Tænketank: Forsikringer til retshjælp forværrer fattiges muligheder for at føre sag

Retshjælpsforsikringer skal sikre danskerne mulighed for at kræve deres ret i en tvist ved en domstol. Men ifølge en ny analyse fra tænketanken Justitia vil borgere med en sådan forsikring i mange tilfælde stå ringere, end hvis de ingen forsikring havde.

95 procent af danskerne har gennem deres indboforsikring eller andre forsikringer en retshjælpsforsikring. Som udgangspunkt kan de derfor ikke søge om såkaldt fri proces, hvor staten betaler omkostningerne, men må gå til deres forsikringsselskab.

Analysen fra Justitia viser, at der er en række udgifter forbundet med at bruge sin retshjælpsforsikring, og det betyder, at mindre bemidlede borgere af økonomiske årsager kan have begrænsede muligheder for at gøre deres ret gældende ved en domstol.

»Den nuværende ordning skaber ikke en reel og lige adgang til domstolene,« siger Birgitte Eiriksson, advokat og projektleder i Justitia.

»Der er mange borgere, som mister muligheden for at få prøvet deres ret. De kan sagtens have ret i en sag, men de har ikke adgang til at gøre deres ret gældende, fordi det koster for mange penge.«

Ringere stillet med forsikring

Grænsen for at kunne få tildelt fri proces og dermed få dækket sine sagsomkostninger af staten går for enlige ved en årlig indtægt på 315.000 kroner. For samlevere går grænsen for husholdningen ved 400.000 kroner. Grænsen forhøjes med 55.000 kroner for hvert barn, parret har.

Retshjælpsordningen blev ændret i 2007, så borgere med retshjælpsforsikring skal have sagsomkostninger dækket af forsikringen, selvom de tjener så lidt, at de ville kunne få fri proces, hvis de ikke havde en forsikring. Og det er grunden til, at nogle borgere ligefrem kan blive stillet ringere, hvis de har en forsikring, end hvis de ikke var forsikrede.

Justitia har ikke kunnet finde tal på, hvor mange borgere der rammer en økonomisk mur og derfor undlader at føre en retssag. Men Birgitte Eiriksson bruger et eksempel på en situation, hvor det er økonomisk udfordrende for en småt bemidlet borger at bruge retssystemet, hvis vedkommende har en retshjælpsforsikring:

En borger med en forsikring har købt en bolig, men får mistanke om, at der er råd i soklen. Borgeren føler sig snydt og vil have erstatning. Men først skal borgeren betale for en indledende rådgivning om situationen for at fastslå, om der faktisk er råd i soklen.

Borgeren går så til sit forsikringsselskab for at få hjælp til at føre en sag mod sælgeren, og her skal forsikringstageren betale selvrisiko på ti procent af kravets størrelse eller minimum 2.500 kroner.

Hvis borgeren til gengæld får fri proces, vil staten ofte betale udgifterne til eventuelle indledende undersøgelser og rådgivning, da fri proces kan omfatte bagudrettede udgifter.

Ifølge Justitias rapport kan en borger med forsikring hurtigt ende med en udgift på 20.000 kroner i en sag med lav sagsværdi, hvorimod en borger uden forsikring vil kunne få udgifterne dækket af fri proces. Og i en sag med høj sagsværdi, eksempelvis en sag om tabt arbejdsevne, skal en borger med en retshjælpsforsikring som udgangspunkt selv betale de omkostninger, der overstiger forsikringens dækningsloft, der ofte ligger på omkring 175.000 kr.

Dermed kan borgeren »risikere at stå med en regning på langt over 250.000 kr.«, skriver Justitia i analysen.

Appel til ministeren

De høje udgifter ved at føre en sag kan afholde mange økonomisk svage med retshjælpsforsikring fra at søge retshjælp, vurderer Justitia.

»Retshjælpsordningen skal skabe lighed, så det ikke kun er de rige danskere, der kan gøre deres ret gældende for domstolen. Sådan bliver det dog i nogle tilfælde, og det synes vi er et stort problem,« siger Birgitte Eiriksson.

Retshjælpsordningen er til revision i øjeblikket. En gruppe interessenter er blevet inviteret til at drøfte en indsats på det offentlige retshjælpsområde.

Ti af interessenterne har underskrevet en appel til ministeren. Blandt dem er brancheforeningerne Danske Advokater, Forsikring og Pension, Insititut for Menneskerettigheder og tænketanken Justitia.

Underskriverne lægger pres på justitsministeren for at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal foretage en analyse af hele retshjælpsområdet.

»En sådan analyse vil kunne danne grundlag for kvalificerede forslag til et nyt og enkelt retshjælpssystem, som vil sikre en reel og mere lige adgang til retshjælp og domstolsprøvelse, uanset geografiske forhold eller borgernes økonomiske og personlige ressourcer,« skriver interessenterne i appellen.

Parterne skal mødes igen den 6. december.

Politisk lydhørhed

Det har som beskrevet ikke været muligt for Justitia at sætte tal på, hvor mange der dropper at søge retshjælp på grund af for høje udgifter. Men advokat Karsten Høj, som er formand for brancheforeningen Danske Advokaters fagudvalg, der tager sig af erstatning og forsikring, har set det ske i mange tilfælde. Han betragter udgifterne, der ikke er dækket af retshjælpsforsikringen, som en barriere for borgere, der ikke er formuende.

»Der er mennesker, der har en fornuftig sag, og hvor man vil finde det rimeligt at føre sagen, men hvor de står i en situaiton, hvor spørgsmålet er, om de overhovedet har mulighed for at føre sagen af økonomiske grunde,« siger Karsten Høj.

»Det gør, at der er mange sager, der ikke bliver ført, og som burde føres.«

Justitias analyse har også vakt opmærksomhed blandt politikere. Det er helt fundamentalt i et retssamfund, at alle har adgang til retshjælp, mener Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund. Analysen indeholder i hendes øjne nogle foruroligende konklusioner:

»Vi har retshjælpsforsikringsordning og fri proces, men noget tyder på, at samspillet mellem de to efterlader uheldige huller, som stiller økonomisk svagt stillede dårligt i forhold til retshjælp. Det er et problem, som vi skal drøfte løsninger på i Folketinget,« skriver Christina Egelund i en sms til Information.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, deler også Justitias bekymring om, at udgifterne forbundet med en retssag kan holde de mindre bemidlede par fra at søge retshjælp.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.