Læsetid: 4 min.

Slutspillet om skattelettelserne er begyndt

Finanslovforhandlingerne trækker ud på grund af to ting, som egentlig ikke har noget at gøre med finansloven: Nemlig regeringens sammenkædning af forhandlingerne med skattepolitikken og Dansk Folkepartis med udlændingepolitikken
Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Rene Christensen fra Dansk Folkeparti på vej til finanslovsforhandlinger i Finansministeriet. Når finanslovsforhandlingerne trækker ud, skyldes det, at Dansk Folkeparti har valgt at sammenkæde forhandlingerne med udlændingepolitikken – og regeringen med skattepolitikken. Kristian Thulesen Dahl har opfordret Kristian Jensen til at skille forhandlingerne ad og udskyde den foreslåedes skatte- eller jobreform II.

Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Rene Christensen fra Dansk Folkeparti på vej til finanslovsforhandlinger i Finansministeriet. Når finanslovsforhandlingerne trækker ud, skyldes det, at Dansk Folkeparti har valgt at sammenkæde forhandlingerne med udlændingepolitikken – og regeringen med skattepolitikken. Kristian Thulesen Dahl har opfordret Kristian Jensen til at skille forhandlingerne ad og udskyde den foreslåedes skatte- eller jobreform II.

Jens Dresling

30. november 2017

Når det trækker ud med at få en aftale om næste års finanslov, skyldes det regeringens »rekordambitioner«. Eller det har finansminister Kristian Jensen (V) i hvert fald forklaret, mens Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, ellers konkluderede, at »det hele sejler«, da SRSF-regeringen på samme tidspunkt i 2013 heller ikke var kommet længere.

Nu udelukker det ene nødvendigvis ikke det andet. De mellemliggende trepartsforhandlinger og siden kommunal- og regionsvalgene har kostet forhandlingsuger i forsøget på at få en aftale. Og sidstnævnte har på samme tid gjort det både sværere og lettere for VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti at blive enige.

Blå bloks – og ikke mindst Dansk Folkepartis – tilbagegang ved valgene har ikke ligefrem mindsket de tabende partiers behov for at kunne trække sig sejrrigt ud af forhandlingerne med profilen i behold – og for støttepartiets vedkommende særligt den sociale af slagsen.

Omvendt understregede valgresultatet, at ingen af partierne er i en forhandlingssituation, hvor de kan true med et folketingsvalg, hvis de ikke får deres vilje.

Finanslovens sammenkædninger

Hvis det kun drejede sig om næste års finanslov, var parterne også blevet færdige for længst. Selv om forhandlingerne om finansloven ofte er dramatiske, drejer disse sig oftest om små beløb, fordi langt de fleste udgifter – og indtægter – stammer fra allerede vedtagne love.

Uden den store dramatik er der da også faldet brede politiske delaftaler på plads om 600 millioner kroner ekstra til Kriminalforsorgen og andre 480 millioner ekstra til SKAT’s kamp mod skattesnyd og fusk med moms og afgifter.

Når finanslovforhandlingerne trækker ud, skyldes det, at Dansk Folkeparti har valgt at sammenkæde forhandlingerne med udlændingepolitikken – og regeringen med skattepolitikken. Af sidstnævnte grund har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, derfor opfordret Kristian Jensen til at skille forhandlingerne ad og udskyde den foreslåedes skatte- eller jobreform II, mens finansministeren har kvitteret ved at opfordre støttepartiet til at »prioritere«.

Kilder tæt på forhandlingerne afviser dog, at det kan komme på tale at udskyde skattereformen ligesom sidste år, hvor den daværende Venstre-regering endte med at måtte udskyde skattereformen i form af den såkaldte 2025-plan, eller »Helhedsplan – for et stærkere Danmark«, for at få en finanslovaftale. Dels afviser regeringen, at tingene kan adskilles. Og dels vil den ikke adskille dem endnu en gang.

Læs også

Samtidig sammenkæder Dansk Folkeparti, vanen tro, finanslovforhandlingerne med udlændingepolitikken. Regeringens støtteparti kræver, at flere udviste udlændinge og afviste asylansøgere sendes tilbage til deres hjemlande, hvilket i sig selv ikke er noget problem for regeringen.

Spørgsmålet er bare, hvordan man får deres hjemlande til at tage imod dem. Integrationsminister Inger Støjberg (V) var hurtig til at gøre det til en forudsætning for at modtage ulandsbistand, at et land tager imod egne statsborgere, hvilket var meget godt, indtil Kristian Jensen diplomatisk påpegede, at »udfordringen« er, at nogle af de lande, der kommer flest afviste asylansøgere fra, ikke modtager ulandsbistand.

Sigende for situationens alvor mener regeringen, det problem må kunne løses, mens Dansk Folkeparti mener, at denne allerede burde have kunnet præsentere løsningerne.

Den »sociale profil«

Som fra begyndelsen siden regeringsskiftet i 2015 står striden om, hvad Dansk Folkeparti kalder den »sociale profil« i politikken og i dette tilfælde de foreslåede skattelettelser.

Dansk Folkeparti vil bruge færrest mulige penge på skattelettelserne, en garanti for at der fremover også bliver råd til velfærdsforbedringer, og hvis der endeligt skal bruges penge på skattelettelser, skal flest mulige af dem bruges på de lavestlønnede (og de arbejdsløse skal ikke være med til betale regningen i form af for en lavere dagpenge).

Enhver snak om at sænke topskattesatsen eller -grænsen blev lagt i graven med Venstre-regeringen, og VLAK-regeringens oprindelige forslag om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget er nu også opgivet efter modstand fra Dansk Folkeparti, som anser det for en skjult topskattelettelse.

Problemet er imidlertid, at regeringens foreslåede nye jobfradrag, der skal give danskere med lønindkomster på mellem 174.000 og 394.400 et skattefradrag på op til 17.500 kroner om året, hvis de kommer i arbejde, samtidig øger marginalskatten for de mere end 700.000, som tjener over det beløb.

At øge skatten på den sidst tjente krone er en uacceptabel udgang for regeringen og ikke mindst Liberal Alliance.

Loftet for, hvor meget man må tjene, bliver derfor nok hævet. Men hvor meget, og hvor det såkaldte knæk skal være, strides regeringen og Dansk Folkeparti stadig om.

Og det samme gør sig gældende med et andet såkaldt samspilsproblem i skattepolitikken, som regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at løse. For danskere i den såkaldte lav- og mellemindkomstgruppe kan det nemlig slet ikke betale sig at have en pensionsopsparing ved siden af den almindelige folkepension, fordi de bliver modregnet i deres folkepension, hvis de ved siden af folkepensionen har en pensionsopsparing, som giver mere end de tilladte 5.800 kroner om måneden.

Mikadospil

I og med at regeringen har opgivet at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, er alle elementer dog reelt i spil, fordi – som en kilde udtrykker det – forhandlingerne er et Mikado-spil, hvor det får konsekvenser for de andre pinde, at du flytter blot én.

Fjernelsen af loftet skulle nemlig have motiveret dem, som allerede er i arbejde, til at arbejde mere, og var tænkt som en væsentlig drivkraft bag den skønnede stigning i arbejdsudbuddet på 7.800 fuldtidspersoner.

Tilbage står dog, at der på nuværende tidspunkt skulle forhandles om skattelettelser for 11 milliarder (efter såkaldt tilbageløb og adfærdsændringer). Det skal ses i forhold til, at regeringen oprindeligt foreslog skattelettelser for 15 milliarder kroner eller brutto 23 milliarder.

Men det skal også ses i forhold til, at den borgerlig-liberale tænketank CEPOS tidligere har udregnet, at de 23 milliarder kroner oprindelig var en rekord. Den næststørste skattelettelse indtraf i 2003 med den daværende VK-regerings skattenedsættelse på 14 milliarder kroner (forhøjelse af mellemskattegrænsen og indførelse af beskæftigelsesfradraget).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det paradoksale er, at der er et stort flertal i befolkningen for velfærd og imod skattelettelser. Det gælder også i det meste af erhvervslivet, hvor man har efterlyst et større fokus på uddannelse og opkvalificering fremfor lavere skat.
Ved de kommende forhandlinger er det jo typisk at DF ønsker udlændingepolitik indblandet, men de har ikke råd til at give mere køb på velfærdsområdet, viser kommunalvalget.

Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel, realiteten er desværre snarere, at dansk erhvervsliv har indset, at det er op ad bakke at kæmpe imod "velfærdsmafiaen". Håbet om skattelettelser fortoner sig, eftersom et flertal af befolkningen efterhånden er netto-modtagere af penge fra det offentlige, hvorimod netto-bidragsyderne er et mindretal.

Erhvervslivet begynder derfor at opføre sig som alle de andre netto-modtagere: man kræver yderligere offentlige udgifter. I dette tilfælde i form af krav om forskellige erhvervsstøtteordninger, herunder at det offentlige dækker de omkostninger, som virksomhederne ellers selv skulle afholde til uddannelse og opkvalificering.

If you can't beat them - join them..

Næh, det ægte paradoks er, at flertallet ikke kan indse, at velfærdssamfundet styrter i grus under sin egen vægt, at velfærdssystemet er mere afhængigt af netto-bidragsyderne end omvendt og at det er uklogt af dyret at bide den hånd, der afleverer foderet.

Torben K L Jensen

Jens Winther - "Tyv tror hvermand stjæler" - opfattelsen er et udbredt fænomen i Venstre og erhvervslivet. Hvorfor mon.

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Winther, kunne det ikke også tænkes, at mange erhvervsdrivende har indset, at hvis skattelettelserne fortsætter, kan de kigge i vejviseren efter ordentlig infrastruktur, ordentlige daginstitutioner, skoler og kvalificeret arbejdskraft?
Med de udlændingestramninger det er lykkedes for Inger Støjberg, DF og S at få indført, kniber det efterhånden med at få veluddannede udlændinge til Danmark, for hvis de er her, bliver de udsat for bødestraf og udvisning, hvis de ikke er helt inde i de utallige bureaukratiske regler, som selv Folketinget og SKAT åbenbart overser !

@Torben K L Jensen, du taler i underlige koder!

@Eva S, nu er konstateringen jo faktisk den, at der ikke bliver nogen skattelettelser og at de, der er blevet gennemført har været minimale og modvirket at skattestigninger andre steder. Skattetrykket er ikke faldet!

De absurde stramninger på udlændingeområdet er nok på papiret gennemført af Støjberg, men er i vid udstrækning indført efter krav fra DF og S, som synes indstillet på at forsøge at overgå hinanden på den front. De to partier tilsidesætter al anstændighed, ordentlighed og socialt ansvar i et panisk forsøg på at købe stemmer - det er ren pøbelpopulisme!

Eva Schwanenflügel

Jens Winther
Det ser da ud til, at DF muligvis vil gå med til skattelettelser i bytte for endnu flere udlændingestramninger. Fx har de forlangt, at udlændinge på udrejsecentrene skal frihedsberøves, også når det gælder børnefamilier - som om det ikke er trist nok i forvejen.
Og DF vil også have sat en stopper for integration, så visse grupper nu ikke skal have danskundervisning og/eller i job.
Ja, du har helt ret, det er den værste form for pøbelpopulisme, de tre partier udøver !

@Eva - to partier (DF og S), ikke tre.

Det helt afgørende problem i dagens politiske situation er, at S er totalt uanvendeligt og uansvarligt. S i regering er sådan set OK - det så vi fx i regeringen Thorning. S i opposition er derimod uden respekt for ansvarlig politik - formodentlig mest fordi S-ledelsen er skræmt over, at DF med succes appellerer til de traditionelle S-vælgere. Socialdemokratiets uanvendelighed som opposition betyder, at DF får en ubehagelig og uheldig, men massiv politisk indflydelse, for det er det eneste oppositionsparti, der reelt er indstillet på at indgå i politiske forhandlinger med regeringen. Et ansvarligt og seriøst Socialdemokrati ville have alle muligheder for at få indflydelse på regeringens politik. Men Mette F ligge i hængekøjen og ser skinhellig ud.

Eva Schwanenflügel

Jens
Jeg medtager V, (Støjberg & co). Hvis ikke de er pøbelpopulister på linje med S og DF, så må du definere begrebet anderledes ;-)
Jeg medgiver, at S er elendig i opposition, fordi de har givet køb på værdierne. Det er vanskeligt at se forskel på dem og DF efterhånden.
Men regeringen er heller ikke synderligt interesserede i at forhandle med S, det så vi med erhvervspakken. Det passer dem fint at splitte S og DF, og ligeledes S og R.
Vi er ikke enige om Thorning-regeringen, den var da noget af en katastrofe..