Læsetid: 6 min.

Somaliske flygtninge fratages opholdstilladelsen: Nu skal Marwo og børnene sendes hjem til Qoryooley

Udlændingestyrelsen inddrager stadig flere opholdstilladelser fra somaliere, der har fået beskyttelsesstatus i Danmark. En af dem er 35-årige Marwo J, der er mor til to små drenge. I hendes sag peger myndighederne bl.a. på aktuelle oplysninger om forbedrede forhold i hjembyen Qoryooley, men spørgsmålet er, hvordan det skal forstås
Flygtninge i en lejr i Mogadishu. I SOmalia er sikkerheden blevet bedre, og det har sat skub i ønsket om at hjemsende herboende somaliere. Men fremskridtene dækker over store forskelle lokalt – og også over storomskiftelighed. 

Flygtninge i en lejr i Mogadishu. I SOmalia er sikkerheden blevet bedre, og det har sat skub i ønsket om at hjemsende herboende somaliere. Men fremskridtene dækker over store forskelle lokalt – og også over storomskiftelighed. 

Hossein Fatemi

29. november 2017

Med en 17 sider lang afgørelse den 2. oktober inddrog Udlændingestyrelsen opholdstilladelsen for Marwo J, der bor sammen med sine to sønner i en mindre by i Han Herred nord for Limfjorden. Sønnerne går henholdsvis i anden klasse på den lokale skole og i dagpleje.

Inddragelsen sker, skrev styrelsen, på baggrund af »en konkret og samlet vurdering« samt »den aktuelle asylpraksis og de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i Qoryooley«.

Information har sat sig for at undersøge, hvilke oplysninger myndighederne aktuelt det seneste års tid har haft til rådighed om byen Qoryooley, der ligger i regionen Shabeellaha Hoose godt 115 km sydvest for Somalis hovedstad Mogadishu. Qoryooley er byen, hvor 35-årige Marwo J kommer fra.

Resultatet er pauvert. De få gange, hvor byen direkte er nævnt i de i alt 54 baggrundsoplysninger om forholdene i Somalia, som Flygtningenævnet har offentliggjort på sin hjemmeside siden august 2016, lyder forholdene dog flere gange ildevarslende. Bare et par eksempler: Den nyeste er en officiel østrigsk opdatering fra en database med ’hændelser’ i Somalia, der fra årets første kvartal rapporterer om 117 ’hændelser’ med 202 dræbte i Shabeellaha Hoose-regionen, deriblandt Qoryooley (Flygtningenævnets baggrundsmateriale nr. 580, juni 2017).

Næst nyest er en ’Flash Report’ fra FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR fra maj, der rapporterer om tre dages »intense kampe«, der har spredt sig til bl.a. Qoryooley, mellem myndighederne og terrorbevægelsen al-Shabaab (baggrundsmateriale nr. 578, maj 2017). Resten kommer vi tilbage til.

Mindre krav til forbedringer

Marwo J og hendes to sønner er langt fra de eneste somaliere, der har fået inddraget deres opholdstilladelse. For 14 måneder siden gik Udlændingestyrelsen i gang med at screene omkring 800 herboende somaliere, der i sin tid fik såkaldt beskyttelsesstatus på grund af de generelle forhold i Somalia, da de kom til Danmark.

Baggrunden for styrelsens indsats fra september 2016 og frem var fem principafgørelser, hvor et flertal i Flygtningenævnet havde besluttet, at de generelle forhold i Somalia ikke længere var så usikre, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udsende folk til Mogadishu.

Styrelsen kunne også henvise til en dom fra 2015, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderede, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia ikke længere var af en sådan karakter, at enhver i landet befandt sig i reel risiko for overgreb.

De fleste somaliere, der kom til Danmark, fik såkaldt beskyttelsesstatus og ikke konventionsstatus, som indebærer en bedre sikring og flere rettigheder. Og efter en stramning af udlændingeloven i 2015 blev kravene til, hvor store forbedringer, der skulle være sket (f.eks. i Somalia) mindre for dem, der ’kun’ havde fået beskyttelsesstatus, end for dem, der havde fået konventionsstatus.

Forholdene kunne således godt fortsat være »alvorlige« og betegnet som »skrøbelige og uforudsigelige«, bare forbedringerne ikke var af »helt midlertidig karakter«.

Siden har Udlændingestyrelsen udsendt skemaer, indkaldt somaliere til samtale og i flere bølger sendt breve om inddragelse af opholdstilladelse. En inddraget opholdstilladelse kan indklages til Flygtningenævnet, og her oplyser sekretariatschef Stig Torp Henriksen, at nævnet frem til ultimo november 2017 har modtaget i alt 179 klager i sager, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget opholdstilladelse eller nægtet at forlænge den.

Foreløbig har nævnet kun truffet afgørelser i 16 sager, hvoraf 12 er stadfæstet og tre omgjort, dvs. at de pågældende fik lov til fortsat at opholde sig i Danmark. Den sidste sag blev hjemvist til fornyet behandling. Kun to af sagerne har vedrørt kvinder, hvor den ene var enlig, og den anden fik afgjort sin sag samen med sin ægtefælle. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er et halvt år, men har været stigende i løbet af 2017, oplyser Stig Torp Henriksen og tilføjer, at der er berammet en række nævnsmøder om Somalia-inddragelsessager frem til primo 2018.

Alligevel kan det have lange udsigter, før somaliere, der har fået inddraget opholdstilladelsen, kan rejse hjem. Ifølge dagbladet Politiken har den danske regering således i en aftale fra maj 2016 kun fået den somaliske regerings accept af at modtage 12 udsendte somaliere om året. Indtil en udsendelse bliver mulig, kan somalierne, heriblandt børnefamilier, derfor se frem til at skulle flytte fra deres nuværende bopæl og tage langvarigt ophold på et udrejsecenter.

Tilbage til Qoryooley

I afgørelsen til Marwo J henviser Udlændingestyrelsen til en rapport fra februar 2016 fra EU’s flygtningekontor EASO, hvor det oplyses, at al-Shabaab blev fordrevet fra Qoryooley i marts 2014, og at Den Afrikanske Unions styrke AMISOM har haft »en tilstedeværelse i byen« siden maj 2015, og det samme har NSA, den nationale somaliske hær.

Men andre steder i samme rapport oplystes det, at sikkerhedssituationen ifølge den østrigske database er forværret i flere byer bl.a. Qoryooley fra juli 2014 til juni 2015, og at al-Shabaab i juni 2015 angreb byens lokale politistation og de regionale myndigheders kontor og igen i september 2015 angreb NSA’s militærbase.

At AMISOM ifølge Udlændingestyrelsen har haft de facto kontrol med Marwo J’s hjemby siden 2015, får styrelsen til at vurdere, at »forbedringerne i Qoryooley ikke er af helt midlertidig karakter«.

Styrelsen mener tillige, at de forbedrede forhold i Mogadishu er »sammenlignelige med forholdene i Qoryooley, og at du derfor kan henvises til at tage ophold i Qoryooley uden at risikere overgreb«.

Og dermed tilbage til de få gange, hvor forholdene i byen er nævnt i baggrundsoplysningerne på Flygtningenævnets hjemmeside.

I Udlændingestyrelsens rapport fra en fact finding-mission om Somalia, hvor deltagerne i december 2016 tog til Nairobi i Kenya, nævnes Qoryooley. Byen især, men også hele regionen, har bl.a. oplevet »det højeste antal voldelige hændelser, men det anses for at være mere forbundet med klanuenigheder end stridigheder med al-Shabaab.« Ifølge en uafhængig organisation er det desuden vanskeligt at rejse på vejene i regionen uden accept fra al-Shabaab (baggrundsoplysninger nr. 557, marts 2017).

Næste gang, byen bliver omtalt, er i en oversigt fra US State Department. Her rapporteres det, at al-Shabaab har blokeret for humanitær adgang til 28 distrikter, herunder en blokade rundt om Qoryooley (baggrundsoplysning nr. 564, marts 2017).

Og en måned senere kan det tyske Bundesamt für Migration und Flüchtlinge melde om mindst seks sårede civile efter et angreb med en luremine på en café i Qoryooley, der igen var blevet ramt af indædt kamp mellem al-Shabaab-oprørere og den somaliske hær (baggrundsoplysninger nr. 569, april 2017).

Risko ved tilbagerejse

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp mener, at selv om al-Shabaab ikke er til stede i bykernen af Qoryooley, så kontrollerer terrorbevægelsen forstæderne få kilometer væk og kan angribe derfra.

»Det kan desuden være forbundet med individuel risiko at vende tilbage til al-Shabaab-områder fra Vesten. Og det er helt uforudsigeligt, hvilken adfærd eller mistanke, der kan afstedkomme overgreb i de områder,« siger Eva Singer, der heller ikke finder det tilstrækkeligt trygt, at »en enlig kvinde med to små børn henvises til at rejse ad al-Shabaab-kontrollerede veje fra Mogadishu til sin hjemby, hvilket alle baggrundsoplysninger påpeger er risikabelt, ikke mindst med børn, der er socialiseret i en dansk kontekst.«

I Han Herred venter Marwo J på, at Flygtningenævnet skal behandle hendes klage over inddragelsen. Siden december 2016 har hun ikke modtaget offentlige ydelser, men har haft arbejde som familiekonsulent i Jammerbugt Kommune. Tidligere har hun været i praktik på to skoler og en kro. Ud over sit nuværende arbejde går hun på sprogskole for at tage dansk prøve tre, modul fem. Der er eksamen til december.

Advokat Jens Rye-Andersen skal føre sagen for den somaliske kvinde i Flygtningenævnet.

»Det er min opfattelse, at betingelserne for inddragelse ikke er opfyldt, bl.a. fordi situationen i området stadig er sådan, at hun vil stå i risiko for asylretlig forfølgelse ved en tilbagevenden. Det vil være forstærket i netop det område, hun kommer fra, fordi hun er enlig med to små børn. Hun kan ikke påregne den beskyttelse, som man normalt ville have fra sin familie eller klan, og derfor kan man ikke bare sende dem hjem,« siger Jens Rye Andersen, der har omkrig ti sager med somaliere, der har fået inddraget opholdstilladelsen.

»Inddragelserne kommer i stimer nu,« som han siger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu