Læsetid 3 min.

Vær med til at kortlægge politiske reklamer på Facebook

I et nyt projekt undersøger vi, hvilke politiske reklamer der spredes på Facebook. Og vi har brug for din hjælp
I et nyt projekt undersøger vi, hvilke politiske reklamer der spredes på Facebook. Og vi har brug for din hjælp
Jens Dresling
9. november 2017

Omkring 80 procent af den danske befolkning er på Facebook. Derfor er det også naturligt, at Facebook i stigende grad er det sted, som politiske organisationer og partier benytter, når deres budskaber skal ud til befolkningen.

Men i modsætning til reklamer i aviser eller i det offentlige rum kan offentligheden ikke se, hvad det er for budskaber, som vælgerne bliver mødt af på Facebook.

En reklame kan være målrettet et mindre segment ud fra forskellige parametre, og derfor kan nogle grupper blive søgt påvirket af nogle budskaber, som andre aldrig får set, og som pressen eller andre politikere ikke får mulighed for at faktatjekke eller korrigere, hvis budskaberne er vildledende.

Det vil vi forsøge at ændre. I samarbejde med den amerikanske nyhedsorganisation ProPublica vil vi prøve at skabe større gennemsigtighed i forhold til, hvilke politiske budskaber der spredes på Facebook. Og vi begynder med kommunalvalget.

Sådan gør du

ProPublica har udviklet en udvidelse til browserne Chrome og Firefox, som du skal downloade. Udvidelsen indsamler så alle de reklamer, du ser i en database, hvor en algoritme vil sortere dem i henholdvis politiske og normale reklamer. Udvidelsen henter også informationer om, hvilket publikum annoncen er målrettet imod, men ikke oplysninger, der identificerer dig som person.

Sådan installerer du udvidelsen i din browser:

Som bruger kan du også selv være med til at træne algoritmen ved at klassificere reklamerne i selve browserudvidelsen som enten politiske eller almindelige.

ProPublica indsamler allerede politiske reklamer i USA, Guardian gør det i Australien, og Der Spiegel og andre tyske medier har brugt metoden i forbindelse med det tyske valg. Her opdagede man blandt andet en meget mystisk NGO, der brugte Facebook-reklamer til at angribe De Grønne.

Ser du eksempler på reklamer, som du synes, vi skal se nærmere på, så send en email til segj(at)information.dk. Husk at dokumentere, hvad du ser med screenshots, så vi har mulighed for at undersøge det nærmere.

Hvis du klikker på ikonet i højre hjørne af din browser, dukker denne menu op.

FAQ

Hvad gør udvidelsen?

Udvidelsen lægger et script på hver eneste Facebook-side du besøger. Scriptet scanner for reklamer, som det så gemmer på din computer.

Sådan kan du hjælpe

Når du har lyst til at støtte projektet, kan du klikke på ProPublica ikonet i din bogmærkelinje. Der vil komme et pop-up vindue, som vil indeholde alle de reklamer, der er blevet gemt på din computer.

Du kan hjælpe indsamlingen ved at klassificere de reklamer du har set, som enten Politiske eller Ikke Politiske

Hvilken information får vi?

Vores server modtager ren identifikationsfri html af reklamerne, annoncernes Facebook identifikatorer og de demografiske parametre de er målrettet efter (f.eks. folk over 18 og bosat i Danmark), deres klassificering (’Politisk’ eller ’Ikke Politisk’), og din browsers sprogindstilling.

Udover det har vi gjort alt hvad vi kan for at sikre os, at udvidelsen ikke indsamler data som kan bruges til at identificere dig individuelt

Hvad bruger vi informationen til?

Vi fodrer informationen til vores algoritme for at hjælpe den med at lære at identificere politiske reklamer. Så snart den har fået nok træning, vil vi blive i stand til at sende dig reklamer, som du ikke har set før.

Når du vil vide, hvilke reklamer andre ser, kan du klikke på 'Reklamer jeg ikke ser' ikonet i din browser, og så sender vi dig en sending med omkring 100 reklamer. Udvidelsen sammenligner dem så med de reklamer, som er gemt lokalt på din computer og viser dig kun nye reklamer. Vi kommer aldrig til at få informationer om, hvilke reklamer du har set eller ikke set.

Hvad hvis jeg ikke længere vil være med?

Du kan stoppe din deltagelse i projektet på et hvilket som helst tidspunkt ved at afintallere udvidelsen (Her er instruktioner til at slå udvidelser fra i Chrome og Firefox. Når du har deaktiveret eller afinstalleret udvidelsen, vil der ikke blive sendt yderligere data.

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu