FN-chef i hård kritik af Danmark i sag om nordkoreanske arbejdere

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og regeringens jurister får nu hård kritik for deres tolkning af de internationale sanktioner mod Nordkorea.

Og kritikken kommer ikke fra hvem som helst. Afsenderen er Hugh Griffiths, lederen af det ekspertpanel under FN’s Sikkerhedsråd, der overvåger overholdelsen af sanktionerne mod Nordkorea.

I en mail til Information skriver han, at »det er meget skuffende, at Danmarks juridiske eksperter ikke har en bedre forståelse af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner vedrørende Nordkorea«.

Baggrunden er, at Claus Hjort Frederiksen over for Folketinget har afvist, at det er et sanktionsbrud, når nordkoreanske arbejdere efter alt at dømme har været med til at bygge Danmarks nye krigsskib, Lauge Koch. Som følge af våbenembargoen mod Nordkorea er det forbudt at modtage assistance fra Nordkorea til fremstilling af militært materiel, men Claus Hjort Frederiksen har henvist til, at nordkoreanerne arbejdede på skibets skrog, før det blev til et egentligt krigsskib.

Den udlægning af sanktionerne er helt forkert, konstaterer Hugh Griffiths over for Information.

Regeringens juridiske eksperter må, mener han, have »forsømt at tage højde for«, at resolutionen ikke bare forbyder nordkoreanske arbejdere at bygge krigsskibe, men også ’relateret materiel’.

»Skroget af et krigsskib er uden tvivl relateret materiel,« skriver Hugh Griffiths. »For at skære det ud i pap. Det er en overtrædelse af sanktionerne.«

Hyrede nordkoreanere

Ved et samråd i Folketinget i torsdags erkendte Claus Hjort Frederiksen for første gang, at det »nok« er »sandsynligt«, at nordkoreanske arbejdere har været med til at bygge Lauge Koch.

Som Information og DR har afsløret, hyrede et polsk værft i 2014 45 nordkoreanske svejsere til at arbejde på skroget til Lauge Koch og ni andre skibe. Det viser ansættelseskontrakter og fakturaer for udført arbejde, som Information og DR er i besiddelse af.

Desuden har to polske værftsarbejdere i DR2-dokumentaren Krigsskibets hemmelighed forklaret, at de arbejdede sammen med nordkoreanerne på Lauge Koch.

Nordkoreanerne blev ansat gennem firmaet Rungrado, som er kontrolleret af det nordkoreanske regime og mistænkes for at være med til at finansiere landets atomvåbenprogram. Atomvåbenprogrammet har taget fart i de senere år, og Nordkorea hævdede for nylig, at landet nu har et missil, der vil kunne føre et tungt sprænghoved til ethvert sted på det amerikanske fastland.

Hvis nordkoreanerne har været med til at bygge det danske skib, er det en »overtrædelse af den våbenembargo, som har været indført mod Nordkorea siden juni 2009«, skrev FN’s ekspertpanel i et officielt brev til Danmark den 2. november. Og derfor har panelet indledt en undersøgelse af sagen og udbedt sig yderligere oplysninger fra Danmark.

Skrog eller krigsmateriel

Ved torsdagens samråd sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen imidlertid, at regeringens jurister vurderer, det »ikke forekommer at være tilfældet«, at der er sket et sanktionsbrud. 

Da han blev spurgt, om det ikke var i strid med sanktionerne at lade nordkoreanere bygge krigsskibe, svarede han, at nordkoreanerne kun var hyret til at bygge skibets skrog, og at skroget ikke tæller som krigsmateriel.

»Det er det juridiske, vi har altså ikke købt krigsmateriel i Polen sådan rent teknisk set,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Men den udlægning er altså helt forkert, vurderer Hugh Griffiths fra FN’s ekspertpanel. Og hans  kritik bliver bakket op af juraprofessor Cesare Romano fra Loyola Law School i Los Angeles, USA.

»Den danske regerings fortolkning er ren nonsens,« siger Cesare Romano, der er ekspert i FN-ret.

»Der er ingen tvivl i mine øjne. Skibet blev bygget med et formål. Det blev bygget på baggrund af en plantegning, hvor der må have stået, at det var et militært fartøj.«

Selv hvis man antager, at skroget ikke i sig selv er militært materiel, er det i hvert fald »relateret materiel«, siger Cesare Romano på linje med Hugh Griffiths.

De vurderer begge, at Danmark og Polen har været involveret i en overtrædelse af de internationale sanktioner mod Nordkorea. Det er dog tvivlsomt, om Danmark kan holdes ansvarlig for overtrædelsen, forklarer Cesare Romano.

Regeringen vil formentlig kunne henvise til, at den ikke kendte til brugen af nordkoreansk arbejdskraft, og kan dermed fralægge sig ansvaret.

Danmark vil dog alligevel kunne tillægges et ansvar, hvis det viser sig, at Forsvaret ikke har gjort nok for at sikre sig mod brud på internationale sanktioner i forbindelse med byggeriet, understreger Cesare Romano.

Om sagen skal have konsekvenser, er op til FN’s Sikkerhedsråd at afgøre. Rådet vil for eksempel kunne udtale kritik af Danmark. Men det er ifølge Cesare Romano usandsynligt, at sanktionsbruddet får konsekvenser for Danmark. Det vil nemlig kræve enstemmighed fra de fem faste medlemmer af sikkerhedsrådet, som blandt andet tæller Danmarks allierede USA, Storbritannien og Frankrig.

Ministeriet vender om

Forsvarsministeren sagde under samrådet, at det var regeringens umiddelbare vurdering, at der ikke var tale om et sanktionsbrud. Det samme har Forsvarsministeriet tidligere oplyst i et skriftligt svar til Information.

Men efter Informations henvendelse kommer Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet med en ny forklaring. Nu er det ikke længere vurderingen, at der ikke er sket et sanktionsbrud. Nu er det uklart, om der er sket et sanktionsbrud.

Udenrigsministeriet skriver i en mail, at ministeriet »ikke på det foreliggende grundlag endeligt (kan, red.) vurdere, hvorvidt der i det konkrete tilfælde er tale om relateret materiel«, som altså er omfattet af sanktionerne, »da det vil kræve kendskab til de nærmere omstændigheder omkring det udførte arbejde«.

En endelig afklaring af det spørgsmål vil kræve en vurdering fra FN’s sanktionskomite vedrørende Nordkorea, skriver ministeriet. Sanktionskomiteen består af alle landene i FN’s Sikkerhedsråd og har til opgave at holde øje med, om sanktionerne bliver overholdt. Deres arbejde støttes af det ekspertpanel, som Hugh Griffiths står i spidsen for.

Udenrigsministeriet forventer nu »en dialog med bl.a. ekspertpanelet om den nærmere forståelse af bestemmelserne i en sag som den foreliggende«.

Den dialog lader imidlertid vente på sig. Udenrigsministeriet skriver, at »det ikke har været muligt at besvare henvendelsen (fra ekspertpanelet, red.) inden fristen den 1. december 2017«, fordi Forsvarsministeriet fortsat er i gang med at indhente informationer.

Men allerede inden den dialog går i gang, har FN-ekspertpanelets formand Hugh Griffiths altså nu gjort klart, at der ifølge ham er tale om et brud på sanktionerne.

Ændrer formulering

Forsvarsministeriet skriver ligesom Udenrigsministeriet, at Udenrigsministeriet »ikke på det foreliggende grundlag« har kunnet konstatere, at der i forbindelse med bygningen af skroget til Lauge Koch »har været brud på sanktionerne mod Nordkorea«.

Ministeriet skriver altså ikke som tidligere, at der »ikke forekommer« at være sket et brud på sanktionerne.

Forsvarsministeriet tilføjer, at ministeriet er i gang med at udarbejde et bidrag til Udenrigsministeriets besvarelse af henvendelsen fra FN’s ekspertpanel.