Læsetid: 3 min.

I årevis har syge børn ikke fået undervisning – og problemet er stadig ikke løst

I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på, at mange syge børn ikke får den sygeundervisning, de har ret til. Men intet er sket. Uddannelsesordførere og kommuner erkender problemet, men går ikke ind for sanktioner. Undervisningsministeriet vil se nærmere på området
Det er ikke alle børn, der er i stand til at følge den almindelige undervisning. Mange syge børn står uden den sygeundervisning, de har ret til. I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på på problemet, uden at der er sket noget.

Det er ikke alle børn, der er i stand til at følge den almindelige undervisning. Mange syge børn står uden den sygeundervisning, de har ret til. I 15 år har patientforeninger gjort politikerne opmærksom på på problemet, uden at der er sket noget.

Jakob Dall

28. december 2017

Undervisningsministeriet og kommunerne blev allerede i 2002 gjort opmærksom på, at mange børn med gigt ikke fik den undervisning, de har krav på ifølge loven. Siden er der ikke sket det store, selv om en undersøgelse fra 2009 og endnu en fra 2016 viste det samme: Alt for få syge børn får tilbud om den sygeundervisning, de har krav på og behov for.

Som beskrevet for nylig i Information har Institut for Menneskerettigheder i en ny undersøgelse konstateret, at der er en alvorlig risiko for en krænkelse af syge børns retssikkerhed, fordi klageadgangen er uklar og sagsbehandlingen for lang, hvilket kan gøre det vanskeligt at få den lovpligtige sygeundervisning.

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, kalder det katastrofalt, at mange syge børn stadig ikke får tilbudt sygeundervisning, hvilket sidste år blev bekræftet af en undersøgelse fra Danske Patienter. Selv om 40 procent af børnene havde ret til sygeundervisning, fik kun syv procent af dem tilbudt det.

»Børn med gigt skal være godt rustet fagligt, fordi mange af dem aldrig vil kunne klare et fysisk arbejde, og når vi kigger tilbage på de sidste 15 år, så får børnene fortsat ikke sygeundervisning, og det synes jeg ikke, man kan være bekendt,« siger Mette Bryde Lind.

Heller ikke henvendelse i foråret fra Danske Patienter til undervisningsministeren har ført til noget, forklarede formand Camilla Hersom til Information kort før jul.

Tid til sanktioner

Efter at patientforeninger i så mange år har gjort opmærksom på problemet, mener Mette Bryde Lind, at det er på tide at overveje sanktioner mod kommuner og skoler, der ikke tilbyder den lovpligtige sygeundervisning. Et forslag, som også De Radikale er kommet med her i avisen.

»Selv om skolerne de seneste år har haft meget arbejde med inklusion og skolereform, så kan de ikke bruge det som undskyldning, når vi har gjort opmærksom på det her siden starten af 00’erne. Der mangler et politisk pres, for der er jo ingen sanktioner, når skolelederen sidder retskravet overhørigt, og kommunerne ikke tager ansvar og sætter midler af til sygeundervisning,« siger Mette Bryde Lind.

Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Leon Sebbelin (R) tror ikke på, at sanktioner eller bedre klagemuligheder er løsningen for de kommuner, der ikke overholder lovgivningens krav om sygeundervisning.

»Jeg tror ikke på, at man kan tvinge det igennem. Det her skal ske ved, at der kommer fokus på udfordringen med sygeundervisning, og at kommunerne deler gode eksempler på, hvordan den opgave kan løses,« siger han.

Heller ikke Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, mener, at straf vil løse problemet i forhold til kommunerne.

»Det virker sjældent godt, men vi kan opfordre kommunerne til at gøre det bedre, og hvis ikke de lever op til lovens rammer, så må ministeren skride ind,« siger Anette Lind, der dog gerne vil være med til at drøfte, hvordan problemet med manglende sygeundervisning kan løses i forligskredsen.

Heller ikke Venstres ordfører Anni Matthiesen mener, at sanktioner er vejen frem.

»Vi må have et svar fra kommunerne på, hvorfor de ikke lever op til reglerne, men uanset hvad så trænger der til i at blive hanket op i det her område, så det da godt være, at vi bliver tvunget til sanktioner, men jeg håber da, at det kan løses på anden vis,« siger hun.

DF: Ingen undskyldning

Alex Ahrendtsen, DF’s uddannelsesordfører, forstår ikke, hvorfor kommunerne ikke kan løfte opgaven med at tilbyde sygeundervisning: »Der er penge til det, for kommunerne inddriver jo skat, og et deres kerneområder er folkeskolen, så der er ingen undskyldning.«

Han mener dog ikke, at lovgivningen og klagemulighederne fejler noget, heller ikke selv om det ikke udløser sanktioner, hvis skolerne ikke lever op til loven, når det gælder sygeundervisning.

»Hvis skolerne ikke følger reglerne, så skal undervisningsministeren gå til kommunerne, for det er hendes ansvar at følge op på det, og det vil jeg meget gerne snakke med ministeren og forligsskredsen om,« siger Alex Ahrendtsen.

Undervisningsminister Merete Riisager har før jul varslet i Information, at der skal sættes gang i undersøgelse af årsagerne og omfanget af skolefravær, og ministeriet oplyser, at der også vil blive spurgt til skolernes praksis i forhold til at sikre undervisning af elever, som er fraværende på grund af sygdom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Eva Schwanenflügel
Palle Yndal-Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Danmark som foregangsland for undervisning er en saga blot.
Ny undersøgelse viser, at danskerne bliver dummere år for år.
Vi skulle leve af vores klogskab, blev det sagt engang. Dengang der fandtes visionære politikere.