Læsetid 4 min.

Nye oplysninger tyder på, at Folketinget systematisk bryder Handicapkonventionen

Personer med handicap bliver i stor stil afskåret fra statsborgerskab, selv om de har lægeattester på, at de på grund af deres handicap ikke kan bestå kravene om danskkundskaber og bestået indfødsretsprøve. Det tyder på, at Folketinget bryder Handicapkonventionen, vurderer ekspert
Det ser ud til, at Folketinget bryder FN's Handicapkonvention. Den skal give dispensation fra de almindelige krav om beståede dansk- og indfødsretsprøver, hvis ansøgere med lægeattester kan godtgøre, at de har langvarig funktionsnedsættelse og ikke er eller vil blive i stand til at bestå prøverne.

Det ser ud til, at Folketinget bryder FN's Handicapkonvention. Den skal give dispensation fra de almindelige krav om beståede dansk- og indfødsretsprøver, hvis ansøgere med lægeattester kan godtgøre, at de har langvarig funktionsnedsættelse og ikke er eller vil blive i stand til at bestå prøverne.

Per Lund-Rasmussen

14. december 2017

Folketinget bryder tilsyneladende Handicapkonventionen. Det kan udledes af to svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Folketingets Indfødsretsudvalg.

»Den praksis, vi nu får indblik i, er svær at forene med Handicapkonventionen. For mig ser det ud til, at Folketinget bryder konventionen,« siger Danmarks førende ekspert på området, seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Ansøgere om statsborgerskab har ifølge Handicapkonventionen ret til dispensation fra de almindelige krav om beståede dansk- og indfødsretsprøver, hvis de med lægeattester kan godtgøre, at de på grund af en langvarig funktionsnedsættelse ikke er eller vil blive i stand til at bestå prøverne. Men nu viser de nye folketingssvar, at Indfødsretsudvalget i kun to ud af 65 udvalgte sager har givet dispensation, selv om ansøgerne i 64 af sagerne havde fremlagt lægeattester på, at de på grund af deres handicap ikke på nogen måde kan bestå prøverne.

De handicappede ansøgere er derfor blevet afskåret fra statsborgerskab.

Eva Ersbøll påpeger, at Indfødsretsudvalget uden at bryde konventionen kan vælge at se bort fra en lægeerklæring, hvis de ikke mener, at den indeholder tilstrækkelig dokumentation for, at prøvekravene ikke vil kunne opfyldes:

»Man kan jo ikke afvise, at der i nogle sager kan være noget at udsætte på erklæringerne, men at der skulle være noget galt med lægernes vurderinger i alle 64 sager på nær en enkelt eller to, det forekommer ikke sandsynligt,« siger hun.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der selv har plads i Indfødsretsudvalget, har stillet de to spørgsmål, som nu er blevet besvaret. Hun mener, der er tale om »en dybt alvorlig sag«.

»Det er ualmindeligt svært at forstå ministerens melding på anden måde, end at de mange afslag er et klokkeklart brud på Handicapkonventionen, og det sker med åbne øjne, og uden at regeringen eller ministeren griber ind,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Der er jo ikke bare tale om en enkelt sag, hvor Indfødsretsudvalget kommer frem til, at de ikke tror på lægen. Det er tværtimod helt systematisk. Og det giver jo absolut ingen mening at tilfældige folketingsmedlemmer skulle være bedre til at diagnosticere alvorligt syge patienter end patienternes speciallæger.«

Brat fald efter valget

Som tidligere beskrevet i Information har ansøgere om statsborgerskab, der har et handicap, fået markant sværere ved at få statsborgerskab siden regeringsskiftet i 2015. En opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser således, at Indfødsretsudvalget i 2014 gav dispensation i 97 procent af de såkaldte sygdomssager, og i 2017 var andelen faldet til fire procent.

Eva Ersbøll finder det stærkt bekymrende, at ansøgernes mulighed for at få statsborgerskab er så afhængig af et politisk flertal.

»Tildeling af indfødsret sker efter grundloven ved lov, men lovgivningsmagten har sagt, at den vil overholde de internationale konventioner, og det betyder, at der skal foretages nogle retlige vurderinger,« siger hun.

Medlemmer af Indfødsretsudvalget har åbent fortalt, at de lægger vægt på, om ansøgerne kan tale dansk på et vist niveau, når de vurderer handicappedes ansøgninger.

Ifølge Eva Ersbøll kan man godt have et sådant generelt krav som udgangspunkt, men det skal fremgå af tilgængelige regler, så ansøgerne kan indrette sig efter dem. Så ville ansøgere, der kunne lære dansk på et lavere niveau, end det der kræves i dag, kunne få indfødsret.

Men i dag er ansøgerne ifølge seniorforskeren fortvivlede, fordi de får afslag efter at have betalt i dyre domme for lægeerklæringer og ikke ved, hvad der derefter forventes af dem. Det fremgår nemlig ikke af reglerne, og de får ingen begrundelse for afslagene.

»Men det er vigtigt at slå fast, at der under alle omstændigheder vil være en gruppe ansøgere, som er så svært psykisk handicappede, at de af den grund slet ikke kan lære noget dansk, og de vil have krav på dispensation efter Handicapkonventionen. Man kan altså ikke sige, at man skal kunne tale dansk for at kunne blive dansk statsborger. Det ville være en alternativ fortolkning af konventionen,« siger Eva Ersbøll.

De mestrer ikke dansk

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, at han og resten af Indfødsretsudvalget bryder Handicapkonventionen.

»Der er ikke nogen konvention i verden, der giver folk ret til at få et statsborgerskab. Det at få et statsborgerskab er ikke en menneskeret. Men man må ikke foretage usaglig forskelsbehandling,« siger han.

»Hvis du er blind, nytter det ikke, at du skal læse højt fra en bog for at få dansk statsborgerskab. Det ville være usaglig forskelsbehandling. Men udfordringen er, at dem, der søger om dispensation her, i praktisk talt alle tilfælde næsten overhovedet ikke mestrer det danske sprog, og så er det altså flertallets opfattelse – som jo nu også omfatter Socialdemokratiet – at det er vanskeligt at godtgøre over for os, at du er blevet dansker.«

Jan E. Jørgensen understreger, at han og andre i udvalget er parat til at give statsborgerskab, hvis en udlænding med handicap kan tale dansk på et vist niveau, selv om han eller hun ikke kan leve op til kravet om at have bestået den såkaldte danskprøve 3.

»Det er en samlet vurdering, forklarer han.

»Vi siger bare, at vi dispenserer ikke fra danskprøve 3 og så ned til et eller andet nulniveau. Jeg vil fastholde til min dødsdag, at der ikke er ret mange handicap, der er så alvorlige, at de medfører, at man ikke kan lære noget som helst dansk.«

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen, og Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, er ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Ebert Nilsut Heiring
  • Niels Nielsen
  • Thomas Olsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Overbye
Ebert Nilsut Heiring, Niels Nielsen, Thomas Olsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen gør det klart, at for Jan E. Jørgensen (V) vejer hans egne lægmands fornemmlser og urigtige antagelser tungere end de lægefaglige udtakelser, han burde forholde sig sagligt til.
Det er velkendt at DFere af idiologiske /"politiske" grunde afviser PTSD som diagnose, selvom den er yderst påviselig og kan være yderst invakiderende.
Jeg sidder efter endt læsning af artiklen og når til den triste konklusion, at Jan E. Jørgensens (V) udlændingepolitiske ideologi er fuldstændig sammenfaldende med DFs og at arbejdet i Indfødtsretsudvalget i dispensationssager for DF og V foregår på yderst usagkigt grundlag. Udfra Jan E. Jørgensens bemærkninger i artiklen gælder dette også for S.
Skal og må man virkelig med tungt øhjerte konkludere, at også i indfødtsretssager med ansøgning om dispensation pga. sygdom regeres S og V af DF?
Foruden at S, V og DF øver uret mod sagesløse mennesker er det utåleligt og udemokratisk for alle landets borgere.
For vi ved med sikkerhed at stort set intet voksent menneske i Danmark kan være så uoplyst om invaliderende tilstande og have så ringe sygdomsforståelse som Jan E. Jørgensen her lægger for dagen.

Ebert Nilsut Heiring, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Jan Jensen, Thomas Olsen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Olav Bo Hessellund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Grundloven står over internationale konventioner. Det har Højesteret fastslået flere gange. Det betyder, at hvis en konvention er i strid med Grundloven, så er det Grundloven som vinder. I følge Grundloven tildeles statsborgerskab ved lov. Den administrative behandling, som går forud for behandlingen i Indfødsretsudvalget, er blot en hjælp til lovgiver og binder ikke på nogen måde medlemmerne af Folketinget i deres stemmeafgivning, som netop i følge Grundloven er hel fri fra bindinger og forskrifter.

Det er således op til Folketingets medlemmer selv at afgøre om de synes, at en person bør tildeles statsborgerskab, og de kan ikke bindes af lægeerklæringer eller indgåede aftaler.

Christoffer Pedersen, Verner Nielsen, Ole K. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Danmark overtræder Handikap-konventionen på mange områder....

Lad mig komme med et skræmmende eksempel.....

