byråd af Randers’ størrelse kan man klare et byråd på tre timer. Jeg synes ikke, det er ordentligt,« mener Dansk Folkepartis gruppeformand i Randers, Frank Nørgaard.

Men det er bare simpel oppositionspolitik, mener Velfærdslisten.

»Det, vi forsøger at få frem, er jo bare tal og fakta, der oplyser, hvad der foregår i vores kommune. Jeg synes, det er mærkeligt, at man stiller op til byrådet, hvis man har et mål om, at man skal tidligt hjem fra byrådsmøderne,« siger Kasper Fuhr.

Tidslinje for Randers-sagen

Valgnatten 2013

Venstres borgmesterkandidat Claus Omann Jensen sikrer sig et flertal i byrådet ved at give de to lokallisteformænd Kasper Fuhr og Bjarne Overmark hver deres post som udvalgsformænd. Til gengæld giver lokallisterne deres støtte til Venstre.

Sommeren 2014

Et flertal i byrådet ført an af Venstreborgmesteren og hans højre hånd Anders Buhl Christensen vedtager at lukke fem skoler i Randers Kommune. De to lokallister, Velfærdslisten og Beboerlisten, er rasende og arrangerer demonstrationer.

Sommeren 2015

Venstre og Dansk Folkeparti gennemfører en omkonstituering af byrådets udvalg. Udvalgsopgaver flyttes fra et udvalg til et andet, og det giver muligheden for at fjerne Kasper Fuhr, Bjarne Overmark og De Konservatives Daniel Madié fra deres formandsposter.

Efteråret 2015

De væltede udvalgsformænd er rasende i Randers Byråd. De klager til Statsforvaltingen over omkonstitueringen og afsætningen af dem som udvalgsformænd. Og taber. Heller ikke i Indenrigsministeriet får de oprejsning.

Foråret 2017

Efter års utilfredshed og stridigheder i byrådet lægger Kasper Fuhr, Bjarne Overmark og Daniel Madié sag an mod borgmesteren og kommunen for at have fjernet dem fra formandsposterne.

Træthed

Op til kommunalvalget har der været to meningsmålinger i den lokale presse. En viste stort set status quo for flertallet og borgmester Claus Omann Jensen, mens en anden viste en større tilbagegang for Venstre og borgmesteren.

Folk i Randers har fået nok af byrådets kaos, mener Randers Amtsavis’ chefredaktør, Axel Præstmark. Han møder mange borgere til vælgermøder og arrangementer.

»Det er ikke sjældent, at man støder på den holdning ude i byen. At det eneste problem, vi har i Randers, er vores politikere og vores byråd,« siger han.

Chefredaktøren sammenligner konstellationen i byrådet med en familie. Hvis mor og far skændes, har børnene det skidt, siger han.

»Det rammer alle os andre, for de skændes på en måde, der giver genlyd ude i landet, hvor man griner af Randers.«

Gengæld?

Lokallisterne og flertalspartierne har vidt forskellige opfattelser af baggrunden for afsættelsen af de to udvalgsformænd. Lokallisterne insisterer på at kalde det politisk udrensning. En hævnaktion for deres politiske modstand. Flertalspartierne har år efter år hævdet, at afsættelsen var en naturlig følge af, at de ændrede opgavefordelingen i udvalgene.

Det fastholder Anders Buhl Christensen stadig i dag kort inden retssagen.

»Det var basis. Men da vi så skulle igennem den øvelse, så er det klart, at så havde vi nogle udvalgsformænd, som direkte modarbejdede de beslutninger, der blev truffet i byrådet. Og det er reelt ikke formandens opgave, så vi brugte lejligheden til at lave om på udvalgsformændene,« siger Anders Buhl Christensen.

Han er udmærket klar over, at de væltede udvalgsformænd blev rasende på ham og resten af Venstre og Dansk Folkeparti. Men det er alligevel usædvanligt, at de har lagt sag an mod borgmesteren og kommunen.

»Det viser jo lidt om Randers. Eller i hvert fald om nogle byrådsmedlemmer i Randers,« siger han.

»Det er dybest set lidt tåbeligt, når man begynder at lægge sag an mod egen kommune. Vi har et demokrati, der fungerer sådan, at når et flertal træffer en beslutning, så er der truffet en beslutning.«

Anders Buhl Christensen har i anledning af valgkampen fået klistret et billede af sig selv på siden af sin bil. Så skal man køre lidt pænere, griner han. Han griner ofte. Men ikke når han skal fortælle om de to lokallister, som er blevet en pinsel for ham.

