Interview
Læsetid: 8 min.

Så længe han lever, er SF’s Peter Westermann et politisk dyr

Peter Westermann betalte en høj pris for SF’s nedsmeltning i 2014. Den daværende næstformand trak sig i protest mod sit partis accept af salget af DONG. Efterfølgende måtte han trække stikket helt fra politik på grund af stress og en efterfølgende depression. Men nu er Peter Westermann tilbage som kandidat ved det kommende valg til Region Hovedstaden.
Peter Westermann håber, at han ved at stå frem og fortælle om sin depression kan gøre det lettere for andre at stå ved, at de er ramt, og tage imod hjælp

Peter Westermann håber, at han ved at stå frem og fortælle om sin depression kan gøre det lettere for andre at stå ved, at de er ramt, og tage imod hjælp

Jacob Ehrbahn

Indland
8. november 2017

»Nej, nu tager de da ikke også monopol på John?« lyder det fra SF’s tidligere næstformand, Peter Westermann.

Traditionen tro har Folketinget åbnet dørene på Kulturnatten, som egentlig er en aften, og ud fra Dansk Folkepartis lokale strømmer tonerne af John Mogensens »Danmarks jord for de danske«.

»Den er måske ikke lige den mest progressive,« erkender Peter Westermann om hittet, John Mogensen udgav kort før EF-folkeafstemningen i 1972. »Men ’der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til’, det er jo elitekritik«.

Det er første gang, at den tidligere næstformand er tilbage på Christiansborg i en officiel funktion, siden han i 2014 trak sig fra posten i protest mod SF’s beslutning om at acceptere det delvise salg af DONG til Goldman Sachs.

Årsagen er, at Peter Westermann stiller op til det kommende valg i Region Hovedstaden, og SF har inviterer ham og de andre lokale kandidater med til partiets Kulturnat for at give dem lidt tiltrængt opmærksomhed.

Inden for døren til SF’s lokale mødes de besøgende af en udstoppet ulv med opfordringen »Tag en ulvfie«, mens Holger K. Nielsen står foran et bord med en kage. »Danmark tag ansvar! Ja tak til kvoteflygtninge,« står der skrevet i kagens glassur.

»Tag en kvotekage,« lyder opfordringen fra den tidligere partiformand.

Hos folkesocialisterne er musikken til kaffen Per Dichs »Kapitalismen« (eller »Sådan er kapitalismen«). Men Holger K. Nielsen er nu enig i, at det lige så godt kunne have været John Mogensen, som lød ud af højtalerne i lokalet.

»John Mogensen blev betragtet som venstreorienteret i sin tid,« siger Holger K. Nielsen.

»Men DF’erne har hugget ham,« fortæller Peter Westermann.

»Ja, Fremskridtspartiet kom jo frem på samme tid,« siger Holger K. Nielsen, der nok mener, at »Der er noget galt i Danmark« er elitekritik, men at det var Mogens Glistrup, som profiterede af den:

»Der er ingen tvivl om, at den var med til at fremme dem. Det er der ingen tvivl om. Men John Mogensen opfattede sig selv som venstreorienteret.«

»Og nærmest grøn,« forsikrer Peter Westermann, inden han begynder at uddele valgbrochurer til de besøgende.

Savnede nerven i politik

Der gik ellers lang tid, før Peter Westermann begyndte at savne ’nerven’ i politik; det at skulle forsvare sig selv og sine holdninger over for vælgerne. Ud over at have uddelt nogle valgbrochurer for Özlem Cekic op til folketingsvalget i 2015 har han holdt sig fra politik. Altså indtil nu.

»Aristoteles sagde jo, at mennesket er et politisk dyr, og det passer i hvert fald på mig,« fortæller han i et interview. »Det giver mening for mig at diskutere de ideer, som bærer samfundet. Eller også faldt jeg bare i gryden som barn. Jeg meldte mig jo ind i SFU og har været politisk aktiv halvdelen af mit liv.«

I mellemtiden er de fleste andre fra »holdet« bag Annette Vilhelmsens succesfulde formandskampagne i 2013 stoppet i politik. Eller har helt meldt sig helt ud af SF som den tidligere partiformand (en anden tidligere partiformand, Villy Søvndal, gør dog comeback og stiller op til Region Syddanmark).

