Læsetid: 7 min.

Løkke er parterapeut i et dysfunktionelt ægteskab mellem LA og DF

Den nuværende regering hviler på en umulig alliance mellem Dansk Folkepartis velfærdsorienterede nationalisme og Liberal Alliances ønske om at frigøre borgeren fra velfærdsstaten. Spørgsmålet er, hvor længe den kan holde
Knap var VLAK-regeringen kommet i gang med at regere, før støttepartiet Dansk Folkeparti begyndte at underminere dens troværdighed. Her præsenteres de nye ministre på Amalienborg Slotsplads.

Knap var VLAK-regeringen kommet i gang med at regere, før støttepartiet Dansk Folkeparti begyndte at underminere dens troværdighed. Her præsenteres de nye ministre på Amalienborg Slotsplads.

16. december 2017

På en måde var det dømt til at ende i kaos.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i november 2016 trådte frem på Amalienborg Slotsplads og præsenterede sin nye, udvidede regering, var det med løfter om, at den nye VLAK-konstellation ville skabe stabilitet i det borgerlige Danmark.

»Det er en større regering, og derfor er det også en stærkere regering,« sagde han fra slotspladsen.

»Den dækker over flere mandater i folketinget, så der skal ikke lige så meget til for at tælle til de magiske 90 mandater.«

Men det skulle vise sig, at der stadig skulle en del til, før statsministeren kunne tælle til de berømte 90 mandater.

Knap var VLAK-regeringen kommet i gang med at regere, før støttepartiet Dansk Folkeparti begyndte at underminere dens troværdighed.

Partileder Kristian Thulesen-Dahl (DF) optrådte i dobbeltinterview med Mette Frederiksen (S), indgik i en »velfærdsalliance« med Socialdemokratiet og sagde, at partiet ikke ville være med til at sikre skattelettelser til de rigeste – selvom det stod i grundlaget for den regering, som DF var grundlag for.

Hvad skulle man tro?

Baggrunden for dannelsen af VLAK-regeringen havde været Liberal Alliances krav om skattelettelser, som DF satte sig imod.

Nu, et år senere, genopfører de to partier deres ideologiske armlægning i forlængelse af finanslovsforhandlingerne. LA vil have »historiske skattelettelser«. DF vil have udlændingestramninger af en helt ny kaliber.

I realiteten har Lars Løkke Rasmussens projekt om at samle hele den »borgerlige« fløj været et umuligt projekt fra begyndelsen. Det vurderer filosof og professor ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen, der har forsket i politiske ideologier.

»Det er klart, at de måtte clashe,« siger han om DF og LA.

De to partier har et så væsensforskelligt verdens- og menneskesyn, at det vil kræve usædvanligt akrobatiske krumspring af Lars Løkke Rasmussen, hvis han vil forene de to partier, mener David Budtz Pedersen.

»Dansk Folkeparti vil beskytte velfærdsstaten. De ser den som grundlaget for det nationale fællesskab, og den skal værne borgerne mod globalisering, immigration og uhæmmet konkurrence. For Liberal Alliance er velfærdsstaten noget suspekt. Det er en moraliserende natvægterstat, der har skabt en kultur af patienter, klienter og tabere, som skal motiveres til at komme i arbejde, og det skal ske gennem markedets egen iboende dynamik,« siger professoren.

– Har den her regering fra begyndelsen været et umuligt projekt, fordi det er for svært at forene de to verdenssyn?

»Det kan man godt sige. Så længe konflikten ikke bryder ud i lys lue, er det gået fint. Men nu viser ideologierne deres tænder,« siger David Budtz Pedersen.

»Man kan sige, at den borgerlige blokpolitik er i opløsning. Det, vi har kaldt for den borgerlige blok er en lidt kunstig samling af nogle ret forskelligartede politiske positioner. De liberale partier har nok forestillet sig, at man kunne kaste nogle lunser til Dansk Folkeparti i form af strammere udlændingepolitik, og så ville de være tilfredse. Men de har undervurderet, at det økonomiske projekt for Dansk Folkeparti slet ikke er et borgerligt projekt.«

På den måde er der faktisk ikke så meget nyt i de positioner, der lige nu bliver tegnet op mellem de to partier.

