Læsetid: 4 min.

Zentropa-direktør om kritik af smæk som straf: Det interesserer mig ikke

Zentropas direktør, Anders Kjærhauge, vil ikke forholde sig til, at Peter Aalbæk Jensen uddeler smæk som straf til selskabets unge elever. ’I medier tager nogle øjebliksbilleder og puster dem op,’ siger han. Zentropas bestyrelsesformand, der også er direktør for Nordisk Film, ønsker ikke at kommentere sagen
’Det interesserer mig som direktør, hvordan vores uddannelse er, og hvordan vores unge har det. Så det, der primært ærgrer mig, er selvfølgelig, at der kommer nogen ud af et uddannelsesforløb og ikke synes, at det var godt. Men delelementer, som I bringer frem, fordi I synes, I skal have nogle gode historier, det interesserer mig ikke, nej,’ siger Zentropas direktør om Peter Aalbæks (billedet) afstrafningsmetoder på arbejdspladsen.

’Det interesserer mig som direktør, hvordan vores uddannelse er, og hvordan vores unge har det. Så det, der primært ærgrer mig, er selvfølgelig, at der kommer nogen ud af et uddannelsesforløb og ikke synes, at det var godt. Men delelementer, som I bringer frem, fordi I synes, I skal have nogle gode historier, det interesserer mig ikke, nej,’ siger Zentropas direktør om Peter Aalbæks (billedet) afstrafningsmetoder på arbejdspladsen.

Lars Just

10. november 2017

Anders Kjærhauge, der er administrerende direktør for Zentropa, har læst artiklerne i torsdagens Information, hvor tidligere elever på filmproducentselskabet – de såkaldte småtter – fortæller, at det er hverdag at få smæk som straf af stifter Peter Aalbæk Jensen. En anonym ung fortæller, at hun oplevede det som »ubehageligt og ydmygende«, dengang hun fik smæk af Aalbæk.

»Jeg er træt af at læse de artikler. Jeg synes, I medier skal finde på noget andet,« siger Anders Kjærhauge.

– Hvorfor?

»Jamen, der er blevet skrevet rigtig meget om det i mange år. Så jeg har det lidt sådan what’s new

– Hvad synes du om, at Peter Aalbæk straffer småtter med smæk?

»Jamen, prøv lige at høre her. Jeg har ikke lyst til at udtale mig omkring de ting. Jeg synes, at der er blevet sagt og skrevet meget. I medier tager nogle øjebliksbilleder og puster dem op. Jeg ser det som et langt uddannelsesforløb, hvor der – ligesom i alle mulige andre uddannelser – foregår nogle ting, som kan se underlige ud,« siger Anders Kjærhauge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

De har simpelthen valgt, at smæk skal være et delelement i deres uddannelsesforløb. Det her må bare få konsekvenser. Om ikke andet må forbrugerne gribe ind. Hvem har lyst til at gå i biografen og se en film, der er produceret under de omstændigheder? Jeg ville føle at jeg deltog i ydmygelsen af de unge mennesker, hvis jeg betalte for et billet til en Zentropa-produceret film.

Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Søren Jensen, ulla enevoldsen, Randi Christiansen, Anders Sørensen, Katrine Damm og Kevin Vilhelmsen anbefalede denne kommentar

Som jeg skrev langt henne i det andet kommentarspor, måske har Peter Aalbæk - og Zentropa her fået sat deres egne røve i klaskehøjde, for det lyder fandme meget langt ude. Og ikke som noget, der er lovligt.
Det kan blive interessant at følge, hvordan man får landet den.....

Palle Bendsen, Maria Jensen, Eva Schwanenflügel og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar

Shit!!! med jeres kommentarer skulle man tro vi var i Sverige. Ja synes da i skal lade være med at se nogle af deres formidable film og så ellers bruge jeres forargethed til noget mere seriøst i denne verden

Michael Friis, Jørgen Kærbro Jensen, Claus Schmidt, Henrik Jørgensen, Signe Hansen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Aal bæk er en provokatør og en drengerøv! Lad dog være med at gøre det til Weinstein. Der er lysår imellem. Virker lidt til at det kun er Information der ikke kan lade det ligge.

