Forskere kritiserer to-årig politiuddannelse: ’Politikerne forstår ikke, hvor kompliceret politiarbejde er’

To år. Så lang tid tager det, fra en ung elev første gang sætter sine ben på Politiskolen, til han eller hun er færdiguddannet politibetjent. Og det er et bekymrende kort forløb, vurderer forsker og tidligere fagchef på Politiskolen Adam Diderichsen, der for nylig har udgivet en artikel om den nye politiuddannelse i Tidsskrift for Nordisk Politiforskning.

»Det er paradoksalt, at politiets uddannelse er blevet forkortet i en tid, hvor politiet i højere grad end nogensinde præsenteres for nye og komplekse udfordringer. Terrortruslen, bandekrig og international eller såkaldt grænseoverskridende kriminalitet for bare at nævne et par eksempler,« siger han.

Efter han afsluttede forskningsprojektet ved Aalborg Universitet, er Adam Diderichsen blevet ansat som konsulent ved Rigspolitiet. Han understreger, at han i denne sammenhæng udtaler sig som akademiker, ikke som ansat i Dansk Politi.  

De seneste 15 år har der været konsensus blandt forskere, politikere og politiets ledelse om, at politiarbejde er blevet mere kompliceret, forklarer Adam Diderichsen. Der bliver slet og ret stillet større krav til politiets arbejde. Dels fordi kriminaliteten oftere har international eller organiseret karakter, og dels fordi borgerne stiller større krav end tidligere til politiets håndtering af mere klassisk kriminalitet, som for eksempel hvordan politiet møder og behandler voldtægtsofre.

»At nye politifolk nu har to og ikke tre års uddannelse bag sig, gør alt andet lige, at politiet fremover vil være dårligere rustet til at håndtere de nye trusler og forventninger,« vurderer Adam Diderichsen. 

Henrik Stevnsborg, der er professor ved Københavns Universitet og har forsket i politiet i årtier, deler Adam Diderichsens bekymring for den nye toårige uddannelse.

»Det siger sig selv, at man ikke kan skære en tredjedel af uddannelsen og forvente, at politifolkene bliver lige så godt uddannet. Og det er bekymrende, for det er i vores allesammens interesse, at vi har en veluddannet politistyrke,« siger Henrik Stevnsborg.

Dansk Folkeparti vil tage forskernes kritik op med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

»Politiet skal have bedst mulige vilkår for at sikre tryghed. Punktum,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Akademisk oprustning

Det var den dengang nyvalgte Venstre-regering, der med støtte fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance i efteråret 2015 besluttede at forkorte politiuddannelsen fra tre til to år. Regeringen begrundede beslutningen med, at der var opstået et akut behov for flere politifolk som følge af de omfattende nye opgaver, der var fulgt efter terrorangrebet på Krudttønden i København.

De foregående fem år havde politiets uddannelse ellers fået et nødvendigt kompetenceløft, forklarer Adam Diderichsen. Allerede i 2007 skrev den daværende VK-regering ind i politireformen, at nye udfordringer gjorde det nødvendigt at løfte niveauet på Politiskolen.

I 2011 ændrede man Politiskolen til en mere akademisk professionsbacheloruddannelse, der ligesom sygeplejerske- og læreruddannelserne blev underlagt Akkreditteringsrådets kvalitetskrav.

»Der er helt oplagt brug for akademiske kompetencer i politiuddannelsen. Det var der dengang, og det er der nu. Tag for eksempel psykologisk viden om, hvordan traumer påvirker folks erindring. Det er rimelig vigtigt i forhold til voldtægtsofre og andre ofres vidnesbyrd. Men der er tusind eksempler på, hvordan akademisk viden kan kvalificere politiets arbejde,« siger Adam Diderichsen.

Med professionsbacheloruddannelsen lykkedes det at gøre Politiskolen mere tidssvarende, vurderer Adam Diderichsken, der som fagchef på skolen selv var med til at etablere den nye uddannelse. Fra 2011 til 2015 blev det faglige niveau hævet, og uddannelsen bedre integreret i det øvrige uddannelsessystem, vurderer Adam Diderichsen.

