Læsetid: 4 min.

Inger Støjberg har kurs mod ny skandale

Mens juristerne i Støjbergs ministerium med den ene hånd foreløbigt har brugt et år på at undersøge konsekvenserne af en EMD-dom, der ifølge juridiske eksperter vil føre til ny praksis med udvidet adgang til humanitær opholdstilladelse, har embedsmændene med den anden hånd givet stribevis af afslag efter den gamle praksis
I et helt år har juristerne i Støjbergs ministerium tilsyneladende ignoreret en principiel dom afsagt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

I et helt år har juristerne i Støjbergs ministerium tilsyneladende ignoreret en principiel dom afsagt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

11. december 2017

Inger Støjberg (V) ser ud til at have kurs mod en ny skandale, som Radio24syv de seneste dage har afdækket:

I et helt år har juristerne i Støjbergs ministerium tilsyneladende ignoreret en principiel dom afsagt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) i december 2016 om forbedret adgang til humanitær opholdstilladelse. Samtidig har de samme embedsmænd givet afslag efter afslag efter ministeriets hidtidige praksis.

»Vi er lagt fuldstændigt fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på den endnu,« lød svaret fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 25. april 2017, efter en specialkonsulent i Justitsministeriets kontor for stats- og menneskeret havde gjort opmærksom på den principielle dom og bl.a. medsendt en artikel i Information, hvor en række juridiske eksperter vurderede, at dommen måtte føre til en ændring af den stramme praksis, som Danmark siden 2010 havde fulgt i sådanne sager.

Ulrik Dahlin kommer i studiet og udlægger den seneste skandale i Inger Støjbergs ministerium. Rune Lykkeberg har optur over Lars Løkke Rasmussen. Og Christian Monggaard har set fjerde sæson af ’Black Mirror’ – det bør du nok også
Hør mere i podcasten

I oktober 2017, fem måneder senere, var Støjbergs jurister stadig i gang med overvejelserne af EMD-dommen fra 2016. Støjberg oplyste således i et svar til Johanne Schmidt-Nielsen (EL), at »dommen rejser en række spørgsmål, som kræver nærmere overvejelse«.

At embedsmændene stadig var i gang med overvejelserne, forhindrede dem dog ikke i dagen efter at give afslag på humanitær opholdstilladelse til en psykisk syg armensk kvinde.

Selv om afgørelsen var underskrevet af den samme embedsmand i Støjbergs ministerium, som Justitsministeriet i foråret havde gjort opmærksom på EMD-dommen fra 2016, så er dommen slet ikke nævnt i afgørelsen. I stedet henvises direkte til den praksis, som ministeriet har fulgt siden 2010.

Afslaget til den armenske kvinde er ikke den eneste sag om humanitær opholdstilladelse, som Støjbergs ministerium har afgjort siden EMD-dommen i 2016. Ministeriet har således oplyst, at det i 2017 indtil primo november har givet i alt 88 afslag.

Reel adgang til medicin

Sagens substans er kort fortalt, hvornår Danmark kan give afslag på humanitær opholdstilladelse til en afvist asylansøger, hvis vedkommende er alvorligt syg og derfor afhængig af en særlig medicinsk behandling.

Siden 2010, hvor praksis blev strammet, har Danmark ment, at hvis den krævede medicin blot var tilgængelig i hjemlandet, kunne der gives afslag på humanitært ophold uden at komme i konflikt med menneskerettighederne. Det var ikke nødvendigt yderligere at forholde sig til, om det praktisk og økonomisk overhovedet var muligt for den syge at få adgang til medicinen i hjemlandet. Den stramme praksis fra 2010 havde i praksis gjort muligheden for at få humanitær opholdstilladelse tæt på umulig med kun tre tilladelser i 2016.

Det er her, at dommen fra 2016 indebærer en radikal ændring. Dommen handler om en kræftsyg georgisk mand, der skulle udvises fra Belgien. Domstolen fandt, at det var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionens artikel tre om forbud mod bl.a. umenneskelig behandling, at Belgien ville udvise georgieren, og det afgørende var, at de belgiske myndigheder ikke havde foretaget en selvstændig vurdering af, om han reelt ville kunne få en livsnødvendig behandling mod sine sygdomme, hvis han blev sendt retur til sit hjemland.

I afslaget til den armenske kvinde fremgår det, at embedsmændene i Støjbergs ministerium ikke har foretaget en sådan nærmere vurdering af, om hun reelt vil have mulighed for at få den krævede medicin. Der henvises bare til, at den antipsykotiske medicin, som kvinden ifølge speciallæger er afhængig af, »er tilgængelige i Armenien«.

Et lys mindre i lagkagen

Man kan gætte på, at Støjbergs ministerium befinder sig i lidt af en klemme: På den ene side er danske myndigheder forpligtet til at følge afgørelser fra EMD. Da praksis i 2010 blev strammet, skete det, netop fordi regeringen fandt, »at den danske praksis for vurderinger af tilgængeligheden af behandlingsmuligheder i hjemlandet bør indrettes i overensstemmelse med praksis fra EMD«.

På den anden side vil Støjberg næppe bryde sig om at stå bag en praksisændring, der vil betyde flere opholdstilladelser. Ifølge flere juridiske eksperter vil dommen nemlig medføre, at Danmark lemper praksis og derfor kommer til at give opholdstilladelse til omkring 100 personer om året. Støjberg har som bekendt tidligere fejret sine første 50 udlændingestramninger med en othellolagkage, men en praksisændring som følge af EMD-dommen vil være et lys mindre i lagkagen.

Desuden har regeringen, som det hedder i regeringsgrundlaget, jo netop sat sig i spidsen for at »se kritisk på den måde, som EMD’s dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af de europæiske menneskerettigheder«.

Til Radio24syv har Støjberg ikke ønsket at udtale sig om sagen ud over at henvise til, at overvejelserne om 2016-dommen fortsat pågår. Hendes tavshed kan ikke bortforklare, at ministeriets embedsmænd har fortsat med at give afslag på humanitær opholdstilladelse efter en praksis, som siden december 2016 har været underkendt af EMD. Tværtimod underbygger ministerens tavshed mistanken om, at hun har kurs mod en ny skandale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Mandatar Torben Wilken
  • Hans Larsen
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Mandatar Torben Wilken og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en særdeles interessant artikel, Ulrik Dahlin! Jeg sidder tilbage med et spørgsmål: Har ombudsmanden mulighed for at pålægge ministeriet, at de afslutter deres overvejelser omkring dommens betydning for dansk praksis indenfor et rimeligt tidsrum? Det virker jo umiddelbart ligetil: Danmark må ændre praksis tilbage til før 2010.

Bjarne Tingkær, Mads Berg, Arne Lund, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Per Klüver, Hans Nielsen, Werner Gass, Verner Nielsen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Gert Romme, Mandatar Torben Wilken og Jan Guldager anbefalede denne kommentar
Mandatar Torben Wilken

Det er ganske uhørt og utilbørligt, at afgørelser truffet i EMD, der har afgørende betydning for sager under behandling i Danmark, ikke berostilles, indtil juristerne har læst og forstået dommen og dens præmisser. Det ønske den danske regering ikke, for den sætter sig over domstolenes afgørelser både i EU-domstolen i Luxembourg og EMD i Strasbourg. Den vil selv fortolke afgørelserne, d.v.s. hvad man vil rette sig efter.
'Dette forhold er langt mere alvorligt end Birthe Rønn Hornbecks sag om de statsløse. Her er tale om alvorlig syge mennesker der kun får Deres sygdom forværret.

"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) blev etableret i 1959. Domstolen har 47 dommere, én fra hver medlemsstat.

Formålet med domstolen er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Derfor skal det være muligt for både borgere og stater at klage, hvis de mener, at menneskerettighederne krænkes. I de seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt mere end 1.000 domme om året.

En stat er ikke kun forpligtet i forhold til de domme, der fælles mod staten selv. Alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig, skal løbende følge de afgørelser, der falder ved EMD. Staterne er således forpligtet til at justere lovgivning og praksis, så de lever op til EMD’s afgørelser".

Danmark er flere gange blevet dømt ved EMD, men har selv skabt sig den praksis, selv at ville afgøre hvorledes en konkret dom skal fortolkes. En sådan praksis er direkte undergravende,ikke bare for borgernes beskyttelse overfor den til enhver tid siddende magthaver, men i særdeles undergravende for selve domstolenes suverænitet i fortolkningen, angivet i dommen.

Da der i begge domstole sidder danske dommere, nemlig een for hver EU-medlemsstat, så må disse alvorligt påtale Danmarks manglende vilje direkte og om nødvendigt at indbringe forholdet overfor domstolenes præsidie, som så må tage de nødvendige forholdsregler. Skal borgerne sikres det, som domstolene kommer frem til, så må disse afgørelser være den lovlige bedømmelse, som ALLE har at rette sig efter.
Torben Wilken, mandatar
Formand for borgerretsorganisationen DNM

Johanna Haas, Mads Berg, Kurt Christiansen, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Lena Smith, ingemaje lange, Per Klüver, Werner Gass, Britta Hansen, Verner Nielsen, Katrine Damm, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Gert Romme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

et lille PS: Hørte for et par dage siden i P1 at DR's asiens journalist fortælle, at han havde mødt en mand i Kabul, der lige var sendt tilbage fra Danmark med den besked at han kunne få sin hjertemedicin i Kabul, men det kunne han ikke . Journalisten havde også være rundt og høre om det var rigtigt, at medicinen ikke fandtes i Afghanistan og det fik han bekræftet. Desværre et andet eksempel.

Johanna Haas, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Lena Smith, Hans Nielsen, ingemaje lange, Per Klüver, Werner Gass, Britta Hansen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Støjberg og hendes administration sætter sig endnu engang over loven, og ingen ansvarlige dvs blå blok, vil tilsyneladende gøre noget ved det.
Dybt beskæmmende.

Johanna Haas, Mads Berg, Arne Lund, Elisabeth Andersen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar

"..og om nødvendigt at indbringe forholdet overfor domstolenes præsidie, som så må tage de nødvendige forholdsregler."
Men hvad kunne disse forholdsregler være? En lang næse?

@dorthe. Jeg hørte det samme indslag. Og tænkte præcis det samme som dig, da jeg læste Ulrik Dahlins artikel.

Johanna Haas, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Flygtningepolitikken er åbenbart afhængig af hvilken medicin, der kan fås verden over.
Heraf følger vel, at personerne skal under diagnosebehandling i vores i forvejen belastede sundhedsvæsen. Eller kommer flygtningen med en lægeattest fra hjemlandet, hvor der står : Tag til Danmark, der er der medicin til din sygdom xxx med tilhørende opholdstilladelse.
En ny ladeport er åbnet med tilhørende bureaukrati.
Er det meningen at Flygtningekonventionen skal ødelægge sig selv indefra. Der må være andre lande i samme situation.

Dorte Sørensen, det er en trist historie du har gengiver, og jeg forstår frustrationen. Men vil du i alvor mene, at Danmark skal give opholdstilladelse til personer, fordi deres hjemland ikke har den rigtige medicin? Selv en fodformet rød djævel som mig, kan se, at en åbning for helbredsflygtninge vil være et nationalt selvmord.

Vi sender i forvejen medicin og anden hjælp til nødlidende rundt omkring i verden. Lad os i stedet udbygge dette - vi har nemlig masser af råd til at hjælpe yderligere i nærområderne.

Dorte Sørensen

Erik Jensen som jeg har forstået de konventioner "vi" har underskrevet så skal folk kunne få medicin og behandling for deres livstruende lidelser i deres hjemland, før de kan tvinges hjem.

Johanna Haas, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alt dette er et eksempel mere på alle de mennesker. der lander i tomrummet mellem asyl og ikke tilladt hjemsendelse. Det skal der gøres noget ved.

Christoffer Pedersen

Historien om manden der blev sendt til Afghanistan og ikke kan få hans hjertemedicin der rummer utroligt mange ubekendte.

Det første er selvfølgelig om der ikke findes andre typer medicin som kan benyttes. I DR-artiklen oplyses det at der er tale om Prestarium Neo forte. Det har indholdsstoffet Perindopril og sælges under flere forskellige navne, fra flere forskellige leverandører her hjemme. DR spurgte et sted om de havde Prestarium Neo forte, hvilket blev afkræftet på pågældende apotek. Men ikke et ord om det var var mulighed for et af de andre præparater.
Den anden udviste Afghaner som nævnes i artiklen er truet af hans kones eksmand i hjemlandet. Der ud over fortæller han, at Taleban er ude efter ham fordi han som ansat i en bank ikke ville medvirke til tyveri af bankens penge.
Hvis det er eksempler på begrundelser, som gør os danskere og navnlig Støjberg til en slags bødler er det lidt langt ude...

Dorte Sørensen

Problemet med Inger Støjberg er , at hun har givet Folketinget ukorrekte oplysninger og ændrede forklaringer i Folketinget. Ligeledes praller hun med at hun går til kante og gerne over. Det er det hun bliver stillet til ansvar for.
Hendes ministerium administrer efter nogle underlige metoder - der var jo også problemet med de statsløse under Birthe Rønn Hornbæk.

Johanna Haas, Elisabeth Andersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

I flere tilfælde har IS administreret og praktiseret, efter en lovgivning hun forventede ville blive vedtaget. Det er vel sagen...? Og det er ulovligt naturligvis. Men hvis man har vælgernes sympati, for rimeligheden i det praktiserede, ser vælgerne efterhånden stort på noget så gammeldags som at følge lovgivningen som minister og folkevalgt. Vi kommer aldrig til at opleve en rigsretsag, som med Tamilsagen....

Eva Schwanenflügel

Vi savner i Danmark en slags forfatningsdomstol, der kan holde politikerne i ørerne, når det gælder lov og ret.
Glem ikke, at hvad der i dag sker af lovovertrædelser fra politisk hold rettet mod asylansøgere, også rammer danskere.
Når overholdelse af nationale og internationale love alene er oppe til et porøst flertal i regeringen,
er vi alle på herrens mark, når det gælder retssikkerheden !!!

Johanna Haas, Vibeke Hansen, Hans Nielsen, Mads Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Katrine Damm, Ole Frank og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det kan være nyttigt, at læse de store avisers sider med "personlige" dvs. omtaler af hvem der fylder rundt og lign. Her faldt jeg forleden over en notits i Politiken, der oplyste, at vore majestæt i al sin ophøjede visdom havde drysset dannebrogsordner ud over et antal ledere i Støjbergs mareridts-ministerium - velsagtens som påskønnelse for lang og trofast tjeneste til landets bedste.
Nu ved jeg godt, at den salgs ordner uddeles pr. automatik og ikke ud fra en vurdering om de pågældende reelt har beriget samfundet, og det er den automatik, der gør, at om få år så vil de værste af de værste fra DF og Venstre også få en orden, når de har siddet 15 år i Folketinget..

Johanna Haas, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Arne
Ja, man ville ønske, at de i stedet havde fået en orden tlig en på kassen, som min gamle regnelærer fra halvtredserne med sædvanlig generøs humor ville have formuleret det.

Før ændring i 2010 skulle de danske myndigheder i hvert enkelt tilfælde vurdere om den syge havde en reel behandlingsmulighed for sin svære lidelse / livstruende sygdom i hjemlandet. Dette ganske rimelige hensyn til virkelgheden åbnede absolut ikke for nogen "ladeport" af asylansøgere.
Også den gang havde humanitær opholdstilladelse "undtagelsens karakter." Det var også svært at få humanitært ophold før 2010. Men man udviste ikke til en sygdoms-død, der kunne have været forhindret, som man gør nu. Eller til et liv med umådelig tor psykisk lidelse pga. manglende adgang til psykofarmaka og lægelig behandling. Dette være sagt til beroligelse for Leo Nygård m.fl.