Læsetid: 4 min.

Overenskomst i den offentlige sektor: ’Der er nogle knaster, der er særligt store denne gang’

Har de ansatte i det offentlige holdt lønfest eller vist mådehold? Det er bare et af de mange spørgsmål, der deler parterne i forhandlingerne om næste års overenskomstaftale i den offentlige sektor
Forud for overenskomstforhandlingerne står lønmodtagerne stejlt på, at der skal komme gang i forhandlingerne om en ny arbejdstidaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Forud for overenskomstforhandlingerne står lønmodtagerne stejlt på, at der skal komme gang i forhandlingerne om en ny arbejdstidaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Ritzau Foto

13. december 2017

Parterne står ganske langt fra hinanden forud for de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. Siden Sophie Løhde (V) trådte til som innovationsminister, har der været store stridigheder om blandt andet de offentligt ansattes betalte frokostpause, mens lønmodtagerne også står stejlt på, at der skal komme gang i forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Arbejdstiden blev fastlagt ved lov efter regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013 og har ikke været løst ved forhandling siden.

Derudover peger Anders Bondo Christensen, der er forhandlingsleder for de offentligt ansattes forhandlingsorganisation, KTO, også på, at der skal sættes penge af til initiativer for at sikre ligeløn og lavtlønsgrupper, samt generelle lønstigninger.

De offentligt ansatte har ifølge Anders Bondo Christensen taget til takke med meget lave lønstigninger siden overenskomstaftalen i 2015, og det skal slutte nu, hvor der igen er kommet vækst i økonomien.

»Vi skal have en reallønsforbedring til alle. Nu har vi haft tre på hinanden meget smalle overenskomster på grund af krise, krise, krise. Nu er der kommet vækst i samfundet, og det skal vi selvfølgelig også mærke på vores lønninger,« siger Anders Bondo Christensen til Information.

På forsiden af gårsdagens Børsen kunne man læse arbejdsgivernes målsætning med forhandlingerne. »Minister vil hente milliarder på offentligt ansattes løn«, mens man i Berlingske kunne læse overskriften om, at »minister vil vende systemet fuldstændigt på hovedet for 180.000 statsansatte«.

Ifølge Sophie Løhde er der altså ikke lagt op til, at de offentligt ansatte skal stige særligt meget i løn, da de for længe er steget mere end de private lønninger, mens hun også vil igennem med en ændring af den måde, man forhandler løn på, så det i langt højere grad foregår individuelt ligesom i den private sektor.

»Det er en fase, hvor man positionerer sig hårdt op til forhandlingerne, sådan er det altid. Men der er nogle knaster, som er særligt store denne gang,« siger Mikkel Mailand, forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Løngab eller ej?

Ser man på Finansministeriets og arbejdsgiverorganisationernes beregninger, som blev fremlagt i Børsen i går, så er lønnen i det offentlige i en årrække løbet foran den private sektor.

Siden 2008 er den på det statslige område steget med 1,6 procent mere end i den private sektor og i kommuner og regioner med 2,4 og 1,1 procent mere end i det private. En situation der ifølge Sophie Løhde er helt uholdbar: »Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet,« siger hun til Børsen.

Problematikken begyndte ved overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor de offentligt ansatte fik forhandlet sig til lønstigninger, som i de følgende år ikke blev modsvaret i den private sektor, efter at finanskrisen ramte. Det er noget, man ellers længe har forsøgt at styre med en reguleringsordning, men det lykkedes ikke i årene efter krisen.

I slutningen af overenskomstforhandlingerne i 2015 blev man så enige om en justering af reguleringsordningen, der sørger for, at man efterregulerer med 100 procent, hvis de offentlige lønninger løber foran de private. Det er den aftale, som lønmodtagerne nu vil ud af i det næste forlig, mens arbejdsgiverne kæmper for at bevare dette såkaldte privatlønsværn, forklarer Mikkel Mailand.

