Læsetid: 6 min.

Juraeksperter sår tvivl om grundlag for nye udlændingestramninger

Dansk Folkeparti forhandler med regeringen om at sende syriske flygtninge hjem og sige nej til familiesammenføring. ’Vanvittigt’, siger tidligere FN-vicehøjkommissær. Eksperter vurderer, at jura kan stå i vejen for det såkaldte ’paradigmeskifte’ i udlændingepolitikken
Regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede dagen igennem om både finanslov, skattereform og udlændingestramninger. Her Peter Skaarup. 

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede dagen igennem om både finanslov, skattereform og udlændingestramninger. Her Peter Skaarup. 

Jens Dresling

8. december 2017

Når regeringen nu forhandler med Dansk Folkeparti om et ’paradigmeskift’ i flygtningepolitikken til gengæld for skattelettelser, sker det på et yderst usikkert juridisk grundlag.

Nye stramninger af flygtninges ret til familiesammenføring kan vise sig at være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, der er indskrevet i dansk lov.

Det vurderer juridiske eksperter.

I dag har flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus ret til familiesammenføring efter tre års ophold i Danmark. Derfor kan eksempelvis syriske flygtninge, der kom til Danmark i 2015, se frem til at få deres familier til landet til næste år. Men det vil Dansk Folkeparti ifølge Ritzau sætte en stopper for, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbnet for at se på, »om vi kan lave et paradigmeskift«.

»Det er vigtigt for os at få taget fat om kravet på familiesammenføring, som denne gruppe har efter tre år,« sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, torsdag.

»For det er klart, at hvis man står over for snarligt at kunne vende hjem til eksempelvis Aleppo i Syrien, så er det der, man skal familiesammenføres.«

Men man kan ikke uden problemer stramme yderligere op på reglen om, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år, fra de får opholdstilladelse, til de kan få familiesammenføring. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder.

Det er fortsat uklart, hvad Dansk Folkeparti præcis kræver i forhold til de mennesker, der har fået tilkendt midlertidig beskyttelsesstatus.

Har Løkke og de borgerlige partier en anstændighedens grænse?
Læs også

»Det er jo uklart, om man forestiller sig at afholde dem fra familiesammenføring i ubegrænset tid, eller om man vil sætte ventetiden yderligere op fra de tre år. Hvis det første er tilfældet, har jeg svært ved at se, at det skulle kunne være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) beskyttelse af retten til familieliv,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Jeg ville umiddelbart tro, at både Højesteret i Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ville afvise det.«

Også hvis man i stedet forhøjede grænsen til fire eller fem år, er Jens Vedsted-Hansen skeptisk.

»Mit gæt er, at der kan være jurister i ministerierne, der vil mene, at man godt kan prøve at gøre det. Det er også muligt, at man kan få det accepteret af Højesteret, der typisk vil være tilbageholdende med at gå imod noget, regeringen har gjort klart, at den gør med åbne øjne. Men jeg mener, det ville øge risikoen for, at dommerne i Strasbourg ville gå imod regeringen.«

Jens Vedsted-Hansen henviser til, at Højesteret for nylig afgjorde, at det ikke var i strid med EMRK, at den danske stat nægtede en syrisk mand familiesammenføring i tre år. Sagen forventes at blive ført videre ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Man kan mene, hvad man vil om den dom, og det kan bestemt ikke udelukkes, at den kunne blive omstødt i Strasbourg. Men under alle omstændigheder lægger Højesteret vægt på, at der med de tre års ventetid trods alt var en grænse for, hvor længe manden skulle vente på at få sin familie herop. Hvis man helt fjernede retten til familiesammenføring, ville den præmis falde væk.«

Desuden lagde Højesteret vægt på, at regeringen begrundede treårs-reglen med, at der kom rigtig mange asylansøgere til Danmark, da reglen blev indført.

»I dag ser det helt anderledes ud. Der kommer ganske få asylansøgere. Så den begrundelse kan man ikke i ramme alvor komme med, hvis man nu igen vil til at stramme reglen,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Ret til familieliv 

Også Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Raoul Wallenberg-instittutet i Lund og ekspert i menneskerettigheder, vurderer, at nye stramninger vil stå på usikker juridisk grund.

»Hvis man helt afskærer familiesammenføring, er der næppe den store tvivl om, at det vil være i strid med retten til familieliv,« siger han.

»Hvis det derimod handler om at øge fra tre til fire år eller mere, er der ikke rigtig nogen præcedens eller etableret retstilstand. Men det er værd at hæfte sig ved, at vi sagtens kan komme i en situation, hvor den europæiske menneskeretsdomstol erklærer det retsgrundlag, vi har allerede i dag, for konventionsstridigt.«

Den tidligere danske topdiplomat og vicehøjkommissær for flygtninge, Søren Jessen Petersen, er »fuldstændig målløs« over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti lægger op til et paradigmeskift i forhold til syriske flygtninge med midlertidig beskyttelse:

»Der er intet i dag i Syrien, der tyder på, at der snart kommer en fred, der kan give tilstrækkelig forsikringer om, at de kan vende hjem i fred og sikkerhed. Det er vanvittigt, og det har intet med udviklingen i Syrien at gøre. Hver eneste dag er der civile, der bliver slået ihjel, så hvordan man kan sige, at der er håb, ligger uden for min fantasi. Det er fuldstændig uansvarlig dansk indenrigspolitik, hvor det kun handler om én ting, nemlig at få en aftale om finansloven og give Dansk Folkeparti nogle godter,« siger Søren Jessen Petersen, der i dag er adjungeret professor på Johns Hopkins School of Advanced International Studies i Bologna i Italien.

Han peger på, at der sikkert er mange syrere, der gerne vil hjem, hvis der en dag kommer fred. Men hvis regeringen ud over at ramme familiesammenføring også vælger at følge et andet DF-forslag, nemlig et stop for integration af syrere på beskyttelsesstatus, så de hverken skal kunne arbejde eller lære dansk, vil det ifølge Søren Jessen Petersen være »torskedumt og desuden umenneskeligt«.

»Hvis mange af syrerne vil hjem, når der kommer fred, er det i deres interesse, at de bliver aktiveret, mens de venter. En gruppe syrere, der er fuldstændig traumatiseret, kan måske nok vende hjem, men det får Syrien ikke meget glæde af.«

Mangel på arbejdskraft 

Det er ikke kun det juridiske grundlag for de foreslåede stramninger, der får kritik. Også DF’s forslag om at nægte flygtninge uden permanent opholdstilladelse mulighed for at integrere sig møder modstand. Det er ikke blot i syrernes egen interesse, men også i Danmarks, at de bliver integreret og kan arbejde, lyder det fra både erhvervslivet, på lederplads i dagbladet Børsen og fra den borgerlige tænketank Cepos.

Onsdag skrev lederskribent Amalie Lyhne i Børsen, at flere flygtninge på det danske arbejdsmarked er »godt nyt for enhver, der ønsker det bedste for dansk økonomi« med henvisning til den forventede mangel på arbejdskraft i årene, der kommer. »DF vil gøre Danmark fattigere,« skrev Lyhne, mens direktør i virksomheden HMS Danmark på forsiden af samme avis blev citeret for, at det ville være »vanvittigt«, hvis regeringen indgår en udlændingeaftale til gengæld for en skatteaftale, der bremser hans muligheder for som virksomhedsleder at ansætte flere flygtninge.

Også direktør i den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup, mener, at dansk økonomi kan komme til at lide under flere stramninger.

»På længere sigt kan flygtninge i beskæftigelse blive et stærkt aktiv for dansk økonomi. Det, der giver mest mening menneskeligt og økonomisk, er, at flygtninge skal kunne forsørge sig selv, når de kommer hertil. Og det kan de kun, hvis de må arbejde. Desuden ved vi jo af erfaring, at der kan gå mange år, før folk kan vende tilbage. Derfor mener jeg ikke, det er en økonomisk eller integrationsmæssig smart vej at gå at forhindre dem i at arbejde.«

Til gengæld mener Ågerup ikke, at man kan sige, at arbejdsmarkedet nødvendigvis har hårdt brug for flygtningenes arbejdskraft, som det ser ud lige nu.

»Der jo ikke, fordi erhvervslivet har ansat alle dem, der allerede er her. Det er stadig et mindretal, der er i beskæftigelse efter tre år. Så meget synes erhvervslivet altså ikke, at der er brug for flygtninge. Desuden har man jo også skabt en IGU-ordningen, hvor man får statsstøtte til at ansætte flygtninge. Der er brug for reformer, som gør det mere attraktivt at ansætte flygtninge i helt almindelige job,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • John Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Christel Gruner-Olesen
Eva Schwanenflügel, John Hansen, Thomas Tanghus og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror efterhånden at vores nuværende regering tager prisen som den meste usympatiske regering i dansk historie.

Marie E. Rasmussen, Grethe Østergaard Nielsen, Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Anders Lund, Rikke Nielsen, Ken Sass, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Anne Koed Westergaard, Egon Stich, Finn Egelund, Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, John Andersen, Karin Krause, Peter Traasdahl Staal , Christel Gruner-Olesen, Johanna Haas, Joy Nitav, Ole Frank, Rune Rasmussen, Frede Jørgensen, Erik Mikkelsen, Poul Anker Sørensen, Torben K L Jensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Der er intet, absolut intet, som Dansk Folkeparti ikke vil pisse på, hvis det gælder dit ophold som udlænding i Danmark. Det være sig midlertidigt, permanent, flygtning, indvandrer, ægtefælle: Du er ikke født af danske forældre og dermed skal du ikke opholde dig her. PIS AF.

Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Koed Westergaard, Søren Jensen, Finn Egelund, Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, John Andersen, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Der er et handlingsmæssigt vakuum mellem flygtninge uden asyl, men uden mulighed for hjemsendelse. De er anbragt med en fod på begge sider.
Uden at tage stilling til konventioner og jura, kan det virke mærkeligt, at få hundrede i denne gruppe her i landet ikke må tåle samme forhold som millioner landsmænd.
Det er en usolidarisk luxus at forvente noget her, som er så meget anderledes en deres landsmænds.
Det er ikke Danmarks ansvar, hvordan forholdende er dernede.
Det et er samtidig en inhuman position, at stå i denne hverken eller situation - mens tiden går og familien måske er splittet.
Skulle vi indtage en holding der er mere human, men strider mod flygtningekonventionen, må denne brydes.

Søren Ferling, Hans Aagaard og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Tjo - jeg husker da tilbage til HTS regeringsperiode. Der strammede man familiesammenføringsreglerne fra 2 til 3 år, og samtidighed hed det sig, at det var så meget, som juraen kunne tåle. Nu lægger man så op til fuldstændig suspendering af familiesammenføring for syriske flygtninge.

Og paradigmeskiftet som Lars Lykke taler om, er øjensynligt også mere eller mindre suspension af enhver form for integration, uagtet at det er et fuldstændigt uafklaret spørgsmål hvornår de syriske flygtninge kan vende hjem til Syrien

Sandheden om DF er, at de aldrig får stramninger nok. Internering af flygtninge i lejre - ingen dansk undervisning

Og når man så samtidig kan læse og høre, at netop denne politik ikke er en specielt god forretning for Danmark, da flygtninge jo også gennem arbejde kan bidrage til selvforsørgelse, og man så måske samtidig kan se, at det måske bare handler om, at gøre det så u-attraktivt, at søge asyl i Danmark som muligt, så kan man kan man kun anskue det som både ufornuftigt og usympatisk.

Og så kan man se i Clement, at borgerlige debattører argumentere med nødvendighedens politik, hvilket man så også kan sætte spørgsmålstegn ved.

Nødvendig er en dårlig begrundelse for, at opgive ganske almindelige humanistiske principper, og det er sgu en sørgelig dag, den dag man for alvor går på kompromis med egne humanistiske principper. Et eller andet sted er vi på vej mod et brud med menneskerettighedskonventioner oa.

Og det værste er, at det hele handler om regeringens taburetter.

Så kan vi få en finanslov hvor usympatiske stramninger på flygtninge området bliver handlet med skattelettelser. Det kunne næppe blive meget værre.

Grethe Østergaard Nielsen, Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Ken Sass, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Anne Koed Westergaard, Søren Jensen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Lars Jørgensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Mandatar Torben Wilken

At bruge en støtte til en godkendelse af finansloven, som et middel for at fremme egne politiske drømme, er uetisk og vidner om en total mangel på respekt for den danske befolkning, hvis repræsentanter Folketingets medlemmer skulle være og ikke selviske misbrugere af deres mandat.

Politik er det muliges kunst, nu vel, MEN et spak bagi er også det mulige resultat.

Politikker-leden troede man ikke kunne blive støre og den er alvorlig stor nok i dag. EMRK er folkets beskyttelse imod den til enhver tid siddende magthaver. Mon ikke der findes politikere i regeringens partier, medlemmer i regerings partiforeninger, støtter udenfor Christiansborg, der nu må melde fra.

Finansloven er hele Danmarks budget for 2018 og her har flygtningepolitik og andre politiske drømme ikke hjemme. Vi skal behandle andre mennesker mindst lige så godt, som vi selv, i samme situation, vil forvente at blive behandlet. Som om det ikke var svært nok at flygte fra sit land og måtte efterlade sin kernefamilie. Skal vi også sikre, at disse mennesker, som skal hjem og erstatte, styre det land, de flygtede fra, når tyrannerne er fjernes for vores skattekroner, skal De huske os som umenneskelige, selviske fjender?

Stor tak til de jurister, der i artiklen har talt i klar tale. De har ikke en politisk agenda at dyrke.
Torben Wilken

Anders Graae, Grethe Østergaard Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund, Vibeke Hansen, Gert Romme og Ole Frank anbefalede denne kommentar

"Det er fuldstændig uansvarlig dansk indenrigspolitik, hvor det kun handler om én ting, nemlig at få en aftale om finansloven og give Dansk Folkeparti nogle godter« tidligere vicehøjkommissær for flygtninge, Søren Jessen Petersen. Han kalder også DFs ønskede "stramninger" for torskedumt og umenneskeligt
Jeg har ikke ret mange yderligere kommentarer til DFs hadefulde hetz og en statsminister som hellere danser efter DFs skingre, fascistiske toner end udskriver valg. Blot dette: hvis Danmarks regering virkelig påtænker at vil internere flygtninge - voksne, unge, børn, gamle i lejre og holde dem i isolation fra det øvrige samfund er det et så eklatant brud på de menneskerettighedsnormer, som vores samfund bygger på at regeringen bør lade finanslovsforhandlingerne falde og udskrive valg. Alt andet er udemokratisk. Den fascistiskeudlændingepolitik som DF forsøger at trumfe igennem ved hjælp af finanslovsforhandlingerne er jo ikke værdig for et moderne samfund. Den hører andre

Marie E. Rasmussen, Grethe Østergaard Nielsen, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

"Det er fuldstændig uansvarlig dansk indenrigspolitik, hvor det kun handler om én ting, nemlig at få en aftale om finansloven og give Dansk Folkeparti nogle godter« tidligere vicehøjkommissær for flygtninge, Søren Jessen Petersen. Han kalder også DFs ønskede "stramninger" for torskedumt og umenneskeligt
Jeg har ikke ret mange yderligere kommentarer til DFs hadefulde hetz og en statsminister som hellere danser efter DFs skingre, fascistiske toner end udskriver valg. Blot dette: hvis Danmarks regering virkelig påtænker at vil internere flygtninge - voksne, unge, børn, gamle i lejre og holde dem i isolation fra det øvrige samfund er det et så eklatant brud på de menneskerettighedsnormer, som vores samfund bygger på at regeringen bør lade finanslovsforhandlingerne falde og udskrive valg. Alt andet er udemokratisk. Den fascistiskeudlændingepolitik som DF forsøger at trumfe igennem ved hjælp af finanslovsforhandlingerne er jo ikke værdig for et moderne samfund. Den hører andre

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Søren Jensen, Hans Larsen, Christel Gruner-Olesen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Torben Wilken: Jeg er ikke uenig, men det er jo regeringens smarte træk, at kæde mange ting sammen i en stor pærevælling, for at få gennemført noget af regeringsgrundlaget. Det siger DF så i første omgang top til mod, at få indrømmelser på flygtningepolitikken. Det kunne måske også fortælle et og andet om, at DF er villige til, at kompromittere velfærd og social balance for nogle indrømmelser.

Regeringen på den anden side er så syg/desperat efter, at få noget af regeringsgrundlaget igennem, at man går ind i forhandlinger velvidende, at der sikkert kan opstå problemer i forhold til FNs og EUs flygtningekonventioner

Og det hele begrundes med nødvendighed, hvor der dog nok er grænser for hvilke stramninger den danske befolkning ønsker i flygtningepolitikken; og skattelettelser for velfærd går kun et mindretal ind for. Men et uskønt skue - det er det sgu.

Grethe Østergaard Nielsen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Kommentaren oven over røg for tidligt afsted. ved en fejl. Her kommer den sidste sætning i sin helhed: "Den hører andre mørkere tider til"

Grethe Østergaard Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christel Gruner-Olesen

Johanna Haas.. de tider ser ud til at vaere paa vej
Og ikke kun i Danmark.

Johanna Haas, Grethe Østergaard Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar

Er der sket et historisk paradigmeskift i det danske liberale demokrati, under Løkke og Thuelsen Dahls regime?
Som nummer et, hvor liberal er den førte politik overhovedet. Endda under den angiveligt mest liberale regering, vi har haft.
Dernæst har jeg ellers forstået, at repræsentativt folkestyre betød, at flertallet bestemte, men under hensyn til mindretal.
Det, der sker nu, er, at tre mindretal slår hver deres kæphest sammen, og sælger hele byttehandelen som en demokratisk flertalsbeslutning. Er sandheden ikke, at det kun er en meget lille gruppe, der vitterlig ønsker at gå DF’s usympatiske vej, overfor borgere vi har taget under vores beskyttelse. At de, der ønsker topskattelettelser ligeledes er ganske få og at det stort set kun en Løkke selv, der forstår sine forkromede planer? Hvis folkestyret skal være en byttecentral for politiske tiltag, der aldrig selvstændigt ville komme igennem en afstemning, kunne vi nøjes med at vælge en repræsentant for hvert parti.
Skulle der komme valg nu, håber jeg, det bliver overbevisende rødt. Jeg tror Danmark har behov for at få et velfungerende folketing igen. DF er for stort til at opføre sig som protestparti med bare en eneste sag at arbejde for. De ældre er ved gud ikke blevet tryggere eller rigere i de 14 år, DF har haft de afgørende stemmer. Tænk hvis det var ældreplejen, de sad og sloges med Løkke om i Statsministeriet - men så vigtigt er det nok heller ikke. Protestpartier er fint nok, bare de ikke, som vi ser med DF, spænder ben for stort set al anden politik, og gør os til en middelmådig og indelukket nation.

Marie E. Rasmussen, Grethe Østergaard Nielsen, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Johanna Haas og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg synes også vi skal sende alle flygtninge hjem. Bevares, det skal gøres ordenligt, så:

Støjberg og hele ledelsen i DF skal bo i én provins i ét land i et helt år, uden offentlig støtte og uden på noget tidspunkt at frygte for liv og helbred samt uden at lide nød. (De skal have en chip under huden (ikke på skulderen) der måler frygt og fødevaremangel.)

Efter et år i denne provins, kan flygtninge sendes tilbage dertil, såfremt ikke én chip har sendt negative data. Det kommer nok næppe til at betyde mange hjemsendelser, da der jo er en grund til at folk flygter.

Men det har én kæmpe fordel for Danmark alligevel. Støjberg og DF vil ikke kunne komme tilbage de næste 50 år med alle de provinser de skal besøge igen og igen indtil de alle er sikre for flygtningene at vende hjem til igen.

Og nå ja, så skal vi have lavet særregler for de flygtninge der har været her så længe at de nu anser Danmark for deres land, deres børn hører til her og mange andre særgrupper. Men det tager jo intet fra forslaget om at deportere Støjberg og DF.

Eva Schwanenflügel

DF og LA står og trækker tov i modsat retning, mens Løkke står og agerer tovholder i midten.
Med andre ord, det er mindretallenes politik man vil have gennemført, som flere her har påpeget.
Og i Debatten stod Michael Jalving, Rasmus Jarlov mfl. borgerlige og ævlede om 'den truende muslimske indvandring', samtidig med at de syntes det var åh- så 'tragisk' at man blev nødt til at internere flygtningene, stoppe familiesammenføring, og sende dem herut til Syrien. Men det var desværre 'nødvendigt'... (!!!)
Ingen af dem kunne besvare Clements spørgsmål om, hvad der ville ske for de indespærrede flygtninge, hvis krigen og volden ikke ophørte. Hvor længe skulle de sidde i lejre og vente på fred i deres land? Hvem skulle financiere et potentielt årelangt ophold i fangenskab? Hvad ville det gøre ved de ramte menneskers psyke? Etc, etc.
Løkke kom for skade til at udtale, at han ikke ville være statsminister for enhver pris.
Men vi må sande, at det modsatte gør sig gældende; ingen pris er åbenbart for høj at betale, når man vil klamre sig til Statsministerposten på DF's nåde.

Marie E. Rasmussen, Johanna Haas, Grethe Østergaard Nielsen, Henriette Bøhne, Vibeke Hansen, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik L Nielsen, Kenneth Jacobsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Dagens højdepunkt i P1s debatprogram om flygtninge var for mig de lange sekunder, der fulgte journalistens spg til de indkaldte, borgerlige herrer, som just havde argumenteret for at der skam var sikre zoner i Syrien, om hvorvidt de selv turde tage afsted dertil?

Johanna Haas, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kenneth Jacobsen,
Ja, det minder om da Udlændingestyrelsen sendte embedsmænd til Eritrea for at vurdere sikkerhedssituationen. Der sad de i lufthavnen og 'vurderede', da det var for farligt at bevæge sig ud i byen !

Johanna Haas, Grethe Østergaard Nielsen, Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Vibeke Hansen, Rikke Nielsen, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

I mit stille sind undre jeg mig lidt over debatterne om udlændinge- og flygtningepolitik.
Der kritiseret konstant og massivt. Juridiske eksperter udtaler sig om det "måske" er lige på kanten og MÅSKE i strid med diverse konventioner, menneskerettigheder osv.
Politikere står i kø for at hhv. agitere for flere stramninger og modstanderne for at vise hvor forfærdeligt de mener forholdene allerede er
Men det som jeg helt oprindeligt slet ikke forstår er:
Når nu Danmark huser ret mange udlændinge hvoraf en del er flygtninge, andre er migranter som har fået rodfæste i Danmark og som har gode forudsætninger for, at følge med i de aktuelle politiske begivenheder, hvorfor ser vi så stort set aldrig indlæg fra den side ?