»Hver enkelt har jo sine grunde – og nogle er politiske og andre personlige,« siger Peter Westermann om faneflugten fra SF.

»Det skal jeg ikke sidde og anmelde. Men jeg har valgt at blive, så det er klart, at jeg selvfølgelig gerne så, at mine venner også blev. Mest fordi de er mine venner, ikke fordi vi skal til at slås med nogen, som ikke er vores venner. Der er vi ikke i dag ... Mine år uden for politik har også givet mig et lidt mere afslappet forhold til politik. Jeg kan være ærgerlig, når der kommer udmeldelser, som ikke er hjælpsomme for partiet, men jeg er ikke så hurtig til at fordømme nogen.«

Når det tog så lang tid for Peter Westermann, skyldes det ikke alene, at han efter at have trukket sig som næstformand fik stress og måtte trække stikket helt fra politik. Hvad Peter Westermann aldrig har fortalt offentligheden er, at han efterfølgende også blev ramt af en depression.

Blackout hos Clement

Stressen viste sig første gang, dagen efter at Peter Westermann havde trukket sig om næstformand, og samme dag som Annette Vilhelmsen trak SF ud af SRSF-regeringen og selv trak sig som formand.

Samme aften deltog Peter Westermann i tv-værten Clement Kjersgaards program »Debatten« på DR2.  »SF’s fremtid og salget af Dong,« lød overskriften ikke overraskende torsdag den 30. januar 2014. I ugerne forinden havde Peter Westermann følt et stadig større pres, fordi han skulle forsvare en politik over for offentligheden, som han ikke var enig i, altimens han kæmpede i partiledelsen for at ændre den politik.

Selv om Peter Westermann inden udsendelsen fornemmede, at noget var galt, var det ham magtpåliggende at få forklaret sig, nu han endelig kunne tale frit. Det handlede ikke om personer eller om, at SF og dets ministre ikke var ’voksne’ nok til at påtage sig et regeringsansvar. Det handlede om politik. Og regeringens politik var for langt fra SF’s, forklarede Peter Westermann.

Men imens Peter Westermann stod og talte fik han pludselig et blackout. Kortvarigt kunne han ikke huske, hvad han lige havde sagt. Ingen opdagede noget, men han vidste, at det var sket.

Alligevel fortsatte Peter Westermann med at give interview næste dag, fredag. Lørdag tog han til Vejle til et længe planlagt møde med SF’s tillidsfolk. Efter at flere i Vingsted Centret havde givet Peter Westermann og de andre modstandere af DONG-salget skylden for partiets øjeblikkelige nedsmeltning gik han på talerstolen. Henvendt til Annette Vilhelmsen citerede Peter Westermann Simon & Garfunkels sang »Mrs Robinson«:

»When you’ve got to choose, every way you look at it you loose

Og det var det. Peter Westermann havde forklaret sig. Den tidligere næstformand havde gjort, hvad han kunne. Nu havde han ikke mere tilbage.

Peter Westermann tog hjem til København og skrev mandag en kortfattet mail til Ritzaus Bureau:

»Jeg har fået konstateret stress efter et lægebesøg i dag. Derfor har jeg besluttet at forlade politik. Og ikke udtale mig mere om SF eller politik i øvrigt.«

Orange sokker

Der skulle gå yderligere tre år, før Peter Westermann den 1. oktober i år lagde en fire minutter og 18 sekunder lang video på sin facebook-side. Det var nemlig dagen for de orange sokker. Eller rettere: den officielle European Depression Day, hvor Depressionsforeningen sætter fokus på det svære liv som depressionsramt med kampagnen #DepressionSucks.

»De seneste år har jeg set andre stå i orange sokker og været taknemlig,« skrev Peter Westermann i den ledsagende tekst til videoen.

