Læsetid: 4 min.

Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Melissa Kühn Hjerrild

28. november 2017

Alle partier i Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Nu skal det ifølge politikerne også handle om kvalitet, og det betyder, at universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier også vil få penge ud fra, f.eks. hvordan de studerende bedømmer uddannelsernes kvalitet, og om de studerende bliver færdige til tiden og kommer i job. 

Men det nye system får kritik for at føre til dobbeltstyring, fordi uddannelsesinstitutionerne allerede er underlagt fremdriftsreform og dimensionering, som straffer uddannelser med studerende, der er for lang tid om at blive færdige og komme i arbejde.

»Vi mener ikke, at det er sundt med dobbeltstyring, men nu indfører man et nyt bevillingssystem uden at fjerne de andre reguleringer af det samme,« siger Jesper Langergaard, der er direktør i interesseorganisationen Danske Universiteter.

Han påpeger, at der flere steder i de nye bevillingstiltag står, at ubrugte midler til eksempelvis grundtilskud og resultattilskud, som kan skrues op og ned, vil kunne bruges til andre politiske tiltag. Og det giver endnu mere politisk styring end med det gamle taxametersystem, mener Jesper Langergaard:

»Vi synes, det er et klodset system, hvor det virker, som om alle partier har fået lidt, men også at det samlede hele bliver mere bureaukratisk og politisk styret. Og så er det ærgerligt, at man tror, man kan få mere kvalitet for færre penge,« siger han med henvisning til, at der samtidig skal spares 3,3 mia. kr. på de otte universiteter fra 2016-2021.

Også i Danske Professionshøjskoler undrer formand for rektorerne, Stefan Hermann, sig over politikernes forventning om, at det nye bevillingssystem skal føre til højere kvalitet, når professionshøjskolerne samtidig skal spare 1,7 mia. kr. frem til 2021. Han er dog positiv over for det brede forlig om bevillingssystemet, og at der er flere penge til uddannelser uden for de store studiebyer.

»Men systemet giver også ringere forudsigelighed, mere puljeøkonomi og mere bureaukrati, fordi en del af bevillingen bliver afhængig af kvalitetsmålinger. Det bliver jo muligvis hård new public management, hvis bevillingerne er afhængige af, hvad de studerende synes som kunder,« siger Stefan Hermann.

Beskæftigelsestaxameter

Heller ikke de studerende er begejstrede for kvalitetsdelen af det nye bevillingssystem, selvom der lægges op til, at der skal mere fokus på den gode undervisning. Mads Hareskov Jørgensen, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, mener, at det kan føre til en negativ spiral.

»Hvis de uddannelser, der ikke leverer en høj nok kvalitet, hele tiden får færre penge, så vil det jo kun føre til endnu flere problemer med at leve op til kvaliteten,« siger han.

De studerende er især kritiske over for, at bevillingssystemet stadig indeholder et beskæftigelsestaxameter, hvor uddannelsernes bevillinger bliver afhængige af virksomhedernes og det lokale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft.

»Om man kommer hurtigt i job, afhænger jo af mange faktorer, som ikke er under universiteternes kontrol,« siger Mads Hareskov Jørgensen.

Også De Radikale har været imod beskæftigelsesdelen af det nye bevillingssystem, og partiets uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen (R), beklager, at beskæftigelsestaxameteret stadig er med, selvom det fylder mindre end i regeringens oprindelige udspil.

Voldsomt bureaukratisk

Dobbeltreguleringen af uddannelserne er Sofie Carsten Nielsen heller ikke glad for.

»Jeg synes fortsat, at det er en voldsomt bureaukratisk model, der er fundet. Der er alt for mange forskellige parametre, der skal måles på,« skriver hun i en mail til Information.

Når De Radikale alligevel er med i forliget, skyldes det, at partiet gerne vil have indflydelse på de kvalitetsparametre, som uddannelserne skal måles på, og som endnu ikke ligger fast, forklarer Sofie Carsten Nielsen.

Dansk Folkeparti kritiserede i sommer også den dobbeltstyring af de videregående uddannelser, som bevillingssystemet vil føre til. DF’s uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener dog, at fremdriftsreformen er sløjfet med det nye system.

Den såkaldte dimensioneringsmodel, som blev indført i 2015, og som betød, at studier med for høj ledighed blandt de nyuddannede måtte skære i antallet af studiepladser, må dog stå lidt endnu, da det er ved at blive evalueret, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl: »Efter evalueringen må vi se, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan få bevillingssystemet og dimensionering til at underbygge hinanden.«

At bevillingssystemet skal føre til større kvalitet på de videregående uddannelser, samtidig med at de skal spare milliarder, mener DF-ordføreren godt kan lade sig gøre.

»Det er rigtigt, at nedskæringerne lægger pres på uddannelserne, men man er nødt til at skille de to ting ad. Uddannelsesinstitutionerne kan godt udvikle sig kvalitetsmæssigt ud fra det, de har,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nyt taxametersystem

Fra januar 2019 skal de 13 mia. kr. til videregående uddannelser (universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier) fordeles på en ny måde for at fremme god undervisning, hurtig færdiggørelse og bedre overgang til job.