»Det er en aftale, som lønmodtagerne på det statslige område har fortrudt, og derfor er det meget magtpåliggende for lønmodtagerne, at det her privatlønsværn ikke bliver en del af aftalen fra 2018. Men arbejdsgiverne er ligeså determinerede, når det kommer til, at det skal være en del af overenskomsten,« siger han.

Arbejdsgivere og lønmodtagere kan heller ikke blive enige om, hvordan man overhovedet skal gøre det op. Mens ministeriet bruger 2008 som målestok for en lønudvikling, hvor det offentlige er stukket fra det private, så fremhæver Anders Bondo Christensen, at hvis man ser på udviklingen fra 1996 og frem til idag, så er lønudviklingen helt parallel.

»Sagen er, at vi lå bagud i forhold til det private. Og hvis man brugte deres logik, så betyder det bare, at vi igen skulle sakke bagud i forhold til det private. Det er derfor, det er noget hokus pokus bare at klippe det ud. Hvis man kigger på det over en længere periode, er der fuldstændigt parallelitet,« siger han.

Information har spurgt innovationsminister Sophie Løhde om, hvorfor beregningerne har taget udgangspunkt i 2008 – der viser et løngab – frem for 1996, hvor udviklingen fremstår parallelt.

»Man kan altid diskutere, hvilket årstal vi skal tage udgangspunkt i, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er et vilkårligt årstal, vi tager afsæt i,« skriver Sophie Løhde.

»Når udgangspunktet er 2008, hænger det sammen med, at vi ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 blev enige med de faglige organisationer om, at vi i den kommende overenskomstperiode skal have lukket det løngab, der siden 2008 er opstået mellem den offentlige og private sektor,« skriver hun og fortsætter.

»Vi kan som sagt konstatere, at lønudviklingen i den offentlige sektor siden 2008 har været højere end i den private sektor. Det påpeger jeg bare helt stilfærdigt, at jeg har en forventning om, at de faglige organisationer lever op til.«

Ifølge Mikkel Mailand er det endnu for tidligt at spå om, hvordan overenskomstforhandlingerne ender.

»Man kan sige, at det mindst sandsynlige er, at vi får det, vi kalder en udviklingsoverenskomst, hvor vi både får løst de her tre store udfordringer og får realitetsforhandlet andre mere langvarige udfordringer, som det offentlige arbejdsmarked står overfor. Det siger vi, fordi det sandsynligvis vil tage så lang tid at løse de her knuder – hvis de overhovedet kan løses – at der ikke bliver tid til det andet. Om man så udskyder, ender med et minimalt forlig eller i en decideret konflikt, er det for tidligt at spå om,« siger han.

Serie

Overenskomstforhandlinger 2018

Lærernes arbejdstid, løn, betalt frokostpause og musketered er nogle af de ting, der er på spil, når der forhandles nye overenskomster for de cirka 750.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner.

Ifølge køreplanen skulle aftalerne være på plads ved udgangen af februar og i løbet af marts sendt ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund. Det skete ikke, og parterne er nu i Forligsinstitutionen. Senest har staten, regionerne og KL varslet lockout som modsvar til fagbevægelsens konfliktvarsel.

Seneste artikler

  • Aftalen er en skuffelse for lærerne. Men den er bedre end en ny konflikt

    5. juni 2018
    Selv om det helt centrale krav om en ny arbejdstidsaftale ikke er blevet indfriet, har et stort flertal af lærerne stemt ja til en ny overenskomst. Alternativet var en ny konklikt, og det havde alligevel ikke nyttet noget, forklarer lærer Jonna Andersen fra Tune Skole, der fodslæbende har stemt ja
  • Lærerne har valgt en ny vej

    5. juni 2018
    Lærernes ja til overenskomstforliget er et presset og lunkent ja. Men det er godt for den offentlige sektor, hvis kompromiser kan afløse drama ved forhandlingsbordene
  • Lærer: Derfor stemmer jeg nej til OK18-aftalen

    31. maj 2018
    Anders Bondo Christensen har kæmpet en sej kamp for os medlemmer, men jeg er ikke enig i hans beslutning om at indgå en aftale om en kommission uden beslutningskompetence
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Men hvis S Løhde ikke mener at de offentlige ansatte skal have en løn der nogenlunde følger de privates lønudvikling, så kan hun begynde med at sætte ministers og folketingsmedlemmernes løn og pensionsordninger ned.
Mht. til den betalte frokostpause så forsvinder tilkalderetten. Det kræver, at der skal være flere ansatte til når fængselsbetjente, sygeplejersker, pædagoger osv, osv. ikke kan tilkaldes i frokostpausen - har hun og de andre der sidder som arbejdsgivere mon tænkt på det.