»Det er en gennemspilning af en meget klassisk konflikt mellem to ideologiske positioner,« siger David Budtz Pedersen.

Den ene position er konservativ og fællesskabsorienteret. Den anden ønsker et grundlæggende opgør med fællesskabets overgribende tag om individet og en økonomisk liberalisme, der kan drive samfundet fremad.

Det er en slags ideologiernes genkomst.

DF er svagt

Forfatter og politisk kommentator Erik Meier Carlsen har dog en anden vurdering af situationen. Han har i mange år beskæftiget sig indgående med Dansk Folkeparti og har bl.a. udgivet bogen De Overflødiges Oprør.

Han mener ikke, at uenigheden udspringer af en grundlæggende strid mellem LA og DF.

»Jeg har faktisk lidt svært ved at se, at der skulle være sådan en modsætning,« siger Erik Meier Carlsen.

Ganske vist har Dansk Folkeparti under Kristian Thulesen Dahls ledelse lagt sig på en »meget klassisk socialdemokratisk position, hvad angår den økonomiske politik«.

»Men jeg ved ikke, hvor dybt det egentlig er rodfæstet i partiets identitet, når det kommer til stykket,« siger Erik Meier Carlsen.

Snarere skal DF’s nuværende ageren ses som udtryk for taktik.

Dansk Folkeparti står ifølge webmediet Altingets snit af meningsmålinger til en tilbagegang på 4,3 procentpoint i forhold til valgresultatet fra 2015, hvor partiet fik 21,1 procent af stemmerne. Og ved det nylige kommunalvalg opnåede partiet blot 8,75 procent på landsplan. Efter Erik Meier Carlsens opfattelse skyldes den vigende tilslutning, at Socialdemokratiets skærpede udlændingepolitiske kurs har gjort det svært at se forskel på dem og DF.

»Det gør, tror jeg, at rigtig mange DF-vælgere har lyst til at købe varen hos Socialdemokratiet i stedet,« siger han.

Det betyder samtidig, at DF’s alliance med skiftende Venstre-ledede regeringer i stigende grad er begyndt at blive en belastning for dem, siger Erik Meier Carlsen. For »uanset at de nu reklamerer med, at de er mindst lige så socialdemokratiske som Socialdemokratiet, hvad angår økonomisk politik, så har de en historie, hvor de gennem de sidste mange år har stået last og brast med borgerlige regeringer«.

»Derfor er Thulesen Dahl nu havnet i de der meget dramatiske udlændingepolitiske krav,« siger Erik Meier Carlsen.

Perspektivet er skræmmende for regeringen. Selv hvis det lykkes den at manøvrere sig ud af den aktuelle situation, er den parlamentariske situation i længden uholdbar, siger Erik Meier Carlsen.

»Det er vanskeligt at se, hvordan DF kan finde en tilfredsstillende plads, der gør, at man ikke bliver ved med at havne i de kriser, der har kendetegnet de seneste måneder,« siger han.

LA kan ikke holde til mere

Politisk kommentator Amalie Lyhne, der er lederskribent på Dagbladet Børsen og tidligere pressechef i Liberal Alliance, mener, at de grundlæggende ideologiske forskelle på DF og LA er en del af forklaringen på, at situationen er blevet så kaotisk. Men det er ikke hele forklaringen.

For faktisk var det mere eller mindre lykkedes regeringen og DF at blive enige om den skatteaftale, der for halvanden uge siden blev lækket til Politiken, siger hun. Den indeholdt flere indrømmelser til Dansk Folkeparti.

»Det hele ligger klar,« siger Amalie Lyhne.

»Men hver gang det har set ud til, at de kunne mødes, er der pludselig kommet nye krav fra DF.«

Som eksempel henviser hun til Kristian Thulesen Dahls udmelding den 7. december om, at DF vil have »juridiske garantier« for, at de udlændingestramninger, de får til gengæld for at lægge stemmer til skattelettelser, »også kan effektueres« inden for konventionerne.

