I 2008 var der 140 landbetjente i landet. I dag er der 20 tilbage

Siden politireformen og strukturreformen i midten af nullerne har politiet ligesom mange andre dele af samfundet oplevet en stigende centralisering, der blandt andet betyder, at antallet af landpolitistationer i de danske politikredse er faldet markant. I 2008 fandtes der 140 landbetjente i Danmark. I 2011 var der 105. Og i september i år var der cirka 20 tilbage. Det viser en aktindsigt fra Rigspolitiet.

Udviklingen skyldes »et ændret kriminalitetsbillede«, lyder det fra Rigspolitiet, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands politi, Claus Hilborg, der står bag en beslutning om helt at nedlægge kredsens landpoliti. Den nye virkelighed rummer blandt andet en større terrortrussel, flygtningestrømme og mere IT-, økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet.

For chefpolitiinspektør Claus Hilborg er nedlæggelsen af kredsens landpoliti et spørgsmål om prioritering. Han har valgt midlertidigt at beholde en enkelt landbetjent i Nørre Snede, på grund af de mange sager landbetjenten får fra distriktets fængsel, men understreger i samme ombæring, at han ikke har planer om at genbesætte stillingen, når den 60-årige landbetjent, Viggo Nielsen, går på pension.

»Personligt ville jeg gerne bevare landbetjente som vores i Nørre Snede, men ikke hvis borgerne så skal undvære de efterforskere, som kan efterforske bandekriminalitet, it-kriminalitet, omrejsende kriminelle fra Østeuropa osv. Jeg påstår ikke, at landbetjentens arbejde ikke er vigtigt og relationsskabende mellem politi og borger. Tværtimod, men alt er en prioritering. Hvis vi strammer den i Viggos favør, så er der måske reelt 1.000 mennesker ud af de cirka 585.000 borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, som kender Viggo i hans egenskab af landbetjent.«

Regnestykket betyder ifølge chefpolitiinspektøren, at det vil kræve flere hundrede ekstra landbetjente til landdistrikterne, »hvis alle borgere skulle have deres ’Viggo Betjent’«.

En »fuldstændig håbløs og urealistisk strategi,« siger Hilborg.

Tryghed og tillid

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener, at udviklingen har været skadelig for de mange landsbyer, der har mistet deres landbetjent. Ifølge ham skaber tilstedeværelsen af landbetjente tryghed og nærhed, og de yder et »vigtigt præventivt arbejde« og sikrer blandt andet, at færre unge kommer ud i kriminalitet.

»I takt med at land- og nærpolitistationer lukker, så oplever borgere simpelthen ikke den samme kontakt til politiet. Den nære relation og tryghed kan ikke skabes gennem patruljering. Det kræver tilstedeværelse og synlighed«.

Politireformen blev evalueret i bogen Verdens Bedste Politi – politireformen i Danmark 2007-2011. Dengang var en af konklusionerne, at borgernes vurdering af det lokale politiarbejde havde lidt »varig skade«. Det var Lars Holmberg, lektor i kriminologi ved Københavns Universitets juridiske fakultet, der sammen med en kollega evaluerede reformen.

Dengang målte Holmberg tilliden til politiet ud fra en skala, hvor borgeren eksempelvis kunne svare, at vedkommende havde ’meget stor’ eller ’meget lidt’ tillid til politiet generelt. Men formuleringen blev ændret, da Rigspolitiets årlige Tryghedsindeks blev introduceret i 2013. I dag måler Rigspolitiet graden af befolkningens tillid med ja/nej-spørgsmålet: ’Har du tillid til, at politiet kommer dig til hjælp, hvis du har brug for det’.

Siden målingen begyndte, er der sket en årlig stigning i antallet af borgere, der ikke har tillid til politiet. Og selv om Lars Holmberg understreger, at den nye måling ikke er helt identisk med den tidligere, mener han, at det er »bemærkelsesværdigt, at knap hver femte dansker (17,6 procent, red.) svarer, at de ikke har tillid til, at politiet kommer dem til hjælp, hvis de har brug for det«.

Sydøstjysk mellemvej

Cirka 15 kilometer fra Nørre Snede ligger Tørring og Brædstrup. De to landsbyer hører til Sydøstjyllands Politikreds, der trods en omstrukturering tidligere i år valgte at gå imod strømmen og beholde deres 17 landbetjente. Kredsens chefpolitiinspektør, Klaus Munk Nielsen, siger, at ordningen for de lokale betjente er blevet »gentænkt«. For at illustrere det kalder han konsekvent landbetjentene for »lokale betjente«.

Forskellen fra tidligere er, at mange af landbetjentene er flyttet fra deres kontorer på hjemadressen til eksempelvis byernes kommunekontorer og biblioteker. Derudover er koordineringen med politikredsens centrale patruljecentre blevet styrket. Det betyder i praksis, at landbetjenten i modsætning til tidligere – og i modsætning til landbetjenten i Nørre Snede – er blevet en del af patruljecentret og møder ind om morgenen til en fælles briefing med de andre betjente. Derefter kører de ud i deres distrikt på patrulje eller laver sagsbehandling på kontoret.

»På den måde opnår patruljecentret større lokalkendskab gennem landbetjentens vidensdeling. Og modsat får landbetjenten større viden om det, der ifølge kollegerne rører sig i hele patruljecenterets område. Det er jo ikke sådan, at de unge lømler, der bor i landbetjentes lokalområder, kun holder til i de mindre byer, og derfor er det vigtigt at skabe en fælles forståelse og koordination af vores indsats i hele politikredsen,« siger Klaus Munk Nielsen.

»Men det handler også om hele tryghedsfølelsen. Sydøstjyllands Politikreds går fra Skanderborg i nord til Christiansfeld i syd. Det er store afstande, og det er vigtigt at have et kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende politi i hele politikredsen,« siger han.

Pape: Fokus på tryghed

I torsdagens avis kunne Information fortælle, at frygten for at blive udsat for kriminalitet og overfald er steget til det højeste niveau i otte år. Det fik Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen til at foreslå, at politiet bør være mere synligt og til stede lokalt. Og tidligere på året foreslog DF’s retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, at optaget på landets politiskoler skulle øges, så land- og lokalpolitiet kunne styrkes.

Landets selverklærede tryghedsminister, justitsminister Søren Pape Poulsen (K), skriver i en mail til Information, at det forandrede »kriminalitetsbillede kræver øgede specialistkompetencer, større efterforskningsenheder, et stærkere beredskab og ny teknologi, og politiets organisering må følge med disse ændringer«.

»Men politiet skal og vil fortsat være til stede i nærmiljøet. Lokalkendskab er en væsentlig faktor i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, og derfor skal dansk politi også være et decentralt, lokalt forankret politi med stærke politikredse som omdrejningspunkt,« siger Søren Pape Poulsen.

Ministeren skriver sidst i mailen, at han i den kommende tid vil »sætte fokus på den nære tryghed«. Han uddyber ikke, hvad dette fokus konkret indebærer.