Det nye bevillingssystem består af:

  • Et grundtilskud på 25 procent, der skal løbe over fire år. Fem procent af grundtilskuddet bliver afhængig af en samlet kvalitetsmåling, som kan komme til at bestå af de studerendes vurdering af uddannelsens kvalitet. Fem procent af grundtilskuddet vil afhænge af, om uddannelsen lever op til de mål, der er aftalt med Uddannelses- og Forskningsministeriet.
  • Et aktivitetstilskud på 67,5 procent, som afhænger af antallet af studerende, der uddannes.
  • Et resultattilskud på 7,5 procent af bevillingerne, som gives på baggrund af, om de studerende bliver færdige senest tre måneder over normeret tid og kommer i job.
  • Bevillingsaftalen sikrer også et varigt løft i taxametret til pædagoguddannelsen. Der indføres også et særligt decentralt grundtilskud på to mio. kr. til uddannelsesudbud uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Jamen undskyld, det virker helt sygeligt med den styringsmani, der synes at gribe politikere, der meget ofte ikke ved ret meget om det, de vil styre, og som ikke overhovedet har nogen anelse om, hvad deres styringslidelse koster af penge og energi hos dem, som udsættes for styringen, og af kvalitetsforringelser af det, styringen havde til hensigt at bedre.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis politikerne ikke har tillid til at uddannelsesinstitutionerne selv kan styre deres uddannelsesinstitutioner, hvordan kan de så have tillid til, at lærere og forskere nu også er i stand til at undervise på en fornuftig måde i deres fag og at rektorer kan udfylde deres jobs?

Politikerne bør overveje at opsætte overvågningsudstyr over alt i samfundet, så de kan følge med i alt og alle fagområder og ansætte en hel masse tal-behandlere, som kan samle og opsætte data fra målinger og overvågninger og sætte dem op i fine statisikker. Jeg er sikker på, at mange konsulentfirmaer får julelys i øjnene ved tanken og hører små kasseapperater ringe.

Eller også kan politikerne begynde at have tillid til faglighed i befolkningen, inden de får kvalt enhver form for initiativ og arbejdsglæde.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Niki Dan Berthelsen, Hans Martens, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vi skal væk fra belønningssamfundet! Politikerne skal ikke dele bolsjer ud til de artige børn, men sørge for, at der er tilstrækkelige, om ikke rigelige, midler til at institutionerne kan fungere efter de principper, som de, der har indseende i dem, lægger til grund for arbejdet.
Hvis erhvervslivet vil kunne lukrere på opdagelserne og teorierne, må de til pengepungen og øge deres skattebetaling betydeligt, for det er kun igennem offentligt finansierede, frie og selvstyrende universiteter, at vi kan få et troværdigt og brugbart udbytte.

Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Hans Martens, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det går ad helvede til her i det tvangsstyrede "mini-USA". Der er ikke noget liberalt ved Løkkestatens korporatisme.

Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder.
(Benito Mussolini)

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Hvordan var det nu med politikerne selv? Noget med en offentlighedslov så de "kunne arbejde i fred"?

Eva Schwanenflügel

Politikerne vil også have styr på alle danskeres DNA, så derfor bliver der snart oprettet en national gen-bank, som vi alle bliver tvangsregistreret i uden samtykke.
Det er desværre ikke en sarkastisk bemærkning, men en realitet !!!
Den eneste måde at undgå tvangsregistrering på, er at gå ind på borger.dk/Nem-Id, og melde sig ind i
VÆVSANVENDELSESREGISTRET. Her udfylder man et skema, hvor man siger, at allerede indsamlede blod- og vævsprøver kun må anvendes af én selv.
Det skal vel at mærke være FØR loven bliver vedtaget - og det gør den om lidt. Ellers kan man ikke protestere.
Læs mere om loven på Avisen.dk i artiklen :
"Vigtigste politiske reformer og beslutninger 2007-2017", Fredag 17. November 2017
af forfatter Lisbeth Riisager Henriksen.

Niels Duus Nielsen, Morten Balling og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Vildt nok Eva. Det anede jeg ikke eksisterede, og noget tyder at mange ikke gør. I 2011 havde 186 personer registreret sig. Tankevækkende at man skal afmelde "registrering" ved at registrere sig...

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Morten, jeg anede heller intet om lovforslaget før jeg så Deadline, og senere læste Lisbeth Riisager Henriksens gennemgang af reformer og love. Katrine Damm nævner også en P1-udsendelse.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, at ingen medier tilsyneladende laver et kollektivt ramaskrig omkring denne lov, der er maksimalt grænseoverskridende og indgribende overfor alle borgere i dette land ! Der er rædselsscenarier ad libitum omkring hvordan denne Nationale Genom-bank kan misbruges af både offentlige myndigheder og private virksomheder...
Du har helt ret; meget tankevækkende, at man skal registrere sig for at undgå at blive et offer for denne tvangsregistrering :-(

@Eva
Jakob Sorgenfri Kjær er pt. i gang med at grave i regeringens nye planer om registersammenføring, så forhåbentlig læser han med her, og bliver inspireret:

http://politiken.dk/indland/politik/art6240143/Regeringspartier-vil-ikke...

Jeg husker en Taxa chauffør, som engang fortalte mig, at da man indførte personnumre, lovede datidens lovgivere at personnummeret skulle bruges til at servicere borgerne bedre, og at det f.eks. aldrig ville havne på kørekort. Yeah right! :)

Eva Schwanenflügel

Morten, tak for link til artiklen om databeskyttelseslov.
Men synes ikke det rigtigt fremgår hvordan bagsiden af medaljen ser ud?