Læsetid: 6 min.

Når Folketinget bryder handicapkonventionen, er Abd Al-Kaabi en af dem, det går ud over

Efter 18 år i irakisk fængsel er 60-årige Abd Al-Kaabi ifølge flere læger for syg til at kunne lære at tale dansk. Alligevel har et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg netop sagt nej til at give ham dispensation for den krævede danskprøve forud for statsborgerskab. Dermed bryder Folketinget ifølge en ekspert handicapkonventionen
Abd Al-Kaabi (th.) blev som 24-årig universitetsstuderende i 1981 fængslet i Irak og udsat for ’bestialsk tortur’. Efter at være blevet løsladt i 1999 flygtede han til Danmark. Her er han fotograferet på et værested for psykisk syge.

Abd Al-Kaabi (th.) blev som 24-årig universitetsstuderende i 1981 fængslet i Irak og udsat for ’bestialsk tortur’. Efter at være blevet løsladt i 1999 flygtede han til Danmark. Her er han fotograferet på et værested for psykisk syge.

Sille Veilmark

22. december 2017

»På baggrund af, at patienten gennem så mange år har været syg og med betydelig påvirkning af funktionsevnen, vurderes det højst usandsynligt, at han vil kunne tilegne sig dansk«.

Sådan konkluderede en praktiserende læge fra Greve Lægehus i november 2016 i en lægeerklæring om den 60-årige Abd Al-Kaabi, der flygtede til Danmark i 1999.

Men selv om lægen altså vurderede, at Abd Al-Kaabis funktionsevne var »væsentligt påvirket« som følge af »massiv tortur« gennem 18 års fængsel i Irak, har et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg alligevel den 2. november 2017 givet afslag på dispensation til den danskprøve, som er en forudsætning for at få dansk statsborgerskab.

Afslaget på dispensation til Abd Al-Kaabi er et konkret og aktuelt eksempel på, hvordan flertallet i Folketingets Indfødsretsudvalg systematisk og med åbne øjne tilsidesætter handicapkonventionen, som Danmark ratificerede i 2009. Som Information flere gange tidligere har beskrevet, udgør et afslag på dispensation til trods for lægeerklæringer et brud på FN’s handicapkonvention, der kort fortalt skal sikre lige adgang for funktionshæmmede.

Somaliske Abdi H havde ret til statsborgerskab. Og han bad kommunen om ikke at udbetale ham en ydelse, hvis det betød, at han ville miste denne ret. Men det glemte kommunen.
Læs også

Indfødsretsudvalgets afslag til Abd Al-Kaabi er i øvrigt uden nogen nærmere begrundelse:

»Indfødsretsudvalget har vurderet, at der i Deres tilfælde ikke kan dispenseres fra betingelserne om dokumentation for danskkundskaber«, hedder det blot i et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor.

Ekspert: Ingen retssikkerhed

Information har bedt Danmarks førende ekspert på området, seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, om at vurdere Abd Al-Kaabis sag.

»Handicapkonventionen sikrer retten til et statsborgerskab for personer med langvarige funktionsnedsættelser, så de kan få statsborgerskab på lige fod med andre. Det betyder, at hvis deres handicap forhindrer dem i at opfylde et eller flere af de almindelige krav til statsborgerskab, skal der dispenseres derfra. I Abd Al-Kaabis tilfælde synes det klart at fremgå af lægeerklæringerne, at han ikke kan opfylde kravet om at bestå danskuddannelsernes ’Prøve i Dansk 3’. I så fald skal der dispenseres herfra,« lyder hendes vurdering.

Eva Ersbøll tilføjer, at både i folketingsdebatter og i pressen er det kommet frem, at der er medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg, som ikke vil meddele dispensation i sager, hvor ansøgerne ikke kan tale dansk, fordi de vurderer, at det er muligt for ansøgerne at lære i hvert fald noget dansk.

Det ser ud til, at Folketinget bryder FN's Handicapkonvention. Den skal give dispensation fra de almindelige krav om beståede dansk- og indfødsretsprøver, hvis ansøgere med lægeattester kan godtgøre, at de har langvarig funktionsnedsættelse og ikke er eller vil blive i stand til at bestå prøverne.
Læs også

»Jeg ved ikke, om det er baggrunden for afslaget i denne sag, men den tilgang til dispensationsansøgninger er under alle omstændigheder problematisk, sådan som reglerne nu er,« siger Eva Ersbøll.

Hun peger på, at efter de gældende regler skal ansøgerne have bestået Prøve i Dansk 3. Hvis ansøgere med et indlæringshandicap kan kvalificere sig til dansk statsborgerskab ved at lære dansk i mindre omfang, skal de vide det, så de og lægerne i erklæringerne kan forholde sig til, om de faktisk har mulighed for at leve op til det mindre krav. Det er nødvendigt for at få sagerne tilstrækkeligt oplyst.