»Nu er det min tur til at stå frem. Jeg fik i kølvandet på min voldsomme tur ned med stress i starten af 2014 en depression. Jeg har ikke fortalt ret mange om det – og det er jo ellers desværre alt for almindeligt. Nu har jeg for nylig meldt mig ind i Depressionsforeningen og er med i kampagnen Bagsiden af medaljen, hvor vi er nogle unge, der står frem og sætter et kritisk fokus på præstationskulturen og depression. Her kan du høre min personlige historie, der før var privat. Det er godt at ta' snakken.«

Peter Westermann håber, at det, at også en politiker kan blive ramt af depression, kan gøre det lettere for andre at stå ved, at de er ramt, og derfor tage imod hjælp. Det, at han var en offentlig person, fik således Peter Westermann til at sige nej til gruppeterapi af frygt for, at det ville rygtes. I stedet gik han i individuel terapi.

’Give psykiatrien stemme’

Det ’sidste skub’ tilbage i politik fik Peter Westermann sidste år, da han blev ansat som højskolelærer på Grundtvigs Højskole i Hillerød, hvor han underviser i såkaldte politiske fag.

Peter Westermann er født og opvokset i Allerød og bor i dag på Østerbro i København. Han håber, at hans egne erfaringer med sundhedsvæsnet – og ikke mindst psykiatrien – kan komme hovedstadens borgere til gode. Han »vil give psykiatrien stemme«, som det hedder.

SF har i dag to medlemmer af regionsrådet: Lise Müller og Jens Mandrup. Men førstnævnte genopstiller ikke, så chancen for en plads er der.

Om Peter Westermanns politiske ambitioner så stopper der, er for tidligt at sige. Udover at have været næstformand og medlem af SF’s landsledelse stillede Peter Westermann også op til Folketinget i 2007 og 2011 (og var indsuppleret som folketingsmedlem i et halvt år i 2010).

»Jeg tager en ting af gangen,« siger Peter Westermann. »Jeg håber at blive valgt til regionen, og det er sjovt igen at føre valgkamp – det er efterhånden seks år siden, at det sidst skete på egne vegne.«

’Jeg siger det bare ;)’

Det lykkes faktisk ikke Peter Westermann at komme af med mere end en håndfuld af sine valgbrochurer på Kulturnatten. I stedet lægger ham dem til fri afbenyttelse på bordene i SF’s lokale. Hans valgbrochure er spækket med sportsmetaforer. På forsiden præsenteres »Peter Westermann – din holdspiller i Region Hovedstaden«, og der er advarsler mod, at der bliver »for langt mellem kæderne« og at nogen »glemmes ude på kanten«, inden læseren på bagsiden får opfordringen: »Send Peter Westermann på banen i Region Hovedstaden!«

Der var mere gang i butikken, da kandidaten forrige søndag stod foran Parken inden landskampen på Østerbro og uddelte sine valgbrochurer.

»Man er nødt til at være sådan lidt kæk og ikke nødvendigvis så politisk,« siger Peter Westermann og forklarer sin taktik.

»Så står man der og siger: ’Propaganda til pausen,’ og så griner folk lidt. Eller ’lidt at læse i eller tørre næse i’. Det er meget sjov at være i gang igen. Der kan jeg godt mærke mine 16 års erfaring. Det der med at stå på gaden … Man lærer nogle teknikker. Jeg kommer af med flere end dem, som ikke lige kommer med en bemærkning undervejs. Man får nogle andre i tale, end hvis du bare spurgte, om de vil have en valgfolder. Så ville de sige nej. Men nu stopper de nogle gange op og siger: ’Hva’ for noget?’ Hvis der kommer en gruppe unge fyre gående, hvor politik bare ikke er noget, man bør gå op i, så kan man måske give én af dem, som alligevel er interesseret, en udvej til at tage imod brochuren. Bilder jeg mig ind. Det kan også godt være, at de bare krøller brochuren sammen og smider den væk. Der er sikkert mange, som har fået min folder i nakken i Parken.«

Han er ikke til at stoppe!

Efter Kulturnatten sender Peter Westermann, som er blevet tilbage i SF’s lokale, en SMS:

»Bedst som du gik, startede John Mogensens ’Så længe jeg lever’. Jeg siger det bare ;)«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Mette Jørgensen

Supermand, men undrer mig over at så gode kræfter skal spildes pået parti som SF. Du er langt bedre end det og du ved jo godt hvor.