Læsetid: 5 min.

Frygten for kriminalitet stiger, selv om voldsniveauet er historisk lavt

Frygten for at blive udsat for kriminalitet og overfald er steget til det højeste niveau i otte år. Det viser Justitsministeriets nye offerundersøgelse. Samtidig er der historisk lidt vold. Frygten er et udtryk for en større eksponering for nyheder om vold, terror og kriminalitet, mener sociolog
Politiet under en aktion i Mjølnerparken under bandekrigen tidligere på året. En af årsagerne til den stigende frygt for at blive udsat for kriminalitet er, at der er kommet nye former for kriminalitet, der er grovere end tidligere, blandt andet bandekrig, som har ramt København hårdt i de seneste tid

Politiet under en aktion i Mjølnerparken under bandekrigen tidligere på året. En af årsagerne til den stigende frygt for at blive udsat for kriminalitet er, at der er kommet nye former for kriminalitet, der er grovere end tidligere, blandt andet bandekrig, som har ramt København hårdt i de seneste tid

Jens Dresling

28. december 2017

»Tryghedsministeren« kaldte justitsminister Søren Pape (K) sig selv, da han sidste år tog over fra den selverklærede »sherif« Søren Pind (V)

Men den nye såkaldte offerundersøgelse fra Justitsministeriet viser, at tryghedsministeren har en udfordring: Utrygheden i befolkningen stiger.

Frygten for at blive udsat for kriminalitet var i 2016 på det højeste niveau siden 2008. 14 procent af befolkningen tænker ifølge undersøgelsen ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I 2015 var det kun 11 procent af befolkningen, og man skal altså tilbage til 2008 for at finde et højere niveau – dengang var det 19 procent, som ofte eller næsten hele tiden var bange for at blive udsat for kriminalitet.

Frygten for at blive udsat for kriminalitet er blevet målt i en repræsentativ undersøgelse, som Danmarks Statistik udfører for justitsministeriet i forbindelse med den årlige offerundersøgelse. Kriminalitet dækker både over overfald og tyveri.

Mens flere og flere er bange for at blive udsat for kriminalitet og dermed også overfald, er antallet af voldsepisoder historisk lavt, hvis man måler på, hvad skadestuerne landet over registrerer. Det fremgår af en ny rapport, som Det Kriminalpræventive Råd netop har udsendt.

Der har generelt været en nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold, selv om der fra 2015 til 2016 skete en mindre stigning i antallet af voldsofre, viser offerundersøgelsen.

»Kriminaliteten er fortsat på et fint lavt niveau på en lang række områder,« siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, Ingrid Soldal. »Derfor skal man mane til besindighed. Man skal ikke rende rundt og være bange for at blive udsat for kriminalitet.«

Årsagen til, at frygten stiger, kan være, at problemerne får mere omtale end tidligere. Det mener Marie Heinskou, der er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har forsket i vold og seksualiseret vold.

»Vi taler mere om det, og det betyder, at bevidstheden om volden og kriminaliteten gør, at folk bliver mere bange. Der er det vigtig, at der er en forståelse for, hvad der er snak og debat og italesættelse af bekymringer, og hvordan virkeligheden så forholder sig,« siger hun.

Informationsstrømmen er blevet større og mere tilgængelig de seneste år, og derfor kan flere nu følge nyheder om enkelte voldshændelser.

De fleste tilfælde af gadevold finder sted i weekenden mellem klokken 03 og 05 om natten. Ofte i forbindelse med udskænkningssteder, som der er mange af på Gothersgade i København.
Læs også

»Vi har meget svært ved at leve i uvidenhed. Vi ved stort alt, hvad der sker, og det betyder, at verden til tider kan virke skræmmende og overvældende, for selv om virkeligheden er langt væk, kommer den hurtigt tæt på. Og der er det svært at selektere i proportionerne i det,« siger hun.

Terroren i Europa er også en medvirkende faktor til en stigende angst for kriminalitet, selv om man i undersøgelsen har spurgt til overfald og tyveri, mener Marie Heinskou:

»En grundlæggende utryghed over, hvor verden er på vej hen, smitter af på vores generelle tryghedsopfattelse.«

‘Mere politi‘

Hos Socialdemokratiet mener retsordfører Trine Bramsen, at årsagen til den stigende angst for at blive udsat for kriminalitet er, at der er kommet en ny form for kriminalitet, der er grovere end tidligere: bandekrig og terror.

Derfor må svaret på utrygheden være, at politiet skal være mere synlige i lokalområderne. At se en politibil i sit lokalområde giver tryghed, mener hun.

– Men kan det at se betjente og politibiler ikke give befolkningen et indtryk af, at der er mere kriminalitet?

