Sådan skærer man en kommunalpolitisk rævekage

Tillykke, kære lokalpolitiker. Nu er du valgt og kan lige så godt få det bedst mulige ud af det. Slå til med det samme. Så snart vælgernes stemmer er talt op, og mandatfordelingen i byrådet står klar, skal du være gået i gang. Der er ingen tid at spilde. Andre, der er valgt til byrådet, er nemlig også ude på at finde sig et flertal til at gafle poster som borgmester og aflønnede udvalgsformænd. De skulle nødigt komme først – og gøre det på din bekostning.

Altså: Kig på mandatfordelingen, og find et flertal, du kan være med i. Det gør ikke noget, at flertallet er uventet og ’politisk utraditionelt’ – det kan i sig selv give fordelen ved et overraskende træk. I vore dages kommunalpolitik betyder ideologier og overbevisninger ikke ret meget. Den slags hører fortiden til. Nu kan SF’ere sagtens finde sammen med DF’ere.

Du behøver heller ikke tage hensyn til, hvem du eventuelt har indgået valgforbund med, inden vælgerne satte deres kryds. Enten var valgforbundet til dit partis fordel ved mandatfordelingen, og så er det godt. Eller også var det ufordelagtigt. Og så er det bedst at glemme.

Logikken tilsiger, at et konstituerende flertal skal være snævrest muligt. Så er der nemlig færrest om at dele rovet, og der bliver mere til hver enkelt. Dog: Hvis det flertal, du er med til at strikke sammen, er virkeligt overraskende, kan det være en god idé at lade flertallet rumme to overskydende mandater. Ellers får hver enkelt i flertalsgruppen vetoret – og kan true med at gå over til mindretallet og dermed skabe et nyt flertal.

Prøv igen

Lad dig ikke slå ud, hvis du i første omgang ikke kommer med i det flertal, der finder sammen om at konstituere sig med borgmester og udvalgsformænd. Hvis andre finder sammen uden om dig, så kig nøje på denne flertalsgruppe: Hvor er dens svage led? Det vil typisk være dem, der fik mindst ud af at gå med i flertallet. F.eks. kun fik en udvalgsformandspost til deres spidskandidat, selv om han/hun er helt vild efter borgmesterposten.

Eller måske ikke engang fik en aflønnet formandspost. Jamen, så kan du jo gå sammen med det øvrige forsmåede mindretal om at tilbyde det svage flertalsled dét, de meget hellere vil have. Det kan de få, hvis de skifter side og gør dit mindretal til det nye flertal. Særligt om borgmesterposten gælder, at det er meget mindre bedrøveligt at sælge den, hvis man ikke selv har den.

Hvis du er konservativ og har set til, mens Venstre og Dansk Folkeparti har rottet sig sammen med Socialdemokratiet og givet dem borgmesterposten, har du to handlemuligheder. Du kan tilbyde den enten til Venstre eller til Dansk Folkeparti – hvis de altså lige skifter over til et nyt flertal. Så kan Socialdemokratiet sidde og være til grin. Det fortjener de. De kunne jo være gået sammen med dig fra begyndelsen.

Læs også

Kandidattests om KV17 afslører blandt andet DF som midterparti og københavnske lokalpolitikere som ekstreme

At gå fra en indgået aftale er selvfølgelig løftebrud, men den slags er ikke noget, som medlemmer af byråd synes at have problemer med. Og vælgerne ser ud til at have glemt det eller tilgivet det, når næste kommunale valgdag oprinder – fire år ud i en fjern fremtid.

Det fører over til spørgsmålet: Skal man sørge for, at den konstitueringsaftale, man selv indgår i, bliver skrevet under af alle medlemmer af flertallet?

Erfaringen viser, at underskrifter ikke rigtigt gør nogen forskel på, om aftalen efterfølgende bliver brudt. En underskrift er jo kun en underskrift, indtil den ikke er det længere. Alligevel kan der ligge en fordel i at kræve underskrifter. Der kan jo være et par gammeldags typer, der føler sig forpligtet af det, de sætter deres navn under.

Igen, igen

Skulle det ske i dit byråd, at en indgået aftale bliver brudt og erstattet af en anden, er der heller ingen grund til fortvivlelse. Prøv at strikke et helt nyt – tredje – flertal sammen ved at tilbyde poster til dem, der blev snydt i anden runde.

Det kan lyde lidt hasarderet, men ved sidste kommunalvalg var der faktisk en håndfuld byråd, der måtte igennem tre indgåede konstitueringsaftaler, før der faldt ro. En fjerde runde er nok svær at forestille sig, også fordi der kun er en 14-dages tid mellem valget og den dato, hvor det nyvalgte byråd skal mødes første gang og fordele posterne.

Hvis du – uanset antallet af aftalerunder – ender som taber, behøver du heller ikke fortvivle. Borgmesterposten ligger ganske vist fast de næste fire år, men udvalgsformandsposterne gør det ikke. Formanden kan vippes ved en afstemning i udvalget – især hvis der samtidig pilles lidt ved afgrænsningen af udvalgets sagsområder.

Hvis du synes, at nogle af de råd, du her har fået om at sikre dig magten i byrådet, er noget hårdkogte, må det skyldes, at du er helt nyvalgt. Alle de givne råd er nemlig – i større eller mindre udstrækning – blevet fulgt i landets byråd ved konstitueringerne efter tidligere års kommunalvalg.

Held og lykke med din rolle i folkestyrets frontlinje!