Peter Aalbæk er ikke en drengerøv, han er en voksen mand, hvor det lyder som om hans ego og selvfedhed er steget ham til hovedet.

Maria Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Han er 100% en drengerøv og det morer ham åbenlyst at medierne gider blive ved med at prikke til det her.

Journalister bliver ved med at spørge ham fordi de forventer at han siger noget dumt. Selvfølgelig fordi manden intet filter har.

Straf, om det er i form af smæk eller på anden vis, hører ikke til på en arbejdsplads i 21. århundrede. Det kan godt være at Peter Ålbæk, ser sig selv som en kærlig far for småtterne, men ingen kærlig far smækker altså sine børn og småtterne er heller ikke børn. Det er voksne mennesker, men uanset om man er barn eller voksen, så har man krav på at blive behandlet med respekt. Det er ganske enkelt respektløst og det er synd at hverken Peter Ålbæk eller Anders Kjærhauge har format til at indse det. Bortset fra det, laver de skide gode film og gør helt sikkert også meget godt for unge på i filmbranchen, men det er bare ikke nogen undskyldning for at nedværdige unge mennesker på vej.

Palle Bendsen, Herdis Weins, Annemette Due, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anders Kjærhauge, administrerende direktør for Zentropa udtaler i artiklen :
"Jeg vil ikke udtale mig om den del, (... om det er en god måde at være leder på at uddele smæk som straf...). Jeg har en militær- og politiuddannelse, og jeg synes, at der var elementer af uddannelsen, som var langt ude. MEN NÅR JEG KIGGER TILBAGE IDAG, KAN JEG GODT SE, AT NOGLE AF DE HER TING BIDROG TIL MIT ARBEJDE, DA JEG SKULLE STÅ UDE PÅ GADEN OG VÆRE POLITIBETJENT. I uddannelsesforløb er der plusser og minusser. Det er den samlede mængde, der er vigtig". (Mine caps).

Kjærhauge sammenligner altså militær- og politiuddannelsen med Zentropas uddannelsesforløb. Samtidig med at han virker til at være offer for det samme Stockholm-syndrom, der udvikles hos de såkaldte 'småtter'. Med andre ord antyder han, at der i disse uddannelser også er elementer af sadisme og ydmygelse, samt muligvis sexchikane. Men at denne behandling altså medfører, at han er blevet en bedre professionel..
Udover at det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke ville lyde et ramaskrig uden lige, hvis fremstående militær- eller politifolk uden skam indrømmede, at de selv praktiserede vold mod deres undergivne, siger det meget om den udbredte holdning til sexchikane og ydmygende adfærd på arbejdsmarkedet. Som mange af kommentarerne her også underbygger; jeg nævner i flæng ord som 'uskyldigt', 'drengerøv, 'overdreven', 'provokatør', 'forargethed', 'man skulle tro vi var i Sverige'.
Med andre ord, det er helt fint med magtmisbrug og (sex)chikane, for her i Danmark er vi sgu da bare 'frisindede'. Især når det går ud over nogle der af den ene eller anden grund ikke kan/tør sige fra.
Og må jeg også lige understrege, at korporlig straf er ulovlig, ligesom det er ulovligt at chikanere andre.
Uanset hvor drengerøvsagtig man er. For med den logik kan næsten enhver grænseoverskridende opførsel accepteres, ja ligefrem ophøjes. Så bliver resultatet ikke rart for de der ikke evner at forsvare sig selv, og vi ender med magtfuldkommenhed og narcissistiske psykopater ved roret.
Her nævner jeg ingen navne, men mon ikke de fleste kunne komme lynhurtigt i tanke om de første ti personer, både udenlands, men så sandelig også herhjemme?

Palle Bendsen, Herdis Weins, Klaus Brusgaard, Nike Forsander Lorentsen, Kristen Carsten Munk, Marie Jensen, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Christel Gruner-Olesen, Henriette Bøhne, Torben Kragh Sorensen, Ole Frank og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Kragh Sorensen

Helt enig med fr. Schwanenflugel. Vi er allerede godt på vej til et samfund, for en stor del styret af "narcissistiske psykopater". Om de så kan kaldes "drengerøve" (nok de faerreste) eller ej.

Kommentariatet på Information er gået komplet over gevind. Denne #metoo storm rammer alt, helt ned til den mindste flirt, og uden at mænd kan forsvare sig. Kevin Spacey gjorde noget da han var en ung mand for over 25 år siden, som må betegnes som relativt uskyldigt og ikke-tvangspræget, og nu skal han dø karrieremæssigt.

Jeg er glad for, at der endelig er nogen, som tør tale puritanerne midt imod. Selvom jeg generelt synes Aalbæk er noget opblæst, så er jeg imponeret af hans integritet i denne storm, som blæser de fleste omkuld.

Når man læser forklaringen til smækkene i en anden artikel i nærværende avis, så giver det mere mening. Om det er i orden, kan diskuteres, men det bør ikke give så voldsomme konsekvenser, som man har set andetsteds.

Vi ender i et kønsløst samfund, hvor kønnene ikke kan inteagere. Hvem ved hvad man straffes for om tyve år?

Frank Hansen, Bjarke Hansen, Anders Reinholdt og Henrik Jørgensen anbefalede denne kommentar

Måske burde politiet kigge på, om Ålen mon ikke har forbrudt sig imod straffeloven:
"§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."

Ikke at jeg tror, at han ville have nogen som helst chance for resocialisering, dertil er hans opblæste ego selvsagt allerede for langt ude i, men selv 4 måneders Åle-frit samfund tæller da også!

Men måske kunne han i spjældet få opdateret sin opfattelse af, hvad "klask i røven" OGSÅ kan betyde!!

Herdis Weins, Johnny Winther Ronnenberg, Nike Forsander Lorentsen, Maria Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rune Hjelm, er du sikker på, at du er på den rigtige tråd? Denne debat handler om chikane og overgreb på arbejdspladsen, og bagmanden har selv uden skam udtalt, at han synes det fremmer de ansattes psykiske robusthed at blive udsat for ydmygende straffe. Det er med andre ord fuldt og helt bevist, at manden har begået disse grænseoverskridende handlinger, og mener iøvrigt ikke, at han behøver forsvare sig.
Hvad Kevin Spaceys eventuelle uskyld eller det modsatte har med sagen at gøre, står hen i det uvisse.

Herdis Weins, Jørgen Larsen, Nike Forsander Lorentsen, Jens Bruun og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

Ja, jeg må slutte mig til koret der spørger: "Er det lovligt?"

Før vi får svar på det spørgsmål synes jeg ikke rigtig vi kommer videre.

Rune Hjelm, dette har ikke noget at gøre med, hvordan kønnene interagerer. Det har at gøre med, hvordan chef/medarbejder og elev/underviser interagerer.

Korporlig afstraffelse som ledelsesinstrument eller pædagogisk værktøj er en uddateret praksis, der burde være uddød med lektor Blomme. Det fører intet godt med sig, og at det skulle være udtryk for puritanisme at protestere mod en tilbagevenden til den slags metoder, som vi med god grund har lagt bag os, har jeg svært ved at se. Det er da dig, der er reaktionær, når du vil genindføre det dårligste fra fortiden, når resten af samfundet forlængst har bevæget sig videre.

Palle Bendsen, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Annemette Due, Jørgen Larsen, Jens Bruun og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Forargelsen og selvretfærdigheden har kronede dage.

Det interessante er vel ikke Zentropa og Ålen - den del har som al anden chikane der vælter ud i æteren lige nu, været kendt og stiltiende accepteret i årevis ... af alle.

Det interessante er der imod hvad der sker inde i "ofrene" og hvorfor "ofrene" åbenbart har fundet sig i det i årevis - der må jo tydeligvis ha' været positive elementer ved chikanen der har opvejet det traumatiske, siden de ikke siger fra og stikker "krænkerne" en finger ..

Og så er det interessante det her: http://www.imdb.com/title/tt1063669/?ref_=nv_sr_1 ...

Flemming Berger, Bjarke Hansen og Bjarne Agerskov anbefalede denne kommentar

Marianne Bjerg, det er ikke forargelse eller selvretfærdighed at sige fra overfor noget, der er åbentlyst forkert. Og det er da enormt interessant hvorfor "alle" i årevis har accepteret så håbløse forhold. Jeg tænker på, hvilke klemmer Aalen har på folk i industrien, og om der muligvis kan være tale om decideret afpresning. Jeg håber at journalister og politi vil grave i sagen, og at de, der er ansvarlige for at uddele filmstøtte og lignende vil finde mod og styrke til at stille det rimelige modkrav at Zentropa får sig en overenskomst med en fagforening.

Hvad der er foregået inde i ofrene er vist ikke noget mysterium. Det er ret velbeskrevet hvilke mekanismer, der er på spil, når kultiske miljøer hverver nye medlemmer via gruppepres, manipulation og hjernevask.

Grethe Preisler

Skarp lud til skurvede hoveder

Send Ålen i erhvervspraktik som småtte hos femtebølgefeministerne fra Eventbureauet Girl Squad, og lad dem holde ham fast med numserne, mens de propper feminisme ind i hovedet på ham, til han lover aldrig at gøre det mere.

Så kan han måske lære at holde sig i skindet og give plads til de oversete urkvindelige talenter for fremtiden .... ;o)

Flemming Berger, Annemette Due, ulrik mortensen, Bjarke Hansen, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tænk, hvis Information havde brugt lige så meget krudt på at gå ind i den såkaldte sygeplejerskesag I Nykøbing F. Her var der for mig at se tale om kvindemishandling - hekseproces - så det gør noget. Nu sidder sygeplejersken glemt og rådner op i et fængsel. Som om en medie-hetz flytter noget som helst i progressiv retning? I journalisternes bevidsthed? Oplagstallet? Jeg ved det ikke, men det er sådan noget, der får mig til at overveje mit abonnement.

Bjarke Hansen, Michael Friis, Jørgen Kærbro Jensen og Marianne Bjerg anbefalede denne kommentar

@Maria
Spot on!

Hvis Anders Kjærhauge synes at Ålens smæk til hans "småtter" er helt ok, så er det påfaldende, at han hverken kan eller vil argumentere for det. Det burde da ellers være nemt, hvis man synes det er en god ide. Bare ordet "småtter" vidner om en syg virksomhedskultur, og mon ikke Anders vælger at stikke piben ind, fordi han kender konsekvensen af sige Ålen imod?

"jeg er forarget!".. det er nærmest en refleks at udbryde dette...
Hold nu kæft hvor er vi blevet til en snerpet nation.
Hvad med ham bøssen som arbejder i Zentropa som skal spanke de mandlige småtter?
Hvad med en nøgen Ålen i Cannes.
#meetoo
Lad os alle være forarget...

Maria Jensen - jo det er lige netop en kollektiv bølge af forargelse der ruller hen over det ganske land lige nu, i og med der end ikke tages stilling til de omstændigheder der er knyttet til "chikanen".

"Hvad der er foregået inde i ofrene er vist ikke noget mysterium. Det er ret velbeskrevet hvilke mekanismer, der er på spil, når kultiske miljøer hverver nye medlemmer via gruppepres, manipulation og hjernevask."

Det er jo så din påstand - velbeskrevet dækker over forsøg på at skabe belæg via teoretiske anvendelse af alt lige fra behaviouristiske forklaringer til trækteoretiske modeller og mere poststrukturalistiske forklaringer .... og så videre i en teoretisk uendelighed.
Take a pick - det ændrer ikke på, at lige nu ruller bølgen uden at der tages stilling til omfanget eller omstændighederne ...

At Ålen har knald i låget har været kendt i årevis .... og været fremstillet offentligt gentagende.

@Marianne Bjerg skriver, at Ålens, og andres chikane har "været kendt og stiltiende accepteret i årevis ... af alle."
Kendt, jo, men accepteret, nej!

Der er gode grunde til. at det er både juridisk og moralsk ulovligt, at udnytte sin magtposition til at få tilfredsstillet sine klamme perversioner, nemlig, at ofrene i kraft af deres lavere position er forhindret i at sige fra, og at den påvirkning som de (psykisk) overlevende småtter lærer her, givetvis bæres videre i deres "karriere".

Jeg ville ikke turde overdrage ansvar for så meget som en trehjulet cykel, til folk som er "uddannet" hos Zentropa eller på svinerifarmen i Herfølge!

Netop Jens Bruun - det interessante er så hvorfor nogle alligevel gør det, velvidende hvad de går ind til og hvad de bliver udsat for ..

Hver gang vi ophøjer en uskyldig fritidsbeskæftigelse til Kunst, skaber vi et magtrum, hvori overgreb forekommer. Hver gang vi bygger en ubåd, skaber vi et magtrum, hvori overgreb forekommer, men det er vigtigt at kunne skille smæk fra tæsk, uanset hvor meget vores private glorie stråler, ellers ender vi bare hinsidan

Bjarne Agerskov

Folkedomstolen som igen ingen respekt har for landets retsinstitutioner :) I skal nok dømme Aalbæk og hvor er i dog evigt kvalificerede til det...

Folkedomstol, come on!!

Ålen praler såmænd glad og gerne med sine perversioner, så der er vist ikke noget at undersøge yderligere! Medmindre, selvfølgelig, at der dukker flere historier op!

Og han kalder det et forsøg på sindelagskontrol, at hans tidligere svenske samarbejdspartnere nu ikke gider ham mere.

For min skyld kan han dyrke alle de underlige og kinky "sindelags"-fornøjelser han måtte lyste, bare han lader svinene i stalden, og de som er kommet i et arbejdstager/arbejdsgiver-afhængihedsforhold, være i fred.

Okay, svinene kan jo nok sige fra, det er jo set før, men mon ikke de også denne gang, indser at nogle gamle svin føler sig mere lige end andre!?

Bjarne Agerskov

Jamen lad os se om der kommer politianmeldelse og om han bliver dømt :) Indtil da må folkedomstolen så hygge sig med at svine ham til.. selvom de fleste, kvinderne inklusiv, nok engang har overtrådt nogens uden selv at være klar over det. I kunne jo alle starte med at følge jeres sviner op med.. i øvrigt jeg har jeg engang selv 'indsæt indrømmelse' og det fortryder jeg nu... enjoy ;)

Hvis smæk i måsen er sådan en dejlig udviklende form for straf, der bidrager til en kreativ personalekultur - hvorfor hører vi så kun om, at småtterne får dem?

Hvorfor fortsætter traditionen ikke op i hierarkiet? Jeg mener da bestemt, at personlig udvikling er en igangværende proces, hvor man måske nok kan blive tilfreds og kende sig selv, men da ikke bør afvise muligheder for udvikling. Hvis man så som Ålen anser smæk i måsen som straf for småfejl som udviklende, så må det jo også gælde for manden selv?

Det kan selvfølgelig være, at straffen bare bliver værre jo højere op man kommer..? (nok næppe)

Peter Ålbæk er en provokatør og han har os selv sat sig til skue med sin udtalelser i pressen. Men hold op det får meget dækning og mange af jer laver et karaktermord ude af proportioner

metoo# er en folkedomstol af skræmmende proportioner. Og uhyggeligt hvordan debatsiden her tager del i det sammen med information.

Voldtægter og andre forfærdende handlinger skal dømmes og heldigvis har vi en lovgivning til det samt dommere til at tage stilling. Jeg vil opfordre alle mænd og kvinder, som har været udsat for kriminelle handlinger om at melde det til politiet.
Jeg vil derimod mene at et læsebreve om handlingen er at skabe en hetz mod en endnu ikke dømt person. Hvis politi og retssale ikke tager en sag alvorligt, støtter jeg hjerteligt gerne op til at demonstrere mod dette. Men ellers synes jeg folk skal passe på med at hænge for mange ud i pressen, det kan jo være der er uskyldige personer i blandt?

Eva Schwanenflügel

Endnu er det kun en håndfuld mænd med faste traditionelle synspunkter, der står imod den sande kvindefrigørelse, nemlig læger med langt skæg, som skal forbydes, fordi det er religiøst, og især uhygiejnisk!
Det er ligemeget med danske mænd der slår kvinder.

Folkedomstolen har - ligesom tidsånden - altid ret
Når den tager til orde, er det i reglen fordi retssamfundet har fejlet.

/O

Eva Schwanenflügel

Søren Jensen, min kommentar var ironisk, en lille pendent til DF-forslaget om at forbyde 'religiøse skæg' på sygehusene, fordi de udgjorde en hygiejnisk risiko.
Så kunne man iøvrigt vende den om og bifalde de sygeplejersker, der bærer tørklæde, for de foregriber jo netop hygiejne-problemer ;-)