»Nej, der er ikke noget, der peger på, at det gør sig gældende. Og nu har jeg besøgt stort set alle politikredse i landet det seneste halve år og talt med utrolig mange folk, som har den omvendte følelse. Og der skal man ikke undervurdere, at det betyder, at det er oplevet tryghed, når man ved, at politiet er til stede lokalt,« siger hun.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mener også, at svaret må være mere politi. Han tror, utrygheden skyldes, at der har været flere sager i medierne, hvor borgere ikke har kunnet få hjælp af myndighederne, når de var i nød.

»Det, tror jeg faktisk, spiller ind på danskernes tryghed – at det er afgørende, at hvis man en dag bliver udsat for noget, så kan man få hjælp af myndighederne,« siger han.

Pressen har også en rolle i den stigende angst, mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

»Pressen er flink til at beskrive hver eneste forbrydelse, og jo mere folk læser i avisen, jo mere tror de, at det er Chicago, vi befinder os i,« siger han.

Der er dog også plads til selvransagelse hos venstrepolitikeren, der flere gange har forsvaret den politireform, der effektiviserede politistyrken og flyttede flere betjente fra landområderne ind i centrale enheder. Der er betjentene mere effektive, siger han.

»Men det efterlod en vis utryghed. Landbetjenten signalerer tryghed, og når befolkningen ikke ser betjente, så er det med til at skabe en vis utryghed. Det er et problem. Vi må gribe i egen barm og sige, at det var ikke det mest heldige, vi gjorde.«

– Så utrygheden er i dine øjne selvforskyldt?

»Der er i mine øjne ikke nogen tvivl om, at det årsværk, der gik til landbetjenten, er meget bedre anvendt i de store efterforskningscentre. Vi kan sagtens tapetsere Danmark til i landbetjente, men det vil betyde, at vi får en dårligere efterforskning, og det vil betyde, at kriminaliteten stiger. Det vigtigste er dog, at kriminaliteten falder. Men det er jo et grotesk biprodukt, at folks utryghed så stiger. Men det vigtigste for mig er så, at kriminaliteten falder,« siger Preben Bang Henriksen.

Tvangssamleje

Selv om den samlede andel af vold ifølge offerundersøgelsen ligger lavt, var antallet af oplevede voldtægter eller forsøg herpå det højeste, siden undersøgelsen begyndte at spørge ind til det i 2008.

Undersøgelsen viser, at det i 2016 var to procent af kvinderne i befolkningen, der angiver at have været udsat for »tvangssamleje« eller forsøg på det i de seneste fem år. I 2008 var det kun 0,7 procent, mens gennemsnittet for perioden er 1,3 procent.

Andelen af udsatte i 2016 er signifikant højere end gennemsnittet for den undersøgte periode. Justitsministeriet skriver dog, at det »kraftigt« skal understreges, at der skal tages forbehold for udsving, fordi udregningerne er foretaget på baggrund af »meget få observationer«. Resultaterne for antallet af tvangssamlejer eller forsøg herpå er altså behæftet med en »betydelig usikkerhed«.

Den usikkerhed skal tages in mente, når man ser på resultaterne, understreger sociolog Marie Heinskou. En forklaring på den mulige stigning kan ifølge hende være, at de seneste års offentlige debat om krænkelser og overgreb har formet folks opfattelse af, hvornår de selv er blevet krænket.

»Hele debatten om seksuelle overgreb er med til at skabe en øget sensibilitet for, hvornår noget er tvang og krænkelser,« siger hun.

»Det er derfor, det er så forbandet svært at sammenligne tal over tid, for vores opfattelser af, hvornår noget er en krænkelse og tvang, forandrer sig i takt med en større ligestilling og udviklingen i vores rettigheder i det hele taget. Det kan formentlig forklare noget af den stigning. Men vi skal selvfølgelig ikke underkende, at der reelt kan være sket en stigning i tvangssex.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
  • Viggo Okholm
Henning Kjær og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen er vist ikke funderet i statistik om alvorligere voldsforbrydelser. Er det her sådan noget tra lu la lej, alt er godt her i St. Kongensgade?

Og når vi fylder vores byer med betonklodser eller anden terrorsikring, og sætter soldater til at bevogte i gaderne, så stiger terrorfrygten, fordi vi hele tiden bliver mindet om, at der kan være en risiko.
På den måde går vi terrorristernes erinde. De vil have os til at leve i frygt.

Tue Romanow, Jens Winther, Annemette Due, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik L Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Søren Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Gad vide hvorfor ingen fra den røde blok, mua Trine Bramsen fra S, er blevet spurgt ?
Det korte svar på utrygheden er altså mere politi i gaderne ?
Hvad med at spørge om, hvor den forebyggende indsats er blevet af ?
Ressourcerne er i årevis blevet flyttet fra almindeligt politiarbejde til ren bevogtning af 'truede lokationer', og grænsebevogtning. Politiuddannelsen er blevet drastisk forkortet og forringet.
Der er ikke blevet specialuddannet folk til opgaver som interviews af ofre for pædofili og voldtægt.
SSP-arbejdet er neddroslet til uanseelighed.
Responstiden i de fleste områder er forringet, så folk venter i uendelighed på en politibil ved slagsmål, overfald og andre hændelser.
Vidnebeskyttelse er fuldkommen utilstrækkelig, hvorfor mange undlader at anmelde voldsepisoder.
Og vi må ikke glemme, at statistikkerne kun bygger på sager der føres ved domstolene.
Alt i alt en noget tyndbenet artikel.

Bjarne Bisgaard Jensen, Annemette Due, Janus Agerbo, Henrik L Nielsen, Anne Eriksen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fir en gangs skyld er jeg enig med Bramsen og Kofod Poulsen - når folk er bange på trods af, at den forebyggende indsats tilsyneladende virker, må man gøre politiet mere synligt. Ikke nødvendigvis til hest, men i form af patruljerende gadebetjente, som man kan spørge om vej.

Jeg er helt klar over, at mere politi i gaderne er ren symbolpolitik, men da angst er en funktion af, hvordan man oplever verden, og ikke af, hvordan den faktisk er, må man jo forsøge at ændre på, hvordan folk oplever verden. Det kan bl. a. ske ved at politiet befinder sig i øjenhøjde med borgerne.

Og hvis politiet får en ordentlig uddannelse, tror jeg ikke, at flere betjente vil medføre mere politivold. De mange skandaler i politiet er jo ikke resultatet af menige politifolks handlinger, men derimod en følge af politisk korruption i ledelsen.

Derfor: Afskaf politikadetuddannelsen og ansæt nogle flere panserbasser, der patruljerer lokalt på deres ben eller kører på cykel - og lav en bedre screening af kandidaterne til ledelsesposter i politiet.

Michael Kongstad Nielsen

Frygten stiger sgu da fordi radio- og tv-viser er totalt overeksponeret med kriminalstof.
Så ser folk jo bander og indbrudstyve for sig ved hvert gadehjørne.

Henning Kjær, Janus Agerbo og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

»Kriminaliteten er fortsat på et fint lavt niveau på en lang række områder,« siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, Ingrid Soldal. »Derfor skal man mane til besindighed. Man skal ikke rende rundt og være bange for at blive udsat for kriminalitet.«
.. og den logiske konsekvens heraf, må så være, at al kriminalitet forsvinder hvis omtalen af den stopper!

I takt med, at politiet ikke længere tager kriminalitetsanmeldelser alvorligt, stopper folk naturligvis med at kontakte dem, især hvis man ellers tvinges til at vidne mod de stakkels forbrydere, og politifolkene kan så til sidst bare blive på deres kontorer og spise citronhalvmåner.

I Det Kriminalpræventive Råds optik, kan al kriminalitet, også den på "et fint lavt niveau" ophøre, hvis vi bare bliver indendørs, holder op med at se ud på en forkert måde, hvis vi alligevel vover os ud, og i det hele taget holder op med at eje noget, som andre åbenbart har ret til at stjæle!

Skulle det utænkelige alligevel ske, lad så for guds skyld være med at kontakte myndigheder og statistikfolk; de bliver MEGET kede af det, hvis deres verdensbillede forrykkes!

Folk med rent mel i posen, skræmmes altså ikke af synet af politifolk, men ved synet af alle de luskede, store sorte Audier, Bimmere og Mercere som sværmer omkring de steder, hvor der er "forretninger" at passe!

Medierne er oversvømmet med historier om vold, død og makabre forbrydelser - 24/ 7 - jo flere og mere udspekulerede, des bedre. Et godt gys, ikke sandt?
Dertil trusler mod sundheden, mærkelige orme under huden og uforudsete bivirkninger ved medicinske behandlinger (det sidste er så regulært nok :)) - Gift i drikkevandet - politikernes stramninger og dyre fejltagelser ved indkøb af IT, tog og fly. - Temmelig mange sten fra broer osv. osv.
Enkelte solstrålehistorier med dyr og børn, folk - der bliver raske...
Det hindrer dog ikke, at helhedsindtrykket bliver "du skal ikke sætte dig op i mod noget, slet ikke magthaverne" - vi har snart dit DNA og hele tilværelse - hov, jeg glemte vist terrorismen, der skal til for at magthaverne får mere kontrol med det hele, undskyld.

Eva Schwanenflügel, Connie Brask og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Statistikken er baseret på domme der afsiges. Man ser rigtigt nok et fald, men det er et fald i domme, ikke nødvendigvis et tegn på at der er mindre vold.
Det er et bevis på at der afsiges færre domme, hvor baggrunden lige såvel kan være at der ikke kan skaffes beviser nok til at føre en sag for retten.
En tur i byen afslører hurtigt at gemen gadevold i bylivet ikke er faldene.

