Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Alle partier i Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Nu skal det ifølge politikerne også handle om kvalitet, og det betyder, at universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier også vil få penge ud fra, f.eks. hvordan de studerende bedømmer uddannelsernes kvalitet, og om de studerende bliver færdige til tiden og kommer i job. 

Men det nye system får kritik for at føre til dobbeltstyring, fordi uddannelsesinstitutionerne allerede er underlagt fremdriftsreform og dimensionering, som straffer uddannelser med studerende, der er for lang tid om at blive færdige og komme i arbejde.

»Vi mener ikke, at det er sundt med dobbeltstyring, men nu indfører man et nyt bevillingssystem uden at fjerne de andre reguleringer af det samme,« siger Jesper Langergaard, der er direktør i interesseorganisationen Danske Universiteter.

Han påpeger, at der flere steder i de nye bevillingstiltag står, at ubrugte midler til eksempelvis grundtilskud og resultattilskud, som kan skrues op og ned, vil kunne bruges til andre politiske tiltag. Og det giver endnu mere politisk styring end med det gamle taxametersystem, mener Jesper Langergaard:

»Vi synes, det er et klodset system, hvor det virker, som om alle partier har fået lidt, men også at det samlede hele bliver mere bureaukratisk og politisk styret. Og så er det ærgerligt, at man tror, man kan få mere kvalitet for færre penge,« siger han med henvisning til, at der samtidig skal spares 3,3 mia. kr. på de otte universiteter fra 2016-2021.

Også i Danske Professionshøjskoler undrer formand for rektorerne, Stefan Hermann, sig over politikernes forventning om, at det nye bevillingssystem skal føre til højere kvalitet, når professionshøjskolerne samtidig skal spare 1,7 mia. kr. frem til 2021. Han er dog positiv over for det brede forlig om bevillingssystemet, og at der er flere penge til uddannelser uden for de store studiebyer.

»Men systemet giver også ringere forudsigelighed, mere puljeøkonomi og mere bureaukrati, fordi en del af bevillingen bliver afhængig af kvalitetsmålinger. Det bliver jo muligvis hård new public management, hvis bevillingerne er afhængige af, hvad de studerende synes som kunder,« siger Stefan Hermann.

Beskæftigelsestaxameter

Heller ikke de studerende er begejstrede for kvalitetsdelen af det nye bevillingssystem, selvom der lægges op til, at der skal mere fokus på den gode undervisning. Mads Hareskov Jørgensen, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, mener, at det kan føre til en negativ spiral.

»Hvis de uddannelser, der ikke leverer en høj nok kvalitet, hele tiden får færre penge, så vil det jo kun føre til endnu flere problemer med at leve op til kvaliteten,« siger han.

De studerende er især kritiske over for, at bevillingssystemet stadig indeholder et beskæftigelsestaxameter, hvor uddannelsernes bevillinger bliver afhængige af virksomhedernes og det lokale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft.

»Om man kommer hurtigt i job, afhænger jo af mange faktorer, som ikke er under universiteternes kontrol,« siger Mads Hareskov Jørgensen.

Også De Radikale har været imod beskæftigelsesdelen af det nye bevillingssystem, og partiets uddannelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen (R), beklager, at beskæftigelsestaxameteret stadig er med, selvom det fylder mindre end i regeringens oprindelige udspil.

Voldsomt bureaukratisk

Dobbeltreguleringen af uddannelserne er Sofie Carsten Nielsen heller ikke glad for.

»Jeg synes fortsat, at det er en voldsomt bureaukratisk model, der er fundet. Der er alt for mange forskellige parametre, der skal måles på,« skriver hun i en mail til Information.

Når De Radikale alligevel er med i forliget, skyldes det, at partiet gerne vil have indflydelse på de kvalitetsparametre, som uddannelserne skal måles på, og som endnu ikke ligger fast, forklarer Sofie Carsten Nielsen.

Dansk Folkeparti kritiserede i sommer også den dobbeltstyring af de videregående uddannelser, som bevillingssystemet vil føre til. DF’s uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener dog, at fremdriftsreformen er sløjfet med det nye system.

Den såkaldte dimensioneringsmodel, som blev indført i 2015, og som betød, at studier med for høj ledighed blandt de nyuddannede måtte skære i antallet af studiepladser, må dog stå lidt endnu, da det er ved at blive evalueret, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl: »Efter evalueringen må vi se, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan få bevillingssystemet og dimensionering til at underbygge hinanden.«

At bevillingssystemet skal føre til større kvalitet på de videregående uddannelser, samtidig med at de skal spare milliarder, mener DF-ordføreren godt kan lade sig gøre.

»Det er rigtigt, at nedskæringerne lægger pres på uddannelserne, men man er nødt til at skille de to ting ad. Uddannelsesinstitutionerne kan godt udvikle sig kvalitetsmæssigt ud fra det, de har,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.