»Hvis der derimod anvendes et hemmeligt vurderingsgrundlag, så er der ingen retssikkerhed,« siger Eva Ersbøll og tilføjer, at Abd Al-Kaabi »sikkert heller ikke kunne opfylde et krav om danskkundskaber på et lavere niveau end Prøve i Dansk 3. For det fremgår af en lægeerklæring fra 2006, at han faktisk har forsøgt sig på danskkurser, men ikke kunne lære dansk på grund af sine koncentrationsvanskeligheder.«

18 år med bestialsk tortur

Det fremgår af Abd Al-Kaabis sag, at han som 24-årig universitetsstuderende i 1981 blev fængslet i Irak, hvorefter han blev udsat for »bestialsk tortur«. Efter at være blevet løsladt i 1999 flygtede han til Danmark, hvor han blev indlagt og undersøgt af en overlæge i psykiatri fra Roskilde Amtssygehus Fjorden. Her var han i et behandlingsforløb på fire år.

I patientjournalen beskrev overlægen, hvordan Abd Al-Kaabi i begyndelsen af deres samtaler lå »angst på gulvet i fosterstilling«, og selv efter at have fået det lidt bedre frembød han stadig »yderst alvorlige tegn på posttraumatisk stress syndrom, nogle gange grænsende til det psykotiske og depressive, samt voldsom angst.«

I endnu en lægeerklæring fra 2006 skrev samme overlæge, at Abd Al-Kaabi var »stærkt invalideret af sine traumer efter 18 års fængselsophold og tortur i Irak«, hvorfor han var blevet tilkendt førtidspension fra Greve Kommune.

»Patienten har forsøgt sig på danskkurser, men har med baggrund i sin alvorlige psykiatriske lidelse ikke været i stand til at koncentrere sig og derved indlære dansk. Patienten er så stærkt invalideret, at jeg skønner, at han heller ikke fremover vil være i stand til at lære dansk«, lød overlægens konklusion.

I november 2016 blev Abd Al-Kaabi på ny undersøgt, denne gang med henblik på at søge om dispensation for sprogkravet i forbindelse med en ansøgning om at få dansk statsborgerskab. Den praktiserende læge fra Greve Lægehus beskrev, hvordan den da 59-årige iraker led af hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, søvnproblemer foruden natlige mareridt og hyppige flashbacks fra tidligere traumer.

Der kan være mange andre sager derude, der minder om Abdi H. Ahmeds, advarer Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der tog initiativ til at få hans sag genbehandlet i Indfødsretsudvalget.
Læs også

»Patienten har igennem mange år været svært invalideret af sin sygdom PTSD, som betyder, at han isolerer sig meget i sin lejlighed, har svært ved at omgås andre mennesker og har svært ved at klare almindelige dagligdags gøremål som at rydde op og gøre rent.«

Ifølge lægen kunne Abd Al-Kaabi »ikke på noget tidspunkt« forstå lægens spørgsmål og kun sige enkelte danske ord som ’tak’ eller ’tolk’.

Lægen vurderede, at den langvarige funktionsnedsættelse forhindrede patienten i dels at deltage i danskundervisning, dels at gå til prøveaflæggelse selv på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.

»Patientens evne til, selv kortvarigt, at samle sig om en opgave er meget påvirket,« skrev lægen.

Afslag på stribe

Som tidligere omtalt i Information er Abd Al-Kaabi ikke den eneste udlænding, som trods lægeerklæringer om langvarig funktionsnedsættelse har fået afslag på dispensation.

Det fremgår således af et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) den 11. december, at Indfødsretsudvalget i kun to ud af 65 udvalgte sager har givet dispensation, selv om ansøgerne i 64 af sagerne havde fremlagt lægeattester på, at de på grund af deres handicap ikke på nogen måde kan bestå prøverne. Resten blev lige som Abd Al-Kaabi afvist uden nærmere begrundelse.

Den 60-årige irakers sag illustrerer ifølge Eva Ersbøll to generelle problemer. Det første problem er svagheden i forbindelse med oplysningen af sagen, fordi almindelige forvaltningsretlige principper om f.eks. partshøring og begrundelse ikke følges. Det andet problem er, at det tilsyneladende ikke anerkendes, at ansøgere kan være så svært psykisk syge, at de slet ikke kan indgå i en samtale, måske ikke engang på deres eget sprog, og så kan de ikke lære et fremmed sprog.

»Der har været sager, hvor der er givet afslag på dispensation til ansøgere, som levede i deres helt egen verden,« siger hun.

Information har bedt om en kommentar til Abd Al-Kaabis sag fra en række indfødsretsordførere.

»Udgangspunktet er, at vi giver statsborgerskab til de personer, der kan det danske sprog, og som er danske i hjertet. Det er en klar grundregel for mig,« siger Christian Langballe, DF.

– Ifølge Eva Ersbøll strider det mod handicapkonventionen at give afslag på dispensation, hvis der er lægeerklæringer om, at sygdom forhindrer en i at tage danskprøven?

»Jeg er ikke enig med Eva Ersbøll, der dybest set mener, at statsborgerskab er en medfødt rettighed. Min opfattelse er, at statsborgerskab er en gave fra det danske folk til personer, der virkelig er danske. Der er ingen, der har et ubetinget krav på statsborgerskab. Handicapkonventionen drejer sig ikke om statsborgerskab, men Eva Ersbøll laver efter min mening en dynamisk overfortolkning, hvor man breder konventionen ud over noget, som aldrig var meningen.«

Jan E. Jørgensen fra Venstre vil »af princip« ikke udtale sig om enkeltsager. Også Astrid Krag fra Socialdemokraterne henviser til, at der er fortrolighed om sagsbehandlingen i Indfødsretsudvalget.

Johanne Schmidt-Nielsen Enhedslisten finder Abd Al-Kaabis situation »helt håbløs«.

»Uanset at en speciallæge klart konkluderer, at Abd Al-Kaabi ikke kan bestå prøven, fordi han er voldsomt syg efter 18 år i Saddam Husseins fængsler, og at han heller ikke ville kunne bestå med særlige hjælpemidler, får han alligevel afslag. Og han er ikke den eneste. Selv om speciallæger entydigt konkluderer, at deres patienter ikke kan bestå prøverne som følge af langvarige funktionsnedsættelser, synes flertallet i Indfødsretsudvalget alligevel, at de ved bedre end lægerne,« siger hun og tilføjer:

»Retssikkerhedsmæssigt er det en skandale.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Michael Svennevig
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Jan Pedersen, Michael Svennevig, Niels Duus Nielsen, Grethe Preisler, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Er der efterhånden nogen love der beskytter de svageste i samfundet der bliver overholdt ?!?

Benny Larsen, Michael Svennevig, Karsten Lundsby, Christel Gruner-Olesen, Tue Romanow, Halfdan Muurholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Officielt er der love, man er bare god til at undgå at bruge dem - ved manipulation af ordlyd/ indhold af udtalelser - generel mangel på empati, hæderlighed/ ærlighed...

Vi kan sandelig være stolte af velfærdssamfundet!

Jan Pedersen, Benny Larsen, Lars Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det lyder bekendt. Minder om sagerne om syge ledige, og hvordan udgangspunktet i forholdet til alle ledige er blevet, at de bare må være dovne "Robertter". Velfærdsstaten nedbrydes, i kraft af at det velfærds-samfund det skulle bygge på, associerer velfærd ikke med solidaritet med sine svageste men med børnecheck og goder såsom gratis videregående uddannelse til deres børn.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Godt med en konkret historie om dem det går ud over når konventioner ikke efterleves Mere af den slags tak

Jan Pedersen, Benny Larsen, Michael Svennevig, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Når politikerne bruger ordet "velfærd", får jeg efterhånden kvalme - det er så forlorent og overfladisk. Som kage til folket eller kompensation for ændringer, nedskæringer i velfungerende ordninger.
Konkreter er den eneste måde at modarbejde de "hypede historier" i medierne, så ja - mere af den slags.

Jan Pedersen, Bjørn Pedersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Under Lavmålet igen Folketingsflertal og DF. Et handicappet menneske som med sit handicap ikke kan rejse frit rundt til andre lande skal afskæres for et Statsborgerskab. Er der ingen etik i Folketinget, er der ingen medfølelse eller empati med de borgere, som man hermed ydmyger i Udlændingepolitikens navn ?. Hvad taber Danmark på at give en handicappet medborger, som ikke har gjort en kat fortræd et Statsborgerskab ? Den altid tjenstvillige Kommentatorhær i dansk presse, som konstant lovpriser Udlændingepolitikken og det som de kalder en Værdidebat men vi andre overvejer at kalde en brun smudsdebat. Hvor er de ivrige danske kommentatorer i denne sag må vi høre deres mening ? eller er de krøbet i flyverskjul ? Hvis den samme politik for Statsborgerskab havde været gældende ret i Danmark efter 1945, så var mange KZ-ofre blevet afskåret fra valgret og statsborgerskab med den svinske besked. I kan bare tage Jer sammen og gå til danskundervisning punktum. Pinligt med denne sag for vores omdømme.