Den 30 Oktober 2014 udgav Handikapkommiteen følgende rapport om Danmark: "Concluding observations on the initial report of Demark"

Af rapportens punkt 34, sidste sætning fremgår følgende: "Sentencing a person to treatment is therefore incompatible with article 14."

Det fremgår således at behandlingsdomme om anbringelsesdomme ikke er forenelige med Handikapkonventionens artikel 14, men vi har da stadig behandlingsdomme og anbringelsesdomme i Danmark, nu mange år efter vi tiltrådte Handikapkonventionen....

Men folketinget er skide ligeglade.....

Ebert Nilsut Heiring, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Frank Hansen: "Det er således op til Folketingets medlemmer selv at afgøre om de SYNES, at en person bør tildeles statsborgerskab..." (min fremhævning).

Her peger du på demokratisk problem: Ifølge Grundloven har demokratiske synsninger større vægt end kendsgerninger, bare det er folkevalgte politikere, der synes noget, og ikke fagfolk, der ved noget om sagen.

Det er det repræsentative demokratis akilleshæl, og det vil føre til demokratiets afvikling den dag politikerne endegyldigt taber sutten og lader følelserne styre uden fornuftens indblanding.

Bare fordi det står i Grundloven, behøver det jo ikke være rigtigt, og at henvise til, som du gør, at Grundloven er mangelfuld, er blot med til at underminere dens autoritet.

Med mindre, selvfølgelig, at man opdaterer den løbende. Selv amerikanerne, som har et nærmest religiøst forhold til deres konstitution, kan jo finde ud af at lave tilføjelser til konstitutionen.

Frank Hansen, hvis Grundloven virkelig står over konventionerne, hvorfor så overhovedet diskutere, om vi skal melde os ud af diverse internationale konventioner, som højrefløjen så gerne vil, hvis vi bare kan holde os til en utidssvarende Grundlov og gøre, som politikerne har lyst til, helt uden at tage hensyn til konventionerne?

Eva Schwanenflügel, Ebert Nilsut Heiring, Johanna Haas, Elisabeth Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

@glenn hansson
Hvis ikke psykisk syge må idømmes en behandlingsdom er alternativet en almindelig fængselsdom. Jeg går ud fra de fleste ser det som mest menneskeligt, at behandle alvorligt psykisk syge frem for at lade dem komme i et almindeligt fængsel.
Jeg nægter at tro nogen, inkl forfatterne til handicapkonventionen vil finde det humant at lade en eksempelvis skizofren person forblive ubehandlet og fængslet. Forestil dig lige de lidelser det stakkels menneske skulle gennemgå!!

Niels Nielsen,

Du spørger, hvorfor det overhovedet kan komme på tale at melde os ud af en konvention, hvis det alligevel står klart, at det er Grundlovens bestemmelser, som gælder, hvis der er en konflikt med en bestemmelse i en konvention, som Danmark har tiltrådt.

Svaret er vel, at det er det rigtige at gøre. Det er ikke rimeligt at foregive, at vi agter at overholde en aftale, som strider mod Grundloven. Det giver også stor uklarhed idet en eventuel uoverensstemmelse kun bliver synlig og relevant, såfremt et flertal i Folketinget ønsker at træffe en anden afgørelse, som utvetydigt strider mod den indgåede forpligtelse. En anden problemstilling er det skred i retsopfattelsen, som finder sted over tid. Dommerne i Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har en aktivistisk retsopfattelse, som de mener giver dem ret til at gå ud over det grundlag, som medlemsstaterne oprindeligt aftalte og i Danmarks tilfælde uden særlig hensyntagen til de fire forbehold, som SF så gerne ville have, og som vi nu har levet med i 25 år. Denne retstilstand er vanskeligt forenelig med Grundlovens bestemmelse om, at suverænitet kun kan afgives i begrænset (veldefineret) omfang.

Du rejser så spørgsmålet, om Folketingets suverænitet som beskrevet i Grundloven er en defekt ved demokratiet, idet bestemmelserne giver eventuelt uoplyste og uuddannede folkevalgte mulighed for at træffe afgørelser, som eksperter anser for at være forkerte. Det er en diskussion, som går tilbage til Platon og hans dialoger om statens rolle og funktion. De fleste nutidige tænkere vil nok hævde, at demokrati trods denne defekt er den bedste styreform. Der findes interessemodsætninger i samfundet, som ikke bare kan opløses ved at man tænker sig grundigt om. Meritokratiet er attraktivt på overfladen, men vi risikerer at få et samfund som under Kinas kejserlige dynastier, hvor kun de ledende og bedst uddannede embedsmænd formede samfundsudviklingen. På overfladen skete dette altid til folkets bedste, men i praksis tjente beslutningstagerne andre herrer, og denne måde at regere på førte ultimativt til mange århundreders stilstand.