Læsetid: 3 min.

Hasan har ikke sparet op til alderdommen: Håber, at børnene vil hjælpe til

Der er ikke råd til at spare op til pension for den selvstændige grønthandler Hasan Hüseyin Kocer. Han kan ligesom mange andre indvandrere se frem til en alderdom uden privat pensionsopsparing
Hasan Hüseyin Kocer kom til Danmark fra Tyrkiet i 1990. Siden 2000 har han haft en grønthandel på Jagtvej i København.

Hasan Hüseyin Kocer kom til Danmark fra Tyrkiet i 1990. Siden 2000 har han haft en grønthandel på Jagtvej i København.

Sigrid Nygaard

2. december 2017

Hasan Hüseyin Kocer har drevet grønthandleren Onur Frugt på Jagtvej i København i snart 18 år. Til at begynde med var det en god forretning. I de første år havde han og hans partner råd til at have en ansat.

Indtægterne fra forretningen forsørgede både Hasan Hüseyin Kocer, hans hjemmegående hustru og deres fem børn.

Men i de seneste 10-12 år er det blevet sværere at få enderne til at mødes for den 51-årige grønthandler, der i dag ejer og driver forretningen alene.

Han arbejder 12-13 timer om dagen, syv dage om ugen. Alligevel er det kun lige nok til at få tingene til at løbe rundt.

Som mange andre ikkevestlige indvandrere i Danmark har han ikke sparet op til sin alderdom, og der er ikke udsigt til, at han får råd til at lægge penge til side inden pensionsalderen. Ligesom andre mindre erhvervsdrivende er han blevet presset af de mange supermarkeder, der er skudt op.

En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at ikkevestlige indvandrere har markant mindre pensionsopsparinger end ældre med dansk oprindelse. Dermed kan de se frem til en alderdom med en stram økonomi. Mange vil heller ikke være berettiget til fuld folkepension, fordi de ikke har boet i Danmark længe nok.

»Butikken er en slags opsparing,« fortæller Hasan Hüseyin Kocer i det lille baglokale, hvor han sætter sig for at holde varmen, når der ikke er kunder.

»Men den mister også værdi.«

Det er hårdt

Hasan Hüseyin Kocer kom til Danmark fra Tyrkiet i 1990.

Han var 24 år og nyuddannet skolelærer. Men han nåede aldrig at bruge sin uddannelse. I stedet etablerede han sin egen blomsterbutik i Brønshøj. Han nåede også at arbejde som rengøringsassistent i et par år, inden han købte butikken på Jagtvej i 2000 sammen med en partner.

Siden 2007 har han drevet den alene. Det er hårdt.

»Hver dag tænker jeg på at stoppe. Men hvis jeg stoppede, og så ikke havde noget at lave, ville det være et kedeligt liv. Trist. Jeg vil ikke bare sidde derhjemme,« siger han.

Derfor har han tænkt sig at arbejde, så længe kroppen tillader det, og så længe forretningen kan løbe rundt. Hans hustru på 47 år har altid været hjemmegående og har ligesom ham hverken en pensionsopsparing eller anden formue, de kan leve af, når de bliver ældre.

Hasan Hüseyin Kocer plejede at have en lille pensionsopsparing fra sit arbejde som rengøringsassistent. Men for nylig hævede han pengene for at bruge dem på sin søns bryllupsfest.

Vi lever i nuet

Danskere har en anden mentalitet end mange tyrkere, mener Hasan Hüseyin Kocer.

»Det handler meget om at spare op,« siger han.

Selv er han mest fokuseret på at leve i nuet.

»Det er nu, vi lever,« siger han.

»Vi gætter på, hvordan fremtiden bliver. Men vi ved det ikke.«

Han mener dog, at den yngre generation af efterkommere, inklusive hans egne børn, har en mere ’dansk’ mentalitet og tænker mere på at spare op, end han selv har gjort.

Hasan Hüseyin Kocer er en af de mange ikke-vestlige indvandrere i Danmark, der ikke har sparet noget særligt op til sin pension.
Læs også

De har også i gennemsnit en højere løn, og flere af dem er i arbejde end i forældrenes generation. Dermed har de bedre forudsætning for at spare op til alderdommen.

»De kender det danske system bedre. De har en anden opdragelse,« siger Hasan Hüseyin Kocer.

Næsten fuld pension

Da Hasan Hüseyin Kocers forældre var i live, sendte han jævnligt penge hjem til dem. Han håber, at hans egne børn vil hjælpe ham og hans hustru, når de bliver ældre, hvis de får svært ved at klare sig.

Hans ældste søn arbejder som lærer på en efterskole. Den næstældste er automekaniker, hans ældste datter er studerende, og hans yngste søn går i gymnasiet.

I det lille baglokale bagerst i butikken hænger der billeder af børnene og hans barnebarn. Det er her, han sidder det meste af dagen.

Han ved ikke, hvor længe han kan blive ved med at arbejde. Hvis omsætningen falder meget mere, bliver han nødt til at sælge butikken. Formentlig til nogen, der vil lave den om til en café.

»Der er ikke nogen, der vil arbejde som grønthandlere mere,« siger han med et smil.

