Inden medlemmerne for alvor nåede at protestere, var ALKA allerede solgt

Rygterne opstod for knap en uge siden i Børsen. Fagbevægelsens forsikringsselskab, ALKA, var tæt på at blive solgt. Fagtoppen var tavs, og rygterne om, at der stod en køber klar, blev slået hen.

»Jeg har modtaget adskillige købstilbud i de otte år, jeg har været formand for ALKA. Men ellers har jeg ingen kommentarer,« sagde Kim Simonsen, bestyrelsesformand for ALKA og formand for HK Danmark til Børsen.

Enkelte folk i fagbevægelsen begyndte at røre på sig, og der blev skrevet et par kritiske Facebook-opdateringer med opfordringer til at protestere mod det angivelige salg. Men inden det for alvor blev diskuteret i offentligheden, var det allerede for sent. Mindre end en uge senere var beslutningen taget i ejernes hasteindkaldte hovedbestyrelser: ALKA var solgt til Tryg.

»Fy for pokker, hvorfor har I ikke spurgt jeres medlemmer, om de ønsker salget?«

»Hold da kæft et gigantisk svigt fra vores ’fagforening’. Et totalt knæfald for privatiseringsfilosofien. Mit medlemsskab hænger i en ekstremt tynd tråd efter dette lumske bedrageri.«

»Skam jer.«

Sådan lyder et par af de kritiske kommentarer på HK Danmarks Facebook-side, kort efter salget blev officielt.

Men ifølge Kim Simonsen er kritikken blot et udtryk for, at mange endnu ikke har forstået, at ALKA’s kunder faktisk får endnu bedre forsikringer som følge af salget. 8,2 milliarder kroner til ejerne var en god pris, og Tryg har forpligtet sig til, at priserne ikke må stige mere end pris- og skadeudviklingen i en femårig periode efter overtagelsen.

Oveni får de nuværende ALKA-kunder også den kontante bonus, som Tryg udbetaler årligt til deres forsikringstagere.

»Vi har solgt for at sikre, at der også i fremtiden er nogle rigtigt gode og skarpe forsikringstilbud til vores medlemmer,« siger Kim Simonsen til Information.

– Hvorfor kunne I ikke selv levere det?

»ALKA er ikke lige så store som Tryg. Når man skal have et kapitalberedskab, så skal man op i en lidt mere solid størrelse for at kunne fremtidssikre de her ting. For år tilbage var ALKA faktisk i krise som betød, at man skulle have kapital ind fra svenske Folksam, fordi fagbevægelsen enten ikke ville eller ikke kunne levere,« siger Kim Simonsen.

ALKA, der gav et overskud på 344 millioner i 2015 og på 235 millioner kroner i 2016, bliver af kritikerne betegnet som »fagbevægelsens guldæg«.

Men det kan ifølge Kim Simonsen lynhurtigt ændre sig:

»Er der nogen, der kan love mig, at det kun kommer til at gå godt i fremtiden? Eller kunne det også være, at forsikringer ændrer sig over tid. Jeg ved f.eks. ikke, om det er chaufføren eller bilen, der er forsikret, når vi får førerløse biler. Så der sker noget på de her områder, hvor vi skal være opmærksom på, at det ikke er vores spidskompetence som fagbevægelse at udvikle et forsikringsselskab. Det er vores spidskompetence at være kunder i et forsikringsselskab.«

Mange følelser

Særligt den lukkede proces og manglende inddragelse af fagforeningernes medlemmer er omdrejningspunktet for en stor del af kritikken af ALKA-salget. Men hemmeligholdelsen har været helt nødvendig, da Tryg er et børsnoteret selskab, forklarer Kim Simonsen. Han peger på, at demokratiske strukturer i form af hasteindkaldte hovedbestyrelser har taget beslutningen på vegne af medlemmerne.

»Så mange medlemmer er der heller ikke, der er sure over det. Når jeg ligefrem kan se, at en del af de surheder er orkestreret af folk fra Enhedslisten, som har bedt folk om at skrive til min mailadresse. Jeg modtager da mails, men jeg kan se, at nogle af dem er meget enslydende,« siger Kim Simonsen.

Forsikringsanalytikere har advaret imod, at et salg ville føre til prisstigninger, fordi Tryg er et børsnoteret selskab, som har større krav til afkast end ALKA, der har prioriteret at holde priserne så lave som muligt. Samtidig kan salget af ALKA også føre til generelt højere priser for alle danskere, fordi de har været med til at lægge bunden for forsikringsmarkedet.

En forudsigelse, som Kim Simonsen ikke giver meget for.

»Hvor har de det fra? Det er måske, fordi de ikke har kendskab til, hvilken aftale der er lavet. Analytikere bedriver nogle gange spåkonevirksomhed. Mig bekendt har de ikke kontrakterne. Hvis ALKA lagde bunden, hvorfor var der så ikke flere kunder. Hvorfor er det så kun op til 15 procent af LO’s medlemmer, der har benyttet sig af det tilbud?« siger han.

– Men fastfrysningen af priserne stopper jo efter fem år?

»De fem år har jeg jo ikke engang kunnet love ALKA’s nuværende kunder. Det er lidt usædvanligt, at man har kunnet garantere en fastfrysning de næste fem år. Mon ikke, at der efter de fem år kunne ske det, at det at handle med fagbevægelsens medlemmer har så stor en interesse, at Tryg godt kunne tænke sig at gøre det i fremtiden også. Kan jeg vide det med sikkerhed? Nej. Der udstedes ikke evighedsgarantier.«

– Kan du forstå, at der er undren, når man sælger en virksomhed, der ser sund ud og giver overskud?

»Det kan jeg godt forstå. Der er mange følelser i det her, for det er et selskab, vi har ejet siden 1903, og som blev etableret, fordi det kun var det bedre borgerskab, der havde livsforsikringer. Det havde almindelige mennesker ikke. Men nu skriver vi altså 2017, og der er ganske mange selskaber derude, der tilbyder det her til lønmodtagerne. Så måske er vores rolle i dag ikke at eje det her selskab, men at sørge for, at vores kunder har nogle gode tilbud.«