Fuldstændig absurd

Men i efteråret 2015 blev professionsbacheloruddannelsen nedlagt. Politiskolen frameldte sig Akkrediteringsrådets kvalitetskrav, og uddannelsesperioden blev forkortet til to år.

En beslutning, professor Henrik Stevnsborg beskriver som »fuldstændig absurd«. Den nye uddannelse fungerede godt, og den endelige studieordning faldt først endelig på plads i februar 2015, ni måneder inden regeringen nedlagde uddannelsen. 

»Politiuddannelsen har ikke været så kort siden 1970’erne. Vi kan simpelthen ikke være tjent med, at vi har et politi, der er ringere uddannet end sygeplejerske og lærere,« siger professoren.

»En hovedrystende beslutning,« siger Adam Diderichsen.

Han mener, man kunne have løst manglen på politifolk ved blot at øge optaget på den treårige uddannelse.

»Jeg tror ikke, danske politikere forstår, hvor kompliceret politiarbejde er. I mit arbejde med området har jeg næsten fået indtryk af, at politikerne forestiller sig, at det bare handler om at give dem et skydekursus og et gymnastikforløb, og så er de klar,« siger forskeren.

Politikerne har foretaget en afvejning, hvor de har undervurderet omkostningerne ved at få flere politifolk på gaden hurtigt, mener Adam Diderichsen.

»De ambitioner, man tidligere har haft om at gøre politiet bedre i stand til at håndtere nye kriminalitetsformer og hæve kvaliteten af politiets arbejde generelt, er ikke længere en prioritet for politikerne på samme måde.«

– Din modvilje mod den nye uddannelse skyldes ikke forsmåelse over, at du selv var med til at udforme professionsuddannelsen? 

»Det er svært at arbejde med noget i flere år uden at få en personlig aktie i det. Omvendt er der ingen af mine argumenter, som afhænger af mig som person. Jeg citerer blot de ideer og tanker, der har ligget til grund for politireformen, som også danske politikere og politiets ledelse fremførte med største naturlighed indtil for få år siden. Og så påpeger jeg to helt banale kendsgerninger. For det første kan man ikke beskære en uddannelse med en tredjedel, uden det har konsekvenser. For det andet bør Politiskolens indretning ikke være resultatet af panikløsninger. Uddannelse er en langtidsinvestering og bør være knyttet til strategiske visioner om fremtidige kompetencebehov,« siger Adam Diderichsen.

Tilfredse politifolk

Politibetjentene er uenige i forskernes kritik. Formand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener ikke, at kvaliteten af politiets uddannelse er faldet som følge af den kortere grunduddannelse. Man må nemlig forstå den toårige politiudannelse som en del af et større uddannelsesforløb, hvor der i langt højere grad end tidligere bliver satset på løbende efter- og videreuddannelse af politibetjente.

»Det er korrekt, at politiarbejde er kompliceret. De kompetencer, der kræves af politiet, ændrer sig i takt med samfunds- og kriminalitetsudviklingen. Netop derfor er der noget fornuftigt i, at man styrker efter- og videreuddannelsesindsatsen. Så sikrer man, at hele politistyrken løbende klædes på til nye udfordringer,« siger Claus Oxfeldt.

Det er altså ikke sagligt at sammenligne den nye toårige uddannelse direkte med den tidligere professionsbacheloruddannelse, mener formanden.

»Det er ikke vores indtryk, at den nye uddannelse har ført til et kompetencetab, og vi har svært ved at forstå, at forskerne allerede nu, inden det første hold har gennemført, er i stand til at vurdere, at det er tilfældet. Under alle omstændigheder vil vi i hvert fald afvente den evaluering, der er planlagt til at begynde til februar næste år,« siger Claus Oxfeldt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forskernes kritik fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).