Læsetid: 5 min.

Esben Lundes tiltag mod halekupering møder opbakning fra flere kanter

Fødevarestyrelsens nuværende kontrol med svineproducenterne er utilstrækkelig, mener fødevareminister Esben Lunde Larsen, der i sidste uge annoncerede, at han vil skærpe tilsynet med halekupering. Politikere fra både rød og blå blok hilser tiltaget velkomment, men vil se de nærmere detaljer, før de tør tro på, at det får en effekt
97 procent af de danske grise bliver i dag halekuperet, selv om det som hovedregel er ulovligt at anvende proceduren rutinemæssigt og har været det, siden et EU-direktiv trådte i kraft i 1994. Nu vil fødevareminister Esben Lunde Larsen styrke tilsynet med landemændene

97 procent af de danske grise bliver i dag halekuperet, selv om det som hovedregel er ulovligt at anvende proceduren rutinemæssigt og har været det, siden et EU-direktiv trådte i kraft i 1994. Nu vil fødevareminister Esben Lunde Larsen styrke tilsynet med landemændene

Sille Veilmark

28. december 2017

Fødevareminister Esben Lunde Larsen annoncerede kort før jul, at han vil styrke tilsynet med de danske svineproducenters brug af halekupering. Og det er på allerhøjeste tid, lyder det fra Dansk Folkeparti, hvor tålmodigheden med svineproducenterne er ved at være brugt op.

»Det her er sidste skud i bøssen. Hvis svinebranchen ikke retter ind nu, så vi fremover undgår systematisk halekupering, så er vi klar med sanktioner. Det er utilfredsstillende, at der ikke er sket mere efter så mange år,« siger DF's dyrevelfærdsordfører, Karina Due.

Esben Lunde Larsen udtaler i en pressemeddelelse, at der er »behov for et nyt kontrolkoncept, som målrettet sætter ind over for halekupering«, og at det »vil blive understøttet af særlige kontrolaktioner, som skal udføres af Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold«.

Som Information beskrev i lørdagens avis, bliver 97 procent af de danske grise i dag halekuperet, selv om det som hovedregel er ulovligt at anvende proceduren rutinemæssigt og har været det, siden et EU-direktiv trådte i kraft i 1994.

En undtagelse i reglerne har betydet, at landmændene alligevel kan halekupere, hvis de har oplevet problemer med halebid og i tilstrækkelig grad har forsøgt at løse dem på andre måder. Men indtil nu har svineproducenterne blot skullet oplyse mundtligt til Fødevarestyrelsens kontrollanter, at det er sådan, det forholder sig, og så har kontrollanterne godtaget det.

Det vil Esben Lunde Larsen nu ændre.

»Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering,« forklarer ministeren.

Kontrollanterne skal så »vurdere den skriftlige dokumentation, som landmanden fremover bliver forpligtiget til at levere,« og se på, om han har gjort, som han siger. Det skriver ministeren i en mail til Information. 

’Absolut minimum’

Maria Gjerding, der er dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, er umiddelbart positiv over, at der sker noget, men hun tror ikke, det er nok.

»Vi løfter os fra noget, der er ekstremt kritisabelt til et absolut minimum, og tiltaget vil ikke i sig selv løse problemet,« siger hun og understreger, at der skal ske reelle forandringer ude i staldene, før det får en betydning.

Grisene bider i hinanden, hvis de føler sig stressede eller keder sig. Så i stedet for at mindske halebid ved at halekupere kan svineproducenterne også løse problemet ved for eksempel at give dyrene mere plads og halm at rode i, mener ordføreren.

»Men her er problemet, at det koster producenterne penge, så derfor har man i ufatteligt mange år set gennem fingre med det. Det er også derfor, jeg ikke har den store tiltro til, at den her minister vil lykkes med at få tallet bragt ned.«

Hos Dansk Folkeparti mener de, at det nye tiltag er den rigtige måde at håndtere problemet på.

»Det er et rimelig hårdt tiltag, som branchen nu stilles overfor, og dem, der gør det godt, får også pålagt kravet, så jeg håber, det kan skabe et pres indefra,« siger Karina Due.

De Radikale er også positive over for ministerens øgede kontrol. Partiets dyrevelfærdsordfører, Andreas Steenberg, vil nu følge området og se, om tiltaget får en effekt. Ellers vil partiet kræve yderligere tiltag.

Hos SF siger Trine Torp, at det er fint, fødevareministeren anerkender problemet. Men hun savner mere viden om, hvad tiltaget konkret indebærer, før hun kan sige, om det vil få en effekt.

»Det fremgår ikke, hvad landmanden skal have gjort for, at det er tilstrækkeligt. For eksempel skriver ministeriet ikke noget om, at kontrollanterne skal have fokus på den plads, grisene har, men det håber jeg, de vil, for det vi ved af erfaring fra Sverige og Finland, at det har betydning,« siger hun.

»Om det får en betydning, kommer også an på, hvilke konsekvenser det får, hvis landmanden ikke overholder loven. Der skal være nogle egentlige sanktionsmuligheder, for hvis man har en lovgivning, som er gratis at overtræde, så er den ikke meget værd.«

I dag bliver der ikke givet nogen sanktioner, når svineproducenterne halekuperer grise. Sådan har det været i de seneste tre år. Det står i kontrast til i 2004, hvor der blev givet 79 indskærpelser for, at haler »kuperes uden begrundelse«.

Esben Lunde Larsen tør dog ikke sige, om den skærpede kontrol også vil føre til flere sanktioner.

»Målet er, at landmanden halekuperer langt færre grise end i dag. Hvorvidt det vil betyde flere sanktioner, kan jeg ikke sige noget om. Det vil afhænge af, hvad kontrollen finder hos landmanden. Sanktioner vil altid bero på en konkret vurdering af mange faktorer,« skriver ministeren til Information.

Han ønsker ikke at komme med en konkret ambition for, hvor meget andelen af halekuperede svin skal bringes ned på, men skriver, at det skal være »markant«.

Tidligere ministre har forsøgt uden held

Det er den nuværende minister langt fra den første, der har haft et ønske om. En lang række ministre har gennem de seneste 20 år forsøgt at løse problemet ved at indføre dyrevelfærdsmærker og nedsætte arbejdsgrupper, der skulle se på problemstillingen.

Senest udarbejdede den forhenværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) i 2014 en handlingsplan, hvor han i samarbejde med landbruget og dyreværnsorganisationer satte et mål om at reducere andelen af halekuperede grise.

I juni i år viste Fødevareministeriets evaluering af handlingsplanen, at »der ikke er kommet væsentligt flere grise med intakte haler.« Landbrugsordfører Simon Kollerup (S) kaldte derfor ministeren i samråd i oktober, og ordføreren er nu glad for at se, at der sker noget.

»Vi har jo i Socialdemokratiet lagt pres på regeringen i den her sag. Så jeg er tilfreds med, at ministeren nu kommer med tiltag, men tålmodigheden er fortsat på prøve, og vi vil holde øje med effekten af de nye forslag,« skriver Simon Kollerup til Information.

Dyrenes Beskyttelse er glad for, at der er ved at komme en offentlig erkendelse af problemet. De håber, at der kommer handling bag ministerens ord, så de gode intentioner også reelt fører til bedre forhold for grisene.

»Ministre har før sagt, at de vil mindske andelen af halekuperede grise, uden der er sket noget, så vi kan blive skuffede igen. Men jeg er optimistisk og synes, at tiltaget her ser lovende ud,« siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

»Der er en risiko for, at svineproducenterne nu bare skal kvittere skriftligt for, at de har gjort et eller andet, uden det reelt har ført til bedre forhold for grisene, men vi prøver at tage det positivt og vil nu følge med i, hvordan kontrolkonceptet bliver implementeret.«

Serie

Ingen krølle på halen på den danske gris

Flæskesteg, juleskinke, medisterpølse. Grisen kommer i mange former i julen. Men ved du egentligt, om din gris har haft en krølle på halen? Det har den højst sandsynligt ikke, hvis den kommer fra et konventionelt dansk landbrug. Her får næsten alle grise kuperet deres haler, selv om EU-regler forbyder rutinemæssig halekupering. Information undersøger i denne serie problematikken, der har med dyrevelfærd, storindustri og eksport at gøre. Og med Danmarks mangelfulde kontrol og EU’s magtesløshed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Eva Schwanenflügel
Ruth Gjesing og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Fjern dog alle omsvøb og træk nogle konventionelle svinebønder igennem lovkværnen. Giv nogle passende bøder, så skal branchen nok rette ind. Bagefter kan den konventionelle svinebonde så sidde tilbage med en dårlig smag i munden over en brancheorganisation der i årtier har misbrugt sin rådgiverrolle groft.

Det handler om den laveste og tarveligste fællesnævner økonomi og en branche der bilder Samfundet ind, at nogle få markante ekstraomkostninger til gavn for grisene, vil få et helt erhverv til at kollapse.