Jens Østerby Hansen

"Voldsniveauet er historisk lavt" ....... og ud fra artiklen strækker historisk tid sig tilbage til 2008 - TJAH mon der er andre end jeg, der kan huske engang, i forhistorisk tid, da politiet ikke var bevæbnet, fordi der ikke var brug for det.

Peter har ret: "Man ser rigtigt nok et fald, men det er et fald i domme, ikke nødvendigvis et tegn på at der er mindre vold."

To oplevelser fra den lille himmerlandske landsby, jeg kender bedst. En morgen finder jeg et baseballbat med ketchup, rød frugtfarve - eller noget - kastet ind over hækken. Mig bekendt har vi ikke noget baseballhold.

Ringer for at spørge Nordjyllands Politi, om det er noget, de gerne vil have. De takker med det samme nej. Senere finder jeg ud af, at der har været et større slagsmål aftenen før.

Sidste år ser en bekendt - teenager - en fyr komme gående med en pistol. Hun overvejer ikke en gang at ringe til politiet. Hun ved, det ikke hjælper. Målstyringen betyder jo også, at betjentene bliver sendt på de opgaver, der kan sikre juristernes boni.

Alene heroppe i Nordjylland er 21 politistationer lukket. Beskeden fra københavnerkasten er klar: I udkanten må vi klare os selv. Så SELVFØLGELIG føler folk sig mere utrygge.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Uden underbyggende tal synes jeg det virker som om volden er blevet langt mere afstumpet og grov de sidste 10-20 år. Antal voldsdomme alene fortæller ikke alt.
1 person som sparkes mange gange i hovedet og får livsvarige hjerneskader tæller een gang.
2 personer der får et enkelt knytnæveslag på kroppen tæller to gange.
Og ?

Jeg kan se ingen her indtil nu har anbefalet artiklen og så undlod jeg sørme også i første omgang, man må jo følge strømmen! bemærkningerne her tyder jo så også på at artiklen er fyldt med halve sandheder og er vildledende. Jeg synes faktisk den kommer hele vejen rundt med overvejelser om årsager og virkninger både omkring forebyggelse og mangel på samme. Den reelle frygt og årsager og den irrationelle. Vi får jo nok aldrig et samfund helt uden vold og så længe magthavere mener problemer kan løses gennem våbenbrug og straffe og at stadig nogen tror uretfærdighed kan løses gennem vold og terror vil den lille vold hos det enkelte menneske eksistere. Men bør vi egentlig ikke glæde os over at vold og kriminalitet som sådan stadig kun begås af de færreste af os? De fleste af os er således gode eksempler.

Eva Schwanenflügel, Annemette Due, Henning Kjær og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når hele kommentarsporet er fyldt med angst og frygt, så kan det ikke undre at mange er bange, selvom det er temmelig ubegrundet. Det farligste sted at opholde sig i relation til vold er i hjemmet.
Sidst i 60erne og først i 70erne, toppede antallet af trafikdræbte med over 1000 om året, nu er niveauset "kun" 200 trafikdræbte årligt.
Jeg har i mit lange liv ikke kendt mennesker der var udsat for tilfældig vold, men jeg har kendt adskillige mennesker der blev trafikdræbt.

Lise Lotte Rahbek

Utryghed er en følelse, som ikke forsvinder, bare fordi myndigheder eller privatpersoner maner til besindighed og snakker om tal.

Peter Frost, du skriver, at statistikken er baseret på domme der afsiges.
Men i artiklen står der:
... "antallet af voldsepisoder historisk lavt, hvis man måler på, hvad skadestuerne landet over registrerer. Det fremgår af en ny rapport, som Det Kriminalpræventive Råd netop har udsendt."

Det er altså besøg på skadestuen, og ikke afsagte voldsdomme, denne statistik er bygget på, hvis man skal tage artiklens indhold til troende.

Og det tror der er grund til. Jeg har selv tjekket skadestueregistreringen for vold inde på DS.

Antallet af skadestuebesøg som følge af vold er faldet drastisk i løbet af de seneste år:
I 2010 registreres 18.510 besøg.
I 2016 registreres 10.681 besøg.
Det er en statistik, der slet ikke bakker narrative om, at vi skal frygte hinanden, op.
Tallene her dækker alle regioner og alle aldre.

Henning Kjær, Marie Jensen og Klaus Brusgaard anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Jeg har aldrig været bange for at gå nogle steder i DK på noget tidspunkt af døgnet. Og dog, jo da, måske lige enkelte demonstrationer hvor ordensmagten er gået voldsomt til den.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar