Læsetid: 3 min.

Sundhedsminister åbner for certificering af tolke

Efter sagen om Søren Rasmussen, der blev ansat som swahilitolk uden at kunne sproget, har flere partier sagt, at de ønsker en certificeringsordning for tolke. Nu åbner sundhedsministeren for en sådan ordning
En række partier har ønsket en certificering for tolke i sundhedsvæsnet. Nu vil også sundhedsminister Ellen Trane Nørby se på denne mulighed.

En række partier har ønsket en certificering for tolke i sundhedsvæsnet. Nu vil også sundhedsminister Ellen Trane Nørby se på denne mulighed.

Jens Dresling

2. november 2017

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil nu se på, »om der skal være en særlig certificering for tolke i sundhedsvæsenet«. Det skriver hun i en mail til Information.

Ministerens udmelding kommer, efter Informations har sat fokus på den lave kvalitet af tolkning i sundhedsvæsenet. Information har blandt andet skrevet om Søren Rasmussen, som blev ansat i en række tolkebureauer som swahilitolk på trods af, at han ikke kunne sproget.

Ellen Trane Nørby har flere gange sagt til Information, at hun er i dialog med partierne i Folketinget og Danske Regioner om at finde løsninger på de sprogudfordringer, der er på tolkeområdet. Men det er nyt, at hun nu åbner for en certificeringsordning og på den måde imødekommer Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og De Konservative, der alle ønsker en sådan ordning.

»Det er en rigtig positiv melding, der er kommet fra ministeren, som jeg kun kan bakke op om. Der er behov for en højere grad af ensretning og kvalitetskontrol i forhold til de tolke, vi betror en meget stor opgave,« siger De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard.

Både Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt kalder udmeldingen fra ministeren for »meget positiv«.

»Vi skal have orden på det. Der skal være nogle mere strikse regler for hele tolkeområdet,« siger Liselott Blixt.

Stine Brix mener, at den lave kvalitet af tolkning har været et velkendt fænomen længe, men at det i lige så lang tid er blevet underprioriteret fra politisk hånd. Derfor håber hun, »at der denne gang sker noget«, som det lyder fra ordføreren.

Få er uddannet

I Danmark findes der ikke en statsgodkendt tolkeuddannelse. Et studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital viste for nylig, at under seks procent af i alt 232 dansk-arabiske tolke havde en tolkeuddannelse. 41 procent af tolkene havde ikke de fornødne sproglige kompetencer.

Ansvaret for tolkebistand på sundhedsområdet ligger hos regionerne. Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman, har flere gange over for Information slået fast, at man påtager sig ansvaret, men samtidig synes, der skal indføres en certificeringsordning eller oprettes en tolkeuddannelse for at sikre kvaliteten. En opgave, som kun kan løftes fra Christiansborg.

Derfor hilser Ulla Astman sundhedsministerens udmelding velkommen: »Det er positivt, at der bliver lyttet til den efterspørgsel, der har været. Noget skal der ske, så der kan sikres en bedre kvalitet.« Ifølge udvalgsformanden vil en certificeringsordning give en større tryghed i regionerne, når de ansætter tolke og tolkebureauer, fordi den vil fungere som et kvalitetsstempel.

Der findes ikke tal på, hvad fejlbehandlinger eller genindlæggelser årligt koster det offentlige. Men de fleste partier er enige om, det er en billigere løsning på lang sigt at få bedre kvalificerede tolke, så fejlene mindskes.

Sådan lyder meldingen også fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt. Derudover mener partiet, at man bør sætte et loft over, hvor mange år man kan være i Danmark og stadig få tolkebistand.

»Du kan have været i Danmark i rigtig mange år og stadig få betalt en tolk. Det synes vi, der skal laves om på,« siger hun.

Certificering bør bredes ud

Lige nu forholder det sig sådan, at hvis den ansvarlige læge skønner, at en patient har brug for en tolk, så får vedkommende tolkebistand.

Ifølge Liselott Blixt vil de færre penge til tolkebistand kunne bruges på en certificeringsordning. Dansk Folkeparti vil dog ikke melde ud, hvor mange år de konkret forestiller sig.

De Konservative ønsker at se mod nabolandene for at få konkrete eksempler på, hvad der kan gøres. For eksempel bliver Norge ofte fremhævet som foregangsland, fordi de har en tolkeuddannelse.

I Enhedslisten har Stine Brix bedt om at få problemet med tolkeområdet og muligheden for en certificeringsordning på dagsordenen til det kommende møde i sundhedsudvalget.

»Vi vil se, om vi kan samle et flertal og skrive en beretning. Den beretning kan udtrykke over for ministeren, at et flertal mener, der skal gøres noget på området,« siger hun og tilføjer, at det forhåbentlig kan sætte skub i forhandlingerne.

Både Mette Abildgaard og Stine Brix er enige om, at man bør brede en eventuel certificeringsordning ud, så den også kan bruges på retsområdet og i asylsystemet.

»Hvis vi skal have en certificeringsordning i Danmark, skal den dække bredt. Det giver ikke nogen mening kun at lave certificering inden for sundhedsvæsenet,« siger Mette Abildgaard.

Sundhedsministeren har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere

Videoen er tilpasset mobiltelefon, men kan ses på alle platforme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer