Læsetid: 5 min.

Ældre indvandrere kan se frem til en fattig alderdom

Den gennemsnitlige ikkevestlige indvandrerfamilie har en pensionsopsparing, der svarer til 15 procent af den, som ældre med dansk oprindelse har
Hasan Hüseyin Kocer er en af de mange ikke-vestlige indvandrere i Danmark, der ikke har sparet noget særligt op til sin pension.

Hasan Hüseyin Kocer er en af de mange ikke-vestlige indvandrere i Danmark, der ikke har sparet noget særligt op til sin pension.

Sigrid Nygaard

2. december 2017

En stor gruppe ikkevestlige indvandrere og flygtninge går på pension i de kommende år. Og for mange af dem kommer alderdommen til at blive økonomisk trang.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik.

Et ikkevestligt indvandrerpar har i snit sparet 430.000 kroner op til pensionen, når de er 60-64 år. En tilsvarende familie med dansk oprindelse har en privat pensionsopsparing på 2,75 millioner kroner, når de når samme alder.

Dermed har den gennemsnitlige ikkevestlige indvandrerfamilie en pensionsopsparing, der svarer til 15 procent af den, ældre med dansk oprindelse har.

Det viser rapporten ’Indvandrere i Danmark’, som Danmarks Statistik netop har udgivet i 11. udgave.

For første gang indeholder rapporten et kapitel om indkomst, ulighed og formue. Kapitlet er blandt andet baseret på Danmarks Statistiks nye formuestatistik.

Statistikken tyder på, at den store gruppe af ikkevestlige indvandrere og flygtninge, der netop nu nærmer sig pensionsalderen, kommer til at have en markant lavere levestandard end ældre med dansk oprindelse.

»De kommer til at få en alderdom, der kan blive ret økonomisk svær,« siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Jarl Quitzau.

Mange af de ældre indvandrere kommer nemlig heller ikke til at modtage fuld folkepension, fordi de ikke har opholdt sig tilstrækkeligt længe i Danmark. I stedet kommer de til at modtage såkaldt brøkpension.

Jarl Quitzau forklarer, at gruppen af ældre, der modtager brøkpension – som regel indvandrere – er fordoblet i løbet af de seneste ti år. Og gruppen kommer til at vokse.

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-64-årige par

Regeringen og Dansk Folkeparti strammede for nylig reglerne, så man skal have levet ni tiendedele af sit liv mellem det 15. leveår og pensionsalderen i Danmark for at gøre sig fortjent til fuld folkepension. En indvandrer, der har boet i Danmark i 20,5 år og ønsker at gå på pension som 67-årig, vil fremover få, hvad der svarer til 44 procent af en folkepension.

Venstre-regeringen fjernede desuden i 2015 en undtagelse, som indtil da havde gjort det muligt for flygtninge at opnå fuld folkepension, selvom de ikke havde boet tilstrækkeligt længe i Danmark.

Dog findes der nogle kommunale tilskud, som kan hæve levestandarden for brøkpensionister.

Det bliver værre

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) – i dag VIVE – udgav sidste år et notat med navnet ’Ældre indvandrere og flygtninges økonomiske situation’. Her fremgår det, at ældre etniske minoriteter langt hyppigere er fattige end ældre danskere.

Det skyldes ifølge notatet især et lavt uddannelsesniveau, få år på arbejdsmarkedet, mangel på privat opsparing og en relativt kort opholdstid i Danmark. Det sidste gælder især for kvinder og bevirker, at de modtager brøkpension fremfor folkepension.

Årlig indkomst før skat, 2016

Notatet undersøgte blandt andet den aldrende gruppe af ’gæstearbejdere’ fra Tyrkiet og Pakistan og flygtninge fra Vietnam og Iran. Alt efter regnemetode lever mellem 9 og 29 procent af dem under OECD’s fattigdomsgrænse. Det samme gælder for én procent af de ældre med dansk oprindelse. En fuld folkepension hiver typisk ældre over fattigdomsgrænsen.

Gruppen af fattige ældre med anden etnisk herkomst kommer til at blive større i de kommende år. Det vurderer seniorforsker Anika Liversage fra VIVE, der har været med til at skrive notatet.

Blandt andet på grund af den daværende Venstre-regerings pensionsstramning for flygtninge.

»Fremover bliver det værre for flygtninge,« siger Anika Liversage.

»Vi kommer til at få et fattigdomsproblem.«

Ikke meget at råbe hurra for

Det er altså både ældre flygtninge og gamle arbejdsmigranter fra ikkevestlige lande, der kan se frem til en alderdom med en relativt lav levestandard.

Men også inden for gruppen af ikkevestlige indvandrere er der stor forskel.

De laveste pensionsopsparinger finder man blandt familier fra Afghanistan og Somalia, som har en gennemsnitlig pensionsformue på mindre end 125.000 kroner. Familier fra lande som Libanon, Syrien og Irak ligger også lavt.

Familier fra Indien er den gruppe af ikkevestlige indvandrere, der har den højeste pensionsopsparing med en gennemsnitlig pensionsformue på 1,2 millioner kroner.

VIVE – det tidligere SFI – har i sit notat interviewet en række ældre tyrkiske familier. Selv om de har relativt store opsparinger sammenlignet med familier fra mange andre ikkevestlige lande, giver VIVE’s notat indtryk af, at de lider afsavn i hverdagen.

Familierne beskriver, hvordan de ikke har råd til nyt tøj, medicin eller en tur til frisøren.

»[…] der er ikke meget at råbe hurra for«, som en af de ældre siger.

Stor forskel

Indvandrere, der er kommet hertil for at arbejde, har naturligt nok haft en højere indkomst end folk, der er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte, og har derfor kunnet indbetale mere til en privat pensionsopsparing.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, opnår næsten lige så høj erhvervsindkomst som folk med dansk oprindelse. De modtager også mindre i offentlig forsørgelse.

Flygtninge er omvendt den gruppe, for hvem offentlig forsørgelse udgør den største andel af deres indkomst. I 2016 havde flygtninge en gennemsnitlig indkomst før skat på 154.000 kroner, hvoraf 107.000 kom fra offentlig forsørgelse.

Hasan Hüseyin Kocer kom til Danmark fra Tyrkiet i 1990. Siden 2000 har han haft en grønthandel på Jagtvej i København.
Læs også

Indvandrere, der har opholdt sig længere i Danmark, har desuden haft længere tid til at spare op. De tre store indvandrergrupper fra Pakistan, Tyrkiet og det daværende Jugoslavien kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne.

Indvandrere fra de tre lande har både større pensionsopsparing og større formue end indvandrere fra flere andre lande.

Indvandrerfamilier med jugoslavisk baggrund havde i 2015 en nettoformue på 1,21 millioner kroner, mens tyrkiske indvandrere havde 0,78 millioner kroner. En gennemsnitlig familie med dansk oprindelse havde samme år en formue på tre millioner kroner.

Bedre for de unge

Mens alderdommen kan blive trang for ældre ikkevestlige indvandrere, ser fremtiden lidt lysere ud for deres børn. Flere af dem har et arbejde, og de har en højere indkomst end deres forældre.

Men de er endnu ikke på niveau med folk med dansk oprindelse. Ser man på gruppen af 30-39-årige efterkommere med ikkevestlig baggrund, viser det sig, at 31 procent af mændene befinder sig i den fattigste femtedel af befolkningen, mens det samme gør sig gældende for 29 procent af kvinderne.

Dermed bliver deres private pensionsopsparing formentlig også mindre end den gennemsnitlige danskers. Men i modsætning til deres forældre vil mange af dem nå at optjene retten til fuld folkepension.

Danmarks Statistik er nu ved at undersøge de økonomiske vilkår for den voksende gruppe af brøkpensionister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Britta Hansen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Det er vel relevant for sympatien, man eventuelt har for disse indvandrere, at spørge hvad de ville få i pension i deres oprindelsesland.

Danmark er et af de dyreste lande at bo i, så måske bør gamle indvandrere overveje at flytte tilbage til deres oprindelsesland - hvis de kan, uden at blive forfulgt i oprindelseslandet.

Da de første indvandrere kom til Danmark for at arbejde - det var vist i 1960-erne og fremefter, så var alderspension en del af den pakke Danmark gav dem. De første flokke af Flygtninge, var Vietnameserne i forlængelse af den grusomme Vietnamkrig og disse integrerede sig almindeligvis hurtigt på arbejdsmarkedet. De senere årtiers Flygtningestrøm, er tydeligvis anderledes kompleks, og Danmark har lovgivet om at man skal optjene Folkepensionsretten. De kan kun håbe at Danmark på anden vis vil behandle sådanne personer værdigt, mens de er her.

Bekvemmelighedsimigranter er et kapitel for sig og kan ikke forvente noget som helst økonomisk sikkerhedsnet.

Anne Mette Jørgensen

Jeg kan ikke forstå hvordan man skelner ml. såkaldte bekvemmeligheds immigranter og de mange pakistanere, tyrkere og " jugoslavere" der er her i dag.
Det var vel også af bekvemmelighed at de i sin tid kom hertil. At Danmark så har valgt, at opdele folk sådan er vel ikke de nytilkomne og meget ofte meget desperate og fattige menneskers, skyld.
Mennesket har vel altid ønsket at flytte sig til det bedre.
Men, at herboende tyrkere har stemt på Erdogan og Pakistanere omtaler jøder som skyld i alt undrer mig - - - det ser skidt ud for os alle - - - desværre.

Charlotte Svensgaard

Der er også to andre faktorer som man ikke har medtaget; rigtig mange af familierne har valgt at holde kvinderne uden for arbejdsmarkedet, så de har naturligvis ingen pensions opspring fra arbejdsgivere og 2. Rigtig mange har prioriteret at sende et økonomisk overskud til oprindelses landet og købt/opført fks huse.
Og begge dele har været et aktivt valg.....