Det er et meningsløst krav, mener Amalie Lyhne. For »vi har altså en tredeling af magten i det her land, og man kan ikke som minister eller politiker garantere, hvordan domstolene vil forholde sig«. Derfor tolker hun det mest af alt som et forsøg på politisk sabotage fra Dansk Folkepartis side.

»Jeg kommer til at tænke på Askepot, hvor stedsøstrene bliver ved med at smide bønner ud, som hun skal samle op for at kunne komme med til bal,« siger Amalie Lyhne.

»Hver gang hun har fået samlet dem op, kommer de bare og smider nye.«

Hun mener ligesom Erik Meier Carlsen, at Dansk Folkepartis adfærd skyldes deres dårlige resultat ved kommunalvalget og tilbagegangen i meningsmålingerne. Og at partiet derfor dels føler et behov for at markere sig med vidtgående udmeldinger på udlændingepolitikken, dels har fået sværere ved at lægge stemmer til skattelettelser, der ville kunne få flere vælgere til at søge mod Socialdemokratiet.

»Thulesen Dahl har fået det ud af hele det her forløb, at han er i fokus hele tiden,« siger Amalie Lyhne.

»Ham og hans stramninger. Hele tiden. Pr-værdien af det er jo fantastisk.«

Formentlig har Kristian Thulesen Dahl troet, at det var relativt risikofrit, tilføjer Amalie Lyhne. At LA trods hård retorik ville ende med at bøje sig – ligesom det tidligere er sket.

»Men jeg tror, han forregner sig denne gang,« siger hun.

»Et valg er ikke usandsynligt. Jeg tror simpelthen ikke, LA kan holde til mere.«

En ny virkelighed

Den danske velfærdsstat er i høj grad bygget på en politisk konsensuskultur, hvor partierne er gået på kompromis om de store spørgsmål. Ideologi har måttet vige for at opnå resultater.

I stedet har vi de seneste år set en tendens til at kommunikere sin position så skarpt som muligt for at skabe en klar profil. Det er gået ud over evnen til kompromis, mener David Budtz Pedersen.

Sådan er det i hele Europa i disse år. Det er de kompromisløse bevægelser, der har vind i sejlene, forklarer han.

»Den politiske midte har fået svære vilkår. Det, der driver de store politiske bevægelser i Danmark og resten af Europa lige nu, er de mere ekstreme synspunkter.«

Han ser både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti som partier, der profiterer af den tendens, og muligvis har de øjnet chancen for at bruge finanslovsforhandlingerne som udstillingsvindue for deres stærkeste krav.

»De profiterer af forvirringen til at få så meget synlighed som muligt,« siger han.

David Budtz Pedersen ser ikke den nuværende situation som ekstraordinær men snarere som et tæppeløft til fremtiden. Den kompromisløse politik sælger billetter. Og selv de gamle magtpartier som Venstre og Socialdemokratiet kan blive nødt til at få noget mere »kant«, hvis ikke de vil stå tilbage på midten og slås om et territorium, der langsomt svinder ind.

Derfor, mener han, vil vi formentlig se mere af den slags politisk teater, som vi nu er vidne til, i de kommende år. Partierne vil forsøge at overbyde hinanden i offentligheden frem for at søge kompromiser bag lukkede døre.

»Vi er nødt til at erkende, at den tradition vi har været vant til for midtersøgende politik er udfordret i de her år,« siger han.

»Ideen om at ideologi er noget bras, og at der findes en nødvendighedens politik, der vedtages i Finansministeriet, og som alle partier i en eller anden udstrækning accepterer, det tror jeg simpelthen er en lille politisk epoke, som er ved at være slut.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • Anker Nielsen
  • Ejvind Larsen
Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Anker Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

David Budtz Pedersen :
"Dansk Folkeparti vil beskytte velfærdsstaten".