– Kan du forstå, at de føler, de skal have gengæld fra omkonstitueringen?

»Det kan jeg sagtens. Problemet er bare, at de ikke agerer anderledes nu end inden. Det var derfor, vi flyttede dem. Det var fordi, de havde samme adfærd, som inden de sad som formænd.«

– Men det var de to, der sikrede borgmesterens stemmer. Kan man sige, at det var et ufint kneb?

»Det er aldrig sjovt at skulle bryde en aftale. Men selv gode aftaler kan blive så dårlige, at du er nødt til at gøre noget ved dem,« siger Anders Buhl Christensen.

Borgmester Claus Omann Jensen (V) fastholder, at årsagen til omkonstitueringen var, at der på valgnatten blev indgået en uhensigtsmæssig udvalgsstruktur. Og når man så laver en omkonstituering, ligger det helt naturligt i manøvren, at man kan ændre udvalgsformænd.

Han vil ikke kommentere retssagen, inden den er afgjort, men han fastholder, at omkonstitueringen er lovlig og udført efter saglige principper. Først har Statsforvaltningen nemlig blåstemplet omkonstitueringen, og både Indenrigsministeriet og Ombudsmanden har afvist at tage sagen op.

»Og det vil sige, at de instanser, man normalt benytter sig af i kommunalpolitik, har sagt, at omkonstitueringen var helt, som den skulle være,« siger han.

Borgmesteren erkender dog, at samarbejdsklimaet i perioder har været udfordret. Særligt gik bølgerne højt i den periode, hvor der blev lukket skoler.

»Jeg synes i den grad, at samarbejdsklimaet var anspændt og ikke i orden. Men de seneste seks måneder har det været fint. Vi brydes på meninger. Jeg mener ikke, man skal have klappet alt af, inden man går ind i byrådssalen. Man skal have plads til at diskutere emnerne,« siger Claus Omann Jensen.

Vagthund

Ligesom lokallisterne i Randers har et tæt samarbejde, har Venstre og Dansk Folkeparti det også. Borgmesteren og Anders Buhl Christensen kan regne med Dansk Folkepartis stemmer i de fleste sager, og det er helt naturligt, at Information finder Dansk Folkepartis Randers-formand, Frank Nørgaard, i Venstres partilokaler på gågaden.

Frank Nørgaard stod ved Anders Buhl Christensens side, da de afsatte lokallisterne som udvalgsformænd, og han og Anders Buhl Christensen bruger det samme udtryk om lokallisternes måde at drive politik på.

»Jamen, de skamrider demokratiet. Det vil jeg sige, at de gør,« siger Frank Nørgaard.

– Men er det ikke bare aktiv oppositionsførelse?

»Det er ligesom, når nogen kalder sig borgernes vagthund. Det er noget fis i en hornlygte for at sige det lige ud. Vi skal gerne alle sammen varetage det, at vi sidder i et byråd og dermed varetager borgernes interesser. Men det, de gør, det er ikke at varetage borgernes interesser. Det er at varetage deres egne. Det er selvprofilering,« siger Frank Nørgaard.

Det er de to lokallister ikke overraskende uenige i. De mener tværtimod, at de holder flertallet ansvarligt for, at der er beslutninger, der har konsekvenser for borgere. Og så er der flertalsbeslutninger, der har konsekvenser for dem selv.

»Vi tager sagen for retten for at få trukket en streg i sandet. Vi får personligt ikke en skid ud af det, for sagen bliver først afgjort i en ny byrådsperiode. Men det er vigtigt at få markeret, for hvis det her bliver standard rundt omkring, så bliver der kaos i kommunerne,« siger Bjarne Overmark.

Kampen i kommunerne

I landets kommuner udspiller sig små og store lokalpolitiske kampe, som spidser til, når der er kommunalvalg.

På Information har vi spurgt vores læsere, hvilke af dem vi bør se nærmere på op til valget. Der er kommet mange gode svar. Vi har også selv fundet et par interessante eksempler og sætter i en artikelserie fokus på en række kommuner, hvor politikerne er røget i totterne på hinanden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her