Læsetid: 5 min.

Nationalbanken har reelt ingen sanktionsmuligheder over for finanssektoren

Alt for mange banker har på ny gjort det lettere at optage risikable lån. Derfor opfordrer Nationalbanken nu den finansielle sektor til at lette foden fra speederen. Men ud over henstillinger er Nationalbanken reelt magtesløs, konstaterer professor Jesper Rangvid. Bolden ligger hos regeringen, og erhvervsminister Brian Mikkelsen melder foreløbig hus forbi
2. december 2017

Det er blevet nemmere at låne penge i banken. Alt for nemt, mener Nationalbanken, der nu i usædvanlig skarpe vendinger opfordrer den finansielle sektor til at lette foden fra speederen.

De danske banker har kort fortalt fået for mange penge i kassen. Dem vil aktionærerne gerne have ud at arbejde, så indtjeningen kan blive endnu højere. Det har ifølge Finansiel Stabilitet ført til, at der bliver ydet for mange og for store lån til sårbare virksomheder.

»Jeg er helt enig i, at det er på tide at lette foden fra speederen,« siger professor i finansiering på CBS, Jesper Rangvid, der også stod i spidsen for det udvalg, som Erhvervsministeriet nedsatte i 2013 for at undersøge, hvorfor Danmark blev ramt hårdt af finanskrisen.

Men bankerne ønsker ikke at ændre på tingenes tilstand. Det kan trygt overlades til markedet, mener Finans Danmarks direktør Ulrik Nødgaard. Og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) melder foreløbig hus forbi.

Tilbage står Nationalbanken uden reelle muligheder for at sanktionere den finansielle sektor ud over henstillinger. Her har de en direkte mulighed, som de netop har taget i anvendelse, og en indirekte via det såkaldte Systemiske Risikoråd, hvor Nationalbankens chef sidder for bordenden.

Kapitalbufferen

I første omgang har Nationalbanken konstateret, at »forudsætningerne er til stede for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer«.

Bufferen med det mundrette navn skal kort fortalt sikre, at bankerne polstrer sig med egenkapital. Kapitalbufferen skal på den ene side lægge en dæmper på udlånslysten. Men nok endnu vigtigere skal den sikre, at bankerne også har råd til at låne penge ud på den anden side af en krise, så økonomien hurtigere kan komme op i gear igen.

»Ideen med bufferen er, at den skal bygges op, når det går stærkt. Man kan så atter dæmpe den, når det går lidt langsommere med økonomien, så bankerne stadig har mulighed for at låne ud. Det er en rigtig god tanke. Men det kræver jo også, at man rent faktisk anvender den,« konstaterer Jesper Rangvid.

Og det er her Det Systemiske Risikoråd, hvor der også sidder repræsentanter fra de økonomiske ministerier og eksterne eksperter, kommer ind i billedet. Rådets næste møde finder sted den 18. december, hvor det også er planlagt at diskutere »buffersatsen«.

Hvis der er enighed i rådet om at aktivere bufferen, kan det imidlertid kun henstille til regeringen at lægge en dæmper på de udlånsivrige banker.

10 år efter finanskrisen i 2007 advarer økonomerne nu igen om en forestående overophedning af økonomien. Anders Fogh Rasmussen afviser blankt, at stabiliteten på boligmarkedet er et politisk ansvar.
Læs også

Nationalbanken ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen. Men der er ingen tvivl om, at de er bevidste om deres begrænsede beføjelser på området.

»Nationalbanken var fortaler for, at rådet selv skulle have mulighed for at aktivere bufferen,« forklarer Rangvid.

Bedst med politisk ansvar

Selv er han dog ikke fortaler for at øge Nationalbankens muligheder for at bestemme buffersatsen.

