#MeToo på briksen: Tre forklaringer på, hvorfor mænd (og nogle kvinder) sexchikanerer

Magt

Det har chokeret en hel verden, at magtfulde mænd ud af det blå hiver deres penis frem for at masturbere foran kvinder eller pludselig begynder at tage dem på brysterne. Det afslørede magtmisbrug i de sager, der er kommet frem i løbet af den globale #MeToo-kampagne, har igangsat en social revolution, som ingen havde set komme.

Men hvorfor er der mennesker, som føler sig berettigede til at overskride andres grænser?

Folk lige fra den masturberende stjernekomiker Louis C.K. og den magtfulde producer Harvey Weinstein til den mindre kendte – men ikke desto mindre feterede journalist på svenske Aftonbladet – voldtægtsanklagede Fredrik Virtanen er jo ikke ligefrem mænd, man ville sætte på forsiden af et mandemagasin på grund af deres skønhed. Tværtimod.

Hvis det kun handlede om det, ville de aldrig blive coverboys. Alligevel tror de sig tilsyneladende uimodståelige over for det modsatte køn.

For at forstå, hvorfor denne type mænd sexchikanerer, skal vi grave i de dybere psykologiske mekanismer, mener professor i psykologi ved det norske universitet NTNU, Leif Edward Ottesen Kennair, der som en af de få forskere i Skandinavien har studeret seksuel chikane ud fra et psykologisk perspektiv.

En mindre gruppe af de mænd, der chikanerer seksuelt, deler en række fælles personlighedstræk, som ifølge psykologiprofessoren ofte fremelskes gennem den konkurrence og selektion, der finder sted på vej op gennem hierarkier i f.eks. erhvervslivet eller i medie- og kulturbranchen.

»Der er en antagelse om, at psykopati, machiavellisme og narcissisme er mere udbredt blandt mennesker, der stræber efter toppen i hierarkier. Desuden ser man ofte, at mænd har mere attraktive kvinder, jo mere indflydelse de har, samt flere partnere jo mere indflydelsesrige, de er. Nogle gange kan det resultere i en erfaring af, at de kan føle sig berettigede til at gøre ting, andre ikke ville gøre. Med andre ord ser det ud til, at visse mænd kan få sex gennem at vise deres status,« forklarer Leif Edward Ottesen Kennair.

Eller som Machiavelli skrev i sit værk om kynisk manipulation i det 16. århundrede: »Det er meget sikrere at være frygtet end at være elsket.«

Også dansk forskning peger på, at seksuel chikane er en måde at udøve magt over andre på. I den netop offentliggjorte rapport, Seksuel chikane på arbejdspladsen, som forskere fra Aalborg Universitet står bag, forklarer en række eksperter, heriblandt to psykologer, at seksuel chikane oftere »udspringer af magtdynamikker end af et udækket seksuelt behov eller forkvaklede forsøg på flirt«.

»Blandt de cirka 150 sager om sexchikane, vi har undersøgt, ser vi en tendens til, at sagerne udspiller sig på arbejdspladser, der er meget mandsdominerede. Det er også her, vi ser de værste sager. Dernæst er der ofte en hierarkisk relation i sagerne. Det er typisk unge, praktikanter, elever eller løst tilknyttede ansatte, der bliver udsat for sexchikane,« siger Anette Borchorst, der er medforfatter til rapporten.

En anden forskningsartikel, der ofte refereres til i den internationale debat om årsagerne til den udbredte seksuelle chikane, der er kommet frem under #MeToo, er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of Personality and Social Psychology med titlen Sexual Aggression When Power Is New.

Studiet åbner op for en anden forståelse af seksuel chikane og magt. For måske opstår den aggression, der ligger i for eksempel at tvinge sig til seksuel opmærksomhed, som følge af et truet ego. Masturbation foran kvinder, der ikke ønsker opmærksomhed, kan jo faktisk forekomme psykologisk impotent og ynkeligt snarere end magtfuldt.

Forskerne fra Stanford University, som har udført de fem forskellige forsøg, der ligger bag studiet, antager, at magt skaber muligheder for seksuel aggression. Men det vil ofte være dem, der oplever en »vedvarende« grad af lav magt, som vælger at udnytte de muligheder.

Folk, der af en eller anden grund ser sig selv som en person, der er blevet nægtet magt, synes at have et større ønske om at føle sig magtfulde, og er derfor mere tilbøjelige til at bruge seksuel aggression som et middel til at opnå magt, konkluderer forskerne. Og, tilføjer de, den »korrumperende effekt« gælder i lige så høj grad for kvinder som for mænd.

Mænds seksualitet

Den forskning, som psykologiprofessor Leif Edward Ottesen Kennair har foretaget sammen med kollegaen Mons Bendixen blandt norske gymnasieunge, viser desuden, at unge, der er orienteret mod »korttidssex« – altså sex uden romantisk sigte – har øget sandsynlighed for udøve chikane mod andre. Men også selv at blive chikaneret.

Spørgeundersøgelsen blandt omkring 1.200 norske gymnasieunge, der ligger til grund for forskningen, viste også, at mænd lidt oftere end kvinder udøver seksuel chikane. Men – og det har Kennair oplevet som et kontroversielt videnskabeligt fund, når han har fremført det i den norske debat om #MeToo – kvinder chikanerer også. Både andre mænd og andre kvinder. Ligesom ofrene for mænds chikane ofte er andre mænd.

Den seksuelle chikane kan omfatte brug af billeder af seksuel karakter, slutshaming, homofobi, spredning af rygter om andres seksuelle erfaringer og brug af seksuelt nedsættende ord.

»Derfor er det jo muligt, at vi skal se på seksuel chikane som et fænomen, der ikke bare handler om kvindeundertrykkelse, men også om noget, der foregår mellem kvinder og ikke mindst mellem mænd,« siger Leif Edward Ottesen Kennair.

I forsøget på at få den bedste partner er den typiske opfattelse, at både mænd og kvinder forsøger at vise sig fra deres bedste side. Men det er imidlertid ikke så tit, man taler om, at vi også ofte fremhæver os selv ved at rakke ned på konkurrenterne – blandt andet ved at chikanere dem, pointerer Kennair.

»I omklædningsrummet efter træning chikanerer kvinder andre kvinder, og det samme foregår i mændenes omklædningsrum. Det bliver der bare ikke fokuseret så meget på i #MeToo-kampagnen, fordi fokus primært har været på magtmisbrug i ulige hierarkiske relationer.«

Leif Edward Ottesen Kennair har mødt en del kritik i den norske debat for det synspunkt. For når ofrene alt overvejende er kvinder, hvorfor skal man så overhovedet beskæftige sig med kvindelige krænkere?

»Disse mønstre udvikles jo allerede tidligt – også blandt unge, der er lige i hierarkiet. Det, mener jeg, er vigtigt at have for øje, hvis vi skal forebygge seksuel chikane,« siger Leif Edward Ottesen Kennair.

Desuden henviser psykologiprofessoren til forskning, der viser, at der er forskel på mænds seksuelle psykologi, fordi mænd i højere grad er optaget af løsere sex, one night stands, og seksuel variation end kvinder. På den baggrund har Kennair advaret mod at dæmonisere mandlig seksualitet i kølvandet på #MeToo. Hvilket har fået blandt andre den norske kønsforsker, Ulla-Britt Lilleaas, professor ved Senter for tverrfaglig kjønnsforskning ved universitetet i Oslo, til at betegne Kennairs tilgang som gammeldags, fordi han trækker mænds seksualitet ind i debatten.

»Jeg synes ikke, det er relevant,« har hun forklaret til avisen Dagens Næringsliv: »Udgangspunktet er jo, at de fleste mænd ikke udøver chikane. Derfor skal vi hellere se på strukturelle og kulturelle forhold for at forklare, hvorfor sexchikane får lov til at foregå.«

Leif Edward Ottesen Kennair fastholder imidlertid, at indsigt i seksuel psykologi er vigtigt for at forebygge i stedet for at skabe seksuel paranoia.

»I vores overvejende heteroseksuelle kultur er der primært to forskellige seksuelle sprog, og det kan føre til misforståelser. Dermed mener jeg ikke, at vi skal undskylde visse mænds adfærd. I stedet skal mænd og kvinder blive bedre til at forstå hinandens sprog,« siger han.

»Risikoen er, at vi bliver for negative over for sex i forsøget på at hindre seksuel chikane. Dels vil reduceret seksuel liberalisme næppe gavne samfundet generelt. Dels vil det bare gøre det vanskeligere for de unge, som er orienteret mod ’korttidssex’ i deres seksualitet. Dels sker dæmoniseringen jo ved et ensidigt fokus på mænd som dem, der chikanerer. Spørgsmålet gentages igen og igen: Hvad er der galt med norske og danske mænd?«

Anette Borchorst afviser imidlertid også, at #MeToo og bekæmpelse af sexchikane handler om at dæmonisere mænd.

»Det her handler ikke om alle mænd, det er vigtigt at understrege. Alligevel havner vi tit i diskussioner om, at regler for seksuel chikane vil krænke mænd. Men magtmisbruget handler altså om, hvordan arbejdsmarkedet er bygget op. Der er stadig nogle meget stærke mandlige normer. Og det gælder også opad i organisationerne,« siger hun.

Spørgsmålet er så, om flere kvinder i lederstillinger og mere ligestilling på arbejdsmarkedet vil føre til mindre sexchikane.

»Det har man faktisk set i frisørbranchen, som er en branche, hvor der tidligere var mange sager om sexchikane. De har stort set ingen sager i dag. Det er der to grunde til. Den ene er, at frisørmestre i dag langt hyppigere er kvinder. Den anden er, at Frisørforbundet har været meget aktive i at føre sager om sexchikane,« siger Anette Borchorst.

Misogyni

I USA, hvor #MeToo-bølgen begyndte med afsløringerne af Harvey Weinstein, er mange toneangivende kvinder heller ikke i tvivl om, at chikanens årsager ikke kun skal findes i individuelle psykologiske personlighedstræk, men i høj grad i en misogyn kultur, hvor krænkerne findes i alle klasser og over hele det politiske spektrum.

Problemet er bare – som Anne-Marie Slaughter, tidligere politisk direktør i State Department under daværende udenrigsminister Hillary Clinton og nuværende leder af den amerikanske tænketank New America, for nylig påpegede i sin klumme i Financial Times – at visse dele af det amerikanske samfund inklusiv en masse kvinder ikke er parate til forandringer.

»De liberale er hyklere. Og republikanere er dinosaurer,« skrev Slaughter og henviste til en meningsmåling tre uger før præsidentvalget, der endte med at give »den mest åbne kvindehader af dem alle«, som Donald Trump bliver kaldt, sejren.

Meningsmålingen viste, at syv ud af ti adspurgte mente, at Trump »sandsynligvis har foretaget uønskede seksuelle tilnærmelser mod kvinder«. Alligevel stemte 53 procent af de hvide kvinder på Trump, og mange af dem, ifølge Slaughter, med den begrundelse, som de var helt åbne omkring, at man måtte acceptere, at mænd er mænd.

Siden er flere af de kvinder, som tidligere har anklaget Trump for overgreb, genfremsat deres anklager. Og mange amerikanere forsøger lige nu at forstå, hvordan de kan have en mand som Trump som præsident, samtidig med at #MeToo-kampagnen fælder andre mindre magtfulde mænd.

I en spritny bog, Down Girl: The Logic of Misogyny af den amerikanske filosof Kate Manne, er en af hovedpointerne da også, at sexchikane er et middel til opretholdelse af en kvindeundertrykkende kultur – det historiske patriarkat, som hun siger i et interview med netmagasinet Vox.com.

Misogyni handler ifølge Kate Manne ikke om mænds fjendtlighed og had til kvinder. Hun ser i stedet misogyni som en måde at straffe og kontrollere kvinder, der udfordrer mandlig dominans. De straffes for ikke at opretholde den traditionelle orden, hvor mænd bestemmer, og kvinder er de omsorgsfulde.

»Misogyni og sexisme går hånd i hånd for at opretholde den orden (…) når selv samme orden er truet,« som Kate Manne siger til Vox.