Læsetid: 5 min.

Fejl fra Udlændingestyrelsen rejser tvivl om hjemsendelse af somaliere

Udlændingestyrelsen ønsker at sende somaliske flygtninge tilbage til deres hjemland, fordi forholdene ifølge styrelsen er blevet bedre. Men i en konkret sag, som Information er dykket ned i, kommer styrelsen med en fejlagtig udlægning af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor de udstrækker sikkerhedsvurderingen af Mogadishu til resten af landet
For de færreste vil Mogadishu fremstå som et sikkert sted. Men Somalias hovedstad er blevet vurderet til at være blevet mere tryg af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er dog ikke nødvendigvis et retvisende billede for resten af landet og et tvivlsomt grundlag for at sende flygtninge retur til de områder, vurderer eksperter. Foto: Farah Abdi Warsameh/AP

For de færreste vil Mogadishu fremstå som et sikkert sted. Men Somalias hovedstad er blevet vurderet til at være blevet mere tryg af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er dog ikke nødvendigvis et retvisende billede for resten af landet og et tvivlsomt grundlag for at sende flygtninge retur til de områder, vurderer eksperter. Foto: Farah Abdi Warsameh/AP

Farah Abdi Warsameh

20. december 2017

Siden september 2016 har Udlændingestyrelsen gennemgået en lang række sager om somaliske flygtninge, fordi styrelsen ønsker at hjemsende dem. Hvis det projekt skal lykkes, skal styrelsen kunne argumentere for, at forholdene i Somalia er blevet forbedret i forhold til det tidspunkt, hvor somalierne flygtede. Og det kan undertiden være en vanskelig opgave. Det viser en konkret sag, som Information har fået aktindsigt i. 

Sagen tager sin begyndelse i maj 2017, hvor en 35-årig somalisk kvinde af Udlændingestyrelsen var indkaldt til partshøring forud for, at styrelsen kunne træffe beslutning om inddragelse af hendes opholdstilladelse.

Først blev kvinden indskærpet sandhedspligten. Hun skulle også skrive under på, at hun havde pligt til at give korrekte oplysninger, og at det var strafbart for hende at afgive urigtige oplysninger til de danske myndigheder.

På den baggrund kan det undre, at en embedsmand fra styrelsen under partshøringen kom med urigtige oplysninger. At det var tilfældet, fremgår af styrelsens referat fra partshøringen. Da embedsmanden skulle redegøre for en vigtig dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) fra 2015, var forklaringen lodret forkert.

I denne dom, hedder det således i styrelsens referat, »vurderede Domstolen, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia generelt ikke længere var af en sådan karakter, at enhver, som var til stede i landet, befandt sig i en reel risiko for overgreb som omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel tre.«

Eller sagt på en anden måde: Danmark kan uden at risikere en dom fra EMD sende kvinden og hendes to små drenge retur til hendes hjemby, der netop ligger i den centrale og sydlige del af landet. Kvinden, hvis sag tidligere har været omtalt i Information, kommer fra byen Qoryooley i regionen Shabeellaha Hoose knap 120 km sydvest for Mogadishu.

Men det var forkert, hvad embedsmanden fra Udlændingestyrelsen fortalte til kvinden. EMD-dommen fra 2015 handler om en kvinde, der skal sendes retur til Somalia fra Sverige. Hun kommer fra Mogadishu, og derfor er det alene forholdene i Somalias hovedstad, som dommen tager stilling til.

Det fremgår klart af dommens punkt 62, at domstolens undersøgelse drejer sig om, hvorvidt en deportation til Mogadishu vil indebære et konventionsbrud. I de følgende punkter i dommen er Mogadishu nævnt ti gange, hvorimod den centrale og sydlige del ikke er nævnt.

»Det er ganske svært at læse den flertalsdom som andet end en vurdering af forholdene i Mogadishu,« siger lektor og ph.d. Jesper Lindholm fra Aalborg Universitet.

»Hvis Udlændingestyrelsen mener, at man kan anvende dommen på forholdene i Qoryooley, fordi de er sammenlignelige med Mogadishu, skal de jo påvise, at det er tilfældet gennem inddragelse af alle relevante og senest opdaterede baggrundsrapporter om området,« understreger han.

Jesper Lindholm peger desuden på sammenhængen mellem den nuværende inddragelsespraksis og hensigten med indførelsen af beskyttelsesstatus tilbage i 2002, som i lovbemærkningerne specifikt nævner, at det ikke længere skal være muligt for somaliske ’krigsflygtninge’ at få asyl i Danmark uden en konkret og individuel vurdering.

»Udlændingestyrelsens læsning af baggrundsoplysningerne kan være informeret af den hensigt i de aktuelle inddragelsessager,« tilføjer han.

Fejludlægning

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp er enig i, at Udlændingestyrelsens udlægning af 2015-dommen er forkert:

»Ja, dommen omhandler alene Mogadishu,« siger hun.