»Jeg er med på, at det kan have som konsekvens, at Danmark er længere tid om at få bufferen indfaset, og også at den kan blive indfaset på en anden måde end Det Systemiske Risikoråd indstiller.  Men jeg mener grundlæggende, at det er godt, at politikerne har ansvaret,« siger Jesper Rangvid, som samtidig pointerer, at embedsmændene i Nationalbanken ikke er ufejlbarlige.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark står på kanten af en ny finansiel krise, kan professoren dog berolige.

»Risikoen er stigende. Men vi er slet ikke der, hvor vi var i 2006 og 2007. Bankernes udlån stiger ikke lige så meget som dengang, og boligmarkedet er heller ikke så ophedet. Da vi var i midt-00’erne var farten meget højere, og man kørte direkte ind i en mur,« siger Rangvid og konstaterer, at bankerne trods alt er blevet mere robuste, og at der er skærpede kapitalkrav.

»Denne gang gør vi trods alt noget.«

Jesper Rangvid mener dog, der er grund til at holde øje med et meget højt prissat aktiemarked. Han vil ikke sætte nogen tidsramme for en ny krise, men han peger på en række faktorer, der kunne føre til et nyt kollaps.

»En stigende inflation kunne få Den Europæiske Centralbank til at hæve renten for hurtigt. En kinesisk boligboble kunne også sætte en lavine igang. Situationen i Nordkorea er også problematisk. I det hele taget er der en lang række uforudsigelige forhold, der kan udløse en krise,« mener professoren.

Det får imidlertid ikke banksektoren til at hive i bremsen.

Finans Danmarks administrerende direktør Ulrik Nødgaard kan godt genkende det billede, Nationalbanken tegner af en branche, der har lempet på kravene til at at låne penge ud til særligt små og mellemstore virksomheder som følge af en øget konkurrence om erhvervskunderne:

»Men vi er ikke nået til et punkt, hvor det er uforsvarligt. Det skal ses i lyset af, at bankerne i årene efter krisen har været meget tilbageholdende med långivning,« siger Ulrik Nødgaard.

Selv om han anderkender, at Nationalbanken holder øje med sektoren og forstår den løftede pegefinger, ser han ingen grund til at bankerne ’letter foden fra speederen’.

»Det må være markedet, der afgør de vilkår, vi bevilliger vores lån på,« siger Nødgaard og tilføjer:

»Naturligvis i samspil med de kreditvurderinger, der bliver foretaget.«

Påmindet Danske Banks tidligere topchef Peter Straarups advarsel om, at bankdirektørers hukommelse ikke rækker mere end syv år, holder Ulrik Nødgaard fast i, at den finansielle sektor »bestemt har taget ved lære af finanskrisen«.

Meget tyder på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen har forståelse for bankernes synspunkter.

Ministeren vil ikke lade sig interviewe om sagen, men i et svar til DR Nyheder, skriver han:

»Regeringen er helt opmærksom på, at det går lidt hurtigere i långivningen nu, hvor det går godt i økonomien. Og det er naturligt.«

Det hedder videre, at regeringen vil veje hensynet til at indføre bufferen op mod finanssektorens vilkår.

»Hvis Det Systemisk Risikoråd beslutter at henstille til en aktivering af bufferen, vil regeringen i den forbindelse tage hensyn til, at kreditinstitutterne siden den seneste finanskrise allerede er blevet underlagt større krav til kapitalpolstring, senest i forbindelse med afviklingsplanerne.«

Sociologen Ole Bjerg, der er en skarp kritiker af det danske pengesystem, mener ikke, det nuværende system er i stand til at modvirke alvorlige finansielle kriser.

»Det sidste udspil fra Nationalbanken er blot et symptom på, at hele systemet er skruet forkert sammen. Grundlæggende er Nationalbanken ikke i stand til at føre pengepolitik, idet de har overladt pengeskabelsen til bankerne,« siger han.

»Bankerne har jo ikke noget ansvar. Så man kan ikke klandre dem for at ville tjene så mange penge som muligt. Og som systemet er nu, er vi mere eller mindre magtesløse og har overladt alt for meget til dem og politikerne. Der mangler et opsyn, der kan sige stop,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer