I et bur i Hernings industrikvarter var der DM i slagsmål

Mahdi Sidiqui kaster sig ind i sin modstander, så drengene flettes sammen og rammer burets hegn. Hans far filmer det hele, mens han løber på ydersiden af hegnet.

Vi er til det første danmarksmesterskab for juniorer i kampsporten Mixed Martial Arts, MMA.

En time tidligere står 16-årige Mahdi i en lagerhal i Hernings industrikvarter og sparker efter sin egen skygge. Han slår ud i luften, som sigtede han efter en sværm af sommerfugle.

Mahdis lange, sorte hår er sat op i en knold. Han får tape om sine håndled og benskinner på sine skinneben. Handsker på hænderne, der har fingrene frie. Hans ryg er rank. Det er Mahdis sidste forberedelser.

Hans træner og hans far eskorterer drengen fra Silkeborg ud af lagerhallen, gennem den omkringliggende smedjefabriks bunker af aflagt stål og ind i Herning Fight Centers kolde industrihal. Midt i hallen står et sort, ottekantet bur hævet over jorden.

Mahdis navn bliver råbt over højtalerne. Han tager trøjen af. Hans modstander, favoritten Osama, viser sig. Mahdi træder op i buret. Buret bliver låst. Adrenalinen pumper. Nu skal de to teenagere slås.

Playstation-spil

Mahdi skal kæmpe til Danmarks første juniormesterskab i kampsporten Mixed Martial Arts, MMA. En mod en slås deltagerne mod hinanden i et bur. De kombinerer forskellige former for kampsport som boksning, kick-boksning og jiu jitsu og bruge slag, spark og brydning.

Deltagerne må sparke og slå hinanden i hovedet. Kaste knæ og albuer i modstanderens ansigt. Også når modstanderen ligger ned. Juniorer som Mahdi må kun slå og sparke i hovedet, når begge deltagere står oprejst. Den, der forvolder mest skade på sin modstander eller tildeler de bedste spark, slag og brydegreb, vinder.

Sporten har oplevet en stor stigning i interessen de seneste år. Forbundet oplyser, at der på ti år er sket en stigning fra nul til 2.900 udøvere. I USA har MMA overtaget store dele af boksningens marked, der bliver produceret Playstation-spil med sporten, og i Danmark skyder nye klubber op. For få uger siden var det danske MMA-landshold til VM i Bahrain. De kom ikke langt. I Danmark er der ikke mange penge i sporten. Selv de bedste kæmpere knokler for at få støttekroner af private donorer.

MMA er kendt for at være en hård sport. Det er voldsomt, når mænd kaster hinanden ind i burets hegn, svinger deres knæ i hovedet på modstanderen eller slår på en, der ligger ned. Det er heller ikke unormalt, at deltagerne bløder fra hovedet.

I 2013 blev risikoen ved den nye sport dækket af flere medier. En afdelingslæge ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, Jesper Springborg, sagde dengang til Kristeligt Dagblad, at »de hårde slag kan være farlige nu og her, i værste fald dødelige. Talrige lettere slag mod hovedet kan medføre skader, demens- og Parkinsons-lignende symptomer. Og de slag er i bedste fald uskadelige. Desuden er der risiko for skader på andre dele af kroppen, fordi kontakten i MMA ikke alene begrænser sig til hovedet.«

Mediers dækning af sporten fik i 2014 Justitsministeriet til at vise interesse for den »mere ekstreme kampsportsgren«, som ministeriet kaldte MMA.

I sportens første år i Danmark var den ikke underlagt nogen offentlig regulering. Ingen officielle, statslige regler for lægekrav og sundhedstjek. I modsætning til boksning, der i årtier har været underlagt regulering og politiets tilsyn, men det gik op for ministeriet, at en undergrundsbølge af nye, »ekstreme« kampsportsgrene var på fremtog. Derfor nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe, der skulle vurdere Mixed Martial Arts.

Arbejdsgruppen fandt, at MMA-foreningerne skulle indhente tilladelse fra politiet før offentlige stævner. En læge skulle også være til stede, fordi der bliver afgivet slag og spark mod hoved- og halsregionen. Politi og læge fik fra 2016 myndighed til at lukke stævnerne, hvis kampene går over gevind. Undergrundssporten blev underlagt statens regler. Og nu kan teenagere kæmpe med om mesterskaber.

Kæmper med image

Hernings øde industrikvarter med bunker af jern og stål og den kolde lagerhal med betongulv får Mahdis træner til at grine, da han ankommer til Fight Center Herning. Kliché, tænker han.

Sporten kæmper med sit image. MMA-forbundets formand er påpasselig med at lade Information få adgang til mesterskabet. Han fortæller gentagne gange, at forskning har vist, at boksning er 35 procent mere farligt end MMA.

En anden klubtræner holder sine kæmpere væk fra avisens udsendte. Medierne fortæller en forkert historie om sporten, mener de. Der skarpvinkles, fortælles om rendyrket vold og brutalitet. Sådan er virkeligheden ikke, siger de.

Træneren i klubben Renegade fra København vil dog gerne tale. Cole Lauritsen, hedder han, og han er tidligere professionel MMA-kæmper. I dag fokuserer han på at træne nye kæmpere op.

MMA er ikke en voldsommere sport end f.eks. boksning og taekwondo, siger Cole Lauritsen fra Renegade. I boksning slår deltagerne hinanden i hovedet gentagne gange. I taekwondo sparker kæmperne hinanden i hovedet. MMA har ’blot’ kombineret de vildeste teknikker fra flere sportsgrene. Det er, fordi sporten ser voldsom ud, at den har fået et dårligt ry, mener han.