Siden hvornår?
Det kan være at udmeldingerne har været i lig med ovennævnte udsagn, men hvad har det udmøntet i praksis?
DF er gået med til uset harske og decideret Grundlovsstridige 'reformer' for at få deres udlændingestramninger igennem.
At det så er gået ud over ganske almindelige etniske danskere har de set stort på.

Bjarne Andersen, Jørgen Mathiasen, Tove Lodal, Nette Skov, Kurt Nielsen, Arne Lund, Jens Kofoed, Vibeke Hansen, Helle Walther, Karsten Lundsby, Janus Agerbo, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Katrine Damm, Benny Larsen, Kim Houmøller og John Andersen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

»I min verden handler intelligens ikke om, hvorvidt du kan drible en bold, eller om at du kan lave kinesisk mad. Den handler udelukkende om, i hvor høj grad du kan problemløse - at du kan løse komplekse opgaver og er i stand til effektivt at bearbejde informationer og gennemskue sammenhænge,« siger intelligensforsker Peter Hartmann til Videnskab.dk. Spørgsmål: Kan for eksempel liberalister og nationalister, der kun evner at anskue verden fra ét perspektiv, så være intelligente?

Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis så Løkkes egen terapeut kunne hjælpe ham frem til erkendelsen af, at der er nogle forhold, som er så dårlige, at de bør opløses.
Løkke kan såmænd nok finde en fin stilling et eller andet sted.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Korrekt beskrivelse af brudfladerne i den nuværende VLAK Regering og dens stadig mere utilfredse støtteparti DF. Det dysfunktionelle Ægteskab blev indstiftet af de danske vælgere den 18 Juni 2015, da de med overvældende stemmetal gav DF så mange stemmer, at de blev det største parti i Blå Blok. De samme danske vælgeres " Politikerlede ", som lige skulle ud mellem sidebenene i stemmeboksen den 18 Juni 2015 førte til, at nye partier vandt frem Alternativet og Liberal Alliance. Det ene parti vil have en vegetarisk nation på 30 timers arbejdsuge, det andet parti mener hårdnakket at skattelettelser til de rige i Danmark er den nødvendige vej til økonomisk vækst og fremgang i samfundet for alle borgerne. Blandt de unge 18 årige vælgere forlød det i følge meningsmålingsinstitutterne, at Liberal Alliance især høstede mange stemmer. Danskerne valge selv de ekstreme standpunkter til den 18 Juni 2015 og de moderate standpunkter fra. Det var Folketingsvalgets helt entydige tale. Derfor så må I leve med den dysfunktionelle af Jer valgte Regering, indtil det næste Folketingsvalg. Der er altid en risiko ved at kaste sig i armene på nye bevægelser, for hvad rummer de bevægelser egentligt når det kommer til stykket. Det afsløres først, når de er inde i magtens rum og kan regere.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Efter at have læst artiklen, tror jeg faktisk på et valg nu.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis ikke Løkke kan få styret sin finanslov igennem i 3. behandling med diverse ændringsforslag, oppositionen vil jo stille et om de 100 millioner til erhvervsskolerne, skal retur, og sikkert også flere,hvis de skal stemme for, så må han gå af som statsminister og vi får valg. Hvis de vælger time out, og laver bevillingslov, kan han købe sig tid, men LA lider så igen prestigetab og må trække sig fra regeringen. Hvis nogen tror det bliver lettere fremover med de tre partier sammen og så DF, er de naive.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hver dag kan DF tolkes på nye måder. Dagens hit er Dysfunktionelle Folkeforførere. I morgen måske Disruptive Fordummere. Uanset hvad, så har partiet, hvis nogen fortsat er i tvivl, afsløret sig som negative, nærmest nihilistiske, og ude af stand til at sige noget positivt om noget som helst. Kun én ting gør DF'erne glade: Et sort los i røven til alle med ikke-vestlig baggrund, siden kommer alle udlændinge, svenskere inklusive eftersom Asien begynder i Malmö.
Hvad partiet så stiller op med næstformandens kone, der er englænder og Gallionsfigurens sommerhus på Santorini er uvist, men det kommer vel?

Jeg tror ikke det rækker med at den lille svindler forsøger sig som parterapeut, det rækker ikke. Her er det mindst brug for (børne)psykiaterens divan, og en myndig person, der kan få de vanartede til at gebærde sig en smule fornuftigt. Deter sq lige før, det ligner LTF mod Mjølnerparken.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Kongeriget er et sted, hvor en udenlandsk musiker kan få en bøde på 10.500 kr. og forbud mod fast opholdstilladelse i femten år for at deltage i nogle arrangementer, som myndighederne ikke har givet deres specialtilladelse til. Det sker alt sammen med billigelse fra størsteparten af befolkningen.
Man fatter jo knapt nok, at dette bizarre land er et sted, man er vokset op, og forstår næppe et suk af de mærkelige mennesker, der bor i det. Der er vist ikke udsigt til egentlige ændringer af vanviddet, bare fordi forsøget på at skaffe skattelettelser til de bedst aflagte ender med, at en Venstreregering må gå af. Hvad der så skal til, er ikke godt at vide.

Carsten Munk, Arne Lund, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke helt, hvorfor håndværkeren Løkke ikke har en stor del af ansvaret for, at vi er havnet i den nuværende situation. Vi får måske stramninger på udlændingeområdet som DF ønsker, men der ikke er et flertal for, blot fordi La vil have skattelettelser, som der ikke er flertal for. Det kaldes demokrati og kunsten at lave et kompromis.

Kim Folke Knudsen

Ja en dysfunktionel Regering i indre splid med sig selv skabt af Folketingsvalget den 18 Juni 2015 og af danskernes egen stemme afgivning. Dysfunktionen er åbenlys. Det største parti i blå blok DF vil ikke tage noget regeringsansvar, selvom de har 21,1% af stemmerne. Det svarer til, at Anders Fogh Rasmussen meddelte, at han ikke ville regere i år 2005 men overlod magten til Det Konservative Folkeparti alene. Dysfunktion nummer 2: Vælgerne tiltrækkes af de skingre standpunkter og søger ud mod fløjene. EL går frem, men hvorledes ser skattetrykket ud, hvis EL program gennemføres til fulde ?. Alternativet kommer ind på påstanden om at ville føre politik på en ny måde. Hvilken ny måde Alternative vælgere ? Hvad er der så nyt ved det ? Alternativet forestiller sig en indførelse af en 30 timers arbejdsuge, som ifølge Finansministeriet vil koste Danmark mia. af kroner. Liberal Alliance her er vi ovre i den anden grøft. Vi kører fra venstre røde og grønne side over i den lyseblå højre side. Deres politik ligner til forveksling den politik, som USA nye Præsident Donald Trump gennemfører. Massive skattelettelser til erhvervsliv og de bedst stillede i samfundet under devisen. Det er forudsætningen for at skabe nye arbejdspladser og dermed velstand til middelklassen og de fattige. En trosbekendelse fra LA´s side. Kig til USA, hvor stor er den sociale mobilitet i dagens USA ? Bliver middelklassen mere velstående ? Bliver den amerikanske arbejder rigere på den frie og uhæmmet kapitalisme, som LA lovpriser ? Eller er LA reelt en interesseorganisation for de store erhvervsvirksomheder og deres spindoktorer, som føler sig forulempet af for meget offentlig regulering ?. De unge vælgere er ifølge meningsmålings institutterne vilde med dette parti og deres dyrkelse af den selvcentrerede rigmandsliberalisme. Er det rigtigt eller lyver meningsmålingerne også ? Når vælgerne ved et valg vender tommelfingeren ned til de partier, der i årtier har taget ansvar for Danmarks fremtid, så har vælgerne selv åbnet for et eksperiment med ukendt udløbsdato med ukendte konsekvenser. Om to år senest i år 2019 er det tid til at gøre boet op, for så skal vi stemme en gang til om, hvilken regering vi ønsker os i Danmark. Jeg foretrækker en stille revolution i de gamle partier Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF fremfor nye luftkasteller og diffuse politiske ønsker fra nye partier, som ikke har vist for alvor, hvad de egentlig kan udrette.