Hvis han går på pension som 67-årig, vil han have boet i Danmark så længe, at han næsten har optjent retten til at få fuld folkepension. Andre indvandrere, der er kommet hertil senere i livet, må klare sig med mindre. En såkaldt brøkpension.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, David Zennaro, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er ret sørgeligt hvordan vi efterhånden behandler ældre og gamle i Danmark, der ofte ender med et liv på lud og koldt vand. Uligheden har taget overhånd i uhyggelig grad.
Man hører det også hver gang det bliver december, hvor Frelsens Hær, Mødrehjælpen og andre organisationer år for år får et stigende antal ansøgninger om julehjælp. I aftes siger Frelsens Hær, at de kan se meget tydeligt, at det handler om kontanthjælpsloftet, hvor især enlige forældre er blevet ramt.
Antallet af unge hjemløse er fordoblet i løbet af 5 år, og nu er det også blevet forbudt at tigge. Et nyt lovforslag lægger op til, at såkaldte 'utryghedsskabende hjemløselejre' skal have udvidet zoneforbudet. Nu skulle man jo tro, at det kun gælder for lejre etableret af migranter, men det kommer også til at ramme danske hjemløse, der sover udendørs i grupper på 2-3 mennesker for at øge trygheden og forebygge overfald. Selv den enlige ude-sover kan blive forbudt at opholde sig bestemte steder, og med den udvidede zone kan det gælde i en hel kommune.
På Jobcenter Lærkevej har man hyret et privat lægefirma til at undersøge kontanthjælpsmodtagere i et baglokale, med midler oprindeligt afsat til at forkorte sagsbehandling. Målet har været at underkende hospitalsundersøgelser og lægeerklæringer. Dybt ulovligt. Ingen ved, hvem der er kommet på idéen.
Altimens er toplønningerne, fratrædelsesgodtgørelserne, bonusordningerne og pensionen steget for chefer i både det offentlige og det private.
Glædelig Jul.

Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Daniel Santos, Christel Gruner-Olesen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Carsten Munk og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Bjarne Frederiksen

@ Eva Schwanenflügel

Du ved godt, at det koster 33 mia. om året at opretholde indvandringsvanviddet, ikke? Penge der kunne have været brugt på danskere som er syge, gamle og hjemløse - og på højere kontanthjælp.

Eva Schwanenflügel

Bjarne Frederiksen
I min kommentar adresserer jeg den voksende ulighed og stigende fattigdom, vi bevidner i disse tider, hvor velstanden blandt middelklassen og især de rigeste eksploderer. Det skyldes politiske beslutninger om økonomisk omfordeling fra de fattigste til de rigeste, der blandt andet er skabt ved skattelettelser, en kunstig forøgelse af arbejdsudbuddet ved at inddrage syge mennesker i arbejdsstatistikkerne, en sammenblanding af beskæftigelses- og socialpolitik, social dumping og lønstagnation pga import af billig arbejdskraft fra Østeuropa og tvangsudskrivelser af arbejdsløse i gratis virksomhedspraktikker, løntilskudsordninger og 'nyttejobs', og et skattevæsen der er blevet gjort fuldstændig tandløst, så det er så nemt som ingenting for de rige at gemme formuer i skattely, samt de budgetregler vi har tilsluttet os i EU, der kunstigt skaber et investeringsloft. Plus andre globaliseringsfaktorer, såsom konjunkturer og finanskriser, skabt ved en deregulering af finansmarkederne.
I Danmark har vi ikke haft nogen nævneværdig indvandring i mange år. Tværtimod er mange veluddannede udlændinge ved at indse, at Danmark er blevet for udlændingefjendtlig, og forlader vores land. Derimod har vi haft en flygtningekrise, hvor vi har påtaget os at hjælpe en lille brøkdel af de mange millioner mennesker på flugt fra krig, tortur og voldtægt, ligesom mange andre lande også har gjort. At det koster penge må vi tage med, for vi har rigeligt råd til det.
Hvis vi greb integrationen bedre an, ville mange af flygtningene også hurtigt komme på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet, ligesom de ville opfylde det voksende behov for arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger mere og mere.
Det kunstige arbejdsudbud der skabes ved at fastholde folk på kontanthjælp og ressourceforløb, samt ved at forringe sikkerhedsnettet ved ledighed eller sygdom, er med til at holde lønnen på et stagnerende, lavt niveau, så konkurrenceevnen forbedres i forhold til andre lande med working poor
Hvis man ved et trylleslag fjernede alle udlændinge fra Danmark, ville det betyde en økonomisk katastrofe, og ikke forbedre nogen som helst forbedringer for kontanthjælpsmodtagere eller andre ledige.
For det er politiske prioriteringer og omfordeling det handler om, og ikke udlændinge og indvandring.
Danmark er ikke en øde ø, hvor vi har en cirkulær og uafhængig økonomi. Og hvis man tror, at den nuværende regering vil bruge penge på at afskaffe fattigdom, hvis udlændinge forsvandt, tager man grueligt fejl. Det har regeringen bevist med al ønskelig tydelighed, at den ikke ønsker.
For "det skal kunne betale sig at arbejde". Læs=de fattige skal gøres så fattige, at selv dem med de laveste lønninger bliver skræmt til tavshed, og finder sig i forringelser i løn og arbejdsmiljø, og fortsætter med at arbejde selvom de er syge og nedslidte.

Herdis Weins, Frede Jørgensen, Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Christel Gruner-Olesen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rettelse :
Istedet for "ikke forbedre nogen som helst forbedringer" skulle der have stået :
"ikke medføre nogen som helst forbedringer". Sorry :-)

Henrik Brøndum

Men hvorfor vælger man således:

"Hasan Hüseyin Kocer kom til Danmark fra Tyrkiet i 1990"

Der var høj arbejdsløshed på det tidspunkt, og Danmark har i forvejen for mange butikskvadratmeter i forhold til sammenlignelige lande. Det er da klart det fører til fattigdom.