Halfdan Muurholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Egon Stich, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis ikke man proriterede efter laveste fællesnævner, kunne det blive meget mere attraktivt at oprette økologiske landbrug. Og prisen ville blive overkommelig for alle.
På sigt ville vi kunne genoprette et ordentligt landbrug, og minimere den kolossale landbrugsstøtte.
BNP burde revideres, så andre faktorer blev medtaget, så som bæredygtighed, miljø- og klimavenlighed, samfundets sammenhængskraft, lighed og evne til at løfte innovative virksomheder.
Danmark burde arbejde for disse mål i EU.
Når svenskerne kan, så kan vi da også.

Dorte Sørensen, Halfdan Muurholm, Povl Jensen, Johnny Winther Ronnenberg, Torben K L Jensen, Hans Larsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Når nu laveste fællesnævner skal løftes med et ophør af halekupering, kan vi så ikke lige løfte fællesnævneren yderligere og få stoppet fixering af søer og så lade de nyfødte grise gå sammen med soen 8 - 10 dage længere, så vi får udryddet MRSA, som jo skyldes for tidlig fravænning fra soen. Til eliminering af MRSA er der stillet store midler til rådighed. Så brug midlerne herfra til at øge inspektionen og giv inspektørerne nogle "virkemidler" så det kan lykkes. Svineproduktionsforeningen ved hvor "skoen" trykker, men de modarbejder helt klart samfundets interesser og forhaler løsningsmulighederne, samt stiller dyre samfundsbetalte løsningsmodeller frem. Måske skulle svineproduktionsforeningen skifte navn til "den griske svinemishandlingsforening".
Om forbrugerne betaler for ordentlige opdrætsforhold over skattebilletten eller over kiloprisen, ee vel hip-som-hap!

Eva Schwanenflügel, Povl Jensen, ingemaje lange og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Hvorfor lave endnu flere tilsyn?

Indfør i stedet en m afgift for slagterierne på slagtning af kupered dyr.

Penge styrer - love bliver udfordret.

jens peter hansen

Ja gør som i Sverige. Indfør atomkraft, betaling for lægebesøg, dagpenge i 300 dage og sæt skub i våbenproduktionen. Så er der krølle på halen.

Bjarne Bisgaard Jensen

Ikke flere lqappeløsninger. Forbyd kupering. Lappeløsninger medfører blot mere byrokrati og ansporer til at finde smuthullerne så svineriet kan fortsætte indtil næste lap sættes på osv.
Pålæg en reduktion i slagteafregningen til de landmænd som stadig trot at landets love ikke gælder for dem. Vi kommer til at høre en masse klynk, men har vi nogensinde i virkeligheden hørt andet.
Selv har jeg ikke købt eller spist svineriet i årevis og trives ganske udmærket, mange tak.

Philip B. Johnsen

Nu må dette vanvid i dansk politik høre op, anstændighed må genetableres politisk og i erhvervet, et er modbydelig mishandling af dyr, der til høre de danske svineproducenters brug af halekupering mm.

Det er bare ikke det værste, for det hele erhvervet og vores politikere byder befolkningen, er den groveste og modbydeligste mishandling af mennesker.

Fra link:
Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30, den 27. oktober 2013.

"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU.
En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Når detåbenbart er forbudt, hvorfor opdages, anklages, dømmes så ikke i stort omfang. Vores retssamfund kan ikke leve med, at politikerindførte love ikke overholdes. Hvorfor så stramninger ?
Det er vel fordi, sagen ikke holder i byretten.

Johnny Winther Ronnenberg

Nej Leo lovgivningen er klar nok, man har bare ikke håndhævet den sporadiske tilsyn hvor ejeren kan forklare nødvendigheden ud fra fiktive kriterier. En dummebøde på 25% ved indlevering til slagteriet af et halekuperet svin ville stoppe det i morgen, for landmænd er meget nøjeregnende med deres egen pengepung ;-)

Simpelt sagt ingen hale, ingen penge ;-)

Ja, men tror du selv på, at ministeren vil indføre den bestemmelse, når det dokumenterede alternativ er halebidderi, sygdomme, medicinering, blodrus og kannibalisme. Det er at komme fra asken til ilden for smågrisene (så vidt jeg kan konstatere fra de sidste års debatindlæg).

Helene Kristensen

Vil man halekupering til livs, så skal hele industrisvineriet nedlægges. Hvad skal vi med en svineindustri hvor 90% af svinene eksporteres - men hvor man importerer for et større beløb for at holde svineriet kørende? Det er Danmarks dyreste beskæftigelsesterapi med ganske få vindere, der i blandt hele partiet Venstre.

Der er kun en måde at undgå halebidning, og det er at give svinene forhold som de kan leve under - altså økologisk svinehold. Så kommer det helt store bedrag fra industribønderne, jamen der foregår flere halebid i økologisk end i konventionel svinehold. Ja selvfølgelig - der er jo ingen haler at bide i det konventionelle landbrug.

Men kort sagt - nedlæg svineriet, det beriger så få - og koster både miljømæssigt og økonomisk alt for meget at have det overdimensionerede svinelandbrug.

https://gylle.dk/kan-det-danske-landbrug-overhovedet-betale-sig/

https://www.information.dk/indland/2015/08/kan-danske-landbrug-overhoved...

https://www.information.dk/debat/2014/10/landbruget-betyder-forsvindende...

Eva Schwanenflügel og Halfdan Muurholm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er lidt kedelig at skulle gentage sig selv, men alvoren taget i betragtning og med folkevalgte politikers gentagende magtmisbrug taget i betragtning, er det desværre helt nødvendigt.

Det er så her, det bliver nødvendigt, at addressere problemets virkelige kerne løgnen om ‘økonomien’, den forbrugsdrevne vækst og danske folkevalgte politikeres forræderi imod befolkningen, løgnen der nu resultere i at danske folkevalgte medvirker til folkemord, på en udvalgt syndebuk, for at skjule deres egen landsforræderiske natur.

Husk på alle har ret til sin egen mening, men ingen har ret til sine egne fakta.

Det er desværre pinligt, at være dansker anno 2017, med en flok folkevalgte notorisk løgnagtige politikere på borgen og en kreativ klasse der totalt manglende evner til at forstå og formulere de underliggende problematikker og sige fra over for politisk propaganda.

Det er tilsyneladende først når overfladevandet er i et med grundvandsspejlet i Danmark, at piben får en anden lyd.

Tænk at CO2 udledning fra skibstransport, flytrafik og de vare der forbruges i f.eks. Danmark, men hvor produktionen er udflyttet til lavløns områder, hvor der ikke betales skat, ikke tæller med i klimaregnskabet.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og resten af Folketinget lyver fra morgen til aften og ingen interessere sig for bedraget.

Hvem er det i lyver for, når i kysser børnene godnat og fortæller, at det bliver en god dag i morgen?

Fakta:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."

Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

COP 23
»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,« lyder budskabet fra forskerne bag det såkaldte Global Carbon Budget.

Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

EU og den lokale klimaminister beskæftiger sig med elektricitet, når der er skåltale for bæredygtig udvikling, elektricitet forbruget der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug 80% af det globale energiforbrug, er ikke drevet af elektricitet.

F.eks. foder til animalsk produktion er ikke medregnet i landbrugets miljøbelastning i Danmark, på samme måde som klimarelaterede og miljørelaterede skader ved danskernes forbrug af importerede varer, men som vi her i Danmark forbruger, ikke indgår i CO2 regnskabet i Danmark.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad.

Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning...

Det er ikke længere danske folkevalgte politikere, der vedtager gældende love eller hvilke nye love, der skal vedtages i fremtiden gældende for danskere i Danmark, det er det internationale marked, der diktere hele den førte politik i Danmark.

Styreformen der afløste det folkevalgt demokrati er ‘nødvendighedens politik’.

Et eksempel:
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Det internationale markedet er kontrolleret af en lille eksklusiv gruppe personer.

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Sådan fungere det internationale marked.

Det betyder ikke, at det ikke betaler sig, at rette op på udviklingen, der bliver i stigende grad brug for medmenneskelighed og naturligt mådehold, forbrugsfesten er tæt på at ankomme til endestationen, det ved de fleste inderst inde udmærket godt.

Vi skal passe på hinanden nu, selv vores politikere med hele embedsværket og alle forskere til deres rådighed, er også vores medmennesker, til trods for dette forræderi, jeg håber befolkningen kan undgår en ny, de lange knives nat, fra pressede politiske magthavere med personlig forbindelse til de reelle magthavere ‘too big to jail’, der er brug for en helt ny start, men ikke i det samme spor, men med medmenneskelighed og naturligt mådehold og overlevelse for så mange som muligt for øje.
Naturligvis er den ekstreme fortsættelse af forfølgelserne på en syndebuk, den politik EU står for i dag, en meget sansynlig udvikling.

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

LAPPE-løsninger - få nu for helvede gjort alle former for landbrug, skovbrug og dambrug ØKOLOGISK.
Skid hul i eksporten - folk i udlandet må satme lave deres egen mad. Dixi

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være - det forslaget fra E. Lunde Larsen kan måske skyldes, at han forsøger at vise at han ikke er i lommen på landbruget og derfor kommer med det forslag.