»Æstetikken i MMA er tit ret forfærdelig, hvis man ser den professionelle sport. Der er blod, råb, skrig, ring-girls og grimme tatoveringer. Så æstetikken er ikke særlig tiltalende. Men i princippet er det, der foregår, ikke mere eller mindre farligt, end hvad der foregår i andre slags kampsport,« siger Cole Lauritsen.

Den kendte forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der forsvarer bandemedlemmer og terrorsigtede, har sit navn og logo stående på ryggen af Renegade-kæmpernes t-shirts og sweatshirts. Mette Grith Stage har tidligere været kritiseret for at dele merchandise ud til indsatte i fængsler.

Strip og slagsmål

Mahdi har taget sin yngre fætter og far med til stævnet. På vej ind til lagerhallens bur skal de forbi en åben pølsevogn, indhentet til anledningen. Det er den lokale klub i Herning, der har arrangeret mesterskabet.

Klubben har hyret ’Vædderens bar’ til at sælge øl og vand til arrangementet, og en halvsnalret mand udbryder: » Jeg havde hørt, at der var topløs betjening,« til den kvindelige, påklædte bartender. En lokal DJ spiller en dansk rapsang, hvor omkvædet er gentagne råb af skældsord for det kvindelige kønsorgan.

Hvert tyvende minut begynder en ny kamp, og letpåklædte nummerpiger går en tur i buret for at vise, hvilken runde kæmperne er nået til.

Nummerpigerne åbner for voldsomme scener. Mænd og drenge, der slår og sparker hinanden i hovedet. Øjenbryn flækker. En mor til en juniorkæmper tager sig til hovedet og drejer sig væk, da hendes søn bliver kastet i jorden. En kæreste til en voksen deltager må gå væk, da hendes fyr bliver udsat for en række hårde, hurtige slag i ansigtet.

En anden kæreste lader sig dog rive så meget med, at hun råber »slå ham, slå ham«, mens hendes kæreste sidder overskrævs på en modstanderens hals og lader sine knytnæver regne ned over hans ansigt.

Det er de samme to piger, der går runder hele dagen. Der er koldt i lagerhallen, så kvinderne svøber sig i tæpper, hver gang de har gået den obligatoriske runde. Inden finalerne, senere på dagen, danser de poledance og stripper for tilskuerne. #MeToo kampagnen virker fjern, når man er i industrihallen i Herning.

Nummerpiger har deres faste plads ved siden af det nu lovpligtige lægebord. Her sidder Claus Louring, som til dagligt er læge på Viborg Sygehus. Han har gennemført lægetjek og lappet flækkede øjenbryn sammen til MMA-stævner i et par år. Han er fascineret af udøvernes disciplin og fysiske formåen, og han mener, at skaderne ved sporten er overdrevne.

»Men selvfølgelig, hvis man begynder tidligt og får en masse slag, så vil det betyde noget på lang sigt. Det kan jeg ikke udelukke på nogen måde,« siger han om juniorerne.

Jernlås

Da Mahdis modstander, teenageren Osama, træder ind i buret, lægger han sig på knæ og kysser gulvet. Han vil gerne være tæt ved gulvet, hans force er brydning, og både Mahdis træner og far fortæller med respekt i stemmen, at han efter sigende skulle være tidligere ungdomseuropamester i jiu jitsu.

De to kombatanter står i hver side af buret og stirrer på hinanden. Mahdi står med let spredte ben og vugger overkroppen fra side til side. Der er én ting, der ikke må ske, tænker han: Osama må ikke hive ham ned på gulvet og tvinge ham til at bryde. Så er han færdig. Mahdi skal kæmpe mod ham stående. Med slag og spark frem for brydegreb.

Dommeren sætter dem i gang. Mahdi stormer mod sin modstander, udfordrer kampens første angreb og hamrer sin knytnæve mod Osamas ansigt. Han rammer.

Mahdis far er selv gammel kampsportsudøver. Han kender teknikkerne. Han råber gennem hegnet, når han ser et hul i modstanderens forsvar. Et svagt punkt, Mahdi skal ramme.

Mahdis far havde i første omgang håbet, at han ville heppe på sin søn i en anden sport end den »gladiator-lignende« MMA. Han forsøgte at skubbe Mahdi mod fodbold, men Mahdi ville hellere slås. Han forsøgte at lære ham glæden ved karate, men sønnen ville både slås stående og brydende. Som far kan han ikke undgå at blive bekymret.

»Hvis han får en på tuden, eller der kommer blod, så gør det da ondt på far. Det gør det da. Men værre er det ikke. Jeg har selv prøvet det og ved, at man ikke dør af det,« siger faren, som ikke vil have sit navn i avisen.

»Men det at have en stærk søn, det bliver man da stolt over.«

Efter Mahdis første slag klamrer modstanderen sig hurtigt fast til ham. De ender i en brydekamp, kaster hinanden ned på gulvet og pludselig har Osama fået overtaget over Mahdi og spænder musklerne i et greb om hans arme og overkrop.

Det, der ikke måtte ske for Mahdi, er sket. Kampen røg på gulvet. Han ligger låst som i en spændetrøje, og han kan ikke komme fri af Osamas greb. Mahdi ligger stadig i det faste greb, da dommeren blæser i et trykluftshorn og afslutter kampen.

Ingen er i tvivl om, at Osama vandt over Mahdi. Heller ikke Mahdi selv. Duknakket går han ud af buret, hen til en tilstødende lagerhal, hvor han sunder sig.

Dagen er slut for Mahdis vedkommende. Havde han bare fået kampen til at dreje sig om at slå og sparke, havde han måske haft en bedre chance.

Osama vinder endnu en kamp og bliver Danmarks første juniormester.

Udenfor på parkeringspladsen fuldendes Mahdis nedtur. Dækkene på hans fars bil er punkteret.