Læsetid: 2 min.

EU-landene arbejder på at opretholde mest mulig masseovervågning

To EU-domme har pålagt medlemslandene at begrænse masseovervågningen. Men nu viser lækkede dokumenter, at EU’s reform af de såkaldte logningsregler formentlig bliver mindre omfattende end ventet. EU-landene forsøger reelt at ignorere de grænser, domstolen har sat, lyder kritikken
EU-domstolen har slået fast, at den nuværende logning af borgernes kommunikation og bevægelsesmønstre – bl.a. på baggrund af data fra mobilmaster – er for vidtgående. Men Danmark har fortsat den hidtidige praksis indtil videre.

EU-domstolen har slået fast, at den nuværende logning af borgernes kommunikation og bevægelsesmønstre – bl.a. på baggrund af data fra mobilmaster – er for vidtgående. Men Danmark har fortsat den hidtidige praksis indtil videre.

Nicolai Tobias

22. december 2017

EU-landene planlægger at ændre så lidt som muligt ved de kontroversielle logningsregler. Det viser lækkede dokumenter fra arbejdsgrupper under EU’s ministerråd, som ngo’en Statewatch har offentliggjort.

Logningsreglerne pålægger tele- og internetudbydere at gemme en række oplysninger om alle borgeres kommunikation og bevægelsesmønstre et år tilbage i tiden. Reglerne er i øjeblikket under revision i EU-systemet, efter at to domme fra EU-domstolen har slået fast, at det er i strid med EU-borgernes grundlæggende rettigheder at masseindsamle oplysninger om hele befolkningen på den måde.

I marts anerkendte den danske justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at den seneste EU-dom betyder, at Danmark skal ændre sine logningsregler. Han nævnte selv, at de skulle være mere »målrettede« og ikke omfatte »alle teleselskabernes kunder«, uden dog at gå yderligere i detaljer.

Både EU-dommen, jurister og kritikere har peget på, at en »målrettet« ordning ville indebære en kraftig indskrænkning af logningen, fordi man vil blive nødt til at fokusere på enten et geografisk område eller en særlig personkreds, som man havde en særlig grund til at være mistænkelige overfor. Det ville altså være slut med at indsamle milliarder af oplysninger om helt almindelige danskeres kommunikation.

Men de lækkede dokumenter tyder på, at EU-landene ikke er interesserede i at gøre logningen målrettet. I stedet vil man forsøge sig med at fjerne nogle datakategorier fra den tvungne logning, så så ikke alle datakategorier længere er omfattet. Hvilke datakategorier, man vil undtage fra logning, er endnu ikke afgjort. Men i forslaget nævnes, at f.eks. en wifi-udbyder, som alene har pizza-restauranter som kunder, kunne undtages, mens man også kunne lave undtagelser for at myndighederne kan få adgang til data fra journalister og advokater.

Til trods for at flere EU-domme pålægger medlemsstaterne at indskrænke logningen af bl.a. data fra mobiltelefoni, viser lækkede dokumenter, at EU-landene agter at teste, hvor lidt de behøver ændre på reglerne for at imødekomme EU-domstolens krav.
Læs også

Formand i IT-Politisk Forening, Jesper Lund, mener på baggrund af de lækkede dokumenter, at EU »reelt planlægger at ignorere Tele2-dommen (den seneste af de to domme, der pålægger medlemslandene at indskrænke masseovervågningen, red.)«.

»Det var simpelthen ikke det, EU-domstolen havde i tankerne, da den skrev præmisserne i Tele2-dommen. Det var en faktisk og reel begrænsning af den personkreds, der er omfattet af logningspligten,« siger han.

Også Jacob Mchangama, direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, har svært ved at se, hvordan  planerne skal kunne leve op til Tele2-dommen.

»For mig virker det, som om de prøver at skrive sig uden om den største forhindring om, at man ikke må ramme alle. Selv om de siger, at det kun er bestemte informationer, så er det stadig alle mulige folk, som bruger almindelige kommunikationsmidler som telefon og sms, som vil blive ramt,« siger han.

I Sverige har en kommission med både embedsmænd og jurister foreslået en lignende ordning, hvor man blandt andet stopper med at logge fra fastnet, men fortsætter med at gøre det på mobil. Kommissionens argument er, at bare man fjerner logningen af nogle få datakategorier, så har man begrænset overvågningen, så den ikke dækker hele befolkningens kommunikation på alle platforme, og så er det mindre vigtigt, at det stadig er en meget stor del.

Justitsministeriet har ikke ønsket at kommentere de lækkede dokumenter, men skriver i et svar til Information, at man afventer »det fælles arbejde, der er i gang i EU«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Michael Friis
  • Hans Larsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Michael Friis, Hans Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det siger meget om EU-landene, at de ikke engang respekterer deres egen domstol.
Er det blevet en europæisk trend at sige skråt op til alle love og regler, som gælder for dig og mig ?
Den massivt forøgede overvågning vi allerede nu er udsat for, skal åbenbart buldre fuldstændig ureguleret frem som et eller andet pansertog uden bremser.. Man forstår bedre og bedre, hvorfor digitaliseringen pinedød skulle stoppes ned i halsen på os i Speedy Gonzales-tempo, inden nogen nåede at opdage, hvad der var på færde !

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Hans Nielsen, John Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Marie Sanne Caroline Malmros

Big Brother nærmer sig. Men det er ikke overraskende. Er der magt eller penge i skidtet så kommer det formentlig.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Stasi var stenalder i forhold til det, der er på vej.
Love og regler om privatliv og personbeskyttelse er formuleret i en ikkedigitaliseret tid.
Vi bliver overhalet indenom inden juraen når at følge med.
Og hvem er interesseret i at juraen skal følge med?
Politikerne? Politiet? Domstolene?

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Forleden faldt jeg over et tilbud om noget helt gratis. Man skulle blot oprette et login hos Amazon.com.
Da man har indtastet sit navn og mail adresse og klikker next, kom man til en side hvor der ikke var en aktiv knap at trykker vider på, før man havde udfyldt alle visa oplysninger.

Er det gået op for alle hvad nem konto er? CPR nr. er ren dansk. Men konto numre er internationale.
Hvorfor fortalte man jer at i skulle have en bankkonto og ikke at i skulle have et internationalt ID? Hvorfor måtte i ikke forstå at i fik et nummer tatoveret på armen?

Hans Nielsen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar