Læsetid: 4 min.

Klimarådet: Regeringen skal hæve sine grønne ambitioner i 2030-mål

55 procent af energiforsyningen bør være dækket af vedvarende energi i 2030, lyder det fra regeringens uafhængige ekspertorgan, der opfordrer til et højere ambitionsniveau i den kommende energiaftale
13. december 2017

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og energi, -klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) er til EU-topmøde i Paris for at diskutere den grønne omstilling, præsenterede regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet tirsdag deres anbefalinger til regeringens kommende energiaftale.

Regeringen har som målsætning, at 50 procent af Danmarks energiforsyning i 2030 skal dækkes af vedvarende energikilder. Men Klimarådet anbefaler nu, at man opjusterer målet, således at 55 procent af energiforsyningen i 2030 dækkes af vedvarende energi. Det vil gøre det mere realistisk, at Danmark når sit mål om at være fri for fossile brændstoffer i 2050.

»Det vil lette omstillingen frem mod 2050, hvis vi stiler mod en højere andel af vedvarende energi i 2030. Hvis vi ikke gør det, skal vi skrue omstillingstempoet ganske meget i vejret efter 2030, og vores analyse viser, at det ikke vil være særlig dyrt for samfundet at hæve ambitionsniveauet for 2030. Det vil spare os for nogle omkostninger ved omstillingen senere hen,« siger formand for Klimarådet, økonomiprofessor på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen

De forhøjede ambitioner vil kræve, at man fra 2020 til 2030 øger indsatsen i el-og fjernvarmesektoren med 2,6 milliarder kroner bl.a. ved at investere mere i vind- og solenergi. Det svarer til en årlig udgift på 260 millioner kroner, og det er ifølge Klimarådet et »beskedent« beløb i sammenligning med de samlede omkostninger til den grønne omstilling.

Derudover vil nogle af de 2,6 milliarder kroner gå til investeringer i infrastruktur med lang levetid, som ellers skulle bygges på et senere tidspunkt inden 2050, argumenterer rådet.

’Fornuftig tilgang’

Energiaftalen er blevet udskudt fra efteråret til umiddelbart efter nytår.

Bl.a. Enhedslisten, De Radikale og Greenpeace har argumenteret for, at målet burde hæves til 60 procents vedvarende energi i 2030. Men det vil ikke have det store perspektiv i forhold til Danmarks grønne omstilling, vurderer Klimarådet.

»Man kunne vælge at gå længere op, men så ville det betyde, at man ville eksportere betydelige mængder vindmøllestrøm med statsstøtte. Det ville stadig blive skrevet på vores vedvarende energiregnskab, men det bidrager ikke til omstillingen af den indenlandske energiforsyning,« siger Peter Birch Sørensen.

Det er en rigtig fornuftig tilgang til omstillingen, mener den grønne tænketank Concito. Tænketanken har også som mærkesag, at man skal styrke tempoet i den grønne omstilling frem mod 2030 og ikke vente med at tage det tunge slæb til tættere på 2050.

Lars Løkke brugte sin taletid i Paris på at opfordre andre lande til at yde mere i offentlig bistand samt på at fremhæve to offentlig-private partnerskaber, som Danmark sætter sig i spidsen for i bestræbelserne på at mobilisere private investorers midler til klimabistanden. Men det hele risikerer at falde til jorden med et brag, når andre opdager, hvordan den danske regering har amputeret sin egen klimabistand.
Læs også

Concito anerkender Klimarådets anbefaling om at hæve målet på 5 procent og ikke 10, som Enhedslisten og Greenpeace foreslår.

»Vi synes, det er rigtig vigtigt at understrege, at det ikke altid drejer sig om højeste tal, og om at overbyde hinanden på enkelte elementer i omstillingen. I stedet bør vi sætte os kloge mål, hvor f.eks en ambitiøs udbygning med vedvarende energi går hånd i hånd med en ambitiøs elektrificering af varme og transport,« siger direktør Christian Ibsen.

Finansiering

I brancheforeningen Dansk Energi er man som udgangspunkt positivt indstillet over for Klimarådets anbefalinger. Men det er vigtigt at se på finansieringen af det hævede ambitionsniveau, siger afdelingschef Stine Leth Rasmussen.

»Her lægger vi vægt på, at regningen for at øge ambitionsniveauet ikke lægges energikunderne til last. Det er en vigtig forudsætning for at hæve ambitionsniveauet,« siger hun.

Stine Leth Rasmussen påpeger, at der dog allerede er sikret et finanspolitisk råderum til grøn omstilling. I forbindelse med afskaffelsen af PSO-afgiften besluttede man at hæve bundskatten som alternativ finansieringskilde til den vedvarende energi, og »dermed er der tilvejebragt en varig finansiering af den grønne omstilling«.

Med PSO-afgiftens afskaffelse og indførelse på finansloven overgår en del af regningen til den grønne omstilling fra de store elforbrugere til skatteyderne. Det kritiserer Peter Birch Sørensen, da det betyder, at de elforbrugende virksomheder vil betale en lavere pris for grøn strøm, end det koster at producere den. Differencen skal betales af skatteyderne.

Teknologiudvikling

Da statsministeren tirsdag tog til EU-topmøde og klimadrøftelser i Paris, havde han en gave med. Som reaktion på, at Donald Trump vil trække støtten til FN’s klimapanel, sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau, at han vil fordoble den danske støtte til klimapanelet. Det danske bidrag ender dermed på ti millioner kroner over en femårig periode.

På klimamødet ’One Planet Summit’ i Paris stod regeringsledere, investorer, erhvervsfolk og civilsamfundets repræsentanter i går i kø for at understrege betydningen af penge, når det handler om at redde verden fra klimaændringer. Og uden for stod aktivisterne klar til at vise deres holdninger.
Læs også

Da Information fanger energi,- forsynings,- og klimaminister Lars Christian Lilleholt på telefonen fra Paris, vil han ikke binde sig til Klimarådets anbefalinger. Han pointerer, at regeringens mål for energiforbruget i 2030 er, at mindst 50 procent skal være dækket af vedvarende energi. Derfor er han i sagens natur ikke imod, at andelen af vedvarende energi ender over 50 procent i 2030.

»Det vil afhænge af, hvordan det ser ud med teknologiudviklingen. Der kan være teknologier, vi ikke kender endnu. «

– Vil I skrive Klimarådets anbefaling ind i energiaftalen?

»Jeg går efter, at når vi skal lave energiaftalen, så skal vi løbende i perioden vurdere, hvordan det står til, og om vi kan komme længere. Om der er nye udviklinger og lavere priser på vedvarende energi, der gør det muligt.«

– Var det et ja eller nej?

»Det var, at det vil afhænge af teknologiudviklingen, og derfor er der god fornuft i at sætte sig ned og vurdere det løbende i perioden. Det er jeg absolut ikke afvisende over for, hvis det viser sig, at det kan lade sig gøre.«

– Klimarådet tilskriver ikke teknologierne samme betydning, som du gør ...

»Jeg kan ikke bare udskrive regninger. Jeg er nødt til at forholde mig til, hvad tingene koster, og om det kan lade sig gøre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu