EL: Mere kontrol i SKAT kan skaffe milliarder

Selv om regeringen er kommet i hus med en bred aftale om stærkere skattekontrol, mener Enhedslisten langt fra, at det er nok med de 135 nye medarbejdere, der følger med den netop vedtagne Kontrolpakke. Heller ikke de 5,5 milliarder, der over en årrække skal tildeles skattevæsnet, og som indgår i den nye finanslovsaftale for 2018, tilfører kontrolindsatsen de nødvendige muskler, mener partiet.

»Finanslovsaftalen er jo ikke møntet på nye hænder til kontrol. Og de 135 medarbejdere fra den målrettede kontrolpakke er langt fra nok. Vi foreslår, at SKAT ansætter 1.000 nye kontrolmedarbejdere,« siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

Partiet har over to år indhentet en række tal og beregninger fra såvel Finans- som Skatteministeriet. På baggrund af svarene har partiet lavet en gennemregnet plan for en massiv styrkelse af skattekontrollen, som også får opbakning fra HK/Stat, FTF og Dansk Told & Skatteforbund.

Beregningerne fra Enhedslistens såkaldte business case viser, at blot 400 ekstra medarbejdere fordelt på otte udvalgte projekter vil kunne skaffe et årligt bidrag til statskassen på 3,6 milliarder kroner.

»Skattekontrollen har måske været præget af for meget tillid. Og tillid er godt; men kontrol er også godt,« siger Rune Lund.

Som et eksempel fremhæver Rune Lund, at han har spurgt Skatteministeriet, hvor mange gange udvalgte medarbejdere kunne tjene deres løn ind.

Når det gælder negativ moms, tjente hvert årsværk 42 millioner ind i gennemsnit i perioden januar til september 2016 – endda efter, at lønnen er betalt.

Milliarder i statskassen

»Hvis man blot ansatte 100 ekstra medarbejdere, og de kun tjente en fjerdedel ekstra ind – altså ti millioner kroner pr. medarbejder – så ville der lande over en milliard i statskassen,« forklarer Rune Lund.

Han undlader heller ikke at pege på de massive nedskæringer, der har fundet sted i SKAT.

»Siden 2005 har skiftende regeringer næsten halveret antallet af medarbejdere i SKAT. Nedskæringerne har kostet milliarder af kroner på grund af kuldsejlet inddrivelse, mislykkede it-systemer, svindel med udbytteskat og manglende kontrol af virksomheder,« siger Rune Lund, der beklager, at svindlere har haft kronede dage i alt for mange år.

Han medgiver dog, at den nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) har gjort en stor indsats for at genoprette SKAT, som regeringer fra begge blokke tidligere har beskåret kraftigt.

Forbundsformand i Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, bakker op om Enhedslistens forslag, samtidig med at han beklager, at det hidtil har været op ad bakke.

»Investeringer i nye medarbejdere kolliderer med tankegangen i det magtfulde finansministerium,« konstaterer forbundsformanden og forklarer: »Der ser de traditionelt investeringer i SKAT som en udgift. Faktum er imidlertid, at der kan tjenes penge ved at øge indsatsen. De burde se det som en investering.«

Fra Bank til SKAT

Jørn Rise ser både et behov for medarbejdere til kontrol; men også til oplysning og vejledning.

»Særligt mange iværksættere kender slet ikke de mange regler og love,« siger Rise, der samtidig understreger, at man ikke bare kan ansætte 1.000 nye medarbejdere fra den ene dag til den anden.

»Der skal normalt bruges halvandet til to år på omskoling og oplæring,« siger han og peger samtidig på, at den finansielle sektor stadig skærer ned på antallet af medarbejdere.

»De har mange af de rigtige kompetencer,« siger forbundsformanden.

Udfordrer retssikkerhed

Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh er enig i, at det formentlig er muligt at hente et merprovenu hjem ved at ansætte flere personer.

»Om det så er 100, 500 eller 2.000 medarbejdere, der kan tjene deres løn en, to, fem eller ti gange hjem, er vanskeligt at sige,« mener professoren.

»Et af problemerne er, at det kan være vanskeligt at generalisere ud fra konkrete eksempler og projekter. Det er som sagt muligt, at der kan skaffes et samfundsmæssigt større råderum ved at udføre øget kontrol i det omfang; men det afgørende er, at vi rører ved nogle fundamentale principper for, hvordan lovgivning og velfærdssamfund fungerer,« siger Per Nikolaj Bukh og peger på, at business case-tænkningen rummer risikoen for en meget farlig glidebane, der udfordrer retssikkerheden.

»Tænk på de problemer, det tidligere har givet, når der i resultatkontrakter for politiet var angivet, hvor mange bøder, der skulle inddrives. Forestil dig, at politiets budgetter oveni afhang af mængden af bøder… Er det OK?«

Per Nikolaj Bukh advarer mod, at business case-tankegangen kan indebære, at økonomi kommer til at dominere samfundet i endnu højere grad. Kan det egentlig betale sig at kontrollere forsendelserne for at opsnappe ulovlig medicin? Kan vi regne med, at politiet tager sig af ’almindelige voldsforbrydelser’, hvis gerningsmanden ikke har råd til at betale bøden?

»En business case-tilgang ville også betyde, at det meget bedre kan betale sig at gå efter en borger, hvor bøden er ti millioner kroner, selv om der eksempelvis kun er ti procent chance for at vinde sagen, end at gå efter små sager, hvor der måske er 90 procent sandsynlighed for at vinde,« påpeger Per Nikolaj Bukh som et eksempel på den lange række af retssikkerhedsmæssige sammenstød, som business case-tankegangen åbner for.

Grundlæggende mener han dog, at der er fornuft i forslaget.

Rune Lund medgiver, at Aalborg-professoren har en vigtig pointe om retssikkerheden, som det er væsentligt at tage hensyn til, når forslaget skal udmøntes i konkret lovgivning.

»Men det ændrer ikke på, at det er nødvendigt at gøre noget. Og heller ikke på, at vi er nødt til at investere store ressourcer,« siger Rune Lund.

Omvendt mener skatteminister Karsten Lauritzen, at indsatsen er tilstrækkelig.

»Vi har lavet en særlig kontrolpakke med 480 millioner kroner over fire år. Det lægger vi oven i den indsatsdel, der er i SKAT i dag. Her er der nogen, der bygger it-systemer. Der er nogen, som vejleder, og der er nogen, der laver klassisk efterkontrol,« forklarer ministeren og tilføjer, at den nedskæring af kontrolmedarbejdere, der nu rettes op på, særligt fandt sted under den Thorning-ledede socialdemokratiske regering.

Kontrol ikke nok

Karsten Lauritzen sætter dertil spørgsmålstegn ved, om kontrol er den mest effektive måde at få penge i statskassen.

»Den mest effektive måde at få pengene inddraget på er ikke at udføre klassisk kontrol. Måske er det i virkeligheden mere effektivt at kaste ressourcer ind i at forhindre, at man kan snyde og svindle. Det kan ske ved at bygge digitale stopklodser, så man ikke kan svindle. Eller ved at bygge SKAT’s it-systemer sammen med virksomhedernes it-systemer, så man ikke længere behøver at lave bagudrettet kontrol.«

Skatteministeren anerkender, at yderligere medarbejdere til kontrol kan tjene sig selv hjem.

»Men der er en grænse. Og jeg vil hellere være med til at lave en meget mere helhedsorienteret løsning.«

Rune Lund holder fast i, at det – i al fald indtil SKAT atter er begyndt at fungere tilfredsstillende – er tiltrængt at øge kontrolindsatsen mærkbart.

»Men jeg anerkender, at Karsten Lauritzen er den første minister, der er begyndt at stoppe den blødning, der blev sat i gang af Fogh, Løkke og Kristian Jensen og senere forstærket af regeringen Thorning.«