Hans Larsen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Bach og Merete Jung-Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Vrøvleri, Dorte Sørensen.

Politikkernes løn og ansættelsesforhold, uanset hvad man mener om dem, håndteres i et andet forum.

Når man mister betalt frokost i det private, så arbejder man bare en halv time længere hver dag.

Der er ingen grund til at problematisere alt, selv om du er god til det.

Dorte Sørensen

Ja Michael Pedersen Folketingets medlemmer og regeringen stemmer selv om deres egen løn og pensionsordninger - så du har helt ret det er i et andet forum - som så også måtte være let for S.L. at for en nedsættelse af solidaritet stemt igennem - men solidaritet er vist et fremmed ord i Folketinget.

De offentlige ansatte har betalt frokost fordi de kan tilkaldes i forkost pausen . Hørte i P1- Morgen at 39% privatansatte også havde betalt frokost - så det er ikke kun i det offentlige at de ansatte bliver betalt for at stå til rådighed i pausen.

Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg synes Sophie Løhde mangler at forklare, hvor den for store lønudvikling i den offentlige sektor har fundet sted. Hvilke faggrupper og positioner taler vi om. At køre en gennemsnitsberegning her camouflerer måske bare den egentlige sandhed om, hvordan tingene hænger sammen. Så hvilke faggrupper og hvilke positioner i det offentlige har trukket niveauet så meget op, at ministren skal på banen og påvirke forhandlingerne

Hanna Grarversen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Bach og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Det er alle de ligegyldige djøffer der koster. Kolde hænder der ikke gør en forskel ud over at genere alle. Møgdyre ledere og mellemledere der ikke kan eller vil tage ansvar der skulle forklare deres løn.

Egon Stich, Anne Eriksen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lønudviklingen i det offentlige er udelukkende sket på lederniveau, på den forsimplede antagelse, at man skulle tiltrække topchefer fra det private erhvervsliv. Altså konkurrenceudsætte det offentlige.
Fordi alle lønninger i det offentlige bliver sammenlagt i en samlet pulje, til forskel fra i det private, stiger lønnen altså samlet.
Men det er topchefernes lønninger, der er steget 60%, mens de menige lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenters løn har stagneret i årevis. Ligesom også ligelønnen er faldet i et koldt kælderhul.
Men har vi fået bedre velfærd, et mere smidigt system, afbureaukratisering eller et bedre arbejdsmiljø af at topchefernes løn er steget så eksorbitant?
Eller har vi fået mere af samme skuffe?

Egon Stich, Lars Madsen, Peter Nielsen, Estermarie Mandelquist, Bo Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Eva Schwanenflugel. Jeg tror du har ret, hvilket også fremgår af min egen kommentar, hvis man kan læse mellem linierne, hvilket er en god egenskab.
Det undrer mig at en kvik journalist ikke stiller det samme konkrete spørgsmål om hvor lønstigningen kommer fra.

Christoffer Pedersen

Egentlig er de fleste lønninger i det offentlige OK når man medregner de tillæg der tit følger med for fx SOSU, Læger og sygeplejersker. Medregner vi også at arbejdsforhold i det offentlige trods alt er bedre end i det private (orlov, sygefravær, pension, kurser, jobsikkerhed osv) synes jeg godt man kan være tjent med at være offentligt ansat.
Der i mod er de lønninger leder, mellemledere og chefer helt ude i skoven. ALT for høje i.f.t. sværhedsgraden - elelr måske nærmere lethedsgraden i de lederstillinger der typisk er tale om.