Husk, at du bringer modtageren i gæld, hver gang du giver en gave

I fornuftigere kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Mennesker giver hverandre Overraskelses-gaver gjort sig saa vidt gældende, at man indskrænker sig til Bagateller og spøgefulde Ting, og man maa haabe, at denne Opfattelse vil brede sig, hvor meget end de Handlende anstrenger sig for at holde Skikken vedlige.

Emma Gad, Takt og Tone, 1919

Gaven er et kompliceret socialt fænomen. Og lad os med det samme slå fast, at det kan gå frygteligt galt. Tænk for eksempel på den scene i Matador, hvor bankdirektør Varnæs og Mads Skjern giver deres respektive hustruer den samme pels i julegave med det resultat, at Maude lægger sig med migræne, og Ingeborg Skjern bliver rasende.

Maude har ønsket sig en luksuriøs pels, som hun mener, vil udmærke hende som byens mest elegante frue i det førende hjem. Han giver hende pelsen, og hun bliver lykkelig. Først. Mads Skjern vil ikke bare være en dygtig købmand, men også en fin mand i byen, så han kopierer bankdirektørens gave. De to fruer møder hinanden på gaden klædt i samme pels. Og det hele bryder sammen.

For Maude var gaven et socialt tegn på eksklusivitet, som blev ophævet, da hun opdagede, at de rædsomme nyrige også havde købt pelsen. For Ingeborg skulle gaven være tegn på en personlig relation mellem hende og Mads, men da det gik op for hende, at han brugte gaven som socialt tegn, udstillede det for hende hans tarvelige mindreværd. 

Det første, man skal huske med gaver, er således, at de definerer en social relation. Hvis du giver en personlig gave til en kollega, har du omdannet jeres professionelle forhold til en personlig relation. Det kan være en befrielse, hvis den anden deler ønsket om større fortrolighed, men det kan også opleves som en invasion. Du skal med andre ord forsøge at overtage den andens perspektiv, når du giver en gave til vedkommende. Du skal ikke kun tænke, hvad vedkommende kunne have brug for, men også hvilken relation vedkommende ønsker til dig.

Det andet fundamentale forhold, man skal erindre sig selv om, er, at enhver gave bringer modtageren i gæld. Ingen gave er gratis, enhver ydelse ledsages af forventningen om en modydelse. Det er derfor ofte upassende at give en gave så dyr, at vedkommende ikke har råd til at give noget tilsvarende igen. Man skal altid tage højde for modtagerens økonomi, når man køber gaver.

Det varierer naturligvis fra forhold til forhold, men mellem ægtefæller og kærester gælder som grundregel, at den meget dyre gave indicerer, at man ikke har taget sig tid til at finde noget personligt. Man kompenserer økonomisk, fordi man ikke ikke har orket at sætte sig i den andens sted.

Hvis man har en relation til en veninde eller ven, som er præget af et kompleks af ydelser som fortrolighed, hjælp og omsorg, er gaven naturligvis ikke en enkeltstående ydelse. Hvis en ven har hjulpet dig gennem en personlig krise, kan en gave være tegn på, at du sætter pris på omsorgen. Det kan være en fin påskønnelse og opleves som en anerkendelse. Men det kan også opleves som en ærekær bestræbelse på, at du vil bringe dig ud af gælden fra den hjælp, du har modtaget.

Det gælder for det tredje, at intet er mere ugenerøst end det eksistentielle diktum: ’Jeg skylder ikke nogen noget’. Det betyder, at man ikke engagerer sig i andre mennesker, men betragter alle relationer som transaktioner af ydelser, der skal gå i nul.

I en økonomisk optik går man ud fra, at det sværeste er at give en gave, fordi man bruger penge på et andet menneske. Men ofte er det vanskeligste at modtage en gave uden straks at bekymre sig om den gæld, det indstifter. Man glædes først over at modtage den overvældende gave, men udbryder spontant bittert derefter: »Nej, min gave til dig er slet ikke lige så god.« Dette bringer parterne i forlegenhed.  

Husk da på, at det mest generøse menneske ofte er det, der er i stand til at modtage en gave uden at bekymre sig om modydelsen. Til jul gælder det, at man skal huske alle disse grundregler, når man selv giver gaver, men når man modtager gaver, skal man gå ud fra, at de andre ikke har taget højde for, at gaven er et kompliceret socialt fænomen. Det er en kunst at glæde sig over det, man får.