Læsetid: 4 min.

Dyrlægeforening: Esben Lunde siger ét, men gør noget andet

Fødevareminister Esben Lunde Larsens ønske om færre halekuperede grise er uforeneligt med Folketingets beslutning om at mindske antallet af dyrlægebesøg hos svineproducenterne, mener Den Danske Dyrlægeforening. Dyrenes Beskyttelse er enig i kritikken, mens Enhedslisten mener, at dyrlægerne har haft deres chance
Med veterinærforliget bliver svineproducenterne ikke længere påkrævet at skulle have ekstra dyrlægebesøg, hvis de flokbehandler svin med antibiotikamedicin.

Med veterinærforliget bliver svineproducenterne ikke længere påkrævet at skulle have ekstra dyrlægebesøg, hvis de flokbehandler svin med antibiotikamedicin.

Sille Veilmark

30. december 2017

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) får nu kritik fra Den Danske Dyrlægeforening for at handle i modstrid med egne udmeldinger.

Kort før jul sagde ministeren, at han vil have nedbragt andelen af halekuperede grise markant. Men ugen forinden indgik han sammen med Folketingets øvrige partier et veterinærforlig, der skærer ned på antallet af dyrlægebesøg, som svineproducenterne som minimum skal have. Dette til trods for, at det er dyrlægernes opgave at rådgive svineproducenterne i at begrænse halebid, så færre grise på sigt behøver at blive halekuperet.

»Ministeren siger ét og gør noget andet. Det er simpelthen ikke foreneligt at ville stoppe med halekuperinger og samtidig reducere antallet af dyrlægebesøg,« siger Ken Steen Pedersen, der er formand for svinefaggruppen i Den Danske Dyrlægeforening.

Han mener, at dyrlægerne fortsat bør holde skarpt øje med svineproducenterne, hvis ministerens mål skal gå i opfyldelse, uden at det samtidig går ud over dyrevelfærden.

»Hvis der kommer en begrænsning på halekuperinger, vil der også komme flere halebid, og så er det immervæk endnu vigtigere, at vi dyrlæger besøger landmanden jævnligt og hjælper med at forebygge halebid på andre måder. Så vi hele tiden sørger for, at grisene får den behandling og håndtering, de skal,« siger Ken Steen Pedersen.

Elastik i metermål?

På et samråd i Folketinget i oktober betonede fødevareministeren selv vigtigheden af de såkaldte besætningsdyrlæger.

»Man kan halekupere, hvis man har problemer med halebid i en besætning, og man vel at mærke har gjort alt, hvad man kan for at forhindre det, og det er en samtale, man har med sin dyrlæge. Det kan selvfølgelig godt lyde som elastik i metermål, men vi har et tillidsbaseret samfund, hvor vi har delegeret ansvaret til landmanden og dyrlægen,« sagde Esben Lunde Larsen dengang.

Hos Dyrenes Beskyttelse er de af den opfattelse, at mange af svineproducenterne ikke har gjort tilstrækkeligt for at undgå halebid, for så ville de ikke have behov for at halekupere i så stort omfang som nu. Grisene bider hinanden i halerne, fordi de er stressede eller keder sig. Det kan der være flere grunde til, og årsagerne kan variere fra svineproducent til svineproducent. Det er derfor et problem, at antallet af dyrlægebesøg nu indskrænkes, mener dyreværnsorganisationen.

»Hvis ministeren vil ændre praksis omkring halekupering, så får svineproducenterne brug for mere sparring og rådgivning – ikke mindre. Det harmonerer rigtig dårligt med det nye veterinærforlig,« mener Birgitte Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

Hun påpeger dog, at dyrlægernes indsats indtil videre ikke har været tilfredsstillende.

»Hidtil har dyrlægebesøgene ikke medført hele haler i staldene og bedre forhold for grisene, så hvis ministeren vil stramme op på praksis, må dyrlægerne også gøre det.«

Kritisk for dyrevelfærden

Med forliget bliver svineproducenterne ikke længere påkrævet at skulle have ekstra dyrlægebesøg, hvis de flokbehandler svin med antibiotikamedicin.

Svineproducenter, der flokbehandler besætninger med søer, pattegrise og smågrise, har tidligere skullet have cirka 12 besøg om året, men kan nu nøjes med ni. Det gælder langt de fleste besætninger. Svineproducenter, der holder slagtesvin, som de flokbehandler, får halveret deres dyrlægebesøg fra 12 til seks. Det drejer sig om mindst to ud af tre besætninger, anslår Ken Steen Pedersen fra Den Danske Dyrlægeforening.

Selv om de ekstra dyrlægebesøg vedrører flokbehandling med medicin, kigger dyrlægerne efter dyrevelfærden hver gang.

»I praksis arbejder vi på den samme måde under de enkelte besøg. Dyrevelfærd fylder lige meget hver gang, og derfor er det kritisk for dyrevelfærden ude i staldene, at vi ikke længere skal besøge svineproducenterne så ofte,« siger Ken Steen Pedersen.

Enhedslisten er med i veterinærforliget, selv om ideen om at mindske dyrlægebesøgene ikke er »groet i vores baghave«, som dyrevelfærdsordfører Maria Gjerding formulerer det. Alligevel gik partiet med til den del af aftalen, fordi partiets tålmodighed med dyrlægerne er ved at være brugt op.

»I årevis har dyrlægerne besøgt svineproducenterne relativt hyppigt, uden det har virket. Vi har ikke set nogen effekt, så jeg føler mig ikke overbevist om, at de kan løfte opgaven,« siger ordføreren og peger på, at næsten alle danske grise stadig halekuperes, selv om det som hovedregel er ulovligt og har været det i 23 år.

Siden 2010 har det været obligatorisk for svineproducenter, der har besætninger med en vis størrelse, at indgå en sundhedsrådgivningsaftale med en praktiserende dyrlæge. Det er svineproducenten, der skal betale honoraret for det arbejde, som besætningsdyrlægen i den forbindelse udfører.

Selv om dyrlægerne har rådgivet svineproducenterne de seneste syv år, uden der er blevet færre halekuperede grise, mener Ken Steen Pedersen fra Den Danske Dyrlægeforening ikke, at dyrlægebesøgene er uden betydning i spørgsmålet om halekupering. Snarere tværtimod:

»Nu er der et pres fra blandt andet EU om, at de mange halekuperede svin skal begrænses. Derfor vil der i endnu højere grad være brug for os til at rådgive svineproducenterne i fremtiden, så de ikke får flere halebid, når de stopper halekuperingen,« siger han.

’Dyrlægerne skal være udviklingsparate’

Fødevareministeren har ikke haft mulighed for at kommentere sagen, men ministeriet henviser til dyrevelfærdsordfører i Venstre, Erling Bonnesen. Han mener ikke, at ministerens ambition er uforenelig med de færre dyrlægebesøg.

»Det er ikke antallet af besøg, som er afgørende for, om ministeren får succes. Det er indholdet af besøgene. Dyrlægerne skal foretage en korrekt og præcis vurdering af, hvad svineproducenten skal arbejde med ud fra, hvad der er behov for i den enkelte besætning,« siger Erling Bonnesen.

»Fødevarestyrelsen er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan man konkret kan mindske antallet af halekuperinger, med fokus på, at halebiddene ikke samtidig stiger. Alle skal være udviklingsparate, og det er jeg da også sikker på, at dyrlægerne vil være.«

Serie

Ingen krølle på halen på den danske gris

Flæskesteg, juleskinke, medisterpølse. Grisen kommer i mange former i julen. Men ved du egentligt, om din gris har haft en krølle på halen? Det har den højst sandsynligt ikke, hvis den kommer fra et konventionelt dansk landbrug. Her får næsten alle grise kuperet deres haler, selv om EU-regler forbyder rutinemæssig halekupering. Information undersøger i denne serie problematikken, der har med dyrevelfærd, storindustri og eksport at gøre. Og med Danmarks mangelfulde kontrol og EU’s magtesløshed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den mand er portrætteret i den politiske håndbog ved siden af udsagnet: hvordan ved man, at en politiker lyver: hans mund bevæger sig. Og der er stadig ikke gjort nok for at undersøge den ganske åbenlyse korruption, der hænger over kvotekongeskandalen, men sådan er det vel, når man har 90 mandater.

Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Hans Larsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Selv om dyrlægerne har rådgivet svineproducenterne de seneste syv år, uden der er blevet færre halekuperede grise, mener Ken Steen Pedersen fra Den Danske Dyrlægeforening ikke, at dyrlægebesøgene er uden betydning i spørgsmålet om halekupering. Snarere tværtimod."
Problemet er jo, at der ikke er klare forskningsresultater, som kan anvendes i eksisterende konventionelle danske svinebetrifter.
Svenskerne kan finde ud af det, ligeså de danske økologiske svinehold, men hvad der præcist skal til, for at almindelige danske svinestalde bliver fri for halebid, det ved man åbenbart ikke.

Tilføjelse: Men sagen er vel, at almindelige danske svinestalde ikke tillader svinene den grad aktivitet, de er født med og ikke kan undvære.
Så forskere, rådgivere og producenter find på noget, der tilfredsstiller grisene - eller indrøm at vi har "torturstalde" - og riv dem ned!
Og vi forbrugere: Fravælg "torturkød" - og køb alternativet: Øko-svin.
Det er lidt dyrere, men vi spiser jo for meget kød og kan således "slå to fluer med ét smæk" :-)