Læsetid: 4 min.

Overenskomst i den offentlige sektor: ’Der er nogle knaster, der er særligt store denne gang’

Har de ansatte i det offentlige holdt lønfest eller vist mådehold? Det er bare et af de mange spørgsmål, der deler parterne i forhandlingerne om næste års overenskomstaftale i den offentlige sektor
Forud for overenskomstforhandlingerne står lønmodtagerne stejlt på, at der skal komme gang i forhandlingerne om en ny arbejdstidaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Forud for overenskomstforhandlingerne står lønmodtagerne stejlt på, at der skal komme gang i forhandlingerne om en ny arbejdstidaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Ritzau Foto

13. december 2017

Parterne står ganske langt fra hinanden forud for de kommende overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. Siden Sophie Løhde (V) trådte til som innovationsminister, har der været store stridigheder om blandt andet de offentligt ansattes betalte frokostpause, mens lønmodtagerne også står stejlt på, at der skal komme gang i forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne, før der kan forhandles om alle de andre spørgsmål.

Arbejdstiden blev fastlagt ved lov efter regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013 og har ikke været løst ved forhandling siden.

Derudover peger Anders Bondo Christensen, der er forhandlingsleder for de offentligt ansattes forhandlingsorganisation, KTO, også på, at der skal sættes penge af til initiativer for at sikre ligeløn og lavtlønsgrupper, samt generelle lønstigninger.

De offentligt ansatte har ifølge Anders Bondo Christensen taget til takke med meget lave lønstigninger siden overenskomstaftalen i 2015, og det skal slutte nu, hvor der igen er kommet vækst i økonomien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Men hvis S Løhde ikke mener at de offentlige ansatte skal have en løn der nogenlunde følger de privates lønudvikling, så kan hun begynde med at sætte ministers og folketingsmedlemmernes løn og pensionsordninger ned.
Mht. til den betalte frokostpause så forsvinder tilkalderetten. Det kræver, at der skal være flere ansatte til når fængselsbetjente, sygeplejersker, pædagoger osv, osv. ikke kan tilkaldes i frokostpausen - har hun og de andre der sidder som arbejdsgivere mon tænkt på det.

Hans Larsen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Bach og Merete Jung-Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Vrøvleri, Dorte Sørensen.

Politikkernes løn og ansættelsesforhold, uanset hvad man mener om dem, håndteres i et andet forum.

Når man mister betalt frokost i det private, så arbejder man bare en halv time længere hver dag.

Der er ingen grund til at problematisere alt, selv om du er god til det.

Dorte Sørensen

Ja Michael Pedersen Folketingets medlemmer og regeringen stemmer selv om deres egen løn og pensionsordninger - så du har helt ret det er i et andet forum - som så også måtte være let for S.L. at for en nedsættelse af solidaritet stemt igennem - men solidaritet er vist et fremmed ord i Folketinget.

De offentlige ansatte har betalt frokost fordi de kan tilkaldes i forkost pausen . Hørte i P1- Morgen at 39% privatansatte også havde betalt frokost - så det er ikke kun i det offentlige at de ansatte bliver betalt for at stå til rådighed i pausen.

Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg synes Sophie Løhde mangler at forklare, hvor den for store lønudvikling i den offentlige sektor har fundet sted. Hvilke faggrupper og positioner taler vi om. At køre en gennemsnitsberegning her camouflerer måske bare den egentlige sandhed om, hvordan tingene hænger sammen. Så hvilke faggrupper og hvilke positioner i det offentlige har trukket niveauet så meget op, at ministren skal på banen og påvirke forhandlingerne

Hanna Grarversen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Bach og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Det er alle de ligegyldige djøffer der koster. Kolde hænder der ikke gør en forskel ud over at genere alle. Møgdyre ledere og mellemledere der ikke kan eller vil tage ansvar der skulle forklare deres løn.

Egon Stich, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lønudviklingen i det offentlige er udelukkende sket på lederniveau, på den forsimplede antagelse, at man skulle tiltrække topchefer fra det private erhvervsliv. Altså konkurrenceudsætte det offentlige.
Fordi alle lønninger i det offentlige bliver sammenlagt i en samlet pulje, til forskel fra i det private, stiger lønnen altså samlet.
Men det er topchefernes lønninger, der er steget 60%, mens de menige lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenters løn har stagneret i årevis. Ligesom også ligelønnen er faldet i et koldt kælderhul.
Men har vi fået bedre velfærd, et mere smidigt system, afbureaukratisering eller et bedre arbejdsmiljø af at topchefernes løn er steget så eksorbitant?
Eller har vi fået mere af samme skuffe?

Egon Stich, Lars Madsen, Peter Nielsen, Roselille Pedersen, Bo Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Eva Schwanenflugel. Jeg tror du har ret, hvilket også fremgår af min egen kommentar, hvis man kan læse mellem linierne, hvilket er en god egenskab.
Det undrer mig at en kvik journalist ikke stiller det samme konkrete spørgsmål om hvor lønstigningen kommer fra.

Christoffer Pedersen

Egentlig er de fleste lønninger i det offentlige OK når man medregner de tillæg der tit følger med for fx SOSU, Læger og sygeplejersker. Medregner vi også at arbejdsforhold i det offentlige trods alt er bedre end i det private (orlov, sygefravær, pension, kurser, jobsikkerhed osv) synes jeg godt man kan være tjent med at være offentligt ansat.
Der i mod er de lønninger leder, mellemledere og chefer helt ude i skoven. ALT for høje i.f.t. sværhedsgraden - elelr måske nærmere lethedsgraden i de lederstillinger der typisk er tale om.