»Men hvorvidt der er tale om en egentlig vildledning, kan jeg ikke sige, da styrelsen ikke har inddraget udlægningen i selve afgørelsen om inddragelse, og det ikke er til at se, hvordan man har talt om dommen under partshøringen,« tilføjer hun.

Udlændingestyrelsens fejludlægning af dommen fra 2015 spiller en særlig rolle, fordi det netop var i kraft af en tidligere EMD-dom fra 2011, at den somaliske kvinde i sin tid fik beskyttelsesstatus og opholdstilladelse, da hun kom til Danmark.

Fakta: Somaliernes opholdstilladelser

Ultimo november har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse i 819 sager om forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelser for somaliere. 202 har fået deres opholdstilladelse inddraget, og 106 har fået afslag på forlængelse. Desuden har 96 somaliere, der er blevet familiesammenført, fået inddraget deres opholdstilladelse, mens 145 familiesammenførte har fået afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. Tallene omfatter både børn og voksne.

Kilde: ’Tal på udlændingeområdet pr. 30.11.2017’, udgivet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ifølge 2011-dommen var de generelle forhold i den sydlige og centrale del af Somalia så farlige og risikable, at den blotte tilstedeværelse i landet kunne medføre overgreb i strid med artikel tre i Menneskerettighedskonventionen. Det betød, at somaliere fik såkaldt beskyttelsesstatus, når de ankom til Danmark. Men, som Udlændingestyrelsen skrev i referatet fra partshøringen af den somaliske kvinde, siden 2011- dommen »har forholdene i det sydlige og centrale Somalia ændret sig væsentligt.«

Det var præcis i den forbindelse, at styrelsens embedsmand henviste til to domme fra EMD. Den ene fra 2013 viste, at forholdene i Mogadishu var blevet bedre, mens dommen fra 2015 ifølge styrelsens forkerte udlægning handlede om, at forholdene også var blevet bedre i den sydlige og centrale del, hvor kvinden kommer fra.

Kritik af styrelsen

Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at styrelsen kan bruge EMD-dommene fra 2013 og 2015 til at konkludere noget om sikkerhedssituationen for civile uden for Mogadishu. Hverken for de områder, der er kontrolleret af terrorbevægelsen al-Shabaab, eller for gennemrejse gennem sådanne områder.

Forholdene for civile uden for Mogadishu er ifølge flygtningehjælpen ikke blevet forbedret tilstrækkeligt siden 2011-dommen. Derudover bør en inddragelsessag inkludere en vurdering af sikkerheden på rejsen fra Mogadishu til kvindens hjemby Qoryooley, hvis de skal passere al-Shabaab kontrolposter, forklarer Eva Singer.

»Her er vi uenige i Udlændingestyrelsens læsning af baggrundsoplysningerne. Efter vores opfattelse er der risiko for grove repressalier for små og uforudsigelige forseelser mod al-Shabaabs shariafortolkning, især for civile, der ikke har nylig erfaring med at begå sig under al-Shabaab kontrol.«

Selv om Udlændingestyrelsen er ved at screene omkring 800 somaliske flygtninge med henblik på at inddrage deres opholdstilladelse, er det højst usikkert, om de overhovedet kan udsendes til Somalia. Men dét vil Inger Støjberg ikke forholde sig til over for Information
Læs også

Ifølge flygtningehjælpen viser de nyeste baggrundsoplysninger »en stigende paranoia« hos al-Shabaab, der kan komme til udtryk ved uforudsigelige og grove overgreb som følge af den mindste mistanke eller adfærd i strid med deres sharia-fortolkning.

»Det sætter børn og unge somaliere, der er socialiseret i en dansk sammenhæng, i en udsat position, fordi leg, sport, mediebrug, musik og kropssprog, der er almindelig i en dansk skolegård, let kan opfattes som i strid med sharia i al-Shabaabs fortolkning,« siger Eva Singer.

Styrelsen afviser kritik

Udlændingestyrelsen ønsker ikke at svare på, hvorfor 2015-dommen er blevet udlagt forkert under partshøringen af den somaliske kvinde. Eller om styrelsen har brugt den forkerte udlægning i andre inddragelsessager. I stedet har kontorchef i styrelsen Merethe Nord Philip sendt en kommentar på mail, hvori det bl.a. hedder:

»Vi mener ikke, at Information har belæg for at hævde, at vi giver ansøgere et fejlagtigt billede af situationen i Somalia eller har truffet forkerte afgørelser«, skriver Merethe Nord Philip og henviser til, at styrelsen har orienteret »om samtlige relevante baggrundsoplysninger, der forelå på tidspunktet for samtalen, og givet et retvisende billede af den aktuelle sikkerhedssituation generelt og i de områder, ansøgerne kommer fra.«

Risikoen for at støde ind i en al-Shabaab-kontrolpost på vej fra Mogadishu til andre byer afviser kontorchefen:

»Al-Shabaab går generelt ikke efter civile mål, og det betyder efter vores vurdering, at en rejse fra Mogadishu til områder i det syd-centrale Somalia ikke i sig selv indebærer en risiko, som berettiger til asyl.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer