Læsetid 5 min.

Lægerne demonstrerer for første gang i 36 år: ’Normalt er vi sådan nogle enmandshære, der opererer for os selv’

Fredag samlede flere hundred læger sig foran Sundhedsministeriet i protest mod en afgørelse, hvor en ung læge er blevet dømt for manglende journalføring. Det er første gang i 36 år, at lægerne demonstrerer. ’Nu er det nok,’ siger en demonstrant
Læger protesterede fredag over, at en yngre læge fra Svendborg Sygehus er blevet dømt for ikke at journalføre en mundtlig besked om blodsukkermåling til en patient og for ikke at følge op på, om blodsukkeret var blevet målt.

Læger protesterede fredag over, at en yngre læge fra Svendborg Sygehus er blevet dømt for ikke at journalføre en mundtlig besked om blodsukkermåling til en patient og for ikke at følge op på, om blodsukkeret var blevet målt.

Sigrid Nygaard

2. december 2017

Der pustes hvide balloner op foran Sundhedsministeriet i Indre København. En kvinde står og roder med en megafon, som hun ikke helt har fundet ud af, hvordan fungerer, og på et tidspunkt sætter den i et tilfældigt hyl.

»Ja, jeg er altså ikke en erfaren aktivist,« siger hun undskyldende.

En lille gruppe læger er gået ind gennem ministeriets døre for at fortælle sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om deres bekymringer om deres arbejdsforhold og for at præsentere løsningsforslag. I mellemtiden kommer flere til for at gribe en hvid ballon og stille sig op i den voksende mængde af demonstranter.

Det kan tælles på to fingre, hvor mange gange i nyere tid, læger er gået på gaden for at demonstrere. Første gang var i 1981. Denne fredag, 36 år senere, gør de det igen.

Baggrunden for demonstrationen er den såkaldte Svendborg-sag, som tidligere har været beskrevet her i avisen. I september blev en yngre læge fra Svendborg Sygehus dømt efter autorisationslovens paragraf 75 for »grov eller gentagen forsømmelighed eller skødesløshed« i Østre Landsret.

Hun blev dømt for ikke at journalføre en mundtlig besked om blodsukkermåling til en patient og for ikke at følge op på, om blodsukkeret var blevet målt. Patienten døde under indlæggelsen, formentlig på grund af for lavt blodsukker.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) møder lægedemonstranterne.

Sigrid Nygaard
Lægeforeningen og Yngre Læger advarede på den baggrund om, at dommen ville føre til et mere bureaukratisk sundhedssystem, fordi flere læger ville begynde at overdokumentere. De kritiserede samtidig, at der i sagen var for stort fokus på at finde en syndebuk frem for at lære af systemfejl. Lægeforeningen opfordrede den yngre læge til at anke dommen, og i denne måned blev det afgjort, at sagen er principiel nok til, at den kan føres ved Højesteret.

Sagen skal for retten den 21. marts 2018, men formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, mener ikke, at lægerne kan vente på den endelige afgørelse.

»Vi må agere på den virkelighed, der er nu. Der er mange læger, der giver udtryk for, at de er bekymrede for, om de gør det rigtige, undersøger og udreder tilstrækkeligt og følger juraen. De problemer kan vi ikke bare sidde og vente på, at Højesteret løser.«

Så nu samler lægerne sig.

Kampgejst

En kvinde med rødt hår og uldne ørebøffer har taget sit stetoskop under armen og står og holder et af flere skilte med bogstaver på. Til sammen danner skiltene hashtagget: #detkuhaværetmig, som er blevet navnet på den kampagne – eller bevægelse – som flere tusinde læger har deltaget i over de seneste måneder, siden lægen blev dømt i landsretten.

Sigrid Nygaard

Kvinden med det røde hår og ørebøfferne er vred og indigneret. Hun har ikke kun taget sit stetoskop med, men også sin kampgejst.

»Vi står her, fordi vi ikke længere vil finde os i dårlige arbejdsforhold, og at vi ikke har bedre mulighed for at give patienterne den behandling, de fortjener,« siger hun. »Vi har ikke tid til at tjekke undersøgelser og følge op på patienterne. Det betyder, at vi selvfølgelig laver fejl. I de 16 år, jeg har været læge, har der altid været fejl. Forskellen er, at nu bliver vi personligt retsforfulgt for det.«

Hun ønsker at være anonym, men Information er bekendt med hendes identitet. Hun er i gang med at gennemføre sin hoveduddannelse som speciallæge og er »bange for at få ødelagt karrieren«, hvis hun udtaler sig kritisk. Først når hun er overlæge, siger hun, tør hun udtale sig med navn.

Ifølge hende er lægerne efter dommen blevet mere bange for konsekvenserne af ikke at skrive alt ned i patientjournalerne.

»Vi skriver ekstra meget i journalen, selv om vi ved, at at det ikke er nødvendigt. Vi bruger ekstra meget tid på at dokumentere i stedet for at bruge tid på patienten. Jeg modtager bunker af henvisninger fra mine kolleger, som er overflødige. Fordi vi alle sammen er bange for at lave fejl.«

Samler sig

Ved siden af den rødhårede kvinde med ørebøffer står Julie Steen Pedersen. Hun er ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital. Ifølge hende har Svendborg-sagen sat gang i noget helt unikt blandt læger. For første gang oplever hun, at lægerne samler sig.

»Det har vi ellers svært ved, fordi vi flytter fra den ene afdeling til den anden, og sjældent er det samme sted i lang tid,« siger hun.

»Der er en utrolig apati blandt læger, fordi ingen vil lytte til, hvad de faktiske forhold er i sundhedsvæsnet. Efter vi i mange år har følt, at vi presses til det yderste, så står vi her, fordi nu er det nok,« siger hun.

For den unge læge Jakob Hartvig Thomsen, der er i begyndelsen af sin hoveduddannelse som hjertelæge på Bispebjerg Hospital, er det også noget ganske særligt, at han og hans kolleger er mødt op i dag.

»Det er sjældent, vi viser, at vi værner om hinanden og vores arbejdsmiljø. Normalt er vi sådan nogle enmandshære, der opererer for os selv,« siger Jakob Hartvig Thomsen, der først og fremmest er mødt op for at vise støtte til sin dømte kollega.

»Det er en lang retssag, der bliver ved med at trække ud for hende. Og de fleste af os siger, at det lige så godt kunne have været os, der stod i hendes situation. Vi har brug for et system med tillid, hvor sikker kommunikation både kan være mundtlig og skriftlig, da lægerne ofte går direkte til den næste akutte patient.«

Svært at strejke

Mange af de forsamlede er kommet med deres babyer i barnevogne eller småbørn med elefanthuer ved hånden. Måske dominerer de så meget i flokken, fordi de unge læger på barsel har lettere ved at møde op i dag end deres arbejdende kolleger.

Sigrid Nygaard

Traditionelt er det nemlig ikke uproblematisk for læger at strejke og tage fri fra arbejde for at demonstrere – de har et lægeløfte, de skal leve op til. Ifølge Kira Kristiane Bech, der er speciallæge i almen medicin og i øjeblikket arbejder i Norge, er der mange læger, der har haft lyst til at strejke i forbindelse med denne sag.

»Men det kan vi jo ikke bare gøre, for vi kan ikke sådan overlade patienterne til sig selv ude på hospitalerne,« siger hun.

Kira Kristiane Bech tog til Norge for at arbejde som læge, fordi hun var træt af, at de danske hospitaler har været under sparekniven igennem mange år.

»Til sidst gad jeg ikke at møde op på en vagt og frygte, at nogle var døde, fordi vi ikke havde haft tid til dem,« siger hun.

En hvid ballon flyver ud på vejen, en lastbil dytter og lægerne hujer. Kvinden med megafonen opfordrer demonstranterne til at råbe kampagnens slagord, inden ministeren kommer ud for at tale med dem. I fælles kor lyder det:

»Det ku’ ha’ været mig, det ku’ ha’ været mig, det ku’ ha’ været mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
  • Jørn Andersen
Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, David Zennaro og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Forleden blev der demonstreret foran Københavns jobcenter, at nu er det nok. Måske læger, syge og ledige skulle slå sig sammen i fælles front. Jeg er ligeledes sikker på de kan hente nogen meddemonstranter hos landets hjemmepleje.

Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Jette M. Abildgaard, Torben Bruhn Andersen, Kim Boserup, Anne Mette Jørgensen, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Flemming Berger, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Tue Romanow, Karsten Lundsby, Jørn Andersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig også over, at læger ikke også demonstrerer imod at de igen og igen bliver underkendt på landets jobcentre.
Det må da føles voldsomt provokerende på den måde at få beklikket sin faglighed/ekspertise!?

Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Jette M. Abildgaard, Kim Boserup, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, ingemaje lange, Torben K L Jensen, Janus Agerbo, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Kim Houmøller, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Søren:
"Måske læger, syge og ledige skulle slå sig sammen i fælles front."

Hvorfor så uambitiøs? Læger, lærere, sygeplejersker, sosuer, landmænd, fiskere, - snart sagt alle erhverv burde kunne være fælles om at vende ryggen DJØF-kasten. Deres inkompetence og verdensfjerne ledelsstil bør have konsekvenser.

Vi har mindre brug for DFJØFerne end for skovflåterne

Søren Jensen, Egon Stich, Mette Petersen, Jette M. Abildgaard, Torben Bruhn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Erik Jakobsen, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det mulige lægesvigt er ikke i selv manglen på registreringen, men i den mangel på handling, der forårsagede patientens død. Dernæst at eftervise, hvad dette svigt egentlig skyldtes.
Kun den faglige ledelse på afdelingen kan afgøre det - og det har ledelsen pligt til. Vi har set overlæger smide tøjlerne i protest, når forholdene bliver uholdbare - måske som i dette tilfælde.
Derefter kan ledelsen evt. skyde ansvaret videre til højere faglig og administrativ instans - helt op til de ansvarlige for overordnet styring.
Muligheden er, at NPM systemets ufaglige instans er synderen.
Når et område topstyres, har toppen et medansvar.

Lægeforeningen vil gå videre i retssystemet ! Hvad har foreningen gjort for at forebygge.

Nu ser vi også skolers utilfredshed med de nationale test i folkeskolen.

Det hele ender i elitens store lyst til at blande sig - med politikernes velsignelse.
Så forsvinder ansvaret i tågerne og ender i juristerier, som i dette tilfælde.

Jeg er ikke i branchen, og beklager, hvis der er fejlagtige antagelser i ovenstående.

Det størst "medicincke problem" vi har i Danmark ligger i Sunhedstyrelsen, ikke hos de enkelte læger!

erling jensen, Roselille Pedersen, Jette M. Abildgaard og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Sundhedsstyrelsen er kaptajnen, der ikke selv kan sejle.
Jeg har i årevis undret mig over læger og øvrige personaler finde sig i besvarelser, måltal og nu også SP.
Computerne er allestedsværende, og patienter kommer i anden række.
Hvis man lod folk tænke selv, og ikke havde et så hierarkisk system ville arbejdsglæden vokse og patienterne ikke frygte for deres liv, som man gør nu.
Lad dog personalet evt. i samarbejde med patienter selv tilrettelægge deres arbejde.
Det er så tudetosset overalt i vores samfund, og Danmark roser sig af at være et af de mest digitaliserede lande.
Politikerne taler om frihed, til hvem? Som borger er du frataget magten over dit eget liv, og det gælder overalt.
Stem hver 4 . år. Det hedder, Demokrati, men det er jo en parodi.

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Leo Nygaard og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Som læge føles det som om nogen med vilje forsøger at sabotere vores alle sammen sundhedsvæsen. Ustandseligt lægges der hindringer i vejen. Fx har man taget sekretærerne fra os, så nu skal vi både lave lægearbejdet og sekretærarbejdet. Sekretærerne er altså meget bedre og meget hurtigere til at deres arbejde end vi er. Vi har fået en sundhedsplatform, som for det første er fuld af fejl, meget lidt intuitiv, overpakket med ligegyldige information og med et unødvendigt men tidskrævende dokumentationskrav. Normeringen er håbløs, 1813 visiterer for dårligt, så for mange sendes forgæves til akutmodtagelserne, hvor patienterne er kommet til at ligge urimeligt lang tid inden de bliver vurderede. Det er ikke alene synd for patienterne, men det er også farligt. Vi løber bagefter, men med en halv vind for at nå det dobbelte på den halve tid og når der så sker fejl, så får vi skylden.
Det er det man kalder velfærdsstat anno 2018. Vi er blevet en andenrangsnation, som leverer sundhedsydelser vi ikke kan være bekendt. Det er mig ubegribeligt hvorfor politikerne absolut vil ødelægge sundhedsvæsnet, selv om du sparer mange penge nu og her på serviceforringelserne, så kommer det jo til at blive dyrere på den lange bane, når borgerene kommer til at blive mere syge i længere tid.