Læsetid: 5 min.

Forskere kritiserer to-årig politiuddannelse: ’Politikerne forstår ikke, hvor kompliceret politiarbejde er’

Politiets arbejde er mere krævende end nogensinde. Alligevel har politiuddannelsen ikke været kortere siden 1975. Det er både irrationelt og bekymrende, mener forskere. Politiforbundet afviser, at betjentene bliver dårligere uddannet. Dansk Folkeparti vil tage sagen op med justitsminister Søren Pape Poulsen
Politiuddannelse handler om meget mere end skydekursus og gymnastik, påpeger forsker Adam Diderichsen. Her politifolk på efteruddannelse i netop skydning.

Politiuddannelse handler om meget mere end skydekursus og gymnastik, påpeger forsker Adam Diderichsen. Her politifolk på efteruddannelse i netop skydning.

Joachim Adrian

4. december 2017

To år. Så lang tid tager det, fra en ung elev første gang sætter sine ben på Politiskolen, til han eller hun er færdiguddannet politibetjent. Og det er et bekymrende kort forløb, vurderer forsker og tidligere fagchef på Politiskolen Adam Diderichsen, der for nylig har udgivet en artikel om den nye politiuddannelse i Tidsskrift for Nordisk Politiforskning.

»Det er paradoksalt, at politiets uddannelse er blevet forkortet i en tid, hvor politiet i højere grad end nogensinde præsenteres for nye og komplekse udfordringer. Terrortruslen, bandekrig og international eller såkaldt grænseoverskridende kriminalitet for bare at nævne et par eksempler,« siger han.

Efter han afsluttede forskningsprojektet ved Aalborg Universitet, er Adam Diderichsen blevet ansat som konsulent ved Rigspolitiet. Han understreger, at han i denne sammenhæng udtaler sig som akademiker, ikke som ansat i Dansk Politi.  

De seneste 15 år har der været konsensus blandt forskere, politikere og politiets ledelse om, at politiarbejde er blevet mere kompliceret, forklarer Adam Diderichsen. Der bliver slet og ret stillet større krav til politiets arbejde. Dels fordi kriminaliteten oftere har international eller organiseret karakter, og dels fordi borgerne stiller større krav end tidligere til politiets håndtering af mere klassisk kriminalitet, som for eksempel hvordan politiet møder og behandler voldtægtsofre.

Politiuddannelsen er blevet kortet ned fra tre til to år. Det giver dårlig mening i en tid, hvor politiets arbejde er stadigt mere kompliceret, vurderer forsker og tidligere fagchef på Politiskolen Adam Diderichsen. Her er det kommende betjente på politiskolen i Brøndby i 2001, længe før uddannelsen blev forkortet.
Læs også

»At nye politifolk nu har to og ikke tre års uddannelse bag sig, gør alt andet lige, at politiet fremover vil være dårligere rustet til at håndtere de nye trusler og forventninger,« vurderer Adam Diderichsen. 

Henrik Stevnsborg, der er professor ved Københavns Universitet og har forsket i politiet i årtier, deler Adam Diderichsens bekymring for den nye toårige uddannelse.

»Det siger sig selv, at man ikke kan skære en tredjedel af uddannelsen og forvente, at politifolkene bliver lige så godt uddannet. Og det er bekymrende, for det er i vores allesammens interesse, at vi har en veluddannet politistyrke,« siger Henrik Stevnsborg.

Dansk Folkeparti vil tage forskernes kritik op med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Politiet skal have bedst mulige vilkår for at sikre tryghed. Punktum,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Akademisk oprustning

Det var den dengang nyvalgte Venstre-regering, der med støtte fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance i efteråret 2015 besluttede at forkorte politiuddannelsen fra tre til to år. Regeringen begrundede beslutningen med, at der var opstået et akut behov for flere politifolk som følge af de omfattende nye opgaver, der var fulgt efter terrorangrebet på Krudttønden i København.

De foregående fem år havde politiets uddannelse ellers fået et nødvendigt kompetenceløft, forklarer Adam Diderichsen. Allerede i 2007 skrev den daværende VK-regering ind i politireformen, at nye udfordringer gjorde det nødvendigt at løfte niveauet på Politiskolen.

I 2011 ændrede man Politiskolen til en mere akademisk professionsbacheloruddannelse, der ligesom sygeplejerske- og læreruddannelserne blev underlagt Akkreditteringsrådets kvalitetskrav.

»Der er helt oplagt brug for akademiske kompetencer i politiuddannelsen. Det var der dengang, og det er der nu. Tag for eksempel psykologisk viden om, hvordan traumer påvirker folks erindring. Det er rimelig vigtigt i forhold til voldtægtsofre og andre ofres vidnesbyrd. Men der er tusind eksempler på, hvordan akademisk viden kan kvalificere politiets arbejde,« siger Adam Diderichsen.

Med professionsbacheloruddannelsen lykkedes det at gøre Politiskolen mere tidssvarende, vurderer Adam Diderichsken, der som fagchef på skolen selv var med til at etablere den nye uddannelse. Fra 2011 til 2015 blev det faglige niveau hævet, og uddannelsen bedre integreret i det øvrige uddannelsessystem, vurderer Adam Diderichsen.

Fuldstændig absurd

Men i efteråret 2015 blev professionsbacheloruddannelsen nedlagt. Politiskolen frameldte sig Akkrediteringsrådets kvalitetskrav, og uddannelsesperioden blev forkortet til to år.

En beslutning, professor Henrik Stevnsborg beskriver som »fuldstændig absurd«. Den nye uddannelse fungerede godt, og den endelige studieordning faldt først endelig på plads i februar 2015, ni måneder inden regeringen nedlagde uddannelsen. 

»Politiuddannelsen har ikke været så kort siden 1970’erne. Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at vi har et politi, der er ringere uddannet end sygeplejerske og lærere,« siger professoren.

»En hovedrystende beslutning,« siger Adam Diderichsen.

Han mener, man kunne have løst manglen på politifolk ved blot at øge optaget på den treårige uddannelse.

»Jeg tror ikke, danske politikere forstår, hvor kompliceret politiarbejde er. I mit arbejde med området har jeg næsten fået indtryk af, at politikerne forestiller sig, at det bare handler om at give dem et skydekursus og et gymnastikforløb, og så er de klar,« siger forskeren.

Politikerne har foretaget en afvejning, hvor de har undervurderet omkostningerne ved at få flere politifolk på gaden hurtigt, mener Adam Diderichsen.

»De ambitioner, man tidligere har haft om at gøre politiet bedre i stand til at håndtere nye kriminalitetsformer og hæve kvaliteten af politiets arbejde generelt, er ikke længere en prioritet for politikerne på samme måde.«

– Din modvilje mod den nye uddannelse skyldes ikke forsmåelse over, at du selv var med til at udforme professionsuddannelsen? 

»Det er svært at arbejde med noget i flere år uden at få en personlig aktie i det. Omvendt er der ingen af mine argumenter, som afhænger af mig som person. Jeg citerer blot de ideer og tanker, der har ligget til grund for politireformen, som også danske politikere og politiets ledelse fremførte med største naturlighed indtil for få år siden. Og så påpeger jeg to helt banale kendsgerninger. For det første kan man ikke beskære en uddannelse med en tredjedel, uden det har konsekvenser. For det andet bør Politiskolens indretning ikke være resultatet af panikløsninger. Uddannelse er en langtidsinvestering og bør være knyttet til strategiske visioner om fremtidige kompetencebehov,« siger Adam Diderichsen.

Tilfredse politifolk

Politibetjentene er uenige i forskernes kritik. Formand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener ikke, at kvaliteten af politiets uddannelse er faldet som følge af den kortere grunduddannelse. Man må nemlig forstå den toårige politiudannelse som en del af et større uddannelsesforløb, hvor der i langt højere grad end tidligere bliver satset på løbende efter- og videreuddannelse af politibetjente.

»Det er korrekt, at politiarbejde er kompliceret. De kompetencer, der kræves af politiet, ændrer sig i takt med samfunds- og kriminalitetsudviklingen. Netop derfor er der noget fornuftigt i, at man styrker efter- og videreuddannelsesindsatsen. Så sikrer man, at hele politistyrken løbende klædes på til nye udfordringer,« siger Claus Oxfeldt.

Det er altså ikke sagligt at sammenligne den nye toårige uddannelse direkte med den tidligere professionsbacheloruddannelse, mener formanden.

»Det er ikke vores indtryk, at den nye uddannelse har ført til et kompetencetab, og vi har svært ved at forstå, at forskerne allerede nu, inden det første hold har gennemført, er i stand til at vurdere, at det er tilfældet. Under alle omstændigheder vil vi i hvert fald afvente den evaluering, der er planlagt til at begynde til februar næste år,« siger Claus Oxfeldt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forskernes kritik fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
David Zennaro, Anker Nielsen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

At blive skorstensfejer tager 4 år og 6 måneder til sammenligning. Men den hårde blå linje kræver også mere et tæskehold frem for politibetjente.

Per Klüver, Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Verner Nielsen, Vibeke Hansen, David Zennaro, Peter Wulff, Ken Sass, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

...Tæskeholdet skal være et værn mod høtyvene.

Per Klüver, Egon Stich, Torben Skov, Børge Neiiendam, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

2 år! Det har jeg simpelthen misset, i min åbenbart grænseløse naivitet, troede jeg faktisk det tog 3-4 år at uddanne en politibetjent.
Det er (unge) mennesker vi udstyrer med våben og bemyndigelse til at anvende våben og magtanvendelse overfor befolkningen.
Det lyder slet slet ikke betryggende.

Per Klüver, Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen, Peter Wulff, Ken Sass, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Børge Neiiendam, Henriette Bøhne, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nej, en mekaniker tager 4 år - en psykolog 5 år - hvor lang tid tager det at blive minister? - det er individuelt!

Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den meget forkortede uddannelse er fint i tråd med alle de andre uddannelsesområder, der nedprioriteres efter salami-metoden.
Næste skridt : Robo-cop.

Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvis det bare var sådan Anne Eriksen, men de skal jo faktisk håndtere situationer, hvor der kræves psykologisk indsigt, tålmodighed, overblik, modenhed og faglighed.

Mette Poulsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen, Thomas Tanghus, Børge Neiiendam, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Ha, Oxfeldt argumenterer, at de med den nye korte uddannelse kommer på løbende efterudddannelses kurser /opkvalificering.
Det lyder betryggende, når netop årsagen er en meget stor overarbejdspukkel.
Er det så meningen , at de skal sidde på skolebænken og stadig ikke kan få en tiltrængt pause.
Som sædvanlig mangler der realitetssans bag de fleste af de hovsaløsninger politikerne finder på.
I Ole Suhrs Gade, hvor jeg bor har der siden terrorangrebet været bevæbnet politi til stede, dog er de underligt fraværende i weekend nætterne?
For ca. 3 mdr. siden overtog militæret bevogtningen, men det underlige er at der også er politi til stede.
I øvrigt er det total symbolpolitik, hvilket politiet er enig i.
Jeg håber ikke, at politikerne selv tror det gavner, men agerer, fordi de vil udsende signaler om handlingskraft. . Trist og dyr måde at lede på.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ken Sass, Niels Duus Nielsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Jeg syntes den ellers forstandige Oxfeldt skyder sig selv og sin forening i foden.

Aggressionsniveauet og den manglende respekt overfor Politiet, gør politiarbejdet meget problematisk. De 'gamle' panserbasser, der også kunne vise konduite, er alle tæt på pension. De unge betjente har kortere lunte og forlanger underdanighed fra Borgeren, uden diskusion fra første sekund.

Alle farver på den politiske palet, har i de senere år medvirket til nedskæringer i politiet og dets uddannelse, og politimestrene har for de flestes vedkommende, været neoliberale nikkedukker. At tage ansvar og være ansvarlig, indebærer også at man kan sige fra overfor ændringer og besparelser enhver almindelig Borger kan se underminerer etaten.

Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Dennis Jørgensen, Anker Nielsen, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Man må håbe at de efter 2 års uddannelse ikke får udleveret våben, men at de skal bruge de første 2 år i tjenesten med at håndtere mindre konflikter og lære politiarbejdet bedre at kende.

Niels Duus Nielsen

Oxfeldt har som pamper indgået en eller anden studehandel, hvor han for at gå med til forringelsen sikkert har fået et aller andet fryns til sig og sine medlemmer. Så nu fanger bordet, og han er nødt til at forsvare en dårlig aftale.

Politikerne er ikke interesserede i kvalitet i den offentlige forvaltning, tværtimod handler det om at skabe forringelser, så det på et tidspunkt bliver så ringe, at det kan udliciteres til private udbydere. Det er en konkurrencestat, vi lever i, siger de, og at politiet har et voldsmonopol er slet ikke i konkurrencestatens ånd. Det er måske også derfor, man har brudt monopolet og givet visse politiopgaver til militæret, netop for at skabe lidt konkurrence indenfor voldsindustrien.

Iøvrigt morsomt at se, at DF igen kritiserer noget, som de selv har været med til at godkende. Det begynder at ligne en fast procedure: Først dukker de sig og går med til forringelser, så brokker de sig højlydt over dem, så accepterer de forringelserne igen bag lukkede døre, hvorefter de igen brokker sig udadtil, osv etc. ad nauseam.

Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Søren Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig får de våben udleveret! Det har de nu også, mens de er elever. Og nej, når man er uddannet, bliver man ikke skånet, det er der ikke kapacitet til. Når man er færdiguddannet efter to år, vil man tit også have en elev som makker. Der er fuld smæk på, det er et kæmpe ansvar.

Katrine Damm, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Oxfeld mener, at man skal afvente evalueringen af den forringede uddannelse. Men det var o.k. at skære fra 3